Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
26. september 2005

Penge eller ren luft?

København må erkende, at byen ikke kan leve op til EU's grænseværdier for 'ren luft' inden år 2010.

Årsagen er ganske simpel, at antallet af dieselbiler i den danske bilpark er femdoblet siden år 2000, således at de nu udgør en fjerdedel af bilparken.

Denne stigning skyldes selvfølgelig den bedre brændselsøkonomi, som dieselbiler har, men disse har også et betydligt større udslip af kvælstofoxider for ikke at tale om partikler. Da dette er alment kendt, kan konklusionen kun blive, at flere og flere sætter deres egen personlige økonomi højere end en forbedring af luftkvaliteten!

Endvidere perspektiverer denne udvikling på en ganske ubehagelig måde regeringens forunderlig holdning til miljødiesel, der fremstilles af raps.

Miljødiesel kan købes i f.eks. Tyskland men ikke i Danmark, sandsynligvis fordi at staten vil miste indtægter pågrund af lavere afgifter. Det er jo også årsagen til, at vi som forbrugere betaler CO2-afgift på CO2-fri el!

Anders Johansen
Humlebæk

Det er sikkert ikke nemt

Da Connie Hedegaard blev udpeget til miljøminister var der store forventninger til hende. I dag må vi konstatere, at hun er dumpet.

På intet område har miljøet og naturen fået det bedre under Connie Hedegaard. Det er ikke sikkert, det er med hendes gode vilje, at det er gået sådan. Det er ikke nemt - og næppe heller sjovt - når man skal føre miljøpolitik på Eyvind Vesselboes og Jørn Dohrmanns nåde.

I den sammenhæng er der ikke noget at sige til, at Connie Hedegaard efterlyser faglighed. Connie Hedegaard vælger dog i Information, at vende sig mod de politikere, som stiller for mange og for dumme spørgsmål.

Hermed er hun endt i en klassisk position for højt begavede mennesker. Hendes fiasko skyldes, at hun bliver forstyrret af dumme spørgsmål. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg kan love Connie Hedegaard, at fra min side vil spørgsmålenes antal dale i takt med, at hun begynder at gøre noget ved de problemer, som naturen og miljøet har.

Til gengæld kan jeg ikke love hende, at de politikere, som er glade for, at der ikke sker noget, fortsat vil holde sig i ro.

Per Clausen
miljøordfører for Enhedslisten

Protestparti - ikke fremmedfjendsk

Information har, som ethvert andet nyhedsmedie, en politisk profil. Det er helt fint, men journalisten Bjarke Møller (BM) bruger artiklen "Proteststemmer går frem i Europa" (den 21. september) til at fremtvinge et politisk billede uden hold i virkeligheden.

BM skriver; "Tysklands nye venstreparti har med succes ført en populistisk kampagne, der mixer globaliserings- og fremmedfrygt med et forsvar for velfærdsstatens sociale sikring". Intet er mere forkert.

Den sidste uge af valgkampen tilbragte jeg på de tyske landeveje sammen med Die Linke, og ikke ét parti i Tyskland har en mere solidarisk og progressiv tilgang til flygtninge og indvandrere.

For at klargøre vil jeg henvise til Die Linkes valgprogram, hvor følgende statement står skrevet som indledning: "For lige rettigheder, mod diskrimination og udelukkelse - Forstærk åbningen mod verden - Integration som en konstant udvikling af samfundet."

Die Linkes historiske valgsejr kan tilskrives positionen som protestparti. De har ført en benhård kampagne mod nedskæringspolitikken i HartzIV og Agenda2010.

En nedskæringspolitik, som er vedtaget af et højredrejet Socialdemokrati og et liberalistisk grønt parti. Venstrefløjen i Tyskland har vundet ved at protestere mod sociale forringelser.

Men at slå den i hartkorn med fremmedfjendske partier som Dansk Folkeparti er lodret forkert.

Alexander Sokoler
International koordinator i SF's Ungdom

Universitets-top 10

Et af de seneste numre af The Economist har et udmærket tema om verdens universiteter, hvor de bl.a. laver en sammenlignende analyse af USA og Europa .

Udgangspunkt for tidsskriftets analyse er en rangliste over de 10 bedste universiteter i verden udarbejdet ved et kinesisk universitet. Hovedforklaringen på listens amerikanske dominans (Harvard, Stanford, Berkely m.fl. - fra Europa er det kun England med Cambridge og Oxford, der presser sig ind), er at det amerikanske universitetssystem ikke er noget system.

At universitetsverdenen i USA ikke er et (statsliggjort standardiseret) system, men en konkurrerende mangfoldighed præget af forskellige financieringskilder, værdigrundlag, filantropisk ophav osv.

Det skal bemærkes, at den måde man har valgt at måle på, ikke siger noget om undervisningens kvalitet på top 10 listens universiteter.

Målings-parametrene er nemlig antallet af Nobel prisvindere, antal af publicerede videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter, citeringshyppighed o.lign.

Disse målingsparametre har ikke overraskende trukket opmærksomheden væk fra kvaliteten af undervisningen af de mange studerende.

Ifølge The Economist kan et top 10-universitet således meget vel have en dårlig undervisningskvalitet. Og vi europæere har måske en forklaring på, hvorfor selv universitetsuddannede amerikanere kan være så uvidende. Og her tænkes ikke kun på den nok så bekendte W.

Benny Lihme
Social Kritik

Fogh og terroren

Foghs terrormøde var kært, men fejlslået. At han efter endt møde udtrykker tilfredshed med, at alle de inviterede var imod terror, er pinagtigt. Det kan vel ikke komme bag på ham?

Det virker som et halvhjertet forsøg på, at imødekomme ønsket om terrorforebyggelse. Det, at invitere folketingsmedlemmer for deres etniske baggrund, virker en smule fordomsfuldt. Det er som om, at Fogh med dette sikkert velmenende initiativ i virkeligheden kommer til at stå frem som en uoplyst populist. Hvad med de mennesker, der til daglig beskæftiger sig med terror og de sociologiske baggrunde dertil? Skulle repræsentanter fra den front ikke have været inviteret?

Fogh skulle forstå, at det ikke nytter at debattere med Qureshi eller Khader, som var de tillidsmænd for den muslimske befolkning. Det forstod de selv og meldte afbud.

Det der skal til, er dybdegående sociologiske analyser, og konsekvens. Jeg ville gerne se nogle eksperter i aktion, så kan Fogh måske lære noget.

Sally Lakolk
stud. kom. RUC, København

Kjeldgaard misforstår

Hate crimes er en yderst alvorlig forbrydelse og et problem, der skal bekæmpes. Radikal politik er, at politiet pålægges at registrere hate crimes som hate crimes, og den forebyggende indsats styrkes væsentligt. Det slog senest Det Radikale Venstres landsmøde fast i en resolution. Derfor blev jeg glad for at læse i Information den 22 september, at SF bakker op om den radikale politik på området.

SF's overborgmesterkandidat Bo Asmus Kjeldgaard ender dog i en massiv misforståelse, når han beskylder mig for at have tilskrevet unge med en anden etnisk baggrund skylden for hate crimes mod homoer.

Jeg har klart og tydeligt slået fast, at hate crimes handler om andet og mere end overfald på homoer. Men det er frustrerende for mig, at en lille gruppe bøller er med til at mistænkeliggøre en meget stor gruppe af københavnere med anden etnisk baggrund, der er gode og velintegrerede borgere i vores by. Og som yder deres til den vækst som er forudsætningen for byens udvikling.

Jeg hetzer ikke muslimer. Jeg er radikal og tror på mangfoldighed som en stor styrke i vores hovedstad.

Klaus Bondam
overborgmesterkandidat (R)

Børnenes ret

Kathrine Vitus Andersen (KVA) taler for faderens ret i børnesager den 19. september. Det er så moderne. Som forsker, skulle hun holde sig for god.

Barnet og dets behov glemmes dog ganske. Hvordan ved KVA, at det er moderen, der oftest ikke vil samarbejde? Jeg skal gerne dokumentere det modsatte overfor KVA og har i øvrigt mine tvivl om kvalifikationerne hos en sociolog med sådanne synspunkter, endda på sit eget forskningsområde.

Måden børns fremtid sikres bedst, når forældrenes samliv ophæves. Men tror politikere og forskere, at det klares med at sikre faderens ret uden at sikre børnenes tarv som første prioritet, bliver vel intet bedre. Hvordan kan ejerskabet til et barn være målestok for kønnenes ligeret? Børn er individer i egen ret. Forældreskabet er kun en gave.

Randi Kjær foreslår forledern at dele forældremagten, halvt til hver af de stridende forældre. Det foreslog Den Vise Kong Salomon også en gang i oldtiden. Skal vi se, hvilken af forældrene, der helst vil hugge barnet midt over?

Agnes Brabæk
Ruds Vedby

Mødre favoriseres

Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er en kvinde, der meget præcist skildrer skævridningen ved domstolende og i statsamterne ved forældremyndigheds og samværssager i dagens Danmark (kronik af Kathrine Vitus Andersen den 19. september). KVA kommer endda samtidig med konkrete, positve og brugbare løsningsforslag.

I foreningen Dadman ser vi frem til en reaktion fra forbruger- og familieminister Lars Barfoed. En reaktion som ikke blot spiser os af med, at 'der er allerede nedsat et kommisorium, som skal se på, om reglerne på området er tilpasset familiernes ændrede struktur i samfundet.' Dét er både for lidt og for sent!

Ministeren, som jo selv har børn, bør netop som Danmarks forbruger- og familieminister anerkende og udvise en stillingtagen til mænd og fædres problemstillinger ved forældremyndigheds og samværssager.

Hvor længe vil du tillade, at børn og fædre i Danmark bliver tilsidesat, mens konfliktskabende mødre bliver favoriseret?

Dennis Johansen
Foreningen Dadman

Systemet skal laves om

Hvor er det dejligt, at der også er kvinder, der kan se, at der noget galt med det system, vi har til at behandle samkvemssager. Sager der er blevet flere af i de sidste år, og som der sikkert vil blive flere af, hvis der ikke bliver lavet om på det system, vi har i dag.

Kathrine Vitus Andersen skriver den 19 september, at det bør være muligt at idømme fælles forældremyndighed. Se, det ser ud til at være en moderne og klog kvinde, der skriver dette. For et halv år tid siden så jeg en debat på DR1, hvor Susanne Bjerrhus slog til lyd for, at nutidens kvinder hellere skulle bruge deres eks-partnere, til at tage sig af deres fælles børen i stedet for at gøre hævd på deres moderlige ret. Det ville også værre nemmere at gøre karriere for de kvinder som indså dette.

Carsten Winding
maskinarbejder, Fjerritslev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her