Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
31. oktober 2005

Held i uheld

Hvor er det godt, at Tue Andersen Nexø i sin negative anmeldelse af Benn Q. Holms roman Den ukendte slutter med at skrive, at den ligesom Holms anden store roman Album er skrevet med et forbløffende mangel på engagement.

Så kan de heldigvis mange læsere, der begejstret slugte Album, nemlig roligt gå i gang med Den ukendte, der er en både medrivende og underholdende roman.

Blot synd for Benn Q. Holm, at hans roman skulle lide den skæbne at blive anmeldt af både TAN i Information og i Politiken af Danmarksmesteren i faget genfortælling, May Schack.

Jannik Lunn
journalist på Bogmarkedet

Biograferne og filmfinansieringen

Ulla Dubgaard hævder (den 26. oktober), at biograferne betaler 50 procent af billetprisen til producenterne. Det er en sandhed med modifikationer.

Det er svært at få oplyst, hvor meget premierebiograferne og de store og mellemstore provinsbiografer betaler. De mindre biografer betaler enten 25 eller 35 procent af billetindtægten uden moms, når filmene har spillet en vis tid efter premieren (alt efter biografens årsomsætning).

Hvis en film kommer i så mange kopier, at de mindre biografer får dem som premiere-film, betaler de 50 procent i de første tre uger, derefter 35 procent - og efter nogen tid endnu mindre. Kun de implicerede véd, om de store bio-grafer betaler mere eller mindre end 50 procent.

Det kunne se ud, som om de små biografer er vældig godt stillet - men det er faktisk en bedre forretning at være premierebiograf end at komme sidst i rækken, når der bliver 'delt' premierefilm ud.

Det er de små biografer, der kæmper mod biografdøden, og som må forsøge at overleve som foreninger med hel eller delvis frivillig arbejdskraft. Så ud over produktionsstøtten er der brug for støtte til distributionen.

Flere film skal komme i flere kopier - og de mindre biografer har brug for fordelagtig finansiering, ikke mindst ved overgangen til den digitale biograf, der ikke ligger langt ude i fremtiden.

Ellers ender det med, at man kun kan se film i biografen i de store byer.

Henrik Okkels
bestyrelsesformand, Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi Hornslet

Brandede skuespillere

Det er da klart, at 372.000 biografgængere render ind og ser den nye Far til fire-film, for med Niels Olsen i hovedrollen, ham den sjove fra brødreklamerne, så kan det da ikke gå galt. Han er jo et brand, og filmens hyggefamiliestil starter jo lige dér, hvor reklamen slutter.

Ligesom flere end 372.000 vil komme rendende og alt vil være udsolgt, når Søren Pilmark i rollen som Bahnsen går til filmen med den kære dukke i en ny version af klassiske Harry & kammertjeneren. Og rigtigt mange vil stemme på Klaus Bondam som overborgmester, fordi han er rigtigt sjov i Langt fra Las Vegas. Det er jo næsten, som om de 372.000 er på fornavn med ham også.

I midtfirserne, da Indira Gandhi blev myrdet af sine livvagter, vandt hendes søn piloten en overbevisende valgsejr. Men mest overbevisende var mængden af Bollywood-stjerner, der vandt politisk magt ved samme lejlighed. Som altså også var branded ind i hjernebarken på publikum.

Er vi på vej mod indiske tilstande?

Torben Holleufer
København V

Politiske drilleri

Retssagen om den danske regerings brud på grundloven ligner et indenrigspolitisk drilleri frem for en reel udenrigspolitisk løsningsmodel.

Grundlovsproblemerne virker banale sammenlignet med behovet for en realistisk løsning i Irak. USA kritiseres for udviklingen i Irak, mens de øvrige FN-lande læner sig tilbage uden at signalere andet end passivitet.

Idéen om FN som omdrejningspunkt for international udvikling bør styrkes, og hvis USA ikke vil gå forrest i de bestræbelser, må resten af FN-landene vise vilje til sådanne tiltag.

Krisen i New Orleans burde have resulteret i FN's hjælp i Irak, hvormed USA kunne have samlet sig om sine hjemlige opløsningstilstande. Det irakiske kaos behøver FN's øgede involvering i form af arabiske, europæiske og øvrige kontinenters inddragelse.

I en sådan sammenhæng virker den hjemlige debat om grundloven en anelse fejlplaceret, men måske skal kampen om demokratiet anskues og kæmpes ud fra flere perspektiver.

Martin Wildenschild
stud. mag., kbh S

Der er ikke noget forbud

I Information weekend den 22. - 23. oktober anfører Jens Juhl Jensen i kronikken "Hommel-sagen hørt fra sidelinjen", at Syddansk Universitet skulle have nedlagt forbud mod at lade en lektor afhøre i sagen.

Det anføres endvidere, at forbudet var udstedt sandsynligvis for ikke at ville belaste forholdet mellem universitetet og dets udenlandske studerende. Dette er ukorrekt.

Universitetet har ikke nedlagt et forbud mod at lade en lektor afhøre i sagen. En af universitetets lektorer var indkaldt som vidne, og universitetet tilkendegav over for Forsvarets Auditørkorps, at lektoren naturligvis kunne afhøres, men forholdet til den pågældende lektors tavshedspligt skulle afklares ved de muligheder, der er nævnt i retsplejelovens kap. 18.

Jens Oddershede
rektor, SDU

En undren

I Information den 26. oktober beklager Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, at det hovedsageligt er danskere, der begår racistiske overfald. Mon Dansk Folkeparti overvejer om deres fremmedfjendske retorik kunne bevirke, at nogen finder det legitimt at begå den slags overfald?

Charlotte Siiger
Frederiksberg

Danske overenskomster i Danmark

Jeg bliver i Information den 26. oktober udråbt til unionsmodstander. Det er jeg absolut ikke, og det tror jeg faktisk, alle ved. Også journalisten, som alligevel ukritisk gengiver en pressemeddelelse fra Anne E. Jensen og Gitte Seeberg.

I Danmark har regeringen læst på lektien og er gået i brechen for at beskytte den danske arbejdsmarkedsmodel. V og K følger i Socialdemokraternes fodspor og arbejder for, at hvis frisører, advokater eller VVS-mænd fra andre EU-lande vil arbejde i Danmark, så skal det ske efter danske overenskomster.

Men det kalder Jensen og Seeberg bagstræberisk. De vover dog ikke at rette angrebet mod regeringen, men vælger mig som ny skydeskive. Jeg har altid ment, at danske overenskomster skal overholdes, og det mener jeg stadig. Al den neoliberale snak fra det nye VK-makkerpar i Europa-Parlamentet om fri konkurrence er kun et kapløb mod laveste fællesnævner. Jeg er ikke ude på at holde arbejdere fra Østeuropa ude fra Danmark, som Seeberg får lov at sige længere nede i omtalte artikel.

De er mere end velkomne, men de skal følge danske overenskomster - nøjagtig som arbejdere, der tager til Tyskland, ikke må aflønnes med mindre end den tyske normalløn. Vi arbejder netop nu meget hårdt for at sikre, at overenskomsterne også i fremtiden bliver opfattet som det, der gælder alle normale arbejdsforhold, når vi lovgiver i EU.

Danmark er frontløber i Europa, og Europa er frontløber i verden, når det kommer til social beskyttelse af borgere - unge og gamle, arbejdstagere og arbejdsløse. Og netop på grund af den gode beskyttelse og de kollektive aftaler er vi i Danmark blandt verdens mest konkurrencedygtige lande. Det skal vi fortsat være, ligesom vi fortsat skal være en del af EU.

Poul Nyrup Rasmussen
formand for De Europæiske Socialdemokrater

Aktivist-rektor

Hvis RUC var et afrikansk land, ville regeringen fjerne hver en bistandskrone med henvisning til de udemokratiske tilstande. En ekstern bestyrelse vælger vores rektor, og processen er hemmelig. Det skal der laves om på.

Derfor har fællesrådet på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, SAMBA, taget initiativ til at 'opstille' en ansøger til rektorposten, og valget faldt på mig. Jeg er den eneste af ansøgerne til rektorposten, som offentligt har fortalt, hvad ansatte og studerende kan forvente af mig som rektor.

RUC har på linje med de andre universiteter oplevet, at regeringen i offentligheden har fortalt om satsninger på uddannelse og forskning, men virkeligheden har været en anden: nedskæringer og forringelser. Foghs såkaldte kontraktpolitik er intet værd på universiteterne.

Ledelsen på RUC har taget opgaven med at prioritere nedskæringerne på sig, ofte så overbevisende at man har glemt, at ansvaret lå hos regeringen. Det skal være slut hvis jeg bliver rektor. Vil regeringen spare, må regeringen selv prioritere forringelserne.

Jeg vil som rektor møde sparekrav, ikke som embedsmand, men som aktivist, gerne sammen med studerende og ansatte. Spørgsmålet er nu: Hvem er I andre, der ansøger om rektorstillingen og hvordan vil i møde regeringens sparekrav? Kom ud af busken!

Bjørn Hansen
studerende og ansøger til posten som rektor for RUC

Etnisk plejehjem

Den 25. oktober holdt Ældresagen et velbesøgt valgmøde med overborgmesterkandidaterne. Der var vel omkring 250 gode, ældre (hvide) danske tilhørere.

På et spørgsmål fra mig, om kommunen vil tilbyde sin voksende gruppe af etniske (muslimske) ældre plejehjemspladser på særlige etniske plejehjem, med respekt for deres kulturelle og sproglige baggrund, svarede Ritt Bjerregaard, at det støtter S ikke, men "at man kunne måske ansætte nogle personaler fra deres egen kultur, som de kan snakke lidt med.."

Den 26. oktober holdt kommunens Integrationsråd et valgmøde med partiernes repræsentanter fra forskellige etniske mindretal, fra S Hamid El Mousti fra BR. Tilhørerne til dette møde var alle nydanskere. På samme spørgsmål svarede S's El Mousti som de øvrige i panelet, at han så frem til et otium på "et plejehjem hvor han kunne leve sidste del af sit liv i muslimske omgivelser".

Danmark inviterede for år tilbage svage, ældre bosniske (muslimske) flygtninge til Danmark, og en jysk kommune planlagde at oprette et særligt plejehjem til denne gruppe. Det blev af regeringen direkte forbudt - de skulle tvangsspredes til kommuner rundt i landet. Er S opportunistisk, racistisk, plaget af modsætninger mellem det 'Christiansborgske' og det kommunale - eller?

Robert Refby
Vanløse

Hvem skal smides ud?

I forbindelse med den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejads udtalelse om, "at staten Israel skal fjernes fra verdenskortet" kommer Israels vicepremierminister Shimon Peres på banen:

"Det er første gang siden dannelsen af FN i 1945, at et medlem åbenlyst har opfordret til at udslette et andet," udtaler han. Israel selv har ikke blot truet, men selv udslettet staten Pælastina. Det har udover de områder, FN tildelte Israel, annekteret et endnu større område. FN har her ikke grebet ind. Naturligvis fordi USA godkender alt, hvad Israel finder på.

Et USA der selv overfalder den ene nation efter den anden. Argumenterne er mange: Først var det kommunismen, der var det farlige dyr i åbenbaringen, nu er det demokratiet, der er truet. Sørgeligt at se FN krybe for USA.

Så skal nogen smides ud af FN, må det først og fremmest være USA og Israel.

Kjeld Thomsen
Valby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her