Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
18. oktober 2005

Kåre Bluitgens griller

I sin kronik i Information den 15.-16. oktober er Kåre Bluitgen endnu engang ude med riven efter dem, som forsøger at gøre folkeskolen mere imødekommende over for muslimske værdier. Halalkød, bederum og fredagsfri for at kunne deltage i bønnen er ifølge Bluitgen en glidebane, et knæfald for muslimske og fundamentalistiske værdier, motiveret af misforstået omsorg og værdirelativisme (alt er lige godt).

Hans opsang er forfriskende, men han skyder også langt over målet. Der er både principielle grunde og pragmatiske grunde til at gøre folkeskolen mere imødekommende over for muslimske værdier. Kåre Bluitgen nævner selv verdsliggørelsen af det offentlige rum som en af de helt store begivenheder i de sidste 250 års Danmarkshistorie, men et lige så vigtigt princip er, at alle skal have lige mulighed for at få en uddannelse uanset deres religion.

Muslimer skal altså have den samme mulighed som kristne danskere for at nyde frugterne af det offentlige skolesystem. Halalkød, bederum og fredagsfri for at kunne deltage i bønnen er alle tiltag, som kan være med til at implementere et sådant lighedsideal.

Men der er også pragmatiske grunde til en mere imødekommende linie over for muslimer. Folkeskolen er, som Kåre Bluitgen også nævner, netop stedet, hvor man bliver integreret og lærer de sociale og kulturelle færdigheder, som er så nødvendige for at kunne begå sig i samfundet. Det er derfor utroligt vigtigt, at vi gør folkeskolen attraktiv for muslimske forældre, så de ser folkeskolen som et tilbud og ikke en modstander.

At etniske danskere samtidig lærer at navigere i et flerkulturelt samfund, hvor folk går forskelligt klædt, spiser forskelligt, etc. kan kun ses som yderligere en fordel.

Vi skal derimod ikke lade religiøse værdier bestemme, hvad der skal undervises i. Her skal vi have modet til at sige, at noget er bedre end andet. Beklædningsregler er konventioner, men det er de liberale, demokratiske, videnskabelige og verdslige værdier, som folkeskolen er bygget om omkring ikke.

Desværre skelner Kåre Bluitgen ikke mellem 'ligegyldige' ting, som spise- og beklædningsregler, over for hvilke vi skal være tolerante, og de basale værdier, vores samfund er hviler på, og som vi ikke skal gå på kompromis med. For selvfølgelig skal vi skabe kritiske og autonome individer, som kan være i stand til anfægte dogmer og vrangforestillinger.

Men hvis vi kan holde disse to ting adskilte, kan vi få en folkeskole, hvor vi kan mødes i forskellighed omkring de rigtige værdier, og så overlever Kåre Bluitgen nok også, at der er en særlig grill for halalkød, ja, måske kan vegetarer også få deres egen grill!

Claus Hansen,
eksternlektor i praktisk filosofi

Dybkjærs drifts-kontrol

Det radikale folketingsmedlem Lone Dybkjær har netop taget initiativ til et lovforslag, hvorefter staten skal iværksætte en annoncekampagne med formål at motivere mænd til ikke at frekventere bordeller. - I første omgang er det forslagsstiller

Dybkjærs ønske at anvende fire millioner annoncekroner til afvæbning og styring af danske mænds kønsdrift. Ikke mindst Ekstra Bladet og Politikens Hus glæder sig ved udsigterne til forøgede annonceindtægter. Ekstra Bladet har i mange år gennem salg af bordelannoncer bevidst og aktivt medvirket til opretholdelse og udvidelse af det socialt betændte danske bordelmiljø.

Med statens påtænkte annoncer, der skal overbevise danske mænd om, at de ikke skal lade sig friste af tilbuddene i blandt andet Ekstra Bladets mange bordelannoncer, bliver der for alvor kamp om mændene i bladets mange sex-spalter.

I henseende til formålet vil de fire millioner kroner være spildt. - Men da et udmærket tilskud til den skrantende presse.

Harald St. Meldgaard,
redaktør

Let(h) gang på Møn!

Gamle grise er ikke nye! Takket være en gammel gris lever jeg! En godsejer på Møn lå for 100 år siden i med en af sine tjenestepiger. Da resultatet viste sig, blev hun udstyret med en enkeltbillet til Jylland. Her blev min far født! I 1903. 40 år senere så jeg dagens lys. Jeg har set det lige siden! Havde jeg dog bare mulighed for at møde den gamle gris fra Møn - så ville han få den største omfavnelse, jeg nogen sinde har givet et andet menneske!

Flemming Arlander,
Helsingør

Apropos Leth!

Hellere en god naturlig umoral end en unaturlig god moral

Jens Frank Parking,
Sengeløse

Berigtigelse

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at Laura Luise Schultz og Tania Ørum (om Leth-sagen i Information den 15.-16. oktober. har misforstået/misbrugt(?) en formulering i min anmeldelse af Jørgen Leths bog Det uperfekte menneske (se: kvinfo.dk). Tro det eller ej, jeg roser faktisk selvbiografien for at holde mig "vågen efter aftenens læsning, fordi gardinet ind til glemselens og fortrængningens nådefulde mørke med Jørgen Leths bekendelser blev trukket fra". Netop fordi Jørgen Leth er så ærlig, går man ikke uberørt gennem det regnebræt, som her stilles op. Det er efter min mening en kvalitet ved bogen. Ikke det modsatte.

Elisabeth Møller Jensen,
Kvinfo

For tyndt, Morten Stig

Forargelsen er den billigste form for vellyst. Ja, dette indlæg handler om mordet på Jørgen Leth. Er det - når alt kommer til alt - et spørgsmål om, at kun folk, der kender Leths værk (digtene, filmene, journalistikken, stemmen, skuespilleren, figuren 'Jørgen Leth') er i stand til at læse hans nye bog, altså at det er et spørgsmål om diskurs?

Folk, der er fortrolige hermed, har jo haft den oplevelse, at det ondskabsfulde karaktermord på Jørgen Leth bygger på en læsning, der demonstrerer, at den forargede offentlighed ikke forstår en skid. Hertil kommer så oven i købet, at langt de fleste deltagere i forargelsesoffentligheden kun kender løsrevne citater fra bogen, som i skrivende stund er udgivet i sølle 8.500 eksemplarer.

En vågen forlagsredaktør kunne/burde(?) have fortalt ham, at visse passager i bogen kunne give anledning til, at en ikke-indviet offentlighed ville gå løs på ham, fordi en opinionsdannende del af denne offentlighed (f.eks. tabloidpressen) kunne benytte lejligheden til at få realiseret deres iboende had til dem, der intellektuelt eller kunstnerisk skiller sig ud fra mængden.

Har Leth været for længe væk hjemmefra? Har han ikke bemærket udviklingen inden for den evnesvage del af dagspressen, hvor oplagstallenes dalen har medført en redaktionel desperation, der giver sig udtryk i en personfikseret journalistik, der nærmer sig den engelske tabloidpresses (Sun, Mirror), hvor sex og kriminalitet rørt op med bibelbælte-amerikansk dobbeltmoral med tiden er blevet mere og mere fremherskende? Han lagde i den forstand selv hovedet på blokken, venligt, tillidsfuldt, ærligt - og fuld af løgn.

Jeg er ret ulykkelig over at måtte se frem til at undvære Jørgen Leth ved mikrofonen, når det kommende års Tour de France udspiller sig, og det skuffer mig, at en mand som Morten Stig Christensen lader sig rive med allerede af den første forargelsesbølge. Tyndt, tyndt, tyndt, Morten Stig. Rigtig tyndt!

Det kunne være interessant at høre de forargede, om de på lignende vis tror på bogstaveligheden i Blichers beretninger, Hunter S. Thompsons reportager og de af Bob Dylans sange, hvor fortælleren hedder 'jeg'.

Tak til Jens-Christian Grøndahl for at kalde Bent Falbert en hyklerisk småalfons.

(Overskriften på dette indlæg er et citat fra Poul Henningsen.)

Ole Pedersen,
lektor

Nul-nul til Bjørnkjær

I avisen den 15.-16. oktober skriver Kristen Bjørnkjær om en lyrikaften i Literaturhaus. Her er han stødt på en åbenbart for ham hidtil ukendt befolkningsgruppe - nemlig ældre kvindelige medlemmer af Dansk Blindesamfund. "Hvis de havde ventet noget i retning af Tove Ditlevsen, er de gået forkert." Skriver han.

Hvad er det for en verden, KB lever i? Tror han, at blinde befinder sig i et tidsforskudt parallelunivers? Ligger det uden for hans formåen at forestille sig, at moderne teknologi gør det muligt for blinde at følge med i lyrik, såvel som alt muligt andet?

Senere hedder det: "På slaget ti rejser Blindesamfundet sig og forlader kirken. Gud ved hvad den har fået ud af den lyrikaften?" - Hvad er det for en "den," KB refererer til? Og hvorfor skal det nu være odiøst at gå kl ti? Man kan ikke andet end spørge sig selv, hvad et så forstokket og fordomsfuldt individ, som KB mon kan få ud af en lyrikaften? Der går en lige linje fra hans arrogante morsomheder og tilbage til det gamle Rom, hvor man på markedet kunne købe små kurve, beregnet på at lægge blinde og andre uønskede nyfødte i, så man kunne sætte dem ud på Tiberen. Er det for meget at håbe på, at Bjørnkjær vil følge trenden og trække sine uovervejede ytringer tilbage? Det ville der være god grund til.

Lenni Kari,
efterlønner

Kreativ bogføring og krig

Den 21. marts 2003 stemte 61 folketingsmedlemmer for deltagelse i Irakkrigen. 68 var fraværende og 50 stemte imod. Grundlovens paragraf 20 styk et giver mulighed for at overdrage beføjelser til mellemfolkelig myndighed. Ifølge styk to kræver det "fem sjettedele af folketingets medlemmer."

Ifølge paragraf 19 styk to må militære magtmidler bortset fra selvforsvar ikke anvendes mod fremmed stat uden samtykke fra folketinget.

Det hævder regeringen, den har fået. Men ved at hævde, det sker i overensstemmelse med et FN-mandat i Sikkerhedsrådet, bruger regeringen en mellemfolkelig myndighed, som den overdrager beføjelser til. Det kræver fem sjettedels flertal af tingets medlemmer.

Der er 179 medlemmer, altså skal der være 149 for krig for at opfylde kravet. Nøjes man med at beregne de fem sjettedele ud af de afgivne stemmer (61 for og 5o imod = 111 stemmer), så skal der 92,5 medlem til at opfylde det. Men i så fald krænkes kravet om "af folketingets medlemmer", som jo udgøres af 179.

Hvis dette kræver domstolenes tolkning, kan jeg ikke se nogen grund til, at unge mennesker skal have et gratis eksemplar af grundloven, eller at indvandrere skal sværge på grundloven. Ingen vil alligevel kunne vide, hvordan prokuratorkneb kan bøje loven.

Geo Horn,
Gandrup

Petersens nonsens-økonomi

Jesper Jespersen er i Information den 14. oktober hård ved Jørn Henrik Petersens nonsens-økonomi. Men det er desværre ikke nonsens. Det er ganske vist, at DREAM-modellen er det bedste bud på, hvordan mange økonomer ville ønske, at den danske økonomi fungerede. Ikke at forveksle med, hvordan den rent faktisk fungerer. Vi må da håbe, at professor Petersen i sin undervisning magter at skelne mellem model og virkelighed.

Poul Th. Madsen,
universitetslektor og nationaløkonom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her