Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Regeringen medskyldig i kemikalielov I Information den 12. oktober kan man læse, at miljøminister Connie Hedegaard frygter, at den kommende EU-kem...
Debat
15. oktober 2005

København og uligheden

"Den kommunale ulighed vokser" lyder en overskrift i Information den 11. oktober. København er i færd med at afdrage gæld. Med udgangen af 2006 er den nede på 2,9 mia. kr. Blandt andre Århus er i en helt anden situation.

Et fald i gælden på ca. 10 mia. kr. på godt 10 år er formidabelt og bruges politisk til at understrege: I København går det forrygende. Det er desværre ikke sandt.

Gældsafdraget og mere til skyldes en realisering af værdierne i el-sektoren, salg af kommunale ejendomme og indtægtskilden: tilbagekøbsordninger. I de gode gamle dage 'solgte' København jord og bygninger med en klausul om tilbagekøb til den oprindelige salgspris om f.eks. 80 år. Det var en genial ordning for kommunen, fordi klausulen ikke aktuelt påvirkede salgsprisen og værdistigningen i sidste ende tilfaldt kommunen.

Københavns afdrag af gæld kan betragtes som en investering, men den er ikke særlig fornuftig, især når renten er lav. Alene rent økonomisk kan det meget bedre betale sig at rette op på de misvedligeholdte skoler og idrætsanlæg, fordi forfald forstærkes: Man kan lade være med at male et vindue i nogle år, derefter koster det et nyt. Misvedligeholdelsesrenten er beregnet til 6,5 procent.

De andre har lyttet til Enhedslistens argumenter, men vil desværre ikke gå så langt i genopretningen af forsømmelserne.

Per Bregengaard
uddannelses- og ungdomsborgmester (Enhl.)

Bekæmp uligheden - ikke flygtningene

Billeder af unge afrikanere, der river sig til blods på pigtrådshegn i forsøget på at komme ind i den spanske enklave Melilla, kan ikke udstille den globale ulighed mere tydeligt.

Europa kan ikke længere gemme sig bag høje mure, slukke for fjernsynet og lukke øjnene.

Vi kan forsætte som hidtil med høje pigtrådshegn og flere bevæbnede soldater. Det vil blot betyde, at endnu flere dør i forsøget på at nå inden for Europas grænser.

Eller vi kan her og nu skabe global retfærdighed. Det absolutte minimum er, at vi når FN's 2015-mål om at mindske verdens fattigdom.

Men global retfærdighed handler også om at skabe reelle muligheder for u-landene for at skabe demokratiske og sociale samfund. Den danske regering og EU må stoppe med at bekæmpe flygtningene og i stedet gå til angreb på årsagerne til, at tusindvis af mennesker dør i forsøget på at nå et bedre liv.

Der er brug for en retfærdig handelspolitik - ikke frihandel. Det indebærer afvikling af EU's handelsforvridende landbrugsstøtte, og at u-landene skal kunne vælge deres egen udviklingsstrategi.

U-landenes gæld skal slettes, vi skal støtte de fattiges egen organisering for social retfærdighed og indføre en skat på valutatransaktioner, som kan komme de fattige til gode.

Signe Færch
MF, Enhedslisten

Aktive ledige

Jeg vil gerne opfordre alle jobsøgende til at sende alle deres ansøgninger med cc til Dansk Industri (di@di.dk) samt til beskæftigelsenteoristen Claus Hjort Frederiksen (bm@bm.dk). Det gælder også alle de irrelevante ansøgninger til stillinger som læge og sygeplejerske. Så kan de lære det, kan de.

Jakob Lyngbye,
jobsøgende, Hedehusene

Nettet strammes

'Dansk KanonStandard' vil nu i lyset af Hr. Leths eskapader analysere det diplomatiske korps' sidespring på det seksuelle, økonomiske og religiøse område.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Regeringen medskyldig i kemikalielov

I Information den 12. oktober kan man læse, at miljøminister Connie Hedegaard frygter, at den kommende EU-kemikaliereform, der snart skal vedtages, ikke bliver så stærk for miljøet, som Danmark ønsker. Det har hun sikkert ret i, men det er et problem, som VK-regeringen selv har medvirket til.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen accepterede i sin tid under SF's protester, at Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi fik flyttet hele arbejdet med kemikaliereformen fra EU's miljøkommissær og miljøministrene til at være et anliggende for Det Indre Markeds kommissærer og ministre.

Det har fra starten gjort reformarbejdet op ad bakke - til skade for de europæiske forbrugere, der risikerer at komme i anden række efter industriens særinteresser. En selvhenter til regeringen. Men til skade for os alle.

Bjarne Fey
medlem af Københavns borgerrepræsentation for SF

Er fødevareministeren tonedøv?

Fødevareministeren planlægger at pålægge de økologiske landmænd et kontrolgebyr på 10 mio. kr. årligt. Og på trods af at et flertal udenom regeringen er imod dette gebyr - ligesom syv ud af 10 danskere er det - fortsætter fødevareministeren med skyklapper sine planer om at lave et gebyr.

Det er mig fuldkommen ulogisk, hvorfor fødevareministeren vil pålægge et gebyr på miljø- og dyrevenlig adfærd, mens de 1200 konventionelle landmænd, der årligt får kontrolleret deres gødningsregnskaber slipper gratis - og det selvom deres forbrug af sprøjtemidler forurener langt mere end de økologiske landmænd.

Det er vigtigt at kontrollere både de økologiske og de konventionelle landmænd. Men at pålægge økologerne et gebyr, der for nogens vedkommende vil betyde, at de dropper ud af økologiordningen, fordi den bliver for dyr - det er jo direkte tåbeligt!

Johs. Poulsen
MF, miljøordfører (R)

Klassekvotienten stiger fortsat

En højere klassekvotient er ved at blive en realitet på landets gymnasier. Over 30 elever er normalt i mange klasser, og ofte er klasselokalerne kun bygget til 24. Det er selve undervisningen, der her rammes hårdt. Læreren har simpelthen mindre tid til den enkelte elev, og eleverne lærer mindre.

Jeg frygter for fremtiden, når gymnasierne den 1. januar 2007 bliver selvejende. Gymnasierne kan da selv bestemme, hvor mange elever, der skal være i klasserne, og de vil blive tildelt et beløb per elev.

På handelsskolerne, som har været selvejende i over 10 år, er antallet af elever ofte over 32. Undersøgelser viser, at den optimale kvotient er på 15-20 elever. I de nye 1.g-klasser sidder der op til 36 elever, og politikernes begrundelse er, at der nok dropper nogle ud af klasserne. Men det er også klart, hvis man sidder op til 36 i klassen. Så lærer man mindre, og man mister koncentrationsevnen pga. det dårlige indeklima.

Indtil 1998 var der et naturligt loft, da lærerne skulle dobbeltlønnes, eller der skulle være to lærere, hvis der var mere end 28 elever. En klassekvotient på maks. 28 var, hvad jeg og andre københavnske gymnasieelever torsdag kæmpede for på Christiansborg Slotsplads.

Line Geest Jakobsen
1.g'er på Ishøj Amtsgymnasium;

Radikales kreative tankegang

Den radikale kandidat til borgerrepræsentationen, Margrethe Wivel prøver den 6. oktober at slå et slag for sin overborgmesterkandidat, Klaus Bondam, ved at hævde, at en stemme på Ritt Bjerregaard er en stemme på Louise Frevert.

Dette er naturligvis ikke sandt. Ingen, som følger bare lidt med i dansk politik, er i tvivl om, at RB og LF ligger langt fra hinanden, når vi taler f.eks. opfattelse af nydanskere og integration. RB vil samarbejde, et samarbejde som kan betyde, at københavnerne får bygget nogle billige boliger. De radikale vil også bygge boliger, men gør sig overvejelser om prislejet. Da de radikale ønsker at føre en superliberal økonomisk politik, kunne man måske tænke sig, at dette ønske også gerne skulle udmønte sig her.

Bitte Jacobsen
medl. af S, Kbh. V

Luftige Ritt-boliger

Den 4. oktober påviste jeg i et indlæg, at Ritt Bjerregaard's BoKlok-boliger i Hillerød kostede ca. 7.500 kr. i leje om måneden og ikke 5.000.

Nu har RB ( den 11.oktober) fundet nogle boliger i Ølby. Bladet Boligen har imidlertid i juni og juli i år beskæftiget sig med disse boliger, og en typisk rumløs Ritt-bolig i Ølby koster 6.045 kr. Arkitekturanmelderen skriver:

"Hvis man ønsker lejligheden opdelt i stue og værelser, skal man, afhængigt af kvalitet og udstyr, regne med en yderligere udgift på 700-1.500 kr./måned. Som lejebolig er den altså ikke billigere, snarere en hel del dyrere end almenboligen på egnen."

RB nævner også en rapport, som Borgerrepræsentationen netop har modtaget fra Økonomiforvaltningen, og hævder, at "også den måtte slå fast, at boliger til 5.000 kr. om måneden er en mulighed".

Om disse boliger siger rapporten: "Det (er) økonomiforvaltningens vurdering, at de primære forudsætninger for, at der kan opnås lavere byggeomkostninger, er (bl.a.): -"Boligerne udformes som basisboliger, hvor beboerne selv står for etableringen af flere værelser samt færdiggørelse af aptering, køkken, bad, gulve og overflader efter ønske og økonomisk formåen."

Lyder det luftigt? Der er god plads i Ritts boliger til at indrette luftkastellerne efter egen økonomi og behov.

Hellen Hedemann
næstformand i Borgerrepræsentationen (SF)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her