Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Freverts suppe Det kan virkelig undre, at fru Kjærsgaard ikke har ekskluderet fru Frevert, da hun aldrig forsømmer nogen lejlighed til at overbevi...
6. oktober 2005

Terrorbekæmpelse i EU

I debatten om EU-Kommissionens planer for øget overvågning af alle EU-borgere står to parter tilsyneladende over for hinanden: De som siger 'jeg er ikke kriminel og har intet at skjule, så hvad er problemet i overvågning?', og så de EU-tilhængere der harcelerer mod planerne.

De første overser, at det er en transatlantisk elite, der definerer, hvad der er skadelig og god virksomhed. De andre glemmer, at det var det åh, så folkelige EU-Parlament, der den 7. maj 1999 sagde ja til Enfopol-resolutionen, som indførte de 'bagdøre' i telefoner, PC'er, fax m.v., der er den tekniske forudsætning for de nuværende planer. Enfopol er skabt i samarbejde med FBI. Godkendelsen skete uden debat. 'Nogen' havde lagt afstemningen en fredag; da går EU-parlamentarikerne tidligt hjem.

EU's retsplaner (såsom den europæiske arrestordre, også fra 1999) har ligget parat til den dag, elitens egen afsporede geopolitik gav tilpas bagslag fra lige så afsporede sjæle, til at planerne kunne legitimeres som terrorbekæmpelse.

Magnus Falko
Folkebevægelsens Ungdom mod EU

Perkerdansk

'Tosprogede' kan ikke bare skiftes ud med 'perkere'. Det har været forsøgt tidligere; typisk i et forsøg på "Reclaim the Name", dvs. hvor en gruppe forsøger at tage ordet til sig og vende det til noget positivt. Et succesfuldt eksempel er homobevægelsen, der lykkedes med betegnelsen 'bøsse'.

I USA har man også forsøgt med ordet 'nigger', men uden succes. Alt for megen smerte er forbundet med betegnelsen. Det samme gælder for 'perker', eller for den sags skyld ordene 'luder' og 'ho' om kvinder.

"Reclaim the Name" kræver overskud og samlingskraft, hvilket homobevægelsen formåede at mobilisere, men som det ikke er lykkedes for de andre. Generationers smerte og undertrykkelse kan ikke ignoreres, og derfor har 'nigger', 'perker' 'luder' og 'ho' ikke kunnet vendes til noget positivt.

Generaliserende og kategoriserende betegnelser er altid svære at håndtere. De bruges gerne nedsættende og ignorerer alle former for individualitet. I øvrigt handler det i bund og grund om frygten for det ukendte; har man først lært folk at kende, har betegnelserne ikke længere en funktion.

Seksualitet, køn eller etnicitet kan aldrig definere, hvem man i øvrigt er som menneske. Man er jo netop ikke kun bøsse, luder eller for den sags skyld tosproget, men så uendeligt meget mere.

Rikke Lauritzen
København V

Forskningens nytte og unytte

Tidens politiske trend forlanger øjeblikkelig kommerciel nytteværdi af offentlig forskning. Nye universitetsbestyrelser og forskningsråd skal sørge for, at den offentlige forskning tilpasses efterspørgselen fra erhvervslivet (leder den 23. september).

Fra forskerhold imødegås synspunktet ofte med grundforskningens vigtighed; f.eks. var opdagelsen af penicillin et tilfældigt biprodukt af grundforskning (se Information den 1.-2. oktober). Men bortset fra at (over)sælge grundforskning, som fandtes den kun for erhvervslivets langsigtede interessers skyld, overser argumentationen, at erhvervslivets interesser langtfra altid er sammenfaldende med samfundets som helhed.

F.eks. kan den kemiske industri bruge resultater fra statsfinansieret forskning til at fremstille nye pesticider. Det giver arbejdspladser og eksportindtægter. Altså sammenfaldende interesser. Industrien har ingen interesse i forskning i dyrkningsmetoder der reducerer giftforbruget. Det har derimod samfundet som helhed, der også har grundvandet, folkesundheden og naturen at tænke på. Altså modstridende interesser.

Desuden findes der mere immaterielle emner, som ikke har nogen direkte kobling til samfundets økonomi, men som alligevel er vigtige. Forskningen, der tjener almenvellets interesse, må betales af erhvervslivet og borgerne via skatten. Regering og Folketing bør satse mere på forskning uanset (kortsigtet) nytteværdi for erhvervslivet, hvis ikke Danmark skal ende som et økonomisk boomende, men hæsligt og gennemforgiftet land.

Hans Henrik Bruun
docent, Lunds Universitet

Dybkærs historieforfalskning

Forleden var jeg til et debatarrangement om EU med Lone Dybkær (R) og Rune Lund (EL).

Her fremførte Dybkær (LD) sædvanen tro myten om EU som fredens projekt. I debatten bagefter erkendte hun, at risikoen for krig mellem EU-landene er lig nul. Så langt så godt.

Kæden sprang dog helt af, da hun efterfølgende hævdede, at EU var årsagen til, at murens fald og fløjlsrevolutionerne i Østeuropa var forløbet fredeligt. Tilsyneladende er ikke engang historieforfalskning for helligt for LD til at skulle skønmale EU.

Nu eksisterede EU jo ikke engang i 1989, og derudover er det nok svært at isolere EF's betydning i koret af internationale organisationer, hvor FN, OECD, Europarådet, NATO, Verdensbanken m.fl. også indgik. Derudover stod den røde hær stadig i østlandene, hvilket kan have dæmpet de massemord af (russiske) mindretal, som EF ifølge LD forhindrede.

Det værste ved LD's påstand er imidlertid den ulækre og insinuerende omklamring af de østeuropæiske befolkninger. Som om de virkeligt ønskede et blodbad. Tværtimod manifesterede fløjlsrevolutionerne sig jo ved, at de var folkelige og uden blodtørst, men blot med ønsket om at blive frie.

Når Dybkær insinuerer det modsatte, så synes jeg ærlig talt, hun skylder disse befolkninger en stor undskyldning.

Jakob Lindblom
Folkebevægelsen mod EU

Pias hjerte

Hvad Pia er fuld af, løber Mogens og Louise over med.

Per Vadmand
Ringsted

Incitament

Hvis en flot dytbil koster tre gange så meget i Danmark som i udlandet, så må danskerne arbejde tre gange så meget for at købe den. Og det gør vi så: Danskere er det flittigste folkefærd i den rige verden. Konklusion: Incitament til at arbejde mere får vi, hvis skatterne hæves.

Fik I den, neoliberalister?

Allan Aagaard,
Dronninglund

Freverts suppe

Det kan virkelig undre, at fru Kjærsgaard ikke har ekskluderet fru Frevert, da hun aldrig forsømmer nogen lejlighed til at overbevise befolkningen om, at DF er et ikke-rascistisk m idterparti.

Man kunne godt få den grimme mistanke, at partiet er enige i Louise Freverts uappetitlighe udgydelser - og derfor ikke kan få sig selv til at spytte i den suppe, de selv har frembragt.

Allan Levin
København NV

Kan man nu forstå det?

Bladene falder, ordene falmer, regeringspartiernes moralske kreditværdighed er faldet helt udenfor enhver kendt alen og målestok.

Ligestilling, ret og rimelighed er ord, som har fået nye betydninger i spindoktorernes ordbog. Ligestillingsminister Fru Kjer, bør snarest omdøbes til usocial og uligheds-ministeren, hvis vi arme stemmekvier skal kunne følge med. VK og O's medlemmer på tinge lyver hurtigere, end webben kan holde. De siger eet ( og det mener de), men straks efter siger de, at det mente de ikke (og det mener de ikke).

Man kan blive helt rundtosset af at læse avis, se tv og følge Fogh og CO's hvirvlende mavedans, hen til kommoden og te' baws igen. Skulle Fru Louise med de kønne brune øjne - som skifter mening så let som hårfarven, bare fordi hun mente højt, hvad DF har ment længe - blive smidt ud i den kolde sne, som Fru Kjer, der bare sagde højt, hvad Fogh mener, så vil Hr. Johnny fra Greve sikkert gerne lukke både den dansende frue og hendes spinning webmaster majoren ind i varmen - nu da de taler samme sprog.

Ach, Du lieber Augustin ... alles muss weg.

Hanne Møller
SF-næstved

Vågn op

Det lykkes i disse dage for Dansk Folkeparti at sætte sig på hele sendefladen.

Dels med dyre annoncer, som klæder Roskilde Domkirke på med moskespir og statsministeren med en fez. Dels med prominente folketingsmedlemmers sprogbrug omkring mennesker med en anden religiøs og etnisk baggrund.

Nogen vil mene at det er godt gået af partiet. De får både presseomtale på, at sådan taler man altså ikke og samtidig sendt beroligende signaler til de tiloversblevne fremskridtsfolk om, at de skam roligt kan stemme på Dansk Folkeparti. for de har både til gården og gaden.

Den indre svinehund lever i bedste velgående. De fodrer den oven i købet med saftige lunser, for når medlemmerne af det fornemmeste embede kan opføre sig og tale og skrive på den måde, som de gør, så er anstændighedens grænser for længst overskredet.

Vi taler ikke om et eller andet ligegyldigt parti, men om regeringens støtteparti og med mindre statsministeren m.fl. får taget klart afstand ikke kun i ord, men også i handling, så er Venstre og Konservative ikke et hak bedre. Det er sørgeligt, at det skal være totalt overladt til oppositionen at forsvare demokratiske spilleregler og normalt anerkendte begreber om anstændighed.

Vågn dog op, kan jeg kun sige til mennesker, som jeg ellers tidligere har anset for både fornuftige og ordentlige. Tag afstand - ellers ender vi i en situation, hvor det er os og dem og ikke vi og vores, og det haster. Det er ikke mennesker med en anden etnisk baggrund, der er problemet, det er måden vi taler om dem på.

Ulla Blok Kristensen
Sdr. Felding.

En Ritt-stemme lig en Frevert-stemme

Ritt Bjerregård vil ikke tage afstand fra at konstituere sig med Louise Frevert efter kommunalvalget den 15. november på trods af, at Louise Frevert har lagt hjemmeside til racistiske udtalelser af værste skuffe.

Det betyder reelt, at Ritt Bjerregård for at blive overborgmester er parat til at give Louise Frevert en borgmesterpost, hun ellers ikke ville have fået. En stemme på Ritt er altså en stemme på Frevert.

Louise Freverts har siden trukket sine udtalelser tilbage ved at skyde skylden på sin webmaster, selvom hun i mere end et døgn stod ved dem. Det efterlader kun indtrykket af, at hun rent faktisk mener, hvad der stod skrevet på hendes hjemmeside, men siden er blevet kaldt til orden af partitoppen. På samme måde som Eva Kjer Hansen rettede ind og trak alt, hvad hun havde sagt om ulighed tilbage. Og Brian Mikkelsens gjorde det samme omkring sin kulturværdikamp.

Men de undervurderer vælgerne. Vi tror dem ikke - heller ikke Louise Frevert. Derfor gælder det nu om at holde Louise Frevert udenfor indflydelse i København.

Desværre har Ritt Bjerregård ikke til sinds at gøre dette. Så er det op til vælgerne at gøre det.

Margrethe Wivel
indvandrerlærer og kandidat til BR (R)

Hvor går grænsen?

Den sidste tids heftige debat om Frevert og hendes udtalelser, følges nu godt op af hendes partifælle Mogens Camre. Han giver nu indvandrerne skylden for, at danskere ikke føder børn nok.

Begge er heldigvis nu meldt til politiet for at ytre sig racistisk. Det er efterhånden ufatteligt, hvad man skal lægge øre til af dumheder og ubegavede udtalelser og grænsen for dette er tilsyneladende ubestemt.

Dette er heldigvis ikke danskernes generelle holdning, og det virker som nogle billige PR-stunts fra DF. Desværre DF, I er godt i gang med at grave jeres egen grav.

Kashif Ahmad
Hvidovre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu