Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

26. oktober 2005

Storstilet kampagne for Kashmir

Man under sig i pressen over, hvordan det kan være, at hjælpeindsatsen til Pakistan er så karrig sammenlignet med hjælpen i sin tid til Tsunami-ofrene, til trods for at ødelæggelserne og tabstallet her er mange gange større.

Det er nu vist ikke så mærkeligt. For det første er der jo i dette tilfælde i udpræget tale om 'de andre', oven i købet tilhørende nutidens mest ildesete kategori af mennesker, muslimerne, bl.a. takket være Pia Kjærsgaards, Louise Freverts, Jyllands-Postens og andre højrekræfters stærkt diskriminerende indsats.

For det andet er Kashmir ikke som Thailand et ferieparadis for vesterlandske turister, og der er ingen danskere blandt de omkomne.

For det tredje så har de æterbårne medier svigtet nærmest totalt i dette tilfælde. Ingen mediekampagner osv. p.t.

Skal der for alvor penge i kassen, så må medierne snarest på banen, og det må ved hjælp af en storstilet kampagne gøres til en folkesag at slå alle tidligere rekorder i så henseende.

Blandt andet må det gøres nemt at yde bidrag f.eks. via telefonen ved indtastning af en given nummerkombination og via et stort antal iøjnefaldende indsamlingsbokse opstillet på alle offentlige steder, således at man skal gøre sig en hel del umage for at se den anden vej og gå ligegyldig forbi, som om det er noget, der ikke rigtigt kommer én ved.

Søren Blaabjerg
Hørning

Nul-tolerance overfor svineriet

Klippekort for overtrædelser af dyreværnsloven og overproduktion af svin kan stoppe miljøsvineri og organiseret dyremishandling i svinefabrikkerne. Det viser justitsminister Lene Espersens succes med kortet på andre områder.

Ideen kommer fra Michael Fynsk, Danmarks Naturfredningsforening. De første klip skal udløse store bøder, der kan mærkes. Ved tredje klip mister svineavleren retten til at holde dyr for altid. Også dyretransport må med, så avlerne selv får ansvar for, at de vognmænd, de hyrer, overholder alle krav om plads, luft, vand, mad og strøelse.

Medierne dokumenterer gang på gang landbrugets overtrædelser. Overalt stuves flere svin end tilladt sammen i staldene. Hver 5. svin dør, før det ender på slagteriet. Avleren skjuler misrøgten ved selv at give dyret boldpistolen.

Det er skandaløst, at dyreværnslovens overordnede bestemmelser og de særlige transportregler kan omgås, uden at justitsministeren gør noget for at stoppe de systematiske overtrædelser.

Nu må statsminister Anders Fogh Rasmussen og justitsministeren fjerne indtrykket af, at landmænd med regeringens billigelse står over lands lov og ret. Mistanken kan kun fjernes ved at realisere den nul-tolerance over for landbruget, som er indført overfor al anden organiseret kriminalitet.

Hanne Ahm
Gentofte

De frie seksuelle handlinger

Uanset om det er kvinder eller mænd, der her i 2005 udtaler sig om den seksuelle akt og det seksuelle udtryk, ligger den traditionelle kønsopfattelse stadig og lurer: Mænd skal nu engang kunne udtrykke deres 'naturlige' seksualitet - og kvinder ligeså, på egne præmisser og efter eget valg.

Det triste ved de seksuelle handlinger, der udspringer herfra, er dog, at de ofte gentager den dikotomiske tankegang om mænd og kvinders seksuelle forskellighed; mænd som de erobrende og kvinder som de erobrede.

I dette forhold bliver manden 'en rigtig mand' og kvinden 'en rigtig kvinde' - men hvor mødes de to køn, og hvordan 'ordner' vi forholdet mellem seksuelle parter af samme køn?

Og nu er nogle endda gået så langt (som 30 år tilbage), at de påberåber sig vores allesammens frihed til at udtrykke denne 'vores naturlige seksualitet'. Men jeg kan ikke se noget som helst nyt i denne krampagtige fastholden i den seksuelle frigørelse!

Hvis det er frihed, vi skal tale om i seksualitetens efterhånden hellige navn, skulle vi nok snarere fokusere på, hvordan vi overhovedet kan definere 'frie seksuelle handlinger' (mellem frie individer).

Før denne diskussion er kommet i gang, virker det for mig umuligt at kunne definere, hvad seksuel nydelse, erotik og lidenskab mellem mennesker er!

Henriette Lau Stampe
stud.mag, Valby

Stress-fri by

Camilla Burgwald (SF) vil den 18. oktober gerne gøre København til en No-stress City og ser trafikken som en vigtig del af det, blandt andet med bilfri zoner.

Problemet er, at SF, som hun kalder valgkampens lækreste parti, netop prøver at gøre sig lækre for lidt for mange modstridende interesser. SF tager ikke stilling til havnetunnelen, som giver mere biltrafik, og de været med til at bygge parkeringshuse, som også giver flere biler. Realistisk set er det også et enormt ressourcespild at bygge metro i stedet for moderne sporvogne, der kun koster en tiendedel af prisen pr. km. Sporvognene er desuden langt mere københavnske og langt mere No-stress City.

SF vil gerne mange af de rigtige ting. Men de er ikke parat til at gøre det nødvendige for at levere varen og virkeliggøre visionerne. Det kan vi for eksempel i De Grønne. Vi er ikke bange for at sige nej til flere bil- og betonprojekter. For ellers får vi aldrig en grøn by.

Jean Thierry
spidskandidat for De Grønne i København

Den morgen

Dagen provokerer.

Jeg tror den elsker os.

Hvorfår står den ellers dér

hver morgen

og vil ind?

Ann Mari Urwald
forfatter

Tvunget demokrati
I tirsdags kørte jeg i taxa i København med tre andre amerikanere. De var lige kommet fra New York, jeg bor i Munkebo.
Jeg sad ved siden af chaufføren, og vi faldt i snak, på engelsk. Han spurgte, »hvor kommer I fra?« Jeg spurgte, hvor han kom fra. Efter lidt tøven sagde han Irak.
Så begyndte han at takke os, fordi hans land var blevet påtvunget demokrati. Han takkede os fordi 150.000 irakere er døde siden besættelsen. Han spurgte, hvordan det føltes at komme fra et land, som altid har ret til at blande sig.
Jeg svarede, at jeg havde demonstreret imod Danmarks involvering i angrebskrigen mod Irak, og at jeg ikke kendte en eneste amerikaner, der var tilhænger af krigen, tværtimod.
Efter mødet med ham har jeg tænkt meget over, hvad man kan gøre, når ens land gør ting, man slet ikke kan stå inde for. Én ting er klar – jeg har ikke gjort nok. Ikke nok for at holde min forargelse over Danmarks deltagelse i krigen i kog. Ikke nok for at protestere mod Bush-regeringens krigslyst, som overvandt det falske grundlag, der skulle retfærdiggøre angrebskrigen.
Nu er der ingen ende på bombesprængningerne i Irak med terror og død som følge, især for det længe-plagede irakiske folk. Lad os få nogle politikere med mod nok til at hente de danske soldater hjem og til at sige nej tak til Bush-regeringen.
Lad os almindelige mennesker protestere højere; livet kan ikke bare gå videre i en almindelig dagligdag, så længe Danmark støtter en totalt forfejlet krig i Irak.

Lucy Bergström
Munkebo

Misvisende analyse
Thomas Ekman skriver i Information den 24. oktober om »Truslen fra Venstrepopulismen«. Den 25. oktober var der en leder i bladet om den nyvalgte polske præsident Kaczynski fra højreparti PIS, hvor han omtales som populist. Hvad er nu rigtig? Jeg tror det sidste.
Men hvordan kan man kalde venstrepartierne i Italien, Frankrig og Tyskland, som mobiliserer vælgerne til forsvaret af deres sociale rettigheder, for populister? Det er en misvisende analyse.
Når man tænker på, at den tyske koalitionsregering af socialdemokrater og grønne – som har haft magten i syv år og har sænket skatterne mange gange for de rigeste i landet, mens man samtidig har reduceret arbejdsløshedsunderstøttelsen for de fem millioner arbejdsløse i landet og har forhøjet deres bidrag til sundhedsforsikringen – kan man godt forstå, at mange vælgere har stemt på det nye venstreparti.
Da venstrepartiet opstillede kandidater i øst- og vest-Tyskland foretog socialdemokraterne en kursændring og talte pludselig om klassekamp, om at storindustrien skulle betale mere i skat, og fordømte at store industrifortagende og banker, som Mannesmann og Deutsche Bank udbetaler mange millioner euro til deres bestyrelsesmedlemmer. Og pludselig stod det tyske socialdemokrati igen til venstre for midten.
Man kan kun håbe, at det danske Socialdemokrati også besinder sig og igen fører en politik sammen med andre partier til venstre for midten. Det vil ikke være en trussel men en lykkke for landet.

Ulla Jessing
Virum

Demokrati og Grundlov

61 mennesker stod bag beslutningen om at sende Danmark i krig. 61! Det er 60 flere end Saddams måde. Er det godt nok?

Ib Jensen,
Søborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu