Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
25. oktober 2005

Krarup og censuren

Den 22.oktober har Information igen givet spalteplads til Krarups trivialiteter. Spalte op og spalte ned er det smalltalk og sure opstød over de andres påståede had og galde. Lange subjektive beskrivelser af modstandernes handlinger, som Krarup så efterfølgende selv udgyder galde over.

Krarups indlæg kan let forkortes og tilføjes argumenter med substans og ikke kun stærkt subjektive påstande. I Information den 22.-23. oktober beskriver Mogens Camre metoden i Piet Heins formulering: "at dutte folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå".

En af Krarups påstande er, at når Langballe ikke har fået Blicher-prisen er det den kulturradikale mafias skyld. Typisk nedværdiger Krarup sig ikke til levere argumenter med substans, kun subjektive påstande som Anlangendes et Menneske er et "hovedværk", og at Langballe som tidehvervsmand og folketingsmedlem for DF er politisk ukorrekt.

Men Tidehvervsmafiabossen Krarup kender tankegangen, for ingen er så konsekvent som Dansk Folkeparti til at ville udelukke anderledes tænkende fra enhver form for støtte og muligheder for at realisere kunstneriske værker.

Censur har mange ansigter. Krarup er ikke modstander af de metoder, han tillægger de kulturradikale at bruge, han er blot utilfreds med, at han ikke selv har magten over de andre.

Henning Kjær
Vanløse

Alsidighed

Det er prisværdigt, at Information lader folk fra alle politiske fløje komme til orde. Men når vi nu derfor skal have jævnlige indlæg fra repræsentanter for Dansk Folkeparti, kunne vi så ikke af og til få en kronik af et af partiets notorisk gode hoveder såsom Poul Nødgård eller Kristen Thulesen-Dahl?

Det er faktisk for nemt - og lidt ondt mod partiet - at I bare genoptrykker den samme kronik af Søren Krarup en gang om måneden.

Per Vadmand
Ringsted

Uvidende polemiker

Kulturradikalismen tyranniserer os stadig, siger Søren Krarup (Information den 20. oktober). Bevis: Jesper Langballe, som for nylig udgav en bog om Blicher, har ikke fået Blicher- prisen.

Jamen, hvem har ellers fået prisen og hvornår? Søren Baggesen, som skrev sin skelsættende bog om forfatteren i 1965, fik den godt tyve år senere, og Knud Sørensen, som udsendte sin meget læste biografi i 1984, fik den i 1994. Det er med andre ord en absurd tanke, at en Blicherskribent skulle blive præmieret straks efter udgivelsen af sit værk.

Men det ved Søren Krarup åbenbart ikke, og der er meget, han ikke ved, hvor frejdigt og udfortrødent han end udtaler sig. "En dansk kultrukanon er naturligvis ensbetydende med et principielt opgør med islamisk kultur," slår han fast.

Men hører Oehlenschlägers Aladdin som bygger på 1001 nat, ikke med til kanon? Gør Karen Blixen ikke, som modtog sit stærkeste indtryk af religiøsitet fra muhammedanismen? Ivan Malinovski og sufierne tør jeg af ideologiske grunde ikke nævne - men en stor dansk lyriker var han nu.

Kulturer mødes og blandes. Det ville Søren Krarup forstå, hvis han gav sig tid til at studere og ikke bare polemisere.

Jørgen Elbek
Odder

Hvad med kritikken af NATO?

Jane Teller finder det besynderligt, at Harold Pinters åbenhjertelige engagement i Milosovic-sagen - ud fra den overbevisning, at Milosovic ikke har gjort sig skyldig i de forbrydelser som han er blevet anklaget for i den internationale domstol i Haag - ikke har forhindret Nobelpriskomiteen at tildele denne forfatter en pris.( den 20. oktober).

Teller sidestiller sympati for Milosovic med den velvilje for nazisystemet, hvori mange gjorde sig skyldige i perioden 1933-45. Sådant ræsonnement er en uhyre relativisering af nazismen. Rædslerne og de mange menneskelige ofre forbundne med den borgerkrig som raserede ex-Jugoslavien gennem 1990'erne, kan ikke sammenlignes med det, som det nazistiske system i sin tid stod for i Europa. Det er en skrigende banalisering af Europas historie som Teller, og alle andre der ophøjer den igangværende sag mod Milosovic til rangen af en ny Nürenberg-proces fra 1945, gør sig skyldige i.

Stik modsat Teller vil jeg spørge: Hvor er alle de intellektuelles mulige kritiske refleksioner over deres helhjertede støtte til NATO- bombninger af ex-Jugoslavien, når de i dag erfarer, at et højt begavet og politisk engageret litterært menneske, værdigt en Nobelpris, direkte mener, at luftkrigen mod ex-Jugoslavien var uretfærdig?

Leopold Galicki
sociolog, ph.d.

Terror er farligt, fordi det virker

Mange, der kalder sig humanister, mener, at Theo van Gogh optrådte respekstløst, ved at lave en film, der viste, at voldelig undertrykkelse af kvinder begrundes med skriftsteder fra Koranen. Og Salman Rushdie blev en kort overgang muslim, da han blev truet på livet af Iran.

Terror virker altså, også på intellektuelle. Vold og trusler kan som en snigende gift få kvinder, tegnere og samfund til at mene, at det er deres egen skyld, at de bliver terroriseret.

Men bøjer man sig for trusler eller ligefrem begynder at sympatisere med voldsmændene, beviser man, at terror virker, og så fortsætter den.Der er intet andet middel mod terror end modigt at insistere på ytrings- og trosfrihed, også for ikke-muslimer; for ytringsfriheden er fundamental for samfundets udvikling.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

For mange følelser?

Mange mennesker ved sikkert ikke, at én af vores følelsers funktioner er at gøre vores beslutningsprocesser hurtigere. Dette er selvfølgelig ikke en tilfældighed, men derimod en konsekvens af vores evolutionære overlevelse.

F.eks. er det at tage en hurtig beslutning på bagrund af angst, når flere ton mammutkød stormer frem imod en selv, en ganske glimrende idé.

I vores moderne samfund er der dog ikke længere særligt mange situationer, hvor vores overlevelse afhænger af en hurtig beslutning. Tværtimod, er rationelle overvejelser at forestrække, før en beslutning tages. Men hverken politikere eller borgere synes at være i stand til dette i nævneværdig grad, og det politiske liv styres i højere og højere grad af følelsesmæssige argumenter.

Listen, hvor dette er tilfældet, er alenlang, men områder der oplagt kan nævnes p.t. er misbrugs-politikken, indvandrer-politikken, den nuværende prostitutions-diskussion og hele debatten omkring flere prøver i folkeskolen.

Anders Johansen
Humlebæk

Krænkende højrekørsel

Nu da 11 ambassadører og lign. har protesteret over for den danske regering i anledning af, at Jyllands-Posten har bragt nogle tegninger, der prætenderer at forestille den middelalderlige arabiske religionsstifter Muhammed - uden at avisen har været blot i nærheden af at overtræde dansk lovgivning - kan man vel forvente en række lignende (u)diplomatiske demarcher.

Således vil den britiske ambassadør formentlig kunne føle sig krænket over, at hans hjemlands love dagligt krænkes af trafikanter i Danmark, idet højrekørsel er strengt forbudt i den stat, han repræsenterer.

Omvendt vil det være naturligt, hvis de officielle danske repræsenanter i Berlin og Ankara tropper op i det relevante ministerium for at brokke sig over, at bordeldrift er tilladt i begge lande, men ikke i Danmark. Der er nok at tage fat på.

Jens Juhl Jensen
København

En medskyldig?

Chefdommeren i Irak forelagde flg. anklage mod Saddam Hussein. "De er anklaget for mord, tvangsevakuering, ulovlige fængslinger, tortur og brud på international lovgivning". Men savnes der ikke en medskyldig i anklagerne?

Mord: Op til 100.000 irakere dræbt af besætterne, først og fremmest ved tæppebombninger, ved klyngebomber og ved uranforstærket ammunition.

Tvangsevakuering: For at rømme byer før angreb afbrydes vand- og madforsyning, medikamenter og strømforsyning mod international lov.

Ulovlige fængslinger og tortur: Abu Ghraib-fængslet og andre tortursteder. Det amerikanske senat vedtog derpå en anti-torturlov, som Bush truede med et veto, fordi han ikke ville have sine hænder bundet.

Brud på international lovgivning. Den ulovlige besættelse af Irak.

Den medskyldige sidder stadig i Washington selv om kun 39 procent af USA's borgere støtter hans krig. Som deltager er også Danmark medskyldig.

Kai Dalsgaard
De Grønne

Nu som reaktionære

Hvad sker der dog for jer inde på Informeren med Leth-sagen? Det har jo udviklet sig til en decideret ideologisk kampagne:

Det-hele-er-fantasier-og-de-kan-ikke-kritiseres, feminisme er reaktionær og - nå ja, her er forresten lige nogle læserindlæg, der alle handler om menneskers lykkelige erfaringer med forhold på tværs af race og generation (bare for det tilfælde at det hele alligevel ikke kun var fantasier).

Jens Christian Grøndahl fik et helt interview til at fremlægge sine synspunkter efter den meget ophedede og voldsomme duel med Elisabeth Møller Jensen i DR2s Debatten, hvor han intimiderede hende for åben skærm og kaldte hende "rejekælling" - men uden at denne duel blev nævnt med et ord, og uden at Møller Jensens standpunkt blev repræsenteret noget sted. Det er lidt rystende at opleve avisen fungere på den måde.

Og så er det desuden lykkedes at etablere det billede af Leths kritikere, at de er vanvittigt opskræmte (ikke nøgternt diskuterende mennesker), og at de forlanger mundkurv, (men ingen har vist anfægtet Leths ret til at skrive nøjagtigt som han vil).

At påstå denne diskussion på noget niveau handler om moderne menneskers sexualangst er godt nok langt ude og forekommer at være et mere end billigt trick for (atter engang) at kunne indtage fordums stolte position som progressionens fanebærer.

Det er pinligt at se gamle 68'ere vejre morgenluft. Nu som reaktionære.

Jette Hansen
mag.art., forfatter, Kbh K

Om Per Højholts 'Oprør'

Det var sjovt at genlæse Per Højholts digt 'Oprør' (den 21. oktober) - men det bør nok nævnes, at digtet ikke først blev trykt i Kvababbelser fra 1985.

Det er skrevet og offentliggjort senest foråret 1979, altså kort efter Oprør fra Midten (1978) og før Gittes monologer. Det ramte lige ned i vores debat med det første større højholtske latterbrøl.

Jeg husker ihverttfald, at jeg læste det højt på Skiveseminaret sommeren 1979 - det var næsten ikke til for grin.

Margrete Auken
Valby

Legekultur?
I Information den 21 oktober side 22/23 behandles børns legekultur. Er forsker Carsten Jessens perspektiv et ønske om at få viden om, hvorledes barn/børn oplever legen i år 2005 eller ses barn/børn som en kommende forbruger af varen, legetøj i år 2005 ? S.U.

Dorte Dinesen,
Haderslev

Intelligent design
Ethvert studie af gud begynder ikke med spørgsmålet om, hvordan gud skabte mennesket, men med spørgsmålet om hvordan mennesket skabte gud.

Torben Andersen,
Frederikssund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her