Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
21. oktober 2005

Bedre danskbøger vil hjælpe

Det største problem ved den dårlige integration er danskundervisningen.

Materialet, der undervises efter, er ikke tilstrækkeligt gennemtænkt. Men selv om det var, så ville der nok være problemer med huller i sproget og i sprogforståelsen i det hele taget.

Uover at der er mange ord, flygtninge/indvandrere ikke forstår dybden eller værdien af, forstår de ikke vore begreber. De forstår heller ikke de fremmedord, vi bruger. Det betyder i sidste instans, at en forelæsningspræget undervisning på de højere skoletrin ikke forstås.

Interessen for undervisningen svækkes. Det giver mindreværdskomplekser og en tættere kontakt til danskere opgives, fordi de forstår dem for dårligt.

Der er erfaringer med udenlandske adoptivbørn, der er kommet hertil efter tre-fire årsalderen, som trods opvækst i et dansk hjem undertiden skal være oppe i 20'erne eller 30'erne, inden de er i stand til at gennemføre en uddannelse, fordi de netop har haft sådanne sprogvanskeligheder, og de følger der heraf er.

Gerda Skovmand-Madsen
socialrådgiver, Brande

Unge søger politisk konsekvens

I Information den 15.-16. oktober skriver Kristian Villesen om fremgangen i medlemmer for ungdomspartier - på begge fløje. F.eks. har SF's Ungdom oplevet medlemsrekord flere år i træk, og vi har fået 621 nye medlemmer alene i år.

Partierne mener selv, at deres politik rammer plet. Da man i artiklen herefter vil bringe et modargument, går det imidlertid helt galt! Samfundsforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, afviser, fordi partierne "fører næsten ens politik lige nu". Han fortsætter:

"Partierne har ingen klart defineret politik." Han snakker dog her om Folketingets partier, og aldeles ikke om ungdomspartierne, der i de fleste tilfælde er både mere ideologiske og konsekvente - og således meget nemme at kende fra hinanden.

Andersen kan meget vel have ret i, at politik er blevet in i flere kredse, f.eks. på gymnasier - men bare fordi moderpartiernes politiske linje er mudret, uklar og til tider tvetydig, betyder det ikke, at ungdomspartierne falder i samme grøft.

Her kunne folketingspartierne omvendt lære noget i forhold til at vise forskelle og holdninger.

Derfor er jeg personligt medlem af SFU, men ikke SF.

Andreas R. Marckmann Andreassen
SFU Randers

Skjul ansøgernes identitet

Nej, det går faktisk ikke så godt med ligestillingen, som mange går og tror. Ja, vi er nået langt, men langt nok? Nej. Vi oplever stadig en ulig og unfair prioritering, f.eks. ved jobsamtaler.

Når en ledig stilling slås op, skal det altafgørende være personens kvalifikationer - ikke køn, etnicitet mv. Men faktum er desværre, at det netop ikke er sådan, det foregår. Mange kvinder (og især etniske kvinder) oplever, at de aldrig når til jobsamtalen pga. andre forhold end lige kvalifikationerne.

Det synes jeg er trist, og det lever slet ikke op til vores høje og ædle forestillinger om ligestilling. I andre lande har man forsøgt at forbedre den unfair situation ved at 'sløre' ansøgerens baggrund ved at undlade at skrive fødselsdato, etnicitet og køn, men i stedet udelukkende kvalifikationer op i ansøgningen. Med held.

Resultatet har været, at flere kvinder har været til jobsamtale og besat stillingerne - på baggrund af deres kvalifikationer ikke deres baggrund.

København kan i mine øjne være foregangsmænd på dette område. Kommunens ansættelsespolitik skal baseres på ovenstående - vi kan da i hvert fald gøre forsøget. For vi ikke kan acceptere diskrimination pga. køn og etnicitet.

Niels Andersen
BR-kandidat for S

Nej til grønlændere ved valget

Nikoline Ziemer skriver i Information den 8. oktober at "der er behov for oplysning," og Robert Refby skriver den 14. oktober, at "grønlændere også er en minoritet." Indlæggene er kommentarer på et læserbrev, jeg skrev i avisen den 3. oktober.

Ifølge Integrationsloven udpeges medlemmer af integrationsrådet af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen.

Det er vigtigt, at landets lokale integrationsråd har et skarpt fokus, da det i forvejen er en yderst vanskelig og bred opgave vi står over for.

Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at vi får en klarere juridisk definition af, hvilke personer og grupper, der kan bruge et integrationsråd som den relevante demokratiske platform.

Som reglerne er i dag, kan grønlændere sidde i integrationsrådet. Grønlændere kan ikke blive valgt til Rådet for Etniske Minoriteter, fordi de hverken repræsenterer flygtninge eller indvandrere i integrationsrådene.

Det har tydeligvis aldrig været hensigten med lovgivningen, at grønlændere skal sidde i de lokale integrationsråd. Integrationsministeriet bør samtidig udarbejde en grundig vejledning om valget.

Min holdning udtrykker dog ikke Rådet for Etniske Minoriteters officielle politik. Personligt er jeg mere bekymret over det signal, Københavns Kommune sender til landets øvrige kommuner og konsekvenserne heraf. Med ønsket om en fortsat fri og konstruktiv debat.

Adnan Meki
medlem af Rådet for Etniske Minoriteter

Det er det bare sjov i ramme alvor

Jeg tror, at jeg vil skænke mit næste Røde Kors-bidrag til USA, så de kan producere nogle flere landminer, så Røde Kors kan få noget mere at bestille, så jeg kan få lejlighed til at bidrage noget mere til Røde Kors.

Bjarne Johansen,
Grenå

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her