Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

28. november 2005

Hvor er de kendtes protester?

Kjeld Heick er en kendt person, for når jeg 'kender' ham, er han kendt. Og ham sender jeg i denne tid mange venlige tanker.

Han er nemlig blevet sort af vrede over den måde, vi behandler nogle af vore flygtningebørn på, og han har givet udtryk for sin vrede i et læserbrev, der vakte TV 2's Go'morgen Danmarks opmærksomhed. Og her kunne man så den 25. november opleve en vred populærkunstner.

Jeg ønsker mig en bølge af vrede rejst at kendtnisserne til at dæmme op for det barbari, som for tiden er en del af regeringens politik.

Bjarne Segefjord
forfatter Øland

Frevert og fortiden

Dansk Folkepartis Louise Frevert udtalte i onsdags, at "fortiden kan man ikke bruge til noget som helst! Kun nutiden og fremtiden tæller."

Samme Frevert har sammen med Jesper Langballe stået for udsmykningen af DF's mødelokale på Christiansborg, som udtrykker præcis modsatte holdning. I dokumentarfilmen Typisk Dansk, der blev vist på DR forleden, fortalte Langballe om valget af guldaldermalerier og andet fortidigt kulturgods, at de ældre malerier var valgt ud fra den betragtning, at fortiden kender man - den skal give én retning mod fremtiden, som jo er ukendt. Frevert har åbenbart ikke samme opfattelse af sine fortidige politiske synspunkter.

Man kunne håbe, at dette nye syn på fortiden kunne vinde indpas i bredere dele af partiet, så man også her kunne begynde at få øje på virkeligheden, som den ser ud i dag - frem for at fastholde blikket på den gamle verden, som den som er afbilledet på malerierne i DF's mødelokale. For fortiden, hvad skal vi med den?

Rune Bager
studerende, København N

WTO, EU og de nationale kæpheste

Der er ingen grund til at lægge fingrene imellem, når det handler om EU's handelspolitik, og den rolle EU spiller i forhold til de aktuelle WTO-forhandlinger. Når det er sagt, er det imidlertid også vigtigt at grave et spadestik dybere for at finde de egentlige årsager til denne utilstrækkelighed.

Der er slevsagt flere, men én af de helt afgørende har overskriften 'Snævre nationale interesser i EU'. Dette må imidlertid ikke få nogen til at tro, at den hellige grav er vel forvaret uden for EU. I lande som Norge og Schweiz modtager landmændene 70 procent af deres indkomster via statsstøtte. I EU er tallet 'kun' 34 procent.

Det er rigtigt at kritisere EU for den nuværende indsats i WTO, men det er en fejlslutning at tro, at 'mindre EU' er svaret. Hvad vi har behov for er snarere mere EU, dvs. et EU, hvor et mindretal af lande ikke får lov til at blokere for en handelspolitik, som er til gavn for verdenssamfundet.

Jakob Erle
talsmand, Nyt Europa

Total ytringsfrihed

"Ytringsfriheden skal have et formål" svarer Abu Laban i protest mod JP-profettegninger. Det er hans smag, men ingen andre end JP behøver kende formålet med at bringe karikaturer.

Tyven, der fotograferes med hånden nede i kagekrukken, vil finde fotografens formål uetisk, men ytringsfrihed skal være så total som mulig. Kun når ord skaber vold, kan censur komme på tale.

Bo Warming
Nørrebro

Rygklap til Barfoed

Tak til familie- og forbrugerminister Hr. Barfoed for endelig at gøre noget ved reklamestrømmen mod børn. Vi vil følge initiativet nøje, da vi stiller os kritiske overfor politikkernes indsigt i emnets betydning.

At børn får skabt kunstige forbrugsbehov og i den grad bliver indoktrineret af firmaer, er en skamplet på vores samfund. Derfor håber vi, at Hr. Barfoeds planer om en reform af markedsføringsloven, bliver ført ud i livet og ikke bare er tomme ord, så vi undgår den stadige påvirkning af børn.

Reformen bør efter vores mening ramme bredt og skride ind overfor reklamer i alle medier.

Jes Kirk og Maria Rønlev
elever på Krogerup Højskole

Fleksjob

Forsideartiklen "For nemt at få fuld løn for deltidsjob" fra den 21. november indeholder direkte fejlagtige oplysninger, idet hele første afsnit ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. I har simpelt hen ikke sat jer ordentligt ind i sagen.

Flexjob tildeles efter "Lov om aktiv beskæftigelses indsats", loven hører under Beskæftigelsesministeriet, men vurderingen udføres af de enkelte kommuner i henhold til "Lov om ansvar for beskæftigelsesindsatsen".

Sagerne undersøges i henhold til den såkaldte arbejdsevnemetode, som kan inddrage lægelige oplysninger, men det er helt op til den kommunale sagsbehandler om det er nødvendigt. Læger har altså ingen som helst indflydelse på om en person kan tildeles

Palle Thaarup
Langå

SVAR Det er korrekt, at man for at få et fleksjob ikke skal have en læges ord for, at man permanent har mistet noget af sin evne til at arbejde, idet det er op til sagsbehandlerne i kommunerne at afgøre, hvorvidt kandidater til et fleksjob skal tjekkes af en læge. Information beklager fejlen.red.

Venner og fjender

Macho-ministeren Anders Fogh skal nok selv bestemme sin vennekreds.

For eksempel hader han Saddam, mens han elsker Kemiske (US)Ali.

Ib Jensen
Søborg

Automaten

Information har interviewet Statsminister Anders Fogh Rasmussen, bl.a. vedrørende Irak-situationen og amerikanernes brug af tortur, forbudte våben osv..

Og hvad får man så ud af det? Den mand er jo med sin stålsatte 100 procent pro-Bush-opportunisme så forudsigelig med sine kliché-parader, som en automat hvor man putter en femmer i og får et krus kaffe ud, hvis man trykker på én knap, en kop capuccino, hvis man trykker på en anden, en kop chokolade hvis man trykker på en tredie og så fremdeles.

Det er lige ved, man tvivler på, at der er et menneske af kød og blod bag den uforstyrrede maske med sin stive mimik og det så karakteristiske glasagtige blik.

Søren Blaabjerg
Hørning

Gå til modstand

Informations forside den 23. november om Irakkrigen sammenfattede på glimrende vis det morads, vi er havnet i. I ledtog med tidligere og nuværende griske koloniherrer, der overtræder enhver konvention for krig lige fra en ændring af landets økonomiske struktur ved privatiseringer til tortur.

Forsiden slutter med: "Hvor længe vil du stå model til det?" Ja, det kan undre.

Men hvad med os andre? Vi har, siden vi gik ind i en angrebskrig mod et fjernt land der aldrig har gjort os noget, gået skamfulde med bøjet nakke ? ikke mindst i udlandet.

Hvor længe skal vi finde os i det? Er det ikke snart på tide at de sporadiske manifestationer samler sig til en bevægelse som dengang mod Vietnamkrigen?

Hans Thomassen
Korsør

Mere udadvendt, tak

Efter to måneder som abonnent på Information springer avisens ensidighed mig i øjnene. Der går ikke en dag, uden at den siddende regering kritiseres for alle verdens ulykker af hvilke, den trods alt kun er ansvarlig for nogle. Kunne det ikke være en ide af og til at kritisere den totalt bovlamme opposition, der forekommer totalt passiv, selv om der mere end nogensinde er brug for den?

I det hele taget forekommer avisens dominerende perspektiv overraskende snævert. Hvorfor ikke skrive noget mere om globaliseringens konsekvenser? Hvad blev der af ATTAC? Gik de helt nedenom og hjem i krigen mod terror? De må da findes endnu, for deres budskaber forekommer vigtigere end nogensinde. Og hvad med nye og gamle medier?

Selv om medierne er en helt afgørende del af vores hverdag, beskrives de kun i weekendudgaven og da kun på begrænset plads. Med sit nuværende perspektiv forekommer Information at være provinsiel og indadvendt, og det har i hvert fald ikke tidligere været avisens varemærke.

Jakob Linaa Jensen
ph.d., adjunkt i medievidenskab, Århus C

Kommunikation og konduite.

I Løgumkloster og Tønder kommuner har et tragisk og groft overgreb fundet sted mod en lille pige. Alle ansvarlige myndighedspersoner synes at løbe fra ansvaret.

Da pigens far flyttede adresse fra Løgumkloster til Tønder Kommune for at undgå et muligt kommunalt indgreb, 'døede' sagen grundet mangelfuld sagsoverdragelse fra den ene kommune til den anden. Det bureukratiske sprog i de medfølgende sagsakter kan være en vanskelig størrelse, hvorfor bortforklaringer ligger lige for. Men hvorfor tog man ikke telefonen i Løgumkloster og ringede til den ansvarlige myndighedsperson i nabokommunen for at advare om mistanken?

Det siges, at vi lever i et kommunikationssamfund, og telefonen blev opfundet for over 100 år siden. Tilsvarende, at et velfungerende bureaukrati fordrer konduite af bureukraterne i ikke-typiske sagsforløb. Det kræver de rigtige mennesker på de rigtige poster.

Desværre synes sagsforløbet i Sønderjylland at bekræfte mistanken om, at der ikke i dette lille land er tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater til at beklæde de mange ansvarsfulde stillinger i det offentlige, der på adskillige områder snart har nået byzantinsk standard. Sagen er nemlig, at der skal andet og mere end uddannelse og politisk tæft til for at gøre en god bureaukrat. Nemlig den udefinerlige egenskab, der inkluderer såvel faglighed som ansvar, pligt, initiativ og personligt mod.

Claus Wittenburg
Dyssegård

Fleksjob

Som et led i Fogh-regeringens glidende overgang til minimalstaten er turen nu kommet til fleksjobbene. Opskriften er enkel og velkendt: Man finder et par hårrejsende eksempler på misbrug frem, og lader pressen klare resten. Det hele kører af sig selv, og ordningen kan slagtes uden større protester. De tusinder, som har glæde af og behov for ordningen, ignoreres.

Jeg er selv i fleksjob. Jeg er 51 år og har i mange år lidt af en kronisk sygdom, som har gjort det svært at gå på arbejde. Et arbejdsliv med manglende overskud og hyppige sygemeldinger, en fritid, hvor jeg bare lagde mig fladt. Jeg fik bevilget fleksjob pr. 1. august i år og arbejder nu på halv tid. Resultatet har været fantastisk: Min arbejdsgiver har fået et gladere medarbejder med mere overskud, jeg selv har fået et liv, der er værd at leve. Og nej: det var ikke let at få bevilget - sagsbehandlingen tog otte måneder, og ja, jeg tjener næsten lige så mange penge som før, men i hvert fald ikke flere. Og jeg er ikke udstødt.

Det er overraskende og trist, at Information, der om nogen har kritiseret udstødningen på arbejdsmarkedet, kritikløst hopper på regeringens limpind og på lederplads nedsabler ordningen, der mere end noget andet enkelttiltag begrænser udstødningen. Det bedre, hvis der var mindre stress på arbejdet, men i en tid med ubegrænset global konkurrence hører det hjemme i drømmenes verden.

Ernst Johansen
lærer, Otterup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu