Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Flere koranskoler Nu har indvandrerbanderne igen været på spil, og det er denne gang gået ud over en mand, der døde af sine kvæstelser. Dette må o...
17. november 2005

Bulldozermentalitet

Det virker ikke usandsynligt, at Kinas og efterhånden andre ny-industrialiserede landes bidrag til klodens miljøproblemer bliver det største problem overhovedet de kommende år, som Information kom ind på den 15. november.

Er der noget at gøre ved dette, ud over at udøve selvkritik over egne bidrag til problemerne og derudover 'frede' disse nye problemer med henvisning til at de pågældende lande er underpriviligerede?

Mon ikke det er et spørgsmål om vilje, mod og måske lidt barskhed?

Er det ikke sådan, at selv den del af Europa, der bl.a. samarbejder i EU, kan lægge pres på hele omtrent resten af verden via indflydelse på den globale økonomi hvis de vil, og ikke mindst på de der forsøger at komme ind i varmen?

Er problemet ikke en mangel på gennemslagskraft, manglende bulldozerholdning, for de der kunne løse problemerne?

J.J. Wegener
Højbjerg

Danmark som økologiens land

Tyskerne er ved at være godt med, englænderne efterspørger mere og mere, og også i USA stiger efterspørgslen, mens den i Danmark stagnerer.

Det handler om økologiske fødevarer. Og hvornår finder vi herhjemme ud af at kombinere vores to hovedressourcer - den gode landbrugsjord og lange traditioner for kvalitets-landbrugsprodukter - med vores stadig ret veluddannede befolkning.

Danmark kunne levere økolgiske varer til hele den vestlige verden som en nicheproduktion, og sidegevinsterne ville blive enorme.

Ikke mere gift i vores drikkevand, ikke udledning af for mange næringssalte til havet, for slet ikke at tale om hvordan det ville hjælpe på to andre store problemer - arbejdsløsheden og den tiltagende fedme.

Økologisk brug kræver flere hænder, og mere legemligt arbejde giver færre sundhedsproblemer. Landområderne vil atter blomstre, og tilmed vil udslippet af CO2 fra landbruget falde.

Men det kræver alt sammen indsigt - som mange allerede har - og viljen til fra samfundets side at ville noget, der gavner bredt og på lang sigt.

Selvfølgelig kræver det også, at vi forbrugere støtter op om de sunde fødevarer. Men hvad siger vores fødevareminister? Tør han ændre på noget som helst?

Hannah Ørnsholt Ring
Jystrup

Et 'sagkyndigt' forslag

Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning foreslår i sin rapport, at basisundervisningen i dansk som andetsprog skal bortfalde i folkeskolen for alle andre end sent ankomne indvandrere, og at liniefaget dansk som andetsprog skal afskaffes på seminarierne.

Udvalget argumenterer med, at herved "mindskes risikoen for stigmatisering og segregering i skolen på baggrund af forskellig etnisk oprindelse".

Til gengæld tages der ikke hensyn til den "stigmatisering og segregering," der vil blive resultatet af, at man på denne måde forringer de tosprogede elevers skolegang og uddannelsesmuligheder.

Undervisningen i dansk som andetsprog kan ikke erstattes af læseudvalgets forslag til aktiviteter. Det første bygger på en fremmedsprogspædagogisk tilgang, mens læseudvalgets forslag er modersmålsbaserede. Det er to vidt forskellige former for pædagogik.

Man kan undre sig over, at udvalget, som er sagkyndigt i læsepædagogik, men absolut ikke i andet- eller fremmedsprogspædagogik, foreslår noget sådant - og maskerer det som omsorg!

I kommissoriet er de tosprogede elever end ikke nævnt med et ord. Det kan derfor kun opfattes som utidig politisering fra udvalgets side helt på linie med den almindelige hetz mod indvandrere og flygtninge.

Jørgen Gimbel
tidl. lektor i dansk som andetsprog ved Danmarks Lærerhøjskole, Ballerup

Fantasier og alvor

Fredag den 11. november udtaler formand for Søren Kierkegaard Selskabet Pia Søltoft, at en ny antologi, Den udødelige, består af nyskrevne tekster af 22 forfattere, "der gennemgår forfatterskabet værk for værk uden fodnoter og fremmedord, hvilket aldrig er gjort før."

Det passer ikke. Det er gjort før, og ganske udmærket af John. Hohlenberg i Den Ensommes Vej. En Fremstilling af Søren Kierkegaards Værk fra 1948, der kronologisk, 'objektivt' gennemgår samtlige skrifter som supplement til hans biografi fra 1940.

I forordet forudsiger han næsten profetisk den lærerige debat mellem Peter Tudvad og Joakim Garff. Han siger i sin bog fra 1948:

"I den danske Kierkegaardlitteratur fra de senere aar er det for det meste de mest periferiske emner, der behandles - om han i sin ungdom har været soldebroder eller ikke, om hvorvidt han var skizoid eller manio-depressiv, pukkelrygget, skæv, eller rundrygget, - spørgsmaal der visselig har interesse, men dog ikke er det, som den der ønsker Kierkegaards værk af kende og faa indtryk af dets betydning, i første linie søger oplysning om."

Og i sin biografi viser han, hvordan alvor, humanistisk videnskab og engagement i samtiden - kampen mod totalitære samfund - kan gå hånd i hånd som videnskabelig biografi.

Omvendt i dag, hvor Joakim Garffs fantasier tilbydes som tomme kalorier i store oplag, mens videnskaben - og alvoren - må trække sig og i pseudonymets klæder kundgøre sandheden ironisk.

Aksel Haaning
lektor, RUC

Flere koranskoler

Nu har indvandrerbanderne igen været på spil, og det er denne gang gået ud over en mand, der døde af sine kvæstelser. Dette må ophøre!

Vi må derfor forlange, at der skrides effektivt ind, så de unge kan komme væk fra den dårlige indflydelse og lære kulturværdierne at kende. Det må altså forventes, at der ydes massiv støtte til oprettelse af koranskoler, så disse lømler hurtigst muligt kan blive ordentlige muslimer.

"Vræng ikke ad andre eller gå med løftet hoved, for Allah elsker ikke den arrogante og forfængelige. Men gå stille og sænk stemmen, eftersom ingen lyd er så ubehagelig som lyden af skrydende æsler" (Koranens 31.sura).

Erwin Neutzsky-Wulff
forfatter

Reel integration er vejen frem

På vegne af verdens etniske mindretal:

Social elendighed, racediskrimination på arbejdsmarkedet og i det offentlige rum generelt, ingen respekt, ingen anerkendelse af din kulturelle baggrund. Du er ikke en gevinst for samfundet men en byrde.

Frankrig er i brand. Kan situationen analyseres politisk? Ja, det mener jeg faktisk.

Situationen i Frankrig og i Rosenhøj er skabt af det politiske flertal. Oprøret i Frankrig skyldes vrede over at være desperat, fattig og uden arbejde og muligheder i et samfund, der ellers er så rigt. Sådan går det, når velfærdssystemet svigter og når politikerne er ligeglade, eller rettere glade for ulighed.

Indvandrerne i Danmark marginaliseres, udstødes og undertrykkes også, de bliver omtalt og opfattet som samfundets største problem og som andenrangsborgere.

Det samme sker i USA, i resten af Europa men også i andre lande. I Iran er det afghanere, som er flygtet pga. krig og elendighed, i Libanon er det palæstinensere, som er flygtet af samme årsager, og disse oplever samme form for undertrykkelse.

I Danmark er en reel integrationsproces og etnisk ligestilling vejen frem. Vi bliver nødt til at opbygge og udvikle velfærden og få de arbejdsløse i arbejde! Man kunne f.eks. politisk vælge at ansætte arbejdsløse i det offentlige.

Jaleh Tavakoli
medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse

Møller og våbenembargoen

I 1970 - hvor alle vidste, at Mao slagtede intellektuelle og havde stjålet både høst og sædekorn fra 20-30 millioner bønder, så de døde af sult - foreslog Per Stig Møller en fusion mellem maoisme og konservatisme i essayet Da Adam Smith mødte Mao.

Per Stig Møllers afslappede forhold til demokrati er interessant, for han er med til at beslutte, om EU skal ophæve våbenembargoen mod Kina, som blev indført efter massakren på demokratibevægelsen.

I 2004 truede Kina demokratiet Taiwan med invasion, og USA fastslog, at landet ville svare igen militært.

Embargoen bør kun ophæves, hvis Kina stopper støtten til juntaerne i Burma og Nordkorea, lover ikke at angribe Taiwan, ikke støtter diktatoriske regimer i f.eks. Dafur for at få billig olie, og ikke bruger våbnene til at undertrykke etniske og religiøse mindretal.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Frit valg eller rumpen bar.

I forbindelse med regeringens lovforslag om at tage busstøtten fra friskolerne må man stille sig selv nogle spørgsmål, idet forslaget lugter langt væk af et ønske om kontrol, bureaukrati og centralisme.

Skal regeringen mon leve op til harmoniseringskrav fra Bruxelles? Skal skolesystemet ensrettes? Skal det grundlovssikrede, frie skolevalg syltes i Heidelberg?

Hvordan i alverden kan Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgå forlig og støtte dette forslag? Det er nemt at sige frit skolevalg efter bevidst at have lukket friskolerne i de små lokalsamfund.

Man beskærer støtte til gamle velfungerende friskoler og giver samtidigt forøget støtte til folkeskoleområdet. Så skal den lap, som skæres af friskolernes bukseende, syes på folkeskolens trængende bukser!

Dermed undgår man også behændigt, at der ude på landet opstår nye friskoler, der hvor man efter kommunalreformen lukker små folkeskoler. Det skal forældrene altså ikke have frihed til at vælge?

Jeg håber, at dette forslag ved et mirakel tages af bordet, da det indgåede forlig skriger mod himlen.

Ved førstebehandlingen af forslaget sagde undervisningsminister Bertel Haarder i Folketinget, at vi måtte kalde ham Mads, hvis der bliver skolelukninger, når transportstøtten ophører:

Vi er mange, der kan have svært ved at se det frie valg i dette lovforslag, det er frit valg eller rumpen bar.

Ære være Bertel Haarders minde, længe leve Mads Haarder!

Mette Bylling Pinto
souschef på Karstoft Friskole

At fødes ind i folkekirken

Søren Holst korrigerer den 16. novmeber Sune Æbeløs udsagn om, at man ikke er født medlem af folkekirken, men at man bliver i det øjeblik ens forældre lader en døbe.

Men dette er kun en foreløbig dåb, som man bekræfter ved konfirmationen. Underligt nok fortsætter barnet som medlem af folkekirken, uanset om det bekræfter denne dåb eller ej - og som voksen betaler man kirkeskat.

Så I en vis forstand er det tale om at fødes ind i folkekirken.

P. Henriksen
Odense C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu