Ødelæggende symbolsprog
I det århusianske bybillede skiller Århus Mod Moskeens plakater sig lige nu ud som et bevis på en tiltagende mangel på anstændighed og respekt i den generelle debat om islams plads i det danske samfund. En debat der bærer præg af større og større intolerance overfor muslimer og islam.
Århus Mod Moskeens afbildning af en moské med en fed rød streg over er en hån mod et betydningsfuldt religiøst symbol. Det er et billede på en omsiggribende tendens til at opfatte islam som en primitiv religion i forhold til den kristne teologi - en religion det er tilladt at hetze! At forestille sig Davidstjernen eller en dansk kirke fremstillet på samme måde er utænkeligt.
Den afstumpede argumentationsform og det fordummende symbolsprog, som Århus Mod Moskeen anvender, sætter dialogen ud af kraft og fremmer konfrontation i stedet for integration.
Asmund Bertelsen, Kristian Lytken, Ebbe Bak, Kræn Kielsgaard og Ane Sommer Århus
Unge stemmer
Ifølge en undersøgelse i Ugebrevet A4 gider unge ikke lokalpolitik. Kun halvdelen af unge mellem 18 og 29 år angiver, at de agter at stemme ved valget i dag. Tallet for personer over 30 år er 76 procent. Som ung og som politisk engageret er det foruroligende.
Erfaringerne tyder på, at politisk apati i ungdommen følger en gennem livet. Den tendens vi ser konturerne af i dag, betyder mindre folkelig engangement i fremtiden, et mindre repræsentativt folkestyre og mindre folkelig forankring i beslutningerne. Til skade for sammenhængskraften.
En kommende byrod vil sandsynligvis være over 50 år. I 'ungdomsbyerne' er det et problem, at kommunen ikke repræsenterer unge. Det er problematisk, da kommunerne har utallige områder, som unge bliver direkte påvirket af. Resultatet bliver manglende forståelse for unge og en generationsmæssig skæv brug af ressourcerne.
Derfor en opfordring til alle unge. Sluk for Play-stationen, let bagenden og smut ned for at stemme. Det gælder din fremtid.
Frederik Berling
radikal kandidat til Københavns Borgerrepræsentation
Økonomisk ansvarlighed i Odense
Socialdemokratiet har i 68 år siddet tungt på magten i Odense. Måske det er derfor deres politik og retorik er noget præget af økonomiske arrogance. Forlig efter forlig forhandles i en lukket kreds, uden sammenhæng med den praktiske virkelighed.
Seneste kulturforlig manglede en finansiering på 50-100 millioner kr. Med et pennestrøg blev det indført, at de sidste mange millioner finansieres af eksterne samarbejdspartnere. Det Radikale Venstre er uafhængig af private erhvervsinteresser, faglige organisationer eller andre sammenspiste interesser. Måske det er derfor, at Socialdemokratiet med Anker Boye i spidsen ikke tidligere har fundet det relevant at inddrage partiet i budgetforligene.
Der har historisk set ikke været meget lydhørhed fra Anker Boye. Undtagelsen var seneste forlig, hvor der op til valget pludselig var 20 millioner kr., som skulle deles ud til borgerne. Eftersom de radikale kan afgøre borgmestervalget i Odense, blev partiet denne gang inviteret - og der blev lyttet. Resultatet blev en forbedring på eksempelvis ældreområdet og markedsføringen af Odense By.
Thorkild K. Maarbjerg
formand for Det Radikale Venstre i Odense
Gade
I skrivende stund ved vi ikke om, Louise Gade eller hendes mandlige modstykke Nicolai Wammen bliver borgmester i Århus. Men skulle det blive Nicolai Wammen, vil jeg finde det helt på sin plads at markere Louise Gades borgmestertid på særlig vis.
I Århus - der har det som et dybfølt kendetegn, at byen lider af et kronisk mindreværd overfor København og derfor altid render halsende efter den seneste udvikling i hovedstaden (opera-ø, havnefrontbebyggelse) - kan vi som århusianere i det mindste glæde os over, at vi trods alt var først med en kvindelig borgmester. Ritt slår jo med megen sandsynlighed først enden i sædet som (over)borgmester fra tirsdag nat.
Det bør selvfølgelig markeres. Intet er mere nærliggende end at opkalde et stykke vej efter den afgående borgmester. Her kunne man forestille sig en allé, det er trods alt en borgmester, der er tale om.
Men helt så prangende har Louise Gades politiske resultater ikke været. Her tænkes naturligvis på hendes manglende lederskab, der resulterede i et budgetforlig udenom borgmesteren. Udlicitering af arbejdspladser (til Viborg) og måske en generelt ringe gennemslagskraft på landsplan.
En parkvej vil nok også være at skyde over målet i forhold til det konkrete eftermæle, borgmester Louise Gade fortjener.
Det mest rimelige vil på den baggrund, jeg lige har skitseret op, være en gade. Således at århusianerne i fremtiden vil kunne fornøjes over en Louise Gade Gade.
Uwe Max Jensen
Egå
Informations uafhængighed?
Kan vi ikke få en hurtig redegørelse fra chefredaktøren for Informations "uafhængighed af politiske interesser" i anledning af de seneste dages aviser:
Torsdag, fredag og lørdag har vi set ikke mindre end 7 artikler med Det Radikale Venstres synspunkter på kommunal- og regionsvalget - heraf 3 fra Klaus Bondam - i direkte citat i opsætninger fra en kvart til en hel side i avisen. Ingen andre partier har mere end max. én af slagsen?
Johan Keller
Kbh. NV
En Krarup
Mange års iagttagelse har ikke nødvendigvis lært mig, at Søren Krarup ikke kan skrive, tænke eller læse, men derimod at have en dyb foragt for det, han skriver og tænker. For hans infantilt forenklede billede af, hvad der er »dansk« eller »muslimsk«, for hans nedladende og foragtende menneskesyn.
Det værste, der kan overgå én, må da være at blive taget til indtægt for den »danskhed«, som han og Dansk Folkeparti gør sig til talsmand for.
Mange års iagttagelse har også lært mig at sætte usigelig stor pris på, at Georg Metz med seriøs skarphed, stor intelligens og humoristisk overskud stadig gider skære ud i pap for os alle, hvordan den siddende regering og alt dens væsen forrår og fordummer debatten.
Det være sig, når talen falder på Fogh Rasmussens ulyksalige krigseventyr i Irak, udhuling af borgernes basale retssikkerhed v.h.a. den uhyrlige »terrorpakke« eller, som i denne weekends Intermetzo, belysning af, hvorledes det nu er lykkedes Dansk Folkeparti at få sat midler af på finansloven til en ny koldkrigsrapport, idet den forrige jo ikke fremkom med det for højrefløjen ønskede resultat. Nu kan man få bestilt arbejde af Bent Jensen og Michael Clemmesen jamen er det ikke mageløst? Tal om uafhængig forskning...
Hvis folket (jvf. EU-afstemningen 1992) og forskerne ikke makker ret, må vi have et nyt folk, nye afstemninger og nye forskere på banen!
Jeg går fuldt ud ind for Metz idé om at få afsat midler på næste finanslov til udforskning af Fogh Rasmussens og Dansk Folkepartis motiver.
Søren Krarups udlægning af Georg Metz klare tekst er karakteristisk for hans niveau.
Christine Marstrand
operasanger og kunsthistoriker Frederiksberg
For smed bager at rette
Man kan beskylde de ledende politikere fra Dansk Folkeparti for meget. Blandt andet populisme i forbindelse med de umiddelbart konstaterbare indvandrer- og integrationsproblemer.
Men populismen har kun effekt, hvis der er grobund for den. Dansk Folkepartis succes siden 2001 skyldes således en kombination af helt utilstrækkelig indvandrer-, undervisnings-, uddannelses-, social-, bolig- og arbejdsmarkedspolitik op gennem 1980erne og 1990erne. Alt andet er udenomssnak.
Det politiske ansvar for denne misere ligger først og fremmest hos de ledende politikere fra disse to årtiers danske politik. Sæt selv navn på. Dernæst ligger ansvaret hos de vælgere, der har stemt disse politikere til magt og indflydelse.
Dansk Folkeparti havde ingen andel i denne mangelfulde politik. Dansk Folkepartis ledere udnytter kun andres politiske fejl og mangler, hvilket er helt normalt ikke mindst i politik.
Spørgsmålet er, om ikke de kommentatorer, der i overført betydning gerne vil henrette Dansk Folkeparti, henretter de forkerte?
Det siges, at den første betingelse for at rette egne fejl er at erkende dem. Det kan være svært. Det er gerne nemmere, at give andre skylden for egen utilstrækkelighed. Det gælder for DFere, der jagter indvandrere og for de kommentatorer, der jagter DFere.
Claus Wittenburg
Dyssegård
Københavnere ind til benet
Kender du følelsen af, at din kultur er i fare? At folk fra andre steder oversvømmer dit samfund, og det der var, måske snart er en saga blott? Mærker du også angsten?
Det gør Søren Krarup og sikkert også integrationsministeren, og det gør jeg. Du kan ikke gå fem meter på Vesterbro, uden at du bliver verfet af fortovet af jysktalende børnefamiliers barnevogne i limousinestørrelse. Og sætter du dig ind på en af kaffebarerne gammeldags udtryk, jeg ved det så kører det jyske selvbevidst gennem det offentlige rum, som siger det: Vi har overtaget byen, det er os, der er in charge.
Nu har jeg fået nok. Ingen multiple-choice-test her, næ nej, det er for blødt. Jeg vil have, at alle jyske tilflyttere beviser, at de er københavnere ind til benet. Og en kvote på 200 personer om året, der kan flytte til byen, så vi ikke bliver overrendt. Ligesom de skal kunne afsynge Gasolins Rabalderstræde med den helt rigtige accent, have et bredt kendskab til Teddy, Chano, Jan og John og kunne citere Barndommens Gade af Tove Ditlevsen, som var det Koranen.
Så skulle den ged vist være barberet.
Torben Holleufer
Vesterbro
Soldatens statsborgertest
I Information den 12. november betegnede Søren Krarup sig selv og sin fætter Jesper Langballe, som igang med at aftjene deres nationale værnepligt.
I denne kamp er han nu nået til at ville lave en statsborgertest i form af en mundtlig eller skriftlig prøve. Det kan man jo godt blive urolig over. I denne testsammenhæng er det vigtigt at huske på, at Søren Krarup, som jeg går ud fra skal være den store censor ved denne prøve, er en kreativ mand med en tekstfortolkningsevne ud over det normale.
Et eksempel på hans fantasifuldhed er hans fortolkning af lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som han tolker derhen, at næsten kun er vore allernærmeste. Med en så stor fantasi og kreativitetsfortolkningsevne bliver det yderst spændende at se censoren i aktion.
Søren Krarup er jo en klog mand, men hvor er det synd, at hans klogskab hviler på sådant et menneskesyn. Men det må han jo have sine grunde til.
John Ib
Hjortshøj
Psykologiske kendsgerninger
Hvor er det altså strengt af Information at udstille Brian Mikkelsens tre ekstra studieår. Med de traumer, han måtte bearbejde efter en skoletid fyldt med undertrykkelse og forfølgelse og dybe chokoplevelser efter egenhændigt at have skåret Per Stig ned fra venstrefløjens lygtepælsgalge ja, så er tre sølle år nærmest at betragte som et stærkt comeback.
Ib Jensen, Søborg
Søren og den evindelige tavshed
At blive udfordret på sine meninger er altid sundt, også selvom udfodringen er ganske rabiat. Men når nu Information næste gang (genop)trykker pastorens ævl, så ignorér dog manden med et overbærende træk på skulderen og et frejdigt sideskift. Selv den værste bølle bliver træt af at skrige, når ingen hører efter. Længe leve stilheden...
Anders Hansen,
Frederiksberg C