Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
9. november 2005

Demokratiet lever af samtalen

I Information den 4. november anklager Morten Sørensen Klaus Rifbjerg for at være "antidemokrat og al-Qaedas villige hjælper".

Jeg må sige klart, at det er jo forrykt! Hvad i alverden mener Morten Sørensen med, at en forfatters kritisk-politiske udtalelser er antidemokratiske? Lur mig, om ikke Rifbjergs opfordring til sende Søren Gade til himmels skal forstås i overført betydning.

Misbrug venligst ikke terrorbegrebet til at knægte benyttelse af den nødvendige, demokratiske debat; demokratiet lever jo af samtale!

Nils Wiese
stud.scient.soc., Kbh. Ø

Mindst miljø for pengene

Det var en interessant ny vinkel på EU's landbrugsstøtte, som godsejer og erhvervsadvokat P. M. Mikkelsen gav i et interview i Information den 7. november under rubrikken "Landbrugsstøtten er også betaling for naturbeskyttelse."

Han hævder, at landbruget til gengæld for milliardstøtten leverer rent drikkevand og en rig natur til samfundet. I min optik består gengælden fra landbruget tværtimod af nitratforurenet grundvand, en stadig mere forarmet natur, og et land der hvert forår stinker af lort. Driftige bønder duer sjældent som naturforvaltere.

Danske landmænd modtager 10 mia om året i EU-støtte; til sammenligning koster hele Miljøministeriet 1,5 mia per år. Hvis bare en del af EUs landbrugsmilliarder i stedet blev givet direkte til natur og miljø kunne vi få meget mere miljø for pengene.

Hans Henrik Bruun docent,
Lunds Universitet

Ken din jordemoder

Det er en veldokumenteret kendsgerning, at en gravid kvinde, der har fået løfte om, at hun kan føde med den jordemoder, hun kender, er langt mindre tilbøjelig til at 'bestille' f.eks. et kejsersnit eller en epiduralblokade. Den slags, der både er resursekrævende og kan give kvinden komplikationer efter fødslen.

Desværre er begrebet 'kendt jordemoder' i dag et særsyn - på trods af, at Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler kontinuitet i hele graviditeten og under fødslen. Men nu er der mulighed for at genindføre gode, velafprøvede principper for den optimale fødsel.

Når den nye hovedstadsregion er på plads, vil mange fødeafdelinger nemlig skulle arbejde sammen på nye måder. Derfor vil jeg som regionsformand i Jordemoderforeningen i hovedstaden gerne gøre politikerne opmærksomme på "Amagerprojektet". Her tilbyder fire jordemødre gravide fra Tårnby og Dragør at føde med den jordemoder, de kender fra graviditetsundersøgelserne.

Jordemødrene arbejder i to teams og dækker hinanden ind ved ferie og sygdom. Den første opgørelse fra juni har vist, at samtlige fødende har gennemført fødslen med 'deres' jordmoder. Endnu har ingen af de politiske partier meldt ud på dette vitale område forud for kommunalvalget. Det synes jeg, at de passende kunne gøre her!

Johanna Arnadottir
fmd., Jordemoderforeningen i Hovedstadsregionen

USA kan angribe i morgen

Den store artikelserie i Information om Nordkorea var deprimerende læsning, fyldt med rendyrket vest/USApropaganda. Medarbejderne har efter beskrivelsen opført sig som uvorne skoleknægte.

Det eneste positive er, at øllen smagte godt, og der var solskin. Der er ikke tilløb til forsøg på at beskrive forholdene med baggrund i Koreahalvøens historie og folkets synsvinkel: kejserkinesisk undertrykkelse og et terrorregime som koloni under Japan i årene 1915-1945.

Koreanerne, der i århundreder har opfattet sig som et folk, forsøgte at forene landet efter den amerikanske besættelse i 1945. Korea-krigen fra 1950-53 var blodig med store civile massakrer gennemført af de amerikanske styrker under MacArthurs ledelse.

Der er fortsat massiv amerikansk våbenteknologi, tropper og politisk styring i Sydkorea med vedvarende trusler om militær intervention ("Ondskabens akse") og ulovlige overflyvninger. Japan er nærgående. Folkerepublikken tvinges til stort militært beredskab. Heldigvis sker der tilnærmelser mellem de to koreanske republikker med støtte fra Kina og Rusland med henblik på genforening.

Journalisten kunne have læst på sagen f.eks. i Den Store Danske Encyklopædi, der næppe propaganderer socialisme, inden de udtaler sin dom om 'sandheden' i Folkerepublikken.

Mauri Johansson
Bording

Angående Morten Piil

I Per Juul Carlsens portræt af den fortræffelige Morten Piil (Information den 6. november) manglede en meget væsentlig del af MP's virke for filmkunstens fremme i Danmark. Nemlig hans mange år som konsulent og skattet medarbejder i DR-tv's sektion for film og fremmeddramatik, da en sådan fandtes.

Jeg synes, det er værd at nævne, at i den periode fik det danske tv-publikum bl.a. ved MP's hjælp lejlighed til at opleve filmkunst fra hele verden, se de nye strømninger, mens de endnu var friske og spændende, opdage nye instruktører, mens de endnu var unge og lovende, og det vel at mærke ikke blot i "Natkassens" ofte specielle repertoire, men såmænd også - og hyppigst - i de prime time slots (som det stadig hedder), der blev stillet til rådighed af programredaktionen.

Det var ikke altid nemt, men, åh, det var tider, Morten!

Poul Malmkjær
Gentofte

Terror – en sag for kvinder?

Udspillet i sidste uge fra regeringen med 49 mulige forslag til antiterror-initiativer var voldsom læsning – set ud fra hensynet til retssikkerhed og retspleje. Altså ud fra en juridisk og retsstatslig vinkel. Nu skal debatten så i gang, og jeg frygter især hastværk (hovsa!) og rets-usikkerhed i den kommende lovgivning og hos PET.
Min bekymring skyldes også, at tre ud af fire retspolitiske ordførere i de – i denne sag – ’magthavende’ politiske partier V, K, DF og S er mænd, mens ordførerne for de øvrige og i sagen næppe magtfulde tre partier er kvinder.
Kan kvinderne få sat aftryk på lovgivningen, på trods af udgangspositionen som ikke-magthavende. Og vil V forsøge at finde en måde at neutralisere dets retspolitiske ’enmandshær’ Birthe Rønn-Hornbech på. Vi får se!

Peter Arnborg
jurist, Frederiksberg

Krarups forvandling

For en månedstid siden proklamerede Søren Krarup i Information kulturradikalismens død, da der efter SK’s opfattelse ikke er kommet noget nyt fra den kant de sidste 30-50 år.
Den 8. november har SK en Påtale om dansk statsborgerskab, hvori SK argumenterer med citater fra O. Høeg Guldberg (1731-1808) og N.F.G. Grundtvig (1783-1872)! Som så ofte før er dét, som SK håner hos modstanderne, på forunderlig vis forvandlet til en dyd hos ham selv. Herregud, da.

Lars Simonsen
Dyssegaard

Søren Krarups demagogi

I Information den 8. november spænder Søren Krarup endnu engang afdøde historiske koryfæer for sin højreekstremististiske vogn. Denne gang er det Grundtvig, der må holde for.
Nu skal det siges, at man kan finde belæg for mange ting hos Grundtvig, men at det af det citerede skulle fremgå, at selveste Grundtvig skulle have ment at torturofre ingensinde kan få dansk statsborgerskab, skal man vist være Søren Krarup for at kunne demagogisere sig frem til.

Thorkild Krejberg
seminarielektor i dansk, Ballerup

Fattighjælp er løsningen

I stedet for alle de pinagtige regeringsnotater om hvad man kan gøre for at hindre indvandrere i at få statsborgerskab, kan regeringen bare slå fast, at overførselsindkomst er lig med fattighjælp. Der er nemlig allerede lovgrundlag for, at alle, der modtager fattighjælp, fratages deres valgret.
Det er der, fordi det i 1953 blev indføjet i Grundlovens § 29, at hvorvidt modtagere af fattighjælp nu også skulle have valgret, var ikke mere et grundlovsspørgsmål, men skulle bestemmes i en særskilt lov. Det er altså allerede nu muligt at udelukke modtagere af offentlig understøttelse fra at have valgret.
Ved at fratage alle modtagere af overførselsindkomst deres stemmeret opnår regeringen flere fordele: Herved får alle arbejdsløse endnu en motivation til at finde sig et arbejde. Regeringen undgår beskyldninger om diskrimination. Også 2. generationsindvandrere vil blive omfattet. Og al snak om afskaffelse af efterlønnen og ændring af pensionsalderen er man ude over – alle vil naturligvis arbejde til de segner.
Når så alle disse grupper er frataget muligheden for at stemme, kan de resterende stemmeberettigede så snildt som ingenting vedtage, at de som ikke har valgret også skal miste deres statsborgerskab. Indtil de tager sig et arbejde.

Anne Birgitte Nørgaard
Randers

Nye toner i integrationsdebatten!
Unge med etnisk minoritetsbaggrund griber til vold i Århus, København, Paris og i London. Hvorfor angriber og ødelægger unge med minoritetsbaggrund det samfund, de selv er en del af?
Aviser, journalister, politikere og analytikere spørger sig selv: Hvordan kan de unge ’af egen avl’ i den grad vende sig imod det samfund, de er opvokset i og som de tilhører?
Det er faktisk nye toner i integrationsdebatten. Debatten har de sidste mange år været kendetegnet af en dem-os retorik, som har placeret etniske minoriteter som dem, der var anderledes, ikke hørte til og aldrig ville gøre det.
Eksemplerne er mange: Rigtige danskere går ikke med hovedtørklæder. Rigtige danskere hidser sig ikke op over tegninger af Muhammed. Rigtige danskere bestemmer selv hvem de gifter sig med.
Nu får den polariserende retorik så konsekvenser, og nu begynder man at undre sig over, at de unge ikke føler loyalitet over for det danske samfund, hvor de jo hører til. Gad vide, hvordan det var gået, hvis man lidt tidligere var begyndt at tale om de etniske minoriteter som nogle, der hørte til i Danmark?

Thomas og Signe Hvid Thingstrup
Hedehusene

Hvad med forskningen?
Hvor regeringen dog lovede en masse penge til forskningen, flere milliarder endda. Men hvor er de gyldne valgløfter blevet af? Sølle 175 millioner kroner er det blevet til i den netop indgåede finanslov, indgået med DF’s stemmer. Er det ikke løftebrud?
Hvordan havde regeringen tænkt sig, at vi skal kunne konkurrere på viden, hvis der så ikke investeres i viden i en globaliseret verden? Vi har brug for massive investerigner i forskning og uddannselse – ikke gyldne valgløfter – der ikke gennemføres!

Niels Andersen,
BR-kandidat for S, København V

Ånden
Man har et indskrænket syn på ånden, hvis man tror, at den befnder sig i flasken.

Leif Grage,
Valby

Magt og afmagt

Frankrig og Irak har vist det igen: I menneskets verden er vold ikke en magtudøvelse men en afmagtsudøvelse. Det gælder begge sider.

Erik Mørch,
Århus N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her