Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Undren Det er mærkeligt at tænke på, at den danske regerings nære venner og allierede står i spidsen af en nation, USA, der - hvis det kom på tale...
7. november 2005

Danmark og tortur

93.000 danskere har ifølge Amnesty International skrevet under på, at tortur skal forbydes ved lov i Danmark, og på FN's internationale Menneskerettighedsdag den 10. december overrækkes det endelige indsamlingsresultat til Folketinget.

Men som bekendt er tortur også en international sag. Det amerikanske efterretningsvæsen CIA har afhøringsceller rundt om i verden, fordi tortur og torturlignende metoder ikke er tilladt på USA's jord. Derfor er det forargende, at USA arrogant overtræder Danmarks henstilling om, at USA ikke misbruger dansk luftrum til flyvninger med terrormistænkte til sådanne steder.

Vil Danmark gå videre og forbyde sådanne flyvninger, der strider mod internationale regler? Så der er sammenhæng mellem underskriftindsamling og vores udenrigspolitik. Eller vil Danmark tie stille og dermed understøtte anvendelsen af tortur?

Kai Dalsgaard
De Grønne

Vi er forskellige

Modsat Lars Rasmussen (den 3. november) er jeg overrasket over vælgerne og ikke medierne i den københavnske valgkamp.

Gang på gang oplever jeg i paneldebatter rundt omkring, at vi i panelet anklages for at kun at ville bekrige hinanden frem for at samarbejde. Igen og igen bliver vi slået i hartkorn, opfattet som en sammenhængende gruppe af folkevalgte in spe, der bare har "at løse problemerne". Og derudover orker man sådan set ikke at høre på os.

Jeg stiller mig altid op og forsvarer debatten - ikke den platte naturligvis, men den, der virkelig viser forskellene mellem venstre- og højrefløj. Jeg gør det klart, at jeg er ked af at erfare, at politikerleden er så udbredt blandt tilhørerne ('angrebene' høster nemlig altid de største bifald). Argumenterer, at de derude i salen bliver nødt til at se os som forskellige og ikke som del af den samme grå masse.

For det er vi ikke. Medierne tjener penge på konflikterne. Det er deprimerende, undergravende for demokratiet og ganske forudsigeligt. Det overraskende er sådan set, at der ikke er flere, der har gennemskuet det.

Camilla Burgwald
kandidat til BR for SF

Demokrati?

Op til kommunalvalget bliver der afholdt flere valgmøder, så borgere kan møde politikerne og høre, hvilke visioner de har, og hvad de ønsker at gøre i byrådet. Men sådan er det desværre ikke i bl.a. Århus.

De små partier bliver flere steder diskrimineret ved enten ikke at blive inviteret til debatmøder, eller bliver nægtet adgang til møderne. Tjener det vores demokrati? Hvordan skal borgerne finde ud af, hvem de er enige med, hvis visse partier bliver diskrimineret?

Et godt eksempel er på Institut for Statskundskab ved Århus Universitet, hvor man har planlagt et debatmøde, men kun SF, Socialdemokraterne, Venstre og de konservative må deltage. Enhedslisten, DF, de radikale og Kristendemokraterne må ikke deltage i debatmødet. Burde Institut for Statskundskab ikke oplære studerende i demokrati og accept af mindretal? Er det fair, at partier på den måde bliver holdt nede?

Det er synd at se, at demokratiet på den måde ikke bliver respekteret. Det kan vi ikke være tjent med i et af verdens førende demokratier.

Simon Bjerre
stud. scient. pol., Århus V

Positiv særbehandling?

Karin Riis-Jørgensens indlæg den 1. november vedrørende Angela Merkels nye stilling som Tysklands kansler illustrerer, at vejen til lighed mellem kønnene er lang endnu, men ikke på den måde debattøren tilsigtede det.

Riis-Jørgensen undrer sig over, at kvindegrupper ikke har "viftet højt med fanen" for denne første kvindelige, tyske kansler, og konkluderer derefter, at det nok er fordi kvindesagsforkæmperne i Danmark primært er venstreorienterede, og at de derfor ikke vil hylde en kvindelig kansler, hvis hun er højreorienteret. Hvis det er tilfældet, hvad er så problemet i det? Er en politikers ståsted mindre væsentligt, fordi vedkommende er en kvinde?

Skulle venstreorienterede kvindesagsforkæmpere sige: "Godt nok er vi lige så uenige med Merkel, som vi er med Anders Fogh, men fordi hun har en kusse skal hun satme fejres!" Netop politikerne skylder vi at tage for, hvad de kan argumentere for, og ikke deres køn, farve, islandske sweater eller Gucci-taske.

Lea Løppenthin
Valby

Moderat økonomisk pres er ok

Sving ikke pisken over folk, som ligger ned. Så kort kan de radikales holdning vel udtrykkes, når det gælder spørgsmålet om økonomisk pression over for ledige, som Bendt A. Larsen rejste i avisen den 3.november. Kontanthjælpsloftet skal ændres, så det kun gælder folk, der har en reel mulighed for at komme i arbejde. Til gengæld skal det ikke ramme mennesker, som pga. sygdom, ulykke eller deres sociale situation ikke kan arbejde.

Jeg har intet problem med at lægge et moderat økonomisk pres på mennesker, som har mulighed for at få et af de mange ledige jobs. Bendt A. Larsen fremdrager eksemplet med halvering af dagpengesatsen over for de unge.

Det er faktisk en af de beskæftigelsespolitiske beslutninger, der har virket bedst. Danmark har bl.a. af den grund Europas laveste ungdomsledighed. Signalet til de unge er: Skaf jer et arbejde eller tag en uddannelse, også selv om det måske ikke er drømmejobbet eller ønskestudiet. Det signal er helt rigtigt.

Elisabeth Geday
arbejdsmarkedsordfører, Det Radikale Venstre

Apropos intelligent design

Hvis fnatmidens kompleksitet er bevis på en overordnet og indgribende intelligens, så er tzunami, jordskælv og børnesoldater da bevis på, at intelligensens indehaver er et umanerligt dumt svin.

Claus Heinberg
Østerbro

Klasket af et bagslag

Vold avler vold - og bliver ikke mindre af, at man lader unge piger med gamle præsters hjælp udføre regeringens kæft, trit og retning, tværtimod.

Per Diepgen,
Halskov

Undren

Det er mærkeligt at tænke på, at den danske regerings nære venner og allierede står i spidsen af en nation, USA, der - hvis det kom på tale - ikke vil kunne blive medlem af EU på grund af landets udbredte anvendelse af dødsstraffe, tortur, mangel på retssikkerhed og nu også hemmelige fængsler rundt om i verden, jvf. kravene til Tyrkiet om overholdelse af menneskerettighederne.

Hvad tænker mon regeringens fremmeste humanist, udenrigsminister Per Stig Møller, herom?

Hedevig Bjerre
Købehavn Ø

Islamofobi? Vis dog respekt!

Respektløs er den officielle danske holdning til de 'islamiske' ambassaders henvendelse med anmodning om at standse krænkelser af islam i danske medier.

Attituden er let at tolke, som total mangel på empati og respekt for andres religiøsitet. En slags håndhævelse af et subsidiaritetsprincip i forhold til de grundlovssikrede rettigheder:

Ytringsfriheden - blottet for almindelig dannelse.

Johannes Møllehave har defineret dannelsen som "den udvidede evne til opmærksomhed". Ret til at ytre sig er ikke lig pligt til altid at gøre det.

Dannelse i form af respekt for andre menneskers grundlæggende værdier bliver afgørende for, hvordan vor adfærd og kontakt med omverden tolkes.

Erindrer nogen klip-klap-sandalerne med Jesus ikonet - og tilbagekaldelsen af produktet fra fri handel?

Tro er værdibaseret. At tro, at anderledes troende kan definere, hvornår der er tale om blasfemi ud fra et helt anderledes værdigrundlag - dét tangerer i sig selv blasfemi.

Vis dog respekt.

L.Nyholm
Uldal

En lighedsmagers bekendelser

Simon Espersen skriver i Information den 1. november, at lighedsmagerne, har et problematisk forhold til frihed.

Som lighedsmager må jeg understrege, at frihed og lighed ikke er hinandens modsætninger - tværtimod. Som lighedsmagere ønsker vi frihed for alle.

Deregulering fører ikke til frihed, men til ulighed, der skubber mennesker udenfor fællesskabet og demokratiet. Den frihed, som blandt andre Venstre forfølger, er en frihed for de få, mens vi lighedsmagere, ønsker frihed gennem lighed til alle.

Det er som om, at lighedsmageri er noget, man skal skamme sig over, men i Enhedslisten står vi gerne ved, at det er et lige samfund vi kæmper for. Hvor fri er man egentlig, hvis man ikke har råd til at klæde børnene varmt på om vinteren eller ikke har råd til at gå til tandlæge?

Frihed er ikke modsætningen til lighed, men lighed er betingelsen for at vi alle kan være frie.

Al snak om lighed som det onde og frihed som det gode, klinger hult. Regeringen tvinger os til at acceptere privatisering af det sociale område. Men hvorfor skal der være aktionærer, der tjener penge på at udføre de opgaver, som ligger bedst og mest demokratisk, i offentligt regi?

Privatisering af det offentlige betyder, at borgere og folkevalgte har mindre demokratisk indflydelse på, hvilke opgaver der skal udføres og hvordan. Det er frihed til at vælge det ene firma frem for det andet, men prisen er, at vi mister indflydelsen.

Enhedslisten er Danmarks mest liberale parti, og det går fint i spænd med lighedsmageriet.

Line Barfod
MF, Enhedslisten

Bogkanon af folket for folket

Den bogkanon som undervisningsministriet har udarbejdet er ikke optimal.

Kanonen er udarbejdet af personer, som er 'eksperter' i litteratur. Det skal den ikke være. Den skal udarbejdes af almindelige mennesker, som kan lide at læse bøger.

Det afgørende er, at bøgerne skal udvælges efter, om de kan engagere læserne. Formålet er at få skoleelever til at holde af at læse bøger.

Engagementet skal naturligvis være tilstede under læsningen, men skal sætte spor i hjernen, så der er udbytte af læsningen længe efter læsningen. Hvis indholdet er glemt efter nogle dage er bogen uden interesse.

Jeg skal gerne give nogle få eksempler, på bøger, jeg finder, skulle være med. Det er en tilfældig samling, som har gjort stort indtryk , der har varet længe, men betragtes muligvis ikke som særlig ædel litteratur:

Remarques Intet nyt fra Vestfronten, Sigurd Hoels Møde ved milepælen Jørgen Frantz-Jacobsens Barbara, Hemmingways Den gamle mand og havet Karen Blixens Den afrikanske farm - og naturligvis en eventyrbog af H.C. Andersen og et skuespil af Holberg.

Der er ingen grund til, at der i en bogkanon findes flere værker af hver forfatter. Hvis det ene værk fænger, kan læseren selv finde flere af samme forfatter.

Hvis man spurgte tilfældige boglæsere, hvad de ville foreslå, ville det blive meget forskelligt, men spurgte man mange, ville der komme et billede af litteratur som både ville engagere og sætte varige spor.

Lad mig nævne et par forfattere, som jeg ikkemener bør komme med, selv om 'eksperter' finder, at det er værdifuld litteratur: Johannes V. Jensen og Kaj Munk. Så hellere Pontoppidan.

Det undrer mig, at der ikke er nogen avis, som har bedt læserne fortælle, hvad de finder, der bør være med i en bogkanon. Det kunne da være spændende.

Ulrik Krabbe
Ålsgårde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu