Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

4. november 2005

Rifbjerg og al-Qaeda

Klaus Rifbjerg er antidemokrat og al- Qaedas villige hjælper, når han i sit indlæg den 28. oktober skriver:

"Jeg skulle med fornøjelse sætte plasticbomben fast under Absalon før afsejlingen for at sænke lasten af lort og se Søren Gade gå til himmels med alt sit højteknologiske isenkram", blot fordi Søren Gade har været i USA med det danske krigsskib Absalon for at underskrive en fordelagtig handelsaftale med det amerikanske forsvar.

Når Rifbjerg med fornøjelse kan "se Søren Gade gå til himmels" af den grund, er han ligeså afstumpet i sine tanker og forhold til demokratiet som de unge indvandrerdrenge, der jublede over terrorangrebene i New York, Madrid og London.

Samtidig er der ingen forskel på Rifbjerg og al-Qaeda. Det gælder for dem begge om at forgifte tankegangen hos unge fundamentalister med så stærk en anti-amerikanisme, at de også vil fornøje sig ved at gennemføre et terrorangreb på Danmarks forsvarsminister.

Endnu har ingen løftet et øjenbryn over Rifbjergs angreb på vores demokrati og dets repræsentanter.

Den manglende fordømmelse tyder på, at ingen gider læse Klaus Rifbjerg, eller blot slår hjernen fra, når de gør det.

Det sidste er bare ikke et svar, ingen løsning, når en kendt dansk forfatter opfordrer til terror.

Morten Sørensen
stud. scient. pol., København Ø

Med Syrien

Med Mehlis-rapporten, hvor kronvidnet er den flere gange bedrageridømte Suheir Al-Sadik, vil USA nu overbevise verden om, at det var Syrien, som myrdede Libanons tidligere premierminister Rafik Hariri.

Det er imidlertid svært at se Syriens interesse i dette midt under et stigende internationalt pres mod landet. Det er lettere at se motivet hos Syriens fjender.

For mordet på Hariri førte til syrisk tilbagetrækning fra Libanon og dermed en regional styrkelse af USA og Israel, begge kriminelle besættelsesmagter, der ønsker maksimal svækkelse af Syrien, allerhelst 'regimeskifte', som led i bekæmpelsen af den irakiske og palæstinensiske modstandskamp.

Mens USA under parolen "demokratisering af Mellemøsten" fører en blodig folkeretsstridig angrebskrig mod Irak, anklager supermagten Syrien for mangel på demokrati og for 'terrorstøtte'.

Men Syrien forsvarer sin selvstændighed over for imperialistisk-zionistisk pression og forsøger at udvikle et samfundssystem på egne præmisser.

I den overlevelseskamp fortjener Syrien og det syriske folk ubetinget støtte.

Carsten Kofoed
talsmand for Komiteen for et Frit Irak

Arbejdsløse er ikke kræsne

Årsagen til arbejdsløshed er ifølge Claus Hjort Frederiksens optik ikke, at der ikke er noget arbejde at få, men at de arbejdsløse ikke gider. Men det gør de.

Arbejdsgiverne kan vælge og vrage i den enorme bunke af ansøgere. Hvem tror, at en avis ansætter en kontanthjælpsmodtager fra gruppe fire, når den kan kan få en cand.mag. til at bringe aviser ud? Nej, vel?

De såkaldt svage kontanthjælpsmodtagere har ikke en chance på et arbejdsmarked, hvor ingeniører arbejder som pædagogmedhjælpere, datamatikere som rengøringsassistenter og molekylærbiologer som ekspedienter.

Disse eksempler, som alle er autentiske, burde også gennemhulle propagandaen om, at de arbejdsløse er kræsne. I den virkelige verden står folk på hovedet og til rådighed, til de bliver blå i hovedet - ikke at det hjælper dem spor.

Jeg tror ikke, CHF's udmeldinger skal tolkes som et udslag af naivitet eller verdensfjernhed. Det mere oplagte er, at han og regeringen har en agenda - nemlig at afskaffe velfærdsstaten.

Det vil de selvfølgelig ikke sige højt, fordi det vil koste stemmer, men hvis man nu arrangerer det sådan, at faldet ud gennem maskerne i det sociale sikkerhedsnet er ens egen skyld, såh..

Camilla Brodersen
cand.scient., Havndal

Nyhedsrutinen

Der har i den seneste tid været stor opmærksomhed omkring racistiske ytringer i offentligheden. Desværre fjerner det fokus fra den helt rutinemæssige problematisering af flygtninge, indvandrere, muslimer osv.

Ingen reagerer tilsyneladende, når Urban på forsiden den 7. oktober under overskriften "Ekspert: Ramadan øger risiko for uheld" bringer en nyhedshistorie om, at muslimer under den muslimske fastemåned vil udgøre en sikkerhedsrisiko i trafikken.

Det er ikke selve argumentationen - at faste øger risikoen for uheld i trafikken - der er problematisk, men derimod den underliggende logik, som nyhedsartiklen aktiverer.

Artiklen i Urban handler ikke om dårlige spisevaner generelt (eksempevis slankekure, junkfood osv.) men kun om muslimer som faster.

Derved opstilles - ligesom i megen anden nyhedsformidling - en klar skillelinie mellem på den ene side muslimske traditioner og på den anden side det moderne danske samfund:

"Deres faste-traditioner hører ikke hjemme i her". Muslimerne er i forvejen stærkt kritiserede, og det er derfor en let genkendelig nyhedshistorie om, at de udgør en trussel mod os.

Sammenlignet med kritikken af den åbenlyse racisme, så er der bare skræmmende få protester mod denne konfliktskabende og helt rutinemæssige problematisering af etniske minoriteter, som vi dagligt præsenteres for i medierne.

Frank Mikkelsen
København Ø

Langballe og korstog

Jesper Langballe vil gerne have testet nye danske statsborgere i kultur-historiske spørgsmål, f.eks. hvornår reformationen fandt sted. Måske bør Langballe også lære vore muslimske medborgere om, hvordan korstogene ser ud med dansk-demokratisk-kristne briller.

Helgi Breiner,
København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu