Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

2. november 2005

Forklaringen er religiøs

Hvad får unge islamiske mænd i Danmark til at forberede terror? I Information den 29.-3o. oktober siger en sociolog, at det skyldes vrede over social uretfærdighed, og avisens leder skriver, at det mislykkes for de unge at skaffe sig identitet, status og levebrød på det almindelige arbejdsmarked. Altså, den sociale forklaringsmodel trækkes frem igen-igen.

Men her er jo ikke belæg for det. De fire unge er ikke specielt dårligt stillede. Kun en af dem er arbejdsløs. To går i skole, og en arbejder i TDC. Ligesom bombemændene i England var de integrerede i rimelig grad.

Lad os dog anerkende det evidente: Forklaringen er religiøs. Der er tale om 'pæne', indadvendte, hjælpsomme og troende mennesker i en for dem dekadent omverden med afklædte damer overalt i offentligt udstillede reklamer og penge som den afgørende værdimåler mht. godt og ondt. Det samfund er for dem så syndigt, at Gud nødvendigvis må have planer om at udslette det. Altså føler de, at de gør Guds vilje.

Hvis vi vil fjerne motivationen for terror, må vi altså gøre det danske samfund mindre syndigt. Ingen bare navler hos pigerne, ingen sexede reklamer, ingen amerikanske film i fjernsynet, der spekulerer i vold og angst. Hvis det er urealistisk at ændre det, så må vi leve og dø med, at islamisk terror er kommet for at blive.

Kåre Fog
Veksø

Om Langballe og Blicher

Søren Krarup skriver den 31. oktober, at Jesper Langballe burde have modtaget Blicher-prisen i år, "eftersom han i al enkelhed læser Blicher som den kristne forfatter, han var. Dette er så nyt og så afgørende, at han efter mit skøn burde være den eneste naturlige prismodtager i dette år. En åndshistorisk bedrift." Ingen - ingen - af Blichers tidligere fortolkere (og prismodtagere) har undladt at se Blicher som en kristen forfatter. At bevise at Blicher var kristen, kan således ikke alene berettige hæderen.

Blicher-Selskabet er et privat selskab, der efter bedste skøn tildeler prisen til en person, der som forfatter, skribent eller udøvende kunstner i væsentligt omfang har bidraget til kendskabet til Blicher, "det jyske sind og den jyske natur". I år har både forfatteren Vagn Predbjørn Jensen og forfatteren og præsten Johannes Møllehave modtaget prisen.

Henrik Ljungbergmedlem af Blicher-Selskabets bestyrelse

Dansk model skaber tryghed og vækst

EP-medlemmerne Gitte Seeberg og Anne Jensen har den 26. oktober travlt med at kritisere fagbevægelsen i de skandinaviske lande, fordi vi kæmper for at bevare den danske arbejdsmarkedsmodel. En model som alle andre steder roses til skyerne, fordi den både kan skabe vækst og beskæftigelse på samme tid og er en væsentlig årsag til, at Danmark ligger i top i EU og OECD med overskud på statsfinanserne og lav arbejdsløshed. Fagbevægelsen har været en vigtig og aktiv medspiller i opbygningen af den danske model og det velfærdssamfund, som mange i verden misunder os. Vi har vist os som en seriøs og ansvarlig forhandlingspartner, som har formået at indgå bæredygtige aftaler både med arbejdsgiverne og med skiftende danske regeringer. Derigennem har vi bidraget væsentligt til at skabe social tryghed og sikre en positiv økonomisk udvikling i hele samfundet.

Derfor er de to MEP'eres kritik skudt helt over målet. Det gælder også beskyldningen om, at LO holder andre ude fra arbejdsmarkedet. Ifølge den danske overgangsordning er der fri adgang for alle personer fra de 10 nye EU-lande, der har en gyldig arbejds- eller opholdstilladelse.

Tine Aurvig-Huggenberger
næstformand, LO

Kulturperler, yo!

Hvilket kulturelt højdepunkt vi bliver tilskikket af den sande poet, Jokeren. I sin ufattelige visdom kan han nu berette for os, at han i en alder af 32 har erkendt, at stoffer og gang i den ikke er livets formål.

Jeg kan næsten ikke vente til mesterens næste udgivelse, hvor vi måske skal beriges med hans erkendelse af, at han ikke er fra "havnen", men fra Hillerød. Jeg aner allerede anmeldernes dånen.

Ib Jensen
Søborg

Hvad med billeverandørerne, Rifbjerg?

Klaus Rifbjerg sammenligner den 28. oktober Torotors og Riffelsyndikatets våbenleverancer til den nazistiske militærmaskine med de aktuelle dansk industris leverancer af forskellig isenkram til den hovedsageligt amerikanske militærmaskine i Irak.

Ifølge Rifbjerg er forskellen ens; da nazisterne hærgede Europa dræbte - og i dag i Irak dræber - de militære maskiner os fuldkommen ukendte mænd, kvinder og børn.

Er der dog ikke en afgørende forskel mellem de egentlige mål, som det nazistiske militær havde i perioden 1939-45, og det amerikansk militær har i Irak i dag?

Man kan nemt blive enig med Rifbjerg i, at en krig er den værste måde at indføre demokrati på.

Alligevel er det at levere våben til en krigsherre - hvis erklærede mål er, at et fjernt land får indført et demokrati, som principielt ligner det demokrati, man selv nyder i sit eget land - noget ganske anderledes end at levere våben til nazisterne.

Den logik, som Rifbjerg her hidkalder for at begrunde sin konklusion om, at der i begge de givne tilfælde bliver dræbt mænd, kvinder og børn, kan nemt udvides til at omfatte f.eks. de ca. 400 årligt trafikdræbte danske mænd, kvinder og børn. Skal de forskellige billeverandørers skibe så også stoppes vha. plastikbomber udlagt af heltemodige modstandsfolk?

Leopold Galicki
København Ø

A propos Jørgen Leth

Hovedparten af debattørerne i Leth-sagen har kredset om Jørgen Leths seksuelle forhold med økonomiske modydelser til purunge haitianske piger og hans år som hashsmugler i Marokko og Beirut. Men samfundsmæssigt er Leths gøren og laden samt angiveligt kunstneriske udfoldelse betydningsløs.
Det er dog ikke betydningsløst, at manden årligt får 50.000 (i Haiti svært købekraftige) kroner i livsvarig kunstnerstøtte (foruden store summer til filmprojekter, der er så smalle, at kun den sammenspiste kulturelite kan få øje på dem/har set dem).
Leth-sagen burde nok animere til, at der blev kastet lys over, hvor meget der pumpes ud af statskassen i livsvarig kunstnerstøtte, hvem der nyder dette priveligium og hvorfor. Og hvad er den ’kunstneriske’ modydelse? Eller sagt med andre ord: På hvilke kreative, lethske måder formøbles skattekronerne i kunstens misbrugte navn?

Inge Nymark
Vejle

Lethed

Sørensen og Cawood ønsker at »kritisere den heteronormative, androcentriske seksualitetsnorm« ved at hænge Jørgen Leth til tørre (Information den 28. oktober).
Altså, jeg forstår det ikke: Heteronormativ – for dælen, hver anden reklame er homo! Alle livsstilseksperter på tv fra klokken 20-21 er homoer. Hvad mere vil I have? Selvbiografiske beretninger om nydelsen ved at pule en kontornusser bagi? Androcentrisk – hvad betyder det? Menneskelig? Nå, så det handler om at eksperimentere med dyr eller hvad? Tal dog dansk, piger!
Og tal med Jørgen! Jeg tror såmænd, de færreste føler trang til at leve som Jørgen Leth, med al respekt. Forbavselsen i det litterære parnas gælder vist nok, at manden skal rammes på sit levebrød for at tænke et eller andet.
Altså: Leth var ikke hyret af TV 2, fordi han var digter eller filmskaber, men fordi han ved en masse om Tour de France. Han var heller ikke konsul på Haiti, fordi han havde særlige menneskelige eller politiske kvaliteter, men fordi han havde vist sig nyttig for danske mænd i den ende af verden.
Det vi således har set er, at en pigekneppende mand er blevet offentligt kastreret for at tænke det forbudte. Det fremmer ikke debatten.

Anders Skov
lektor, Silkeborg

Historien gentager sig

I tresserne og halvfjerdserne overgik Danmark til industrisamfundet, der var fuld beskæftigelse, og vi importerede arbejskraft, dengang uuddannet, det var bare med at få gang i hjulene.
Nu har vi et videnssamfund, og atter mangler vi arbejdskraft, denne gang bare de veluddannede. Og ve den der står i vejen derfor, derom er der næsten national enighed. Medierne, LO og DA står sammen, som tidligere, for det er den fælles sikring af os selv økonomisk det gælder.
Egoismen og bekymringen for vores velfærd er afgørende. At vi ikke har været særlig heldige i første omgang til at give indvandrerne en lykkelig tilværelse, synes for os i denne sammenhæng at betyde mindre mindre.
Vi er nu i skarp konkurence med de øvrige OECD-lande om tilførsel af kloge hoveder udefra, og at vi så kommer til at dræne dele af den 3. verden for veluddannede til opbygning af deres lande, er for os at se underordnet. Vi burde skamme os.

Flemming Rich
Bagsværd

Darwin i blindgyde

I lederen den 24. oktober skriver weis, at darwinismen er havnet i en blindgyde. Hvilken blindgyde er det?
Den biologiske evolution er en kendsgerning, hvor de nulevende arter har udviklet sig fra tidligere stamformer. Selve mekanikken bag denne udvikling er vel ikke helt fastslået, men det er ingen blindgyde, når man stadig er undervejs. Og hvorfor er det fornuftigt at lære skoleelever om en komplet uvidenskabelig teori om intelligent design?
Skal skolebørnene også lære teorien om, at holocaust ikke fandt sted, teorien om at hvide er ’sorte’ overlegne eller teorien om, at AIDS er guds straf. Fortsæt selv!
Weis skriver, at de fleste er klar over, at darwinismen har sine grænser. Er det noget weis har vendt med evolutionsbiologer? Eller er det blot hans egne grænser?
Til slut skriver weis, at der er mange fænomener ved den menneskelige eksistens og udvikling, som darwinismen ikke kan kortlægge. Der er da masser af ting, der ikke endnu kan forklares, men behøver man derfor indblande en gud/designer?

Kjeld Jensen
København NV

Ledighed
Ledigheden på ’kun’ små 150.000 er ved at blive »faretruende« lav, advarer »økonomer« (Information den 1. novenber), og det er jo skrækkeligt, for tænk hvis arbejdsmarkedet skulle risikere at blive alt for meget et sælgers marked i stedet for som tilvant at være et købers marked.
Så bliver man nødt til at bruge guleroden i stedet for pisken for at få den fornødne egnede arbejdskraft. Så her er en frisk idé til et valgkamptema, der så vidt vides ikke har været brugt før:
»Vi i Venstre går ind for højere arbejdsløshed til gavn for erhvervslivet!« eller »Stem på de konservative – en sikker stemme for højere arbejdsløshed!«. Og så fremdeles.

Søren Blaabjerg
Hørning

Serie

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu