Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
1. november 2005

Åndelig renæssance

I dag er der så åbent hus i "HUSET" i Mejlgade og i skrivende stund, er der en 100 meter lang kø af mennesker nede på gaden. Tankerne falder på de humanitære organisationer, der i mange år har haft svært ved at skaffe indsamlere til deres kampagner. Der er noget fundamentalt galt i, at folk vil stå i kø i timer for at kigge på, hvordan deltagerne i et tv-program har indrettet deres lejligheder, men ikke vil hjælpe to timer en med at samle ind til medmennesker i nød.

Men "HUSET" handler jo om os selv, de mørke er jo så langt væk, og der er så mange af dem, og så ligner de jo hinanden alle sammen, desuden er de jo så vant til krig, forfølgelse, hungersnød etc. Det er tsunamieffekten og en selvgod retorik, der bunder i en øredøvende etnocentrisme, hvor tingene kun ses i et mikro perspektiv.

Der er brug for en åndelig renæssance i Danmark, inden vi som nation synker længere ned i formørkelsens dyb af, reality tv, kvalmende selvgodhed og ignorance for vore medmennesker.

Jacob Liin Madsen
Århus

Kvinder hvor er I?

Navnet er Angela Merkel. Titlen er nu Tysklands kansler. Alle kvinder burde klappe i hænderne og hylde den nye tyske kvindelige kansler. For første gang i historien er det lykkedes for en kvinde at kæmpe sig vej frem til landets højeste post - kanslerposten i EU's største medlemsland. Det er storslået, og der er al mulig grund til at ønske Angela Merkel og hele Tyskland tillykke.

Men hvorfor hører jeg ingen kvinder hylde den ny tyske kansler. Jeg hører ingen kvindesagskvinder vifte højt med fanen. Jeg hører ikke de såkaldte progressive kvinder eller kvindegrupper slå et slag for fru Merkel og hendes indsats. Så jeg spørger mig selv hvorfor ikke?

Det nærliggende svar er nok desværre, at Angela Merkels politiske ståsted ikke stemmer overens med vores hjemlige progressive kvinders politiske ståsted. Det kan undre, at det ikke er kvindesagen, de reelt kæmper for. Den larmende tavshed, vi nu oplever, beviser med al tydelighed, at det desværre ikke er kampen for kvinder generelt, der ligger de såkaldte progressive på sinde.

De kæmper åbenbart udelukkende for kvinder på venstrefløjen - en halvhjertet kamp, må man vist sige. Desværre.

Karin Riis-Jørgensen
Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet

Middelalderlig?

Den 26. oktober - i en iøvrigt glimrende bagsideleder - gennemgåes forløbet omkring JP's famøse Muhammed-tegninger. Fint nok, men hvad er lige formålet med at bruge ordet "middelalderlig" om diverse muslimers antidemokratiske reaktioner?

Vist er det temmelig latterligt, når de kræver, at statsministeren skal gribe ind. Men lad os lige se på nogle andre eksempler på formørket, antidemokratisk opførsel: www.aclu.org beretter om, hvordan CIA torturerer sine fanger til døde.

Herhjemme prøvede Forsvarets EfterretningsTjeneste ihærdigt at lukke munden på den tolk, der ville rapportere om amerikansk tortur. Og forsvaret hemmeligholdt Hommels fangemishandling, der for øvrigt var i overenstemmelse med tidligere instrukser fra forsvarsakademiet.

De nævnte tilfælde tåler fuldt ud sammenligning med de idioter, der kræver nogle tegninger censueret bort. Men her kunne I aldrig finde på at benytte udtrykket "middelalderlig." Der er jo tale op oplyste, hvide mennesker.

Kasper Hviid Rasmussen
Valby

Den højreradikale provo

Blandt så meget andet misforstår Søren Espersen provokationen som en kulturradikal specialitet (indlæg den 26. oktober). Det er den ikke.

Højrenationalisten Gavrilo Princip fremprovokerede udbruddet af Første Verdenskrig, da han myrdede den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand i 1914. Nazityske SA-tropper provokerede tyskere til at foretage uhyggelige overgreb på blandt andre jødiske butiksejere i tyske byer i 1930'erne, ligesom det er alment kendt, at politi i forskellige lande til alle tider har benyttet sig af provokatører for at starte optøjer. JP indgår således i en lang og 'fornem' tradition, som avisens medarbejdere ikke behøver at være stolte af.

Søren Espersen indgår i samme lange tradition, når han med fuldt overlæg vender op og ned på begreberne og med et falsk grin påstår, at han er helt på linje med Poul Henningsens begreb om provokation.

Hvis Espersen var det, ville han ikke foreslå, at Information åndløst og uoriginalt skulle udskrive en konkurrence om at tegne endnu flere tegninger af Muhammed. Så ville han snarere forslå en konkurrence om at tegne den flotteste tegning af Jesus på korset og med stiv pik.

For hvad var det lige den daværende borgerlige regering i 1980'erne gjorde ved Jens Jørgen Thorsens vægmaleri med dette motiv?

Kim Ingemann
studerende, Valby

Selvcensur er vold

Selvfølgelig er selvcensur vold. Ytringsfrihed betyder at man ikke kan blive ramt på sit levebrød for at udtrykke sin ærlige mening, uanset hvor sårende den måtte være for folk, der har gjort sig sårbare. Ord sårer mindre end papirkugler

Hvis folk udtrykker foragt for etniske grupper eller værtslandets borgere, er det glædeligt at de viser deres sande ansigt. Altid.

Bo Warming
København N

Cristina Lages klummer

Cristina Lage, adm. direktør på TV 2 fra 2000 til omkring udgangen af 2002, giver i Information den 28. oktober udtryk for nogle betragtninger, som fører hende frem til nogle bestemte konklusioner – men det sker på basis af en række forkerte antagelser og unøjagtigheder.
Det vil føre for vidt at bemærke hver og én af disse unøjagtigheder, men det er nødvendigt at pege på især én. Cristina Lage problematiserer nemlig den overordentlig flotte placering, som TV 2 fik i den nyeste BrandAsset Valuator-undersøgelse, og som hver og én af TV 2’s medarbejdere har al mulig grund til at være ret stolte af.
Denne undersøgelse måler på varemærkers styrke og vitalitet, og Lage mener, at der er et problem, når TV 2’s varemærkestyrke viser 100, der er den maksimale score, men »kun« 98 på varemærkevitalitet. Ifølge Lage er TV 2 således havnet i en klemme.
Den sande historie er imidlertid, at vitaliteten i TV 2-brandet har foretaget et tigerspring frem fra 2002 til 2003 og igen fra 2003 til 2004. Lage taler om TV 2, som om varemærket har tabt vitalitet, men det forholder sig helt modsat. Nu står både styrke og vitalitet på det højeste niveau nogensinde og er meget tæt på at ramme loftet. Situationen for TV 2’s varemærke er således en hel del bedre i dag end i de første år af dette årti. Faktum er altså et helt andet end det, Cristina Lage påstår, og sammen med de øvrige antagelser og unøjagtigheder bliver forsøgene på at drage en konklusion da også forkerte.
Lage kommer på basis af sin analyse frem til, at det var meget bedre i gamle dage. Nej, kendsgerningen er, at de nyeste resultater fra den anerkendte internationale undersøgelse viser markant fremgang for TV 2 med en gennemsund styrke og vitalitet på brandet.

Kaj Høivang
informationschef, TV 2

CEPOS og incitamenterne

Martin Ågerup (MÅ) fra CEPOS har et voldsomt udfald mod mig den 26. oktober. Min forbrydelse består i, at jeg har udtalt, at postmaterielle værdier (og ikke kun økonomiske incitamenter) spiller en stor rolle for menneskers beslutning om at deltage på arbejdsmarkedet. MÅ forsøger med alle mulige krumspring at modvise dette udsagn.
Et af hans væsentligste kritikpunkter er, at der er forskel på, hvad mennesker udtaler (cirka 80 procent af danskerne siger, at de gerne ville have et arbejde, også selvom de ikke har brug for pengene), og hvad de rent faktisk gør. Det er dog forkert, når MÅ påstår, at jeg ikke forholder mig til, hvordan mennesker handler.
I rapporten fra den alternative velfærdskommission Velfærdssamfundets fremtid (som MÅ kender), påpeges, at 20 procent af alle danske lønmodtagere, der arbejder 37 timer pr. uge, netto har mindre end 500 kr pr. måned ved at gå på arbejde frem for at dandere den på arbejdsløshedsdagpenge. Mange af disse mennesker er rengøringsassistenter og kassedamer, som ifølge MÅ »ikke opfatter deres job som specielt selvrealiserende«.
Det kunne være interessant at få MÅ til at forklare, hvad det er for økonomiske incitamenter, der får disse mennesker (dvs. mindst 1/5 af de fuldtidsbeskæftigede) til at deltage på arbejdsmarkedet.

Per H. Jensen
Den Alternative Velfærdskommission

Kulturkamp om spalteplads

Efter en Søren Krarup-fri uge troede jeg fejlagtigt at Information havde besluttet sig for, at nu havde Søren Krarup opbrugt sin kvote af spalteplads i avisen for i år. Men ak nej,- i går var han atter tilbage med mere galde fra den endeløse sump af, ’Jeg ved nok bedre end jer.... !’

Ingrid Schrøder,
Tranekær

Slogans til tiden
Tydeligt inspireret af beskæftigelsesminister Claus »det-skal-ku-betale-sig-at-arbejde«Hjort Frederiksen, fører angrebsminister Søren Gade sig for tiden frem med sit »det-skal-ku-betale-sig-at-gå-i-krig«-slogan. Gad vide, om han bliver yderligere dekoreret af statsministeren?

Ib Jensen,
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her