Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Fejlskud Den 14. november harcelerer Marc-Christoph Wagner over Tyske intellektuelle i det 20. århundrede, som vi har redigeret. Han hævder, at vi...
Debat
21. november 2005

Ytringsfrihed og god forvaltningsskik

Frederiksberg Hovedbibliotek tilsidesatte klart princippet om upartiskhed i dets samarbejde med Informations Forlag omkring debatmødet om offentlige ansattes ytringsfrihed den 22. september. Det fremgår af dokumenter fra Frederiksberg Kommunes Kulturdirektorat.

Forlaget var initiativtager til mødet, der havde til formål at promovere deres netop udgivne bog om Grevil. Den 15. september sender biblioteket en omtale af arrangementet til Frederiksbergbladet, hvor det oplyses, at mødet afholdes grundet Frank Grevils afsløring af "hemmeligstemplede militære dokumenter". Det får biblioteket til at spørge: "Hvor går grænsen for offentlig ansattes ytringsfrihed om ulovlige eller kritisable forhold?"

Biblioteket indtager her et klart standpunkt om, at Grevilsagen vedrører offentlige ansattes ytringsfrihed om afdækning af ulovligheder. Herved tilsidesætter biblioteket princippet om god forvaltningsskik, hvor den forpligtiges til at udøve sin virksomhed upartisk og uafhængigt.

Dette forhold har oppositionen på Frederiksberg og i Folketinget fuldstændigt set bort fra i dens tumlen sig rundt om sagen her i bladet. Naturligvis skal der gribes ind her, men på en måde så biblioteket blot fremover udøver sin virksomhed i overensstemmelse med god forvaltningsskik, og ingen stiller spørgsmål til bibliotekets uafhængighed.

Søren Buggeskov
Frederiksberg

Efter koalitionen

Når USA engang trækker sig ud af Irak, vil det så være fordi, de har fuldført deres opgave, eller vil det være fordi, USA helst vil glemme, at de nogensinde startede en krig, de vidste, de ikke kunne vinde? En krig der ikke længere er politisk bekvem og i sidste ende ikke havde noget at gøre med Iraks frihed eller velfærd.

Hvor vil Iraks befolkning være, når koalitionen ikke længere vil huske grunden til, at landet er ved at gå til på grund til af interne stridighedder? Og når koalitionens politikere kun kan høste stemmer på at tage afstand fra Irakkrigen, vil de så stadig være villige til at bruge penge på at genopbygge det land, de var med til at ødelægge, eller vil de være tilfredse med at lade Irak gå i glemmebogen?

Mads Munch Hansen
studerende, Slagelse

Frygt i hånd med forandring

På Venstres hjemmeside kan man læse, at Venstre og Anders Fogh i særdeleshed ønsker et Danmark med større muligheder og færre begrænsninger for den enkelte. Så er spørgsmålet bare, hvad der menes med dette?

Hos Venstre, Danmarks liberale parti, ved du, at det bliver til noget. En skræmmende tanke når man kigger på de enkelte punkter i den nye terrorpakke der bl.a. giver efterretningstjenesterne kilometerlang line og øgede beføjelser. De sidste par dage har dette i øvrigt medført en intern splid mellem regeringspartierne, men som Anders Fogh udtrykte det i Folketingets åbningstale 4. oktober, så "tager regeringen fat, hvor der er behov".

Man kan undre sig over, hvorvidt regeringens politik ikke er totalitær fremfor liberal og dernæst om hvor stort behovet egenligt er for en så omfattende reformering af Danmarks berømte retssamfund.

Tænk, at et liberalt parti ønsker et hermetisk samfund med totalitære undertoner. Ganske vidst skal "Forandring gå hånd i hånd med tryghed" (Anders Fogh den 4. oktober i år), men at frygt skulle gå hånd i hånd med forandring, havde jeg ikke troet.

Bjørn W. Knudsen
studerende Frederiksberg

Ydmyghed og ydmgyget

Hvad vil ellers kærkomne Erwin Neutsky-Wulff (ENW) med sit læserbrev den 17. november? Med elegance karikerer ENW Ekstra Blads-racismen. Og med et citat fra Koranen ironiserer han over koranskolers indflydelse på den enkelte muslims ageren i verden. Citatet kunne også have været fra Jesu lignelser, eller I Ching eller et gammelt mundheld for den sags skyld. Som i: "Det gavner at bevæge sig med værdighed og ydmyghed gennem livet"

Det har desværre bare intet med disse fortabte drenge at gøre. Ydmygheden hár de inde under huden. Men ikke dén der kommer af en taknemlig forundring over at være del af dette univers. Den ydmyghed, dé kender til, kommer af daglige ydmygelser fra et samfund, de har opgivet at blive en del af. Den forventede afvisning fra 'os andre' er blevet for meget.

Med sådan en ydmyghed er det selvsagt noget andet. At kalde dem hovmodige virker nærmest arrogant hvis ikke dumt. De drenge har aldrig været i nærheden af det overskud, hvoraf hovmodigheden kán udspringe. De næres af frygt og had. Og er dét egentlig noget, ENW i sit overskud vil gøre grin med?

Tina Rye
København S

Afskaf kommissionen

JuniBevægelsens Jens Peter Bonde og Hanne Dahl har barslet med et forslag om folkevalgte kommissærer, som efter deres opfattelse skulle gøre EU mere demokratisk.

Vi vil kunne beholde en dansk kommissær, ja, men det er en kritiker, der bliver valgt. Forslaget vil jo netop være et forsøg på at forbedre et system, der er grundlæggende forkert. Ingen andre organisationer eller regeringer i hele verden er udstyret med et så udemokratisk element som kommissionen. Fornylig har vi set, at kommissionen har gennemtrumfet en lov, som 14 ud af 15 lande var imod.

Vi må fastholde JuniBevægelsens målsætning om at afskaffe kommissionen. Krisen i EU lige nu byder på muligheder for grundlæggende ændringer af et centralistisk system.

Jens Kimby
tidligere medlem af JuniBevægelsens landsledelse

Fejlskud

Den 14. november harcelerer Marc-Christoph Wagner over Tyske intellektuelle i det 20. århundrede, som vi har redigeret. Han hævder, at vi ikke har indordnet den kulturelle debat i en historisk kontekst, hvorpå han forkaster antologien som "en ommer".

Intentionen med forordet har dog ikke været at give et større overblik over det 20. århundredes tyske historie. Man kunne have håbet, at MCW havde gjort sig den umage at læse hele bogen, inden han satte sig til doms over den. Så ville han have opdaget, at alle essays perspektiverer til det historiske stof.

MCW har misforstået bogens anliggende. Vi har udgivet en bog, der introducerer til 20 tyske intellektuelle uden at udtømme emnet. Alligevel insisterer MCW på at belære os om, at Horkheimer burde have været portrætteret i antologien.

Til det har vi kun at sige, at vi, hvis vi skulle påbegynde det bind to, som Jyllands-Postens anmelder anbefaler os at lave, nok skal tænke på MCW. Han synes selvskreven som forfatter til en artikel om Horkheimer.

Niklas Olsen og Morten Dyssel Mortensen
ph.d.-stipendiater, Københavns Universitet

Den ligegyldige lighed

Kasper Fuhr Christensen (KFC) fra SFU Randers, skriver den 16. november, at markedsøkonomien forårsager ulighed. Han bør erindre, at en fri økonomi også skaber lighed: Lønninger og priser for de samme varer og ydelser tenderer mod at blive ens som følge af konkurrencen.

Økonomisk ulighed har mange årsager. Den opstår blandt andet, fordi forbrugerne belønner nogle og straffer andre. Et frit marked består af individer, der handler med hinanden i frihed.

KFC vil erstatte disse frivillige relationer med tvang. I stedet for at lade forbrugerne bestemme vil han lade politikerne bestemme via skatterne. Pengene fra staten går enten til uproduktive individer, eller til dem som forbrugere ikke ønsker at belønne. Jo højere skatter desto mindre frivillig udveksling af værdier.

Alligevel taler KFC om sammenhængskraft og retfærdighedsfølelse! Hans socialistiske projekt er tværtimod amoralsk og destruktivt. Schweiz og Sri Lanka har omtrent samme grad af intern lighed. Det samme gælder Østrig og Etiopien.

Ligestilling fra oven gør os hverken klogere, rigere eller mere retfærdige.

Simon Espersen
cand. scient. pol., Copenhagen Institute

Informations layout

Avislæsere er vanemennesker, som instinktivt er imod større forandringer af den daglige avis. Uanset om forandringerne måske er fornuftige nok.

Men nu, snart længe efter indførelsen af Informations nye format og layout, er en nøgtern vurdering måske mulig. Ved lanceringen blev det fremhævet, at Information fulgte en international trend og, at forandringen ville gøre avisen mere håndterlig og læsevenlig. Det er sandt, at avisen nu kræver mindre plads og derfor i en vis forstand er blevet mere læsevenlig.

Man kan imidlertid diskutere den typografiske kvalitet; de fleste dage fremstår avisen lidt grå og konservativ og helt uden slægtskab med de til gengæld ret ekspressive - og tidsskriftsagtige - temasider, der kommer til i weekenden.

Værre er det imidlertid, at det seks-spaltede grid funktionelt set er et uhensigtsmæssigt valg. Ved at opdele det lille avisformat i hele seks spalter, bliver der for få enheder (bogstaver, tegn og ordmellemrum) i en linie; fast bagkant og den høje frekvens af lange fremmedord afstedkommer ofte helt umulige orddelinger, som selvsagt retarderer læsningen.

Det sinker desuden med de hyppige linieskift - og tilmed giver de få enheder alt for variable ordmellemrum. Med Informations i forvejen høje lix-tal er denne læsehæmmende typografi ret uheldig, så tiden var måske inde til en justering?

Steen Ejlers
lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole

Oprør til Højesteret

Landsretten opretholder beslaglæggelsen af Foreningen Oprørs internationale appel til at støtte befrielsesbevægelser i verden. Der er ikke sket lignende siden 1949. Derfor går Foreningen Oprør til Højesteret.

I grundlovens paragraf 77 sikres en vidtgående beskyttelse af ytringsfriheden, og Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 10 går endnu videre.

Foreningen Oprørs appel kan stadig læses på en lang række andre hjemmesider. Politiet har i pressen medgivet, at det ikke er praktisk muligt at håndhæve censuren.

Oprørs appel opfordrer til at støtte befrielsesbevægelser, der "kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske formål". Men disse unavngivne organisationer ligestiller Landsretten uden yderligere begrundelse med 'terrororganisationer'.

Kernen i Landsrettens kendelse er, at der er overensstemmelse mellem straffelovens paragraf 114 ('terrorparagraffen') og Den Europæiske Unions rammeafgørelse og forordning om terrorbekæmpelse (2001). Ganske ulig en anderledes kritisk tysk forfatningsdomstol, der har underkendt EU's fælles arrestordre.

Det må ikke lykkes at skræmme og straffe den begrundede tvivl og modstand, der må rette sig mod 'terrorlovgivningen', 'terrorlisterne' og den såkaldte internationale 'krig mod terror'.

Vi er nødt til sammen at fastholde ytringsfriheden og retssikkerheden mod den frygtens politik, som søger at underminere dem.

Patrick Mac Manus og John Jakobsen
talspersoner, Foreningen Oprør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her