Læsetid: 3 min.

Radioavisens Pølsesnak

Fordærvede pølser eller ej. Villet eller uvillet har alt i tilværelsen dog en konsekvens, en lov som udviklingen til overmål dagligt demonstrerer også gælder mediernes hukommelsestab
Debat
5. november 2005

KOMMENTAR

af Rolf Dorset

Overskriften burde rettelig have været en anden og mere seriøs, nemlig "Mediernes kollektive hukommelsestab". Når den er krympet til "Pølsesnak" er det ikke kun fordi det lyder smartere og det følgende faktisk handler om pølser, men først og fremmest fordi den korte udfolder den langes indfoldede orden - som man ville have sagt uden behov for yderligere forklaringer dengang for en 10-15 år siden, da det holografiske verdensbillede og David Bohms teorier om ind- og udfoldet orden en tid lang var referenceramme for meget mere end pølsesnak.

Derfor: Først til pølserne som de blev omtalt i Radioavisen på P1 den 25. oktober, i det følgende refereret efter hukommelsen, eftersom min computer endnu ikke har udfoldet sin utvivlsomt iboende evne til at gengive radioprogrammer.

Indledningen var studieværtens oplysning om, at ifølge en undersøgelse foretaget af fødevarekontrollen i Sønderjylland er en tiendedel af de pølser, som sælges i supermarkeder og lignende så fordærvede, at de er sundhedsfarlige. Vel at mærke inden sidste salgsdag er nået. Derpå hørtes en knasende lyd fulgt af et "Uhm! " og reporterens forklaring: Sådan lyder det, når man tager en bid af en pølse.

Så hørtes han tage nok en bid, men denne gang fulgt af lyden af en opkastning, for, som reporteren oplyste, dette risikeredes ved hver tiende pølse, der købtes. Efterfølgende refererede han så den omtalte undersøgelse og interviewede en af dem, der stod for undersøgelsen.

Jo vist, sådan forholdt det sig, forklarede vedkommende, der kunne tilføje, at dermed var situationen uændret fra i fjor, hvor en tilsvarende undersøgelse var nået frem til nøjagtig samme resultat.

Bræk og manipulation

Indslaget afsluttedes med studieværtens oplysning om navnet på den reporter, der - tilføjede han - så dristigt havde lagt mund og mave til indslaget.

Vi véd det alle sammen, alligevel vil jeg tillade mig både at skære det ud i pap og bogstavere det med røde wienerpølser på en hvid væg: Dette indslag bringes af Danmarks Radio, vores alle sammens 'Påblik Sørvis-darling', som takket være licensmidlerne kan hæve sig over de kommercielle stationers leflen; tilmed på P1, der angiveligt er flagskibet, hvad angår seriøsitet og pålidelighed, og det som en del af Radioavisen, hvis ledelse aldrig forsømmer en lejlighed til at pointere dens absolutte troværdighed.

Her serveres uden at blinke et indslag, hvis troværdighed, pålidelighed og seriøsitet ikke er en fordærvet sønderjysk pølse værd. Reporteren har jo ikke spist en fordærvet pølse, og følgelig har han heller ikke brækket sig. Det véd han lige så vel som studieværten, der ikke desto mindre giver historien et ekstra skær af troværdighed med sin smarte afmelding.

Redaktøren af den pågældende radioavis deler denne viden, men sætter alligevel indslaget på. Over den jourhavende sidder redaktionschefer og redaktører, øverst oppe troner den ansvarlige direktør for samtlige DR's nyhedsudsendelser, Lisbeth Knudsen - alle synes tilsyneladende, det er helt i orden at opdigte et indslag og give det ud for "reportage".

Til gengæld skylder de at forklare den principielle forskel på denne form for manipulation og Triple A-historien på TV 2, som DR ikke gjorde for lidt ud af.

Glemslens tyranni

Hermed er pølsehistoriens fataliteter imidlertid ikke udtømt. Hvis det, der blev sagt, var pinligt, var det, der ikke blev sagt en endnu pinligere udstilling af journalistikkens nærsynethed, der efterhånden tenderer blindhed.

Det, der vitterlig var i denne historie, blev ellers serveret på et sølvfad med oplysningen om, at fødevarekontrollen for et år siden havde fremlagt nøjagtig samme oplysninger, men i mellemtiden var intet sket - hvis man altså kan se bort fra det ikke uvæsentlige aspekt, at et større antal danskere må være blevet påført et maveonde i den forløbne tid.

Relevante spørgsmål hober sig op: Hvorfor pokker er der ikke sket noget? Hvem er ansvarlige? Og: Hvilken samfundsmekanisme er årsag til, at ikke kun denne fadæse men et hav af andre ikke får den mindste konsekvens?

Men ingen spørger om det. Så lidt i denne sag som i de andre, der i tur og rækkefølge popper op og udstilles med forargelse, dernæst bliver lagt hen i bunken for at dukke op igen et halvt eller et helt år senere og nok engang blive behandlet, som om de kom dumpende ned fra himlen. Uden forhistorie, uden afslutning. Hverken her eller der.

Fordærvede pølser eller je. Villet eller uvillet har alt i tilværelsen dog en konsekvens, en lov som udviklingen til overmål daglig demonstrerer også gælder for mediernes kollektive hukommelsestab. Hvor glemslens tyranni hersker ender journalistikken uundgåeligt i - pølsesnak.

Rolf Dorset er forfatter ogjournalist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her