Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
31. december 2005

Reform på rette vej

Jørgen Steen Larsen har den 29. december tre indvendinger mod gymnasiereformen. Eleverne skal vælge i klumper af 28. Der er udgiftsneutralitet og lavere rettereduktioner. Og eleverne skal vælge, før de kender fagene.

Men med blandede studieretninger går det op. I Nordjyllands Amt har under fem procent ønsket at vælge en anden studieretning her til jul, og antallet af omvalg er på nogle skoler nul, på andre et par stykker.

Alle vil gerne have flere penge til skolerne, men i betragtning af vores dyre uddannelsessystem vil det være en falliterklæring, hvis vi ikke kan lave noget nyt uden dagligt at ringe til UVM og sige: "Send flere penge straks."

Eleverne var pressede af de over 200 afleveringer, de havde. Samtidig kunne vores dyre system ikke finde midler nok til kurser og udvikling. GL vil jo ikke bruge forberedelsestid hertil. Det løste politikerne: 20 procent af rettereduktionerne går til efteruddannelse og udvikling. Man kan synes, det er trist, men den politiske logik er klar nok.

Eleverne skal vælge, før de kender gymnasiets fag. Hvis elever skal nå et højt niveau og samtidig kunne vælge mellem mange fag, inkl. musik, må der indgås et kompromis her. De kan ikke udskyde deres valg i et væk.

Men Jørgen Steen Larsen har ret i, at lærerne har gjort en flot arbejdsindsats, og når vi vænner os til reformerne, skal vi kunne klare os med færre og kortere møder end i grundforløbene i 2005. Men sigtet må fastholdes:

Lærersamarbejde skal sikre, at en studentereksamen ikke kun er summen af 20 læreres særlige interesser og hver for sig gode ideer og initiativer.

Søren Hindsholm
rektor på Nørresundby Gymnasium og HF

Skidt for sammenhængskraften

Jeg sidder stadig med en underlig fornemmelse efter at have læst Informations interview med integrationsminister Rikke Hvilshøj (den 17. december).

For ministeren gør en del ud af, hvor meget sammenhængskraften i samfundet betyder for hende, og at det er en nyere erkendelse. Jeg tror desværre, at der stadig er et stykke erkendelsesproces at tilbagelægge for ministeren, hvad angår sammenhængskraft i det danske samfund.

For hvad er det for en politik, som hun og regeringen fører? De nye statsborgerskabsregler udelukker mennesker fra at deltage i det parlamentariske demokrati, og skubber dem ud på kanten af samfundet. Budskabet er ikke til at tage fejl af; Man er ikke værdig til at deltage i det demokratiske fællesskab.

Dermed risikerer vi dannelsen af de parallelsamfund, som Rikke Hvilshøj ellers advarer kraftigt imod i interviewet.

"Individets frihed og rettigheder står stadig stærkt for mig, men jeg koncentrer mig mere om rammen nu," siger Rikke Hvilshøj.

Måske ministeren skulle holde lidt mere fast i den frihed og de rettigheder, som betød så meget for hende som yngre. For rammen, som giver samfundet sammenhængskraft, giver ingen mening uden individuelle rettigheder. Uden dem mister vi sammenhængskraften.

Simon Emil Ammitzbøll
MF, radikal indfødsretsordfører

Gruppeprøver giver nye kompetencer

Når regeringen afskaffer gruppeprøver, afskærer den os studerende fra kompetencer, som er stærkt efterspurgte på arbejdsmarkedet. Stadig mere arbejde i Danmark sker i et komplekst gruppe- og teamsamarbejde. Den arbejdsform kræver kompetencer, som ikke kan læses, men kun læres i praksis.

Arbejdsgivere forventer i dag, at vi er trænede i at samarbejde, gå på kompromis, løse konflikter og udnytte hinandens styrker og innovative evner på tværs af uddannelse, kultur mm. Derfor bekymrer det mig, at regeringen lægger op til en eksamensform, der kun belønner den individuelle præstation, og mistænkeliggører resultater, der er opnået i en projektgruppe. Tænk hvis alle arbejdsgivere gjorde det samme.

I DJØF mener vi, at de studerende bør prøve kræfter med flere forskellige eksamensformer. Det garanterer, at de både er fagligt veludrustede og har prøvet komplekse samarbejdsformer.

I stedet for at smide barnet ud med badevandet, vil jeg opfordre regeringen til at evaluere og udvikle flere eksamensformer, som styrker både samarbejdskompetencer og den individuelle faglige læring.

Det er der langt flere perspektiver i for en regering, der (heldigvis) har sat sig det mål at gøre danskerne globaliseringsparate.

Michael Rødbroe Kolbæk
stud. oecon., formand for DJØF StudSamf

Når klokken bliver 24

Når alles øjne er rettet mod uret for at fejre nytåret, tænker man nok ikke på, at uret er inddelt i 24 timer hver på 60 minutter. Hvorfor denne mærkværdige inddeling?

Fordi Iraks ældgamle kultur mellem 3000 og 2000 før Kristus fandt frem til denne inddeling og gav den videre til efterkommerne, blandt andet os europæere. Uret har form som en cirkel og den er jo inddelt i 360 grader. Hvorfor? Fordi Irak eller Mesopotamien, landet mellem floderne, fandt ud af denne inddeling og også gav dem videre til efterkommerne. Af endnu større betydning er brugen af skriften i form af kileskrift.

Når der nu sker en dæmonisering af Iraks kultur og en plyndring af kunstskattene i Iraks museer med besætternes accept som vor tids 'kulturgesandter,' så er det nok værd at påskønne, hvad den oprindelige befolkning, sumererne, har givet os i arv. Kultur skal bevares og ikke ødelægges af besættere med popmusik i øresneglene.

Kai Dalsgaard
Odder

Apropos Krarup

Søren Krarup ejer ikke tvivlens nådegave.

Knud Alfast Henriksen,
Roskilde

Til Løkke

Jeg læser i Information den 28. december, at Lars Løkke har klaret sig godt og kandiderer til kommende formand for partiet Venstre. Nå ja, når de kan vælge en regnskabskriminel, kan de vel også bruge en mand, der har givet økonomisk støtte til Osama Bin Ladens venner i Afghanistan. Venstre ved vi jo, hvor vi har.

Ib Jensen,
Søborg

Den var nu god!

Den 27. december kl. ca. 18.30 om aftenen blev jeg ringet op af en sælger fra Jyllands-Posten.

Hun har et godt tilbud til mig, siger hun. Da jeg svarer, at jeg ikke vil betale til Jyllands-Posten, fordi den er blevet alt for højreorienteret, og dens tone i indvandrerdebatten er blevet skinger og dobbeltmoralsk, svarer hun:

"Mon ikke den snart vender tilbage til sit gamle jeg". Gad vide, hvad Jyllands-Posten siger til sådan en sælger. Og hvilket "gammelt jeg" iøvrigt?

C. C. Rasmussen
Højer

Stikord til dronningen

Danmark tiltrækker sig verdens opmærksomhed, fordi vi er foregangsland for den måde, vi har indrettet os på. Men når det handler om den grænseløse ytringsfrihed, vi krampagtigt holder fast i, kniber det med forståelsen i det store udland.

2006 kan blive en prøve på, hvor høj en pris vi er villige til at betale for ikke at holde kæft med at nedgøre profeten Muhammed, som alle har ret til. Men hvor dum må man være? Jeg synes, man er dummere end politiet tillader, hvis man pukker på sin ret, når man bevidst sårer andre med sine dumsmarte bemærkninger og tegninger af et religiøst forbillede, som Muhammed er for muslimerne.

Næsten tre måneder efter, at Jyllands-Posten bragte de 12 tegninger af profeten Muhammed, øges den internationale kritik af tegningerne og presset på den danske regering. Vi skal nok få store dele af verden på nakken i 2006. Kunne dronningen dog ikke i sin nytårstale til nationen komme med blot en lille løftet pegefinger til os for vores sygelige trang til at bruge ytringsfriheden som en pisk. Det er, hvad der lige nu mangler.

Knud Held-Hansen
Aalborg SØ

Åh. disse minder -

I et anfald af sentimentalitet og foranlediget af Lars Simonsens velmente opfordring til Informations læsere den 30 december om simpelthen at holde op med at læse mit "ævl": "Mød Søren Krarup med rungende tavshed", kan jeg ikke nære mig for at citere et læserbrev i Information fra 24.februar 1976, hvor Jonna Sørensen, Rågevej 12, 29oo Hellerup, skrev følgende:

"Hermed følger forslag til dannelse af en forening blandt Informations læsere. Den skal være ganske uden møder, kontingent og medlemskort. Eneste betingelse for optagelse skal være, at man ikke reagerer med læserbreve, kommentarer, artikler osv., når Søren Krarup har fyret noget af sit forvrøvlede præstemandspis af. Hvis han bliver ignoreret, kan det måske være, at han ikke får optaget sine ultrareaktionære og kvindefjendske indlæg i bladet".

Søren Krarup
MF, Dansk Folkeparti-

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her