Redaktør på gale veje
Bladet Notats ansvarshavende redaktør, Erling Böttcher, hævder i en artikel af Annegrethe Rasmussen den 30. november, at han har bortcensureret et læserindlæg fra mig, fordi det indeholdt "personangreb på JuniBevægelsens ledelse".
Det er direkte usandt. Mit indlæg indeholdt intet personangreb. Den slags usandfærdige udtalelser gavner ikke Notats troværdighed. Endnu mere betænkeligt bliver det, når man konstaterer, at Böttcher ved et nyligt medlemsmøde i JuniBevægelsen gav udtryk for en stærk støtte til det kontroversielle forslag om folkevalgte kommissærer. Hvorefter han ifører sig kasketten som ansvarshavende redaktør for Notat og udøver politisk censur over for et kritisk indlæg om selv samme forslag. Jeg håber, at Notats bestyrelse vil bringe bladet tilbage på det rette spor.
Niels I. Meyer
Hørsholm
En bevægelse, ikke et parti
Der er hverken slagsmål eller personangreb i JuniBevægelsen - som det siges i Information den 30. november. For tiden pågår en debat, jeg gerne havde set foregå på de interne linier, inden den blev ført ud i medierne. Kernen i debatten ligger i det, Jens-Peter Bonde siger til Information: "Jeg går ud fra, hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud, og ikke ud fra, hvordan den burde være".
Skal JuniBevægelsen, som Bonde efterhånden mener, handle ud fra, at EU-systemet er kommet for at blive, så det må vi indrette os på og inden for systemet arbejde for og håbe på forbedringer her og dèr. Altså den måde, de fleste politiske partier arbejder på. Det kaldes 'realpolitik', er 'dagens virkelighedspolitik' og kortsigtet uden perspektiv.
Men JuniBevægelsen er ikke et politisk parti, men netop en bevægelse, der har som opgave at arbejde for et europæisk samarbejde, som det efter vor mening burde være! "Virkeligheden" er ikke en naturlov, men skabt af mennesker og kan ændres af mennesker. I følge JuniBevægelsens idégrundlag er den vigtigste opgave at fastholde nej'et til unionsudviklingen og gå ind i en vedvarende folkelig debat, der peger på alternativer til traktaten. Altså at have visioner!
Det er da en sej og langvarig proces - det har vi vidst hele tiden, men selvfølgelig kan et totalt forældet, udemokratisk kommissær-styre nedbrydes og erstattes af et demokratisk samarbejde. Ellers skulle det være første gang i verdenshistorien, at systemkritik ingen betydning har.
Aase Bak-Nielsen
Nibe
Utopisten og realisten
EU har ganske vist erklæret tænkepause efter nej'et til EU-forfatningen. Og tænkepausen bruges så i Junibevægelsen på at finde ud af, hvordan bl.a. grænseoverskridende problemer skal løses. På at finde ud af at afgrænse og tildele rollen, som EU skal spille. I det hele taget at få borgerne gjort interesseret i debatten om Europas fremtid.
Realisten Jens-Peter Bonde har søgt at sælge ideen om, at man kunne diskutere folkevalgte kommissærer. Oplægget anser den igen og igen kampberedte EU-veteran, utopisten Niels I. Meyer, for et forræderi i forhold til Junibevægelsens landsmødevedtagelser.
For en almindelig iagttager med et moderat forbrug af konkret indhold i EU-debatten ses der kun at være en løsning på tvisten: At et landsmøde enten beslutter sig for at forlade utopien om Danmarks såkaldte suverænitet og indgår i et større europæisk realpolitisk samarbejde med kræfter, som ikke på forhånd har afskrevet, at EU-demokratiet overhovedet kan kaldes for et sådant. Eller fastslår, at nej til union er det bærende element, og samarbejde kun drejer sig om grænseoverskridende problemer. Uden utopi, intet at stræbe imod, uden realisme, intet at opnå.
Torben Thomsen
Aars
Juleblasfemi
Ventende på bussen blev jeg udsat for noget ubehageligt. Det er efterhånden en almindelig forekommende lidelse. Men alligevel. Jeg fik et anslag af blasfemi.
På en massiv plakat, der fyldte hele den ene side af busskuret, var der en reklame for Tuborgs juleøl. Det kunne jo være slemt nok. En naturlig tørst har jeg også altid lidt af. Men det var værre end som så. For reklamen havde ikke bare havde til formål at fremkalde tørst.
Nej, der var tale om endnu et overfald på de troendes enemærker. Juleølreklamen var ikke, hvad den ved første øjekast gav sig ud for. I det, der tilforladeligt nok ligner et snedækket julelandskab, var placeret en snebyge. Men snebygen havde helt bestemt form af et kors.
Man behøver ikke at være nogen da Vinci-mysterie-tolker for at udlede mening af dette. Tolker man korset helt konkret uden symbolske svinkeærinder, er det ganske plausibelt, at korset vedrører, at man bliver døddrukken af at hælde for mange juleøl indenbords.
Men er man mere penibel, kan man jo godt se, at de griske pengemænd bag ølforretningen prøver at legitimere deres produkt ved selve Helligånden. Det er ærligt talt at stramme den. Godt nok var Jesus ikke helt den tørvetriller, som afholdsmænd har for vane at fremstille ham som, han gjorde immervæk vand til vin ved festlig lejlighed. Men ingen steder i hverken gammelt eller nyt testamente kan man finde beviser for, at Jesus, Gud eller Helligånden gik ind for øldrikning. Heller ikke i forbindelse med fødselsdag.
Derfor er det unægteligt en skærpelse og falsk varebetegnelse, når fikse reklamemænd bringer treenigheden i spil i forhold til noget så pragmatisk som øldrikning. Må korset venligst men bestemt blive nedtagen snarest.
Eller for nu at blive i Tuborgs egen terminologi. Det er en OM'er.
Uwe Max Jensen
symbolforsker, Egå
Kongehuset A/S
Stamcellevirksomheden StemCare har brugt billeder af Kronprinsesse Mary og den nyfødte prins til markedsføring af sine produkter. Hvad med at lave kongehuset til et statsligt aktieselskab? De kan jo udføre opgaver for det offentlige, være med til fremstød for dansk eksport i udlandet og sælge rettigheder til kongelige begivenheder til medierne.
Helgi Breiner,
København
Ventegodts videnskabelige relativisme
Informations kronik den 1. december handler om hetz og nypuritanisme i de danske medier.
Sagen om Jørgen Leths biografi og lægen Søren Ventegodts praksis tages til indtægt for fænomenet. Imidlertid gør kronikørerne sig, for mig at se, skyldige i en uheldig videnskabelig relativisme.
De anfører, hvordan Ventegodt blot benytter sig af en anden gren af lægevidenskaben, end den hans kritikere står på. Kritikerne er derfor ikke på nogen grøn gren, men blot partiske, og ikke de uhildede kritikere de - hjulpet på vej af medierne - giver udtryk for at være, hævder kronikørerne.
Men problemet med Ventegodt er i mine øjne, at han - som hans kritikerne også anfører - præcis bruger sin autoritet som læge og videnskabsmand til at praktisere en uvidenskabelig praksis. Nok kan Freud og Jung være interessante idé- og videnskabsteoretisk, endda filosofisk, men videnskab er det vel næppe, hvis deres teorier ikke udsættes for lægefaglig kritik og mulig falsifikation.
Ventegodt ønsker, som jeg forstår det, at benytte den lægevidenskabelige autoritet, men lever ikke op til de krav, man kan stille til enhver videnskab - det er sagen, det er problemet.
Ventegodt mener, som kronikørerne synes at mene, at metodefrihed i lægers praksis gør enhver teori lige gyldig.
Hvis Ventegodt indvilligede i at kalde sin praksis for alternativ behandling eller terapi ingen alarm. Problemet er den autoritet, han påkalder sig.
En anden ting er så, om Ventegodt overskrider sine klienters integritet. Det kan medierne selvfølgelig ikke dokumentere, men det er da værd at få undersøgt af Sundhedsstyrelsen.
I parentes kan det blot nævnes, at Ventegodts forbilleder, Freud og Jung, selv havde problemer med netop denne grænse.
Niels Baj Rye
stud.mag., Brabrand.
Unge spilder ikke tiden
En af udfordringerne i de kommende år bliver, at flere og flere skal have en ungdomsuddannelse. Fjerner vi 10. klasse, risikerer vi at miste de elever, der er usikre på, hvad de vil.
Samtidig forandrer samfundet sig i takt med globaliseringen. Det betyder dels, at uddannelser løbende justeres, og dels at selve undervisningsformen stiller nye krav. Derved bliver det endnu vigtigere at sætte det hele menneske i fokus og ruste det til disse udfordringer.
En fjernelse af 10. klasse er imidlertid udtryk for det stikmodsatte og er endnu et eksempel på et uhyre kortsigtet udspil fra regeringen. Regeringen sætter således ikke det mindste spørgsmålstegn ved, hvorvidt de unge rent faktisk spilder deres tid ved ikke at spurte igennem uddannelsessystemet. Den er så opsat på at diskutere, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, at den helt glemmer, at det faktisk er en anden vinkel af præcis samme problemstilling:
Det handler om at give de unge et overskud af fundament for deres erhvervsuddannelser.
Lotte Rod
uddannelsesordfører for Radikal Ungdom
