Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

28. december 2005

Indgreb i de kommunale budgetter

Når statsminister Anders Fogh med en tekstanmærkning til et ændringsforslag til finansloven giver finansministeren ret til at skære tre mia. kr. i de kommunale budgetter uden de sædvanlige planer, kontakter eller slogans i bedste markedsføringsstil, endsige en folkelig demokratisk debat, så rejser sig spørgsmålet: Hvem skal i kommunernes forvejen betrængte økonomi betale?

Er det børnene i daginstitutioner og skoler? De ledige? De ældre?

Finansministeren kan udenom al hidtidig praksis gribe ind i de kommunale budgetter og foretage besparelser.

Peter Mikkelsen
Enhedslisten, Rødovre

Irak og atomplanerne

Uffe Kaels Auring (UKA) hævder den 22. december, at Irak ikke havde en atomvåbenplan før 1981. Dette er en kendsgerning, fremhæver UKA.

Det er naturligvis klart, at Iraks atomvåbenprogram i 1970'erne var en statshemmelighed, hvis vi nu holder os til en teori om, at Irak havde en sådan våbenplan. De udsagn, som højtstående irakere fremsatte før 1981, tyder meget på, at man havde en plan for at skaffe sig atomvåben. Købet i 1975 af den franske letvandsreaktor, som i begyndelsen kaldtes Osiris, efter den egyptiske dødsgud, og som franskmænd omdøbte til Osirak, var et kompromis mellem Irak og Frankrig efter lange forhandlinger, hvor Irak insisterede på køb af en reaktor til at producere plutonium med og en reprocessingsreaktor til fremstilling af materialer til atomvåben. Hvad skulle Irak bruge det til?

I begyndelsen af Irak-Iran krigen i 1980 bombarderede et par iranske Phantom-fly Osirak-anlægget. Skaderne var meget begrænsede. I september 1980 udsendte det irakiske regime gennem det officielle irakiske nyhedsbureau et kommunike:

"Det iranske folk skal ikke frygte den irakiske nuklearreaktor, som ikke er planlagt for at være brugt mod Iran, men mod den zionistiske eksistens" (mao. Israel). At Osirak havde kun fredelige formål er følgelig ikke en kendsgerning men blot en teori af flere.

Leopold Galicki
København Ø

Cafépræsternes juleevangelium

Cafépræsterne - de 200 præster, som havde rottet sig sammen for at slå politisk plat på Juleevangeliet - må siges at have fået held med deres aktion.

Flere kirkegængere har efterfølgende henvendt sig til bl.a. mig for at fortælle, hvorledes deres og deres familiers juleaftensgudstjeneste blev ødelagt, fordi de uforvarende kom i kløerne på en af disse cafépræster, som havde skældt dem huden fuld, fordi de havde stemt på borgerlige partier.

Fogh, Kjærsgaard og Bendtsen var i aftenens anledning blevet gjort til sådan en slags kapitalistiske hotelejere, som jagede alle de små frysende himmelkonger samt deres forældre ud i kulden. Jelved, Søvndal og Frank Aaen var, kunne man tilsvarende forstå, blevet til De Hellige Tre Konger, mens Europarådet var hyrderne på marken.

Nu venter vi i spænding på cafépræsternes nye bibel-kapitler med Rikke Hvilshøj som Kong Herodes, Jesper Langballe som Judas Iskariot og Helge Adam Møller som Pontius Pilatus. Og med Kjeld Holm som Sankt Peter, Kamal Qureshy som den barmhjertige samaritaner og Margrethe Auken som Maria Magdalene. Halleluja!

Søren Espersen MF (DF)

Fornærmende fornærmede

12 forfattere ser det som deres pligt "at sige fra" overfor diskriminering og den hysteriske tone i debatten. Men hvad tonen angår, har de selv ført an.

Blandt de kulturradikale har en forsoren Carsten Jensen storgrinende betroet os, at en vis borgerlig politiker kan "smage forskel på indvandreres sæd", og i den muslimske lejr har det heller ikke skortet på fornærmelser

Den 20. maj 2005 brændte ca. 300 muslimer et trækors udenfor den amerikanske ambassade i London, og i Iran har præsidenten både benægtet Holocaust og truet med at udslette Israel (jvf. Hitlers ausradieren). Herhjemme har en af de mest forargede stemmer mod JP-tegninger været imam Abu Laban, der til til Jyllands-Posten den 21. august 1994 bedyrede, at "jøder inficerer egypterne med aids".

Har Carsten Jensen, præsident Ahmedinejad eller Abu Laban sagt undskyld for det? Og har de 12 forargede skribenter tænkt sig at sige fra overfor dem?

Geoffrey Cain
Hellerup

Et undskyld kan da ikke være så svært

Det er utroligt, at der fortsat er nogle, der er i tvivl om, at Jyllands-Postens intentioner i sagen om tegningerne, der skulle forestille profeten Muhammed, Fred være med ham. Er det helt glemt, at avisens eget forlag i samme åndedræt udsendte islamhaderen og den liberale våbensøster Ayaan Hirsi Alis bog, samt gav hende spalteplads til at foreslå en kommende film om profetens liv i stil med Monty Pythons Life of Brian?

Der kan da ingen tvivl være om, at JP gør sig til dommere over muslimers religion og håner deres hjerteblod, deres inderste. Det har intet med frihed til at ytre sig, men er tværtimod et spørgsmål om gemen mobning, samt, som Jørgen Bæk-Simonsen har udtrykt det: "Almen mangel på dannelse og høflighed".

Det vil være på sin plads, hvis Jyllands Posten erklærer deres patetiske korstog for ovre og på lederplads siger undskyld til muslimske medborgere i ind- og udland. Det er ingen skam at lære af sine fejltagelser.

Torben Holleufer
Vesterbro

Modersmålet

På den ene side lukker regeringen og dens støtteparti af for en stor gruppe flygtninges og indvandreres muligheder for at lære og udvikle deres modersmål, for det jo kun dansk, der duer.
På den anden side gør man sig de største anstrengelser for at få dem til at rejse 'hjem' til deres oprindelsesland med et gebrokkent modersmål og et ditto dansk i bagagen.
Hvor er medmenneskeligheden, anstændigheden og logikken?

Annalise Lind
Esbjerg V

Politiske fordomme

Dobbeltinterview med politikere og forskere er interessante til afdækning af de fordomme, som styrer dansk politik. Det gælder i høj grad også Duellen mellem undervisningsminister Bertel Haarder og professor Anne Holmen den 23. december
Her demonstrerede undervisningsministeren for fuld udblæsning, at han deler den udbredte fordom, at modersmålsundervisning for tosprogede børn skader integrationen. Allerede i 1992 kunne jeg imidlertid i et særnummer af Dokumentation om Indvandrere (nr. 1, 1992) fra Mellemfolkeligt Samvirke skrive, at:
"Den hyppigt fremførte antagelse, at tosproget undervisning vil få mindretalseleverne til at afsondre sig fra samfundsfællesskabet og måske endda forholde sig skeptisk eller illoyalt over for det, er fejlagtig. Der findes en lang række undersøgelser af elevernes udbytte af tosproget undervisning, som viser, at eleverne udvikler en selvopfattelse, der afspejler en følelse af selvværd og samhørighed med såvel mindretallet som flertallet og en erkendelse af, at begge sprog er vigtige medier i en uddannelse."
Man kunne ønske sig, at undervisningsministeren i højere grad søgte sine oplysninger på Københavns Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor der er internationalt højt anerkendte forskningsmiljøer om tosproget udvikling. Men det er naturligvis lettere for bevarelsen af sine fordomme at vende ryggen til denne kvalificerede viden.

Jørgen Gimbel
tidl. lektor i dansk som andetsprog ved Danmarks Lærerhøjskole (Danmarks Pædagogiske Universitet)

Ophæv blasfemiparagraffen

Præster og imamer prøver stadigt oftere at påvirke samfundsdebatten i kraft af deres religiøse autoritet og med religiøse argumenter, hvilket de har ret til. Men det betyder, at det er blevet vigtigere, at man frit kan kritisere og tage afstand fra religion, religiøse holdninger og religiøse autoriteter, der ellers vil nyde større beskyttelse i forhold til loven end andre professioner, argumenter og teoretiske grundholdninger.
For det hæmmer både den politiske debat og erkendelsesudviklingen i samfundet, hvis der er professioner og holdninger, der er mere eller mindre hævet over kritik, hvilket giver mindre gennemdrøftede politiske beslutninger og et lavere erkendelsesniveau på samfundsplan. Derfor er det blevet vigtigt, at religiøst begrundede synspunkter og religiøse autoriteter hverken nyder større eller mindre beskyttelse i forhold til loven, end f.eks. politisk eller videnskabeligt begrundede holdninger og ikke-religiøse autoriteter. Og derfor bør blasfemiparagraffen ophæves.
Det er også vigtigt, at man kan kritisere religiøse autoriteter, dogmer og religiøst begrundede synspunkter, uden at skulle frygte selvbestaltede religiøse domstole, og derfor bør straffen for religiøs vold og ditto trusler være ligeså hård, som straffen for politisk begrundede trusler og ditto vold.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Et par naive spørgsmål

Hvor meget har Velfærdskommissionens arbejde mon kostet – altså i kroner og ører? Mig bekendt er det da ikke helt billigt at få eksperter til at arbejde i så lang tid og tilmed udfærdige en 900 siders moppedreng af en rapport. Dette være ikke sagt af brød- eller pengenid, jeg under bestemt eksperterne deres løn, men spørgsmålet er interessant i forbindelse med mit næste spørgsmål
Hvorfor skulle denne stakkels kommission overhovedet nedsættes, når statsministeren ikke agter at bruge dens anbefalinger til noget? Her troede jeg i mit naive borgersind, at man nedsatte kommissioner og deslige for at få gode, inspirerende råd, som man ville lytte til og endda gøre brug af, især da der i lang tid i den mudrede debat om evt. velfærdsreformer lød det manende mantra: "Vi må afvente Velfærdskommisionens rapport.."
Nu er rapporten der – til ingen verdens nytte, efter mere eller mindre skønne men i hvert fald totalt spildte kræfter samt spildte penge. Mon der er råd til krisehjælp til de stakkels kommissionsmedlemmer? De må, pænt sagt, føle sig til grin og nedgjort i deres faglighed, som åbenbart tilsidesættes for hensynet til (vælger)følgagtighedens feje politik.

Ditte Høffding
Frederiksberg C

..og godt nytår til alle i Danmark

Godt LO, 3F med flere. Det var dejligt at se helsidesannoncen "Glædelig jul til alle i Danmark" lillejuleaftensdag. Behovet for aktiv udmelding imod Dansk Folkepartis og dermed også regeringens tone mod medborgere med en anden etnisk baggrund end flertallet af os, er oplagt.
Nu ville det også være dejligt at se Socialdemokraterne melde ud med et tilsvarende nytårsønske. Indse da snart, at I ikke vinder ved at "arbejde regeringen ud af kontorerne", men vis den afstand, der forhåbentlig stadig er til Fogh og hans folk – også når det gælder tonen i debatten.

Kirsten Lind
København SV

Apropos ytringsfrihed

På den ene side kan vi blive enige om, at ytringsfriheden er værd at dø for. På den anden side vil de 90 procent af alle funktionæransatte, der har en usympatisk chef, end ikke risikere jobbet for den.

G. Petersen
Hornslet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu