Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Arabiske skoler En antropolog, forsker og medarbejder ved Carsten Niebuhrinstituttet på Københavns Universitet udtaler den 20. december til Infor...
22. december 2005

Jul

Viktorie har seks bedsteforældre

Oskar har syv

Sandy topper med otte

og har 12 oldeforældre

Sådan en juleaftern i vor tid

sidder fire bedstforældre

i lige linje

med hver sin fælle

glkæedr sig til hvert fjerde år

til deres

julelys i barneøjne

Anne Mari Urwald
forfatter og historiefortæller

Go' jul

Efter spredte læserbreve her og der, nogle få forfatteres anskrig og nu endelig en protest fra 200 præster og biskoppers skarpe og klare protest imod regeringens og Dansk Folkepartis sprogbrug mod vores indvandrere/flygtninge, er det på tide, at vi/danskerne vågner op.

Jesus udtalte således i Matthæus kapitel 25, vers 31 blandt andet, at vi bør drage omsorg for alle syge, sultne, fangne og fremmede. Og den 'vejledning' lever vores regering jo slet ikke op til. Heller ikke selv om vi har en folkekirke. Tænk blot på d'herrer Jesper Langballe og Søren Krarup.

Vi må sandelig håbe, at alle præster, der står for gudtjenesten den 24 december (ca. 2.300) gør op med vores fælles ansvar over for 'de fremmede' mht. næstekærlighed og barmhjertighed. Go' jul.

Birk Keller
Nørrebro

Julenat

Kom Pia, Søren og Jesper. Ja, kom også du Anders. Lad os gå om træet der står med lys som fugle på kviste.

Lad os danse som barnlille på moders skød og hylde barnekongen med guld røgelse og myrra. Vi vil istemme en lovsang, og som hyrderne falde på knæ. Og sammen vil vi bede;

Herre Jesus Kristus, åben mit hjerte og lad mig modtage din uendelige kærlighed og nåde. Fyld mit hjerte med din barmhjertighed og giv at jeg må leve i dit hellige lys fra nu og til evig tid. Det beder jeg om, ved Jesus Kristus Vorherre. Amen

Esben Just
musiker/komponist

På Krasniks Parti

Jeg ved ikke, hvad formålet er med tv-serien På Guds Parti på DR2. Hvis det er at give danskerne et indblik i, hvorfor islamister tænker og handler som de gør, så er serien en skuffelse.

Martin Krasnik rejser rundt i verden og møder 'islamister', under påskud af at han vil forstå dem. Ideen med at konfrontere islamister med emner som demokrati, kvinderettigheder, dødsstraf etc. er interessant nok. Hvis udsendelsen var reflekterende, objektiv journalistik, kunne der være tale om et værdifuldt indlæg i islam debatten. Men Krasniks tilgang er blot pinlig.

På fordomsfuld vis gør han sig til dommer over, hvad og hvem der er rigtig og forkert i denne verden. Når interviewpersoner besvarer hans spørgsmål, ruller han med øjnene i foragt.

Krasnik er rejst ud i den islamiske verden med den holdning, at han ikke vil forstå. Platte kamera-kommentarer afslører, at han har dømt dem alle på forhånd. Og hvad med lidt perspektiv i stedet for at klynke over morgenkaffen i Riyadh. Det er interessant at diskutere dødsstraf med en saudi araber. Men samme inhumane handling foretages i USA.

Krasnik bør vende det hele lidt på hovedet. Hvis ikke, bør han blive hjemme, hvor kaffen er, som han helst vil have den.

Rekha Das
u-landskonsulent, Kbh K

Fogh og magten

Anders Fogh Rasmussen sidder tungt på magten, men risikerer ridser i sit eftermæles lak (Information den 17. december). Ifølge Helle Ib vil han, fordi han ikke gennemfører nødvendige reformer, få et eftermæle som den statsminister, der ville overleve politisk, for enhver pris. - dvs. ikke bruge sin magt til at indføre reformer som f.eks. øget brugerbetaling og andre vælger-upopulære tiltag.

Men han bruger da i høj grad sin magt. Desværre. Jeg tror, at han vil blive husket som den statsminister, der turde kaste landet ud i en ulovlig angrebskrig. Han vil blive skrevet ind i historien som den, der bukkede for Dansk Folkepartis politik og lod den gennemføre. Han er den, der har delt Danmarks befolkning op i A B C og D-mennesker og som sammen med Dansk Folkeparti har indført en særlig dansk udgave af apartheid.

Han vil blive husket som statsministeren, der uden tøven smadrede 'rundkredspædagogik', 'ekspertvældet', 'smagsdommerne', højskolers livsgrundlag mv.

Det er da en modig statsminister - og en statsminister der ikke er bange for at bruge sin magt.

Gerald Procter
Rønde

Mand eller mus

Kunne man forestille sig, at et par medlemmer af demokratiets og frihedens frontkæmpere fra Venstre ville lægge krop og psyke til USA's nye definition af, hvad der ikke er tortur?

Bare for at vi kan være helt sikre på, at alt er i orden? Eller et uvist antal måneders forsvinding? Hvad med dig, Anders Fogh?

Eller hvad med vores ven Arne Melchior? Han er jo ikke bleg for lidt moderat fysisk pres.

Ib Jensen
Søborg

Mangelende tillid til Fogh?

I grunden er det begyndt at undre mig, at efterhånden stadig flere unge venstreløver - alle hanner - efter tur træder frem i pressen for at forsvare deres statsminister. Har de ikke tiltro til hr. statsministerens egne evner?

Joan Amalie Holck,
Brabrand

Pest eller kolera

Den koleriske Langballes udtalelser om islam som Europas pest skygger over den historiske kendsgerning, at den religion, som han står som repræsentant for, har ødelagt meget åndsliv i Europa i snart 2000 år. Hvad med lidt selvkritik, hr. Langballe?

P. Henriksen,
Odense C

Arabiske skoler

En antropolog, forsker og medarbejder ved Carsten Niebuhrinstituttet på Københavns Universitet udtaler den 20. december til Information, at hun har haft samtaler med elever på en arabisk privatskole, hvor disse fortæller, at det var forbudt at gå i sort tøj på deres tidligere folkeskoler. Jeg går ud fra at de pågældende skoler er meldt til politiet af samme forsker.

Alle skoler modtager og afleverer elever, der trives dårligt på deres skoler. Flytninger der ofte er lykkelige. Skulle vi ikke være glade for, at dette er muligt, i stedet for endnu engang at dæmonisere de andre, hvad enten det er folkeskolen eller de private skoler.

Jens Peter Hansen
lærer, Brønshøj

Fjern vores ferie

Regeringen skyder med skarpt efter SU'en: Vi skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Men det virker som om, bøssen er ladt med mere sort konservatisme end målrettede liberale principper - så kunne ideerne nemlig se helt anderledes ud.

Sætter man mennesket foran systemet, så får man ikke øje på de studerendes frie valg af 'sabbatår' som den første årsag til gamle universitetskandidater.

Nej, så skuer det liberale øje, hvordan et tungt universitetssystem spilder vores tid. Og kan systemer ikke følge med tiden, så kan markedet hjælpe.

Venstre kunne lade sig inspirere af sin egen ide om at lade pengene følge den studerende. Får universiteterne en kontant belønning for at imødekomme vores kursusønsker, så kan det måske blive nemmere at tage flere fag på samme tid.

Men vigtigst, så får universiteterne en grund til at udbyde kurser i vores måneder lange sommerferie. De fleste vil i et smidigt system kunne skære et helt år af uddannelsestiden.

Hvis man vil have yngre kandidater, er der alt mulig grund til at rette kanonen mod universiteterne i stedet for mod gråspurvene.

Laurits Rasmussen
studerende på RUC

Iraks atomplaner

Leopold Galickis (LG) indlæg den 20. december, som angiveligt argumenterer for, at et lands udtrykte ønske om at få atomvåben berettiger bombning af ikke-militære mål, giver anledning til uddybning af mine påstande og korrektioner af LG's gengivelse af dem.

Jeg tvivler ikke stærkt på, at Osirak udgjorde et led i atomprogrammet, for det er en kendsgerning, at det ikke var tilfældet. Jeg skriver ikke, at bombningen "skabte Iraks atomplaner", men - og ikke ironisk - at der er gode argumenter for at tro, at den igangsatte planerne.

Med "atomplan" mener jeg "atomprogram". Der er kun beviser for eksistensen af atomplaner i denne betydning efter angrebet. De udtalelser af irakiske topfolk, LG gengiver, udtrykker generelle ønsker om, at araberne får atomvåben. Den slags udtalelser er næsten lige så gamle som atommagten Israel. Reelle planer er en anden sag.

Jeg er enig i, at "de fysiske kendsgerninger" ikke er nødvendige for at etablere smoking gun-beviser i "den internationale politik" (dvs. for stormagter), samt at udtalelser som dem, LG gengiver, i praksis kan udgøre beviserne, der så bemyndiger pre-emptive strikes. Dette er undertiden grunden til, at udtalelserne "truer den internationale fred og andre landes eksistens".

Uffe Kaels Auring
København NV

Tynd argumentation, Line Barfod

Line Barfod fra Enhedslisten mener den 19. december, at jeg skyder under målet, fordi jeg kritiserer Enhedslistens opbakning til den såkaldte plejehjemsgaranti, som regeringen har opfundet.

Regeringens plejehjemsgaranti griber dybt ind i det kommunale selvstyre og belønner de kommuner, der ikke selv har sørget for at bygge plejeboliger. Regningen betales af statskassen og de kommuner, der allerede har gjort en indsats. Garantien skelner ikke mellem svage og stærke ældre, men slår alle over én kam.

Det forsvarer Line Barfod med den begrundelse, at Enhedslisten ønsker en universalistisk velfærdsmodel, mens de radikale skulle være et "borgerligt almisseparti", fordi vi gerne vil prioritere de svageste samfundsgrupper. Det er en tynd argumentation.

De radikale har i 100 år stået værn om det universalistiske princip. Men vi ønsker ikke at deltage i den igangværende, ublu konkurrence mellem højre og venstre om at dele flest gaver ud til de to tredjedele af danskerne, der i forvejen har mest.

Martin Lideggard
MF, Det Radikale Venstre

Gruppearbejde kan være pensum

"Man kan sagtens lave gruppearbejde i løbet af skoleåret, og eleverne kan sammen forberede sig til eksamen. Når et fælles projekt indgår i pensum, kan den enkelte elev trække et spørgsmål til eksamen, og således kan et emne fra gruppearbejdet blive udgangspunkt for eksaminationen. På den måde får vi sikkerhed for, at den enkelte bliver vurderet ud fra det udbytte, han eller hun har haft af projektet. Hvis nogen derimod har kørt friløb og ikke lavet noget af betydning, vil det blive afsløret ved eksamen."

Så enkelt forklarede jeg det på det åbne samråd i Folketinget ifølge Ritzaus korte referat. Desværre kom denne enkle forklaring ikke med i Informations noget lange referat (den 21. december), der i stedet refererede spørgerens forkerte udlægninger udførligt.

Bertel Haarder
undervisningsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu