Fogh og JP
Sagen om Jyllands-Postens famøse Muhammed-tegninger ruller videre, og med god grund. Der er nemlig ikke her tale om berettiget ytringsfrihed eller satire, endsige humor. Med satire forsøger man typisk at hænge nulevende politiske modstandere ud ved - mere eller mindre godmodigt - at gøre grin med dem, specielt magthavere. Og den slags kan være al ære værd, især hvis det kræver personligt mod.
Her er der imidlertid tale om det stik modsatte, nemlig regulær fej og ondskabsfuld mobning af et herboende mindretal og om bevidst fornærmelse af en stor gruppe anderledes troende, noget der vist bedst lader sig sammenligne med nazisternes hetz mod jøderne i mellemkrigstiden.
Derfor burde statsministeren som pressens minister for længst have grebet ind over for Jyllands-Posten, og derfor er det velkomment, når hans handlemåde eller rettere mangel på mod til at skride ind nu åbent kritiseres fra diplomatisk hold.
Søren Blaabjerg,
Hørning
Klassisk armod
Hvor er det dog igen forstemmende at opleve, hvor stedmoderligt den klassiske musik behandles i Danmarks eneste seriøse avis. Hvorfor?
Teater og ballet forsvares dog af og til af Anne Middelboe Christensen, men musikken? I avisen den 19. december under julegavetips leder man forgæves efter kvalificerede bud på klassiske cd'er.
Camilla Marie Dahlgreen lufter sine fordomme angående kvindelige pianister, oven i købet to gange, anden gang udvidet til "franske kvindelige pianister". Hvad skal vi dog bruge den oplysning til?
Den ene af de cd'er, hun anbefaler, er endvidere tilsyneladende fuld af transskriptioner. Siden hvornår har Schubert skrevet "Lieder for cello og klaver"?
Schuberts navn er forkert stavet i overskriften (Schupert!) Det er bare ikke godt nok, Information.
Hvad blev der af de lovede artikler af Karl Aage Rasmussen?
Christine Marstrand,
Frederiksberg
Farvet hjemmehjælp
For nogle dage siden havde min kone og jeg besøg af en ældre veninde, Aase, som havde haft besøg af en medarbejder fra Københavns Kommune, der tildelte hende en hjemmehjælp. Det var fint - hurtig ekspedition.
Aase læste så om kampagnen mod farvede hjemmehjælpere, greb telefonen, ringede til den person, der leder og fordeler hjemmehjælpen, og bad om at få en farvet hjemmehjælper. Det var man ikke vant til. Hvis mange andre vil gøre det samme, kan den racistiske kampagne komme til at virke stik modsat hensigten, og det vil være et fint resultat.
Mogens M. Rasmussen,
København Ø
Gruppeeksamen
Personligt har jeg ikke oplevet, at der er givet differentierede karakterer til en gruppeeksamen på RUC. Karaktergivningen har baseret sig på et gennemsnit, der trækkes ned af laveste fællesnævner.
De udvandede karakterer skaber en ugennemsigtighed hos kandidaterne på RUC. Meget af karaktergivningens signaleringsværdi forsvinder, hvilket er problematisk, da formålet med karaktererne netop er en reducering af den asymmetriske information mellem arbejdsgiver og ansøger.
Mit mest lærerige semester var baseret på gruppearbejde, men selve eksaminerne var individuelle. Den konstruktion er mere retfærdig, da det ikke er muligt at gemme sig bag de andre gruppemedlemmer. De studerende får derfor klare incitamenter til at sætte sig grundigt ind i faget, hvilket jeg har set beivs for har en markant effekt.
Studerende med gode kompetencer får en reel mulighed for at få afprøvet deres kompetencer, og videndelingen øges gennem gruppearbejdet, da de studerende motiveres til at lære mest muligt af hinanden.
Andreas Nyborg,
specialestuderende i Offentlig Adminstration og Virksomhedsstudier på Roskilde Universitetscenter
Courage
Nu er den gal igen. En gruppe af tidligere tjenestegørende ambassadører har undsagt regeringsgrundlagets udlændinge- og integrationspolitik samt sendt en særlig hilsen til Jyllands-Posten.
Nu er der jo ingen tvivl om, at disse efter mange års tjeneste rundt omkring i det fremmede, må være de mest kompetente til netop at udtale sig? Men nej, Troels Lund Poulsen (V) afviser og påstår, at statsminister Anders Fogh Rasmussen ingen muligheder havde for at gribe ind? Juridisk måske rigtigt, men Fogh Rasmussen kunne, hvis han havde været i besiddelse af empati og courage ved blot at løfte en pegefinger have sendt en signalværdi til Tinget og pressen. Men det 'turde' han ikke af frygt for DF.
Bent Brogaard,
Galten
Samtalens muligheder
Hvor var det dog ærgerligt, at hr. statsministeren ikke fandt sig i stand til at modtage 11 muslimske diplomater og udrede ytringsfrihedens principper og nødvendighed for demokratiet for dem . Stakkels statsminister, der ikke tror sine egne synspunkter.
Joan Amalie Holck,
Brabrand
Velfærdsbombe
Rigdom og dumhed er en sprængfarlig cocktail.
John Ib,
Hjortshøj
