Læsetid: 5 min.

LÆSERBREVE

Hvilken katastrofe? Information skriver den 12. december, at flere arabiske børn bliver sendt på arabiske privatskoler. En etnisk konsulent kalder...
19. december 2005

Under målet, Martin Lidegaard

I sin klumme den , under overskriften "Deprimerende velfærdsdebat", skriver Martin Lidegaard (RV), at Enhedslisten blandt andre, har stemt for et forslag, der belønner kommuner for ikke at bygge plejehjem nok.

Det er skudt under målet. Enhedslisten har en holdning om, at ældre skal have ret til selv at vælge, hvornår de vil på plejehjem, og hvilket plejehjem de ønsker at bo på. Det har vi fremsat et forslag om i Folketinget. Et forslag som de radikale har stemt imod.

Vores holdning er ikke annekteret i angst for vælgerne - dem er vi nemlig slet ikke bange for. Det er en politik, som vi står ved, og som netop viser forskellen på de radikale, som et borgerligt almisseparti og Enhedslisten som front kæmper for en universel velfærdsmodel. Vi vil hellere tage pengene fra alle rige - fremfor at lægge en særskat, i form af brugerbetaling på plejekrævende ældre.

Line Barfod
MF Enhedslisten

Boligskat gavner lavtlønnede

Den nye vismandsrapport foreslog at beskatte de milliardstore kapitalgevinster på boliger. Det blev forudsigeligt skudt ned både af regeringen og Socialdemokraterne. Men beskatning af boliggevinsterne vil betyde nettolettelser for langt de fleste.

Indfører man en beskatning af de meget store boliggevinster, vil man kunne nedsætte bundskatten markant, så den dårligst stillede halvdel af befolkningen får en mærkbar samlet lettelse - flere tusinde kroner årligt. Samtidig vil det dæmpe boligpriserne, så flere kan købe en ejerbolig.

Snakken om såkaldte 'velfærdsreformer' handler kun om at skære i de dårligst stilledes pension og efterløn, mens den rigeste tredjedel af befolkningen tjener hundredvis af milliarder på boligmarkedet. I stedet er der brug for en mere retfærdig beskatning. Højere boligskat og lavere bundskat vil være en fordel for de fleste. Det vil rette op på uligheden. Og vi får et mere velfungerende boligmarked. Nu må flertallet slå automatpiloten fra.

Morten Homann
MF, skatteordfører (SF)

På Guds parti

Martin Krasniks to udsendelser om mødet mellem en ung dansk journalist og verdensopfattelsen i den islamiske verden med titlen "På Guds parti" på DR2, er fantastisk oplysende.

Ikke fordi de giver et nyt billede af islam, men fordi det netop er Martin Krasniks verdenssyn der får lov at tone frem: En klog dansk mand har et helvede med at forstå, at religiøse mennesker i religiøse lande, er religiøse.

Kan Danmarks krig mod islam i islamiske lande begynde sin afslutning her?

Peter Wandel
stud.mag., Kbh. N.

Hvilken katastrofe?

Information skriver den 12. december, at flere arabiske børn bliver sendt på arabiske privatskoler. En etnisk konsulent kalder det en katastrofe. Dagen efter skriver bew en leder fyldt med fordomme og vrøvl.

Manglen på modersmålsundervisning skulle bl.a. være årsagen til, at en arabisk skole på Nørrebro har stor søgning. Denne undervisnig er ikke afskaffet i Københavns Kommune. I øvrigt har begrundelsen for undervisningen jo været, at eleverne skulle blive bedre til dansk. Et dogme Information selv har været bannerfører for.

Jeg kender ingen folkeskoler, der ikke tager hensyn til børn med anden etnisk baggrund. Ferier og helligdagsfrihed bevilges rask væk. Halalslagtet kød serveres for alle. Tørklæder ses overalt. Svinekød presses ikke ned i halsen på muslimske elever.

Information deltager i en greuelpropaganda om forholdene på folkeskolerne. Men hvad er det Information har imod arabiske privatskoler? Går I også ind for at afskaffe det tyske mindretals skoler, den jødiske skole, de franske skoler og de hvide privatskoler, hvor så mange tolerante sætter deres børn. Eller er der andre regler for arabere ?

Jens Peter Hansen
lærer, Brønshøj

Dokumentation, tak !

To sager giver et interessant billede af regeringens saglighed forud for ændringer i gældende love og aftaler: Afskaffelsen af gruppeeksaminer motiveres som en sikring af, at man ikke kan "gemme sig" bag sine medstuderende.

Var dette motivet, må man antage, at viden om at gruppeeksamen mange steder reelt varetages i tråd med dette, kunne mane til eftertanke. Hanne Severinsen (Information den 9. december) responderer, at "det er ikke oplevelsen alle steder". Hvad er det for oplevelser, der refereres til? Hvem har oplevet det, og kan det dokumenteres, at det har et omfang, der retfærdiggør lovændringer?

Aftalen, der fjerner muligheden for at give folk med PTSD-symptomer dispensation til at opnå dansk statsborgerskab, begrundes af Krarup med, at disse "har brug for behandling, ikke statsborgerskab". Det tilføjes, at diagnosen er blevet uddelt for rundhåndet. Kan nyt statsborgerskab faktisk lindre PTSD-symptomer?

Krarup ved tilsyneladende, at det ikke kan være tilfældet. Hvorfra ved han det? Og er diagnosen blevet uddelt for rundhåndet. Kan det dokumenteres at der faktisk er blevet 'snydt' med diagnoser, eller er det en påstand?

Eske Asbjørn Daniel
cand. psych.aut., Kbh Ø

Drab i konkurrenceevnens navn?

3.400 mennesker dør hvert år for tidligt i Danmark pga. partikelforurening fra dieselkøretøjer.

Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) har beregnet, at hvis der blev monteret partikelfiltre på dieselkøretøjerne, ville det forebygge mindst 90 for tidlige dødsfald om året alene i København. Filtrene ville skåne københavnere for titusindevis af bronkitis- og astmaanfald og hundredetusinder af sygedage. Derved ville staten spare flere hundrede millioner om året i sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Udgifterne for vogmændene ved montering af partikelfilter er langt mindre end de udgifter, som samfundet pålægges pga. forureningen, viser tal fra DMU.

Sagen burde være oplagt, men justitsministeren nægter. Det vil hæmme konkurrenceevnen lyder argumentet. Tilsyneladende vil hun ofre menneskeliv på ideologiens alter.

Casper Christiansen og Mikkel Beveridge Lønblad
elever på Krogerup Højskole Humlebæk

Lukket land

Anstændig, ærlighed, respekt - alle ord der må være som varme kartofler i munden på politikerne i Venstre m.fl.

De finder på luskede og pinlige numre, som at en somalier skal gå på danskkursus i Somalia, før han søger til Danmark fra Mogadishu. Og skulle en araber vise sig at tale dansk som en venstremand, så skal regeringens beredvillige embedsmænd nok være kvikke til at finde på et nyt nummer:

Man kunne jo sagtens kræve, at man har spist øpølser mindst én gang om måneden foran en repræsentant for Integrationsministeriet, som dokumentation for at man er integrationsvillig og dermed berettiget til overhovedet at søge til civilisationens højborg.

Eller hvad med: Man skal have stemt på et dansk parti, før man søger til Danmark. Eller; man skal have skiftet navn og afsværget sin religion, før man kan søge til Danmark. Der er masser af muligheder for at stille umulige krav, men ville det ikke være mere værdigt at sige det, som det er: Danmark er lukket land for de fattige skiderikker fra den 3. verden.

Kristian Larsen
Herlev

Støtter LO ikke de lavtlønnedes børn?

LO har foreslået, at de der tager de lange uddannelser på fem-seks år kun skal have SU i de første tre år af deres uddannelse. LO begrunder forslaget ud fra en forestilling om, at de, der tager disse uddannelser, opnår en høj livsløn - så de kan låne meget de sidste to-tre år af uddannelsen.

Men en del af de, der har de lange uddannelser, døjer jo med tilbagebetaling af lån og renter, fordi de kun opnår en lav beskæftigelsesgrad. Studerende, der ikke får økonomisk støtte hjemmefra, vil blive ramt hårdt af dette forslag, da de vil blive tvunget til at tage store lån - og så vil døje længe med tilbagebetaling af lån og renter. Forslaget synes ikke særlig gennemtænkt, da det især rammer studerende, der er børn af lavtlønnede.

Bo Vesterlund
Kolding

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu