Læsetid: 2 min.

LÆSERBREVE

Debat
16. december 2005

Tripple Klam

"Denne sag er ingen Tripple A-sag, men den er vævet af det samme stof", skriver Palle Weis i Informations leder den 13. december under overskriften "DR klam". Anledningen er kritik af DR's historie i Magasinet Søndag, der startede den seneste runde i Ventegodt-sagaen.

Sammenvævningen af de to historier er forvrøvlet. Tripple A-sagen handlede om en historie, der viste sig slet ikke at eksistere. Mht. Ventegodt er der en reel historie: Den undersøges pt af Sundhedsstyrelsen og politiet. DR har begået flere fejl. Herunder den meningsforstyrrende udeladelse af ordet "om" i tekstningen, som Information omtaler.

Jeg skal ikke på nuværende tidspunkt drage de endelige konklusioner. Søren Ventegodt har stadig mulighed for at klage - og DR har da også omhyggeligt vejledt ham herom. Herunder også om hans mulighed for i givet fald at klage videre til Pressenævnet eller til mig som Lytternes og seernes redaktør.

Men en ting tør jeg godt slå fast nu: Det omstridte indslag handler om en sag, der har substans og væsentlighed. Den eksisterer. Det gjorde Tripple A ikke. Sådan rent vævningsmæssigt turde det være noget af en forskel.

Jacob Mollerup
Lytternes og seernes redaktør i DR

Om religiøs satire

I Jyllands-Posten har man antydningsvist gjort grin med nogle muslimske religiøse forestillinger. Enkelte samfundsdebattører med en (uklar) politisk dagsorden har kritiseret Jyllands-Postens fremgangsmåde.

Op gennem det 20. århundrede har utallige danske kunstnere (og dem, der gerne ville være det) gjort grin med danske, religiøse mindretal. I revyer, sange, bøger, film osv. Det er gået ud over Indre Mission, Oxfordbevægelsen, Jehovas Vidner, baptister og mange andre.

Disse religiøse mindretal har altid været marginaliserede og derfor sårbare. Men de har måttet leve med latterliggørelsen. Hvorfor man så i dag, som visse forargede samfundsdebattører, skulle tage afstand fra Jyllands-Postens Muhammed-tegninger virker uforståeligt.

Princippet om ytringsfrihed inden for gældende lovgivnings rammer gælder ubetinget. Også for Jyllands-Posten. Især ikke da 300.000 danske muslimer næppe udgør noget svagt og sårbart mindretal.

Principper har kun værdi, hvis de håndhæves ubetinget. Det er farligt at gradbøje dem. Det gælder også ytringsfriheden. Det er slemt nok, at andre frihedsrettigheder allerede i medfør af eksempelvis terrorlovgivningen er under angreb.

At Jyllands-Postens Muhammed-satire så næppe vil gå over i historien som stor kunst er uden betydning. Friheden til at ytre sig indebærer også retten til at ytre sig på plat maner. Eksemplerne er legio.

Claus Wittenburg
Dyssegård

Udsatte grupper

Villy Søvndal er den 15. december ude efter socialudvalgsformanden, som han synes tager sig mere af socialministeren, end af de egentlige udsatte grupper som DF hævder at ville beskytte. Men det gør DF, kære Villy; som minister er man jo særdeles udsat for statsministerens ubehagelige vrede, hvis man ikke ret ind efter Hans vilje.

Joan Amalie Holck,
Brabrand

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her