Læsetid: 11 min.

12 tegninger til ’debat’

Debat
31. januar 2006

Var tegningerne en succes?

Tak, jeg vil meget gerne vide, hvorfor Jyllands-Posten bragte de tolv tegninger af Mohammed, hvis det ikke var meningen at genere nogen på deres religion med den såkaldte satire?
Og hvis det var meningen at afprøve vores ytringsfrihed, vil jeg godt vide, om det bragte succes ?

Birk Keller
Nørrebro

Boykot JP

Sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger ruller videre, og harmen over de muslimske reaktioner er stor, men ret beset er forbrugerboykot vel egentlig en ret civiliseret måde at reagere på, hvis man føler sig krænket. Det er lige så meget en ret, man har, som den ytringsfrihed man fra modpartens side påberåber sig.
Ærlig talt, ville det så i grunden ikke være en ganske god idé i hvert fald i en periode også massivt at boykotte Jyllands-Posten, undlade at købe avisen, opsige abonnementer, undlade at indrykke annoncere i avisen osv.? Så ville det måske gå op for avisen, i hvilken grad den her har gjort i nælderne på hele det danske samfunds vegne.
Derved ville man blandt andet kunne sende et klart signal til omverdenen om, at det altså ikke er hele den danske befolkningen, der bakker op omkring den pågældende avis’ grove taktløshed, og statsministerens klodsede håndtering af sagen, hvormed harmen fra den muslimske omverden over de famøse tegninger måske kunne få en mere passende adresse.

Søren Blaabjerg
Hørning

Ud skal de

Det er kun få måneder siden, jeg ville have nægtet, at jeg ville kunne finde på at ytre mig, som jeg gør nu:
De skal ud, skal de, hører jeg pludselig mig selv sige, uden at jeg når at kvæle min egen stemme, og jeg kan mærke, at jeg også er holdt op med at skamme mig over det. Jeg kan mærke, at mine holdninger ændrer sig fra tolerance til afsky og opdager, at afskyen ikke retter sig mod de danske racister. Jeg er blevet holdningsbearbejdet af en flok imamer med sammenlagt lige så meget sund sans som et stykke brugt masonit, og skal nu slås med min egen skyggeside.
De skal ud, brøler jeg mere og mere uhæmmet, som en anden Arla-ko med forsinket fetaudløsning. De skal ud, de sataner, der ødelægger vort gode navn og rygte – og mine pæne holdninger.

Hans Bredahl
Roskilde

Sådan opstår krige

Det er på tide, at Jyllands-Posten forstår, at ytringsfrihed ikke er det samme som nedgørende, ydmygende journalistik. Det gavner ikke demokratisering og indførsel af ytringsfrihed i de arabiske lande at misbruge, at nedgøre og at ydmyge den religion, den tro, folk bekender sig til. Måske ville vi også blive ophidsede, hvis vi så Jesus med bomber i håret og Madonna som luder – eller er danskerne blevet for hårdhudede?
JP fortsætter Dansk Folkepartis linie i udlændingedebatten. Chefredaktøren er blevet interviewet til den arabiske nyhedstjeneste og har sagt, at JP handler i overensstemmelse med dansk lovgivning. Forstår man ikke godt, at muslimer verden over bliver skeptiske m.h.t. dansk moral?
Vi bør nu se på os selv og overveje, hvad vi bør ændre, hvad er menneskelig forståelse, ja hvad indebærer (god kristen) kærlighed og forståelse? Forhåbentlig er mange danskere kede af, at JP har overtrådt grænserne for god moral. Ellers er vi ilde stedte – for sådan opstår krige og terror.

Hanne Norup Carlsen
Kokkedal

Undskyld er et vanskeligt ord

Nu har vi endelig fået en sag at kæmpe for? Også os politiske eksperter omkring i stuerne.
De skal ikke komme her, de muslimer med deres angreb på vores ytringsfrihed. Vi skal k... æ... m... nok selv bestemme og glem ikke, at vi som vikinger har påtaget os at demokratisere Irak sammen med Bush.
Husk også at vi som kristne er alle andre religioner overlegne. 79 procent støtter Fogh Rasmussen i ikke at blinke på øjet (hold det stive ansigt fast). Og Jyllands-Posten – de et ophøjet til ytringsfrihedens ridder, som i bedste Don Quijote-stil kaster sig op mod de arabiske vejrmøller.
Bare det hele ikke ender som med »Ridderen af den bedrøvelige skikkelse« i Cervantes’ roman, når stivsind og arrogance har fået hæderspladsen på Borgen og JP’s redaktion? Husk der er mange andre religioner, vi har tilbage at tilsværte. Og så er det jo en helt anden sag, når USA forlanger, at vi skal implementere deres krig mod terror i vores love.

Bent Brogaard
Galten

Får vi snart en statsminister?

Min ytringsfrihed krænkes groft af Foghs larmende tavshed.

Vagn Søndergård
København K.

Dyrekøbt ytringsfrihed

Den kraftige mellemøstlige reaktion på sagen om JP’s Muhammed-tegninger er på sin vis meget sund.
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at JP er i sin gode ret til at bringe den slags tegninger. Ligesom fem-årige drenge har ret til at stille sig op på en høj og råbe »prut med røven«. Ytringer der ikke specielt gør os klogere eller bringer os videre, men som er med til at vise os, hvor grænserne for vores frisind går.
Indtil nu har sagen adskilt sig ved, at det har været ganske omkostningsfrit at provokere. For det har handlet om en majoritetsgruppes (den hvide kristne middelklasse) ret til at håne en minoritetsgruppe. Det interessante er, at nu begynder provokationen at få konsekvenser. Endda den konsekvens som anses som alvorligst af den kristne hvide middelklasse; økonomiske konsekvenser.
For regeringen er sagen ubehagelig. Det havde den ikke behøvet at være, for regeringen kunne have nøjes med at understrege, at den ikke kan blande sig i, hvad danske dagblade bringer, men at det ikke er regeringens politik at forskelsbehandle på grund af religiøs overbevisning.
Det prekære ved det er, at det netop er regeringens eller i al fald regeringsflertallets politik.

Peder Hvelplund
Hjørring

Undskyld

Efter et par dage hvor ordet ’undskyld’ har indgået i næsten samtlige avisoverskrifter, kunne der måske være grund til at påpege, at ’undskyld’ er noget, man siger uforbeholdent til andre, når man er kommet til at såre dem, det kan være fysisk, såvel som følelsesmæssigt.
Man siger det også, når ’det var noget, man kom til, men det ikke var med vilje’. Undskyldninger er ikke noget, man laver for sin egen skyld. Det er for den krænkede parts skyld. (Anders Foghs diverse undskyldninger på vegne af de danske magthavere under krigen er formodentlig mest for hans egen skyld) Det vigtige er undskyldningen eller beklagelsen, hvis man da mener det.
Undskyldningen eller beklagelsen må altså fremhæves med en vis offensivitet. Det er ikke nok, at man siger, at man ’da er ked af det, hvis (?) man er kommet til at såre nogen, men man undskylder ingenting’. I det tilfælde er man åbenlyst ikke parat til at undskylde over for andre og til for alvor at beklage og dermed vise respekt.
Det er måske, havd JP ikke er parat til. Det ville i så tilfælde ikke være første gang, men i den aktuelle sag er det – som sagen har udviklet sig – desværre kun dem der kan gøre det.
Det er ikke sjovt at være afhængige af JP’s fornemmelse for respekt.

Morten Daugaard
Åbyhøj

Så fik vi lært det

»Jeg opdagede, at jeg ikke tør pisse på Koranen for åben skærm,« siger Frank Hvam. Nu skal de lære det, besluttede Jyllands-Posten.
Det er godt ,at de forhånede kan sætte magt bag, ellers havde vi ikke lært noget.

Claus Münchow
Sønderborg

Stå sammen – bliv ikke splittet

Jeg er dybt skuffet over visse folketingsmedlemmer, der som dommerne, læger, præster, skuespillere og forfattere gennem annoncer har gjort sig ’berømte,’ og som er røget på muslimernes limpind ved højt og flot at blæse på Danmarks ve og vel, og som i deres iver og stræben efter at vælte regeringen, har ladet sig manipulere af imamers snedige planer om at splitte Danmark op, på grund af JP’s 12 tegninger af Muhammed.
I stedet for at stå sammen mod muslimernes landsskadelige virksomhed og problemer, fremstår folketingsmedlemmerne som en flok slatne nikkedukker med rygrad som regnorme og intet hold og ærlighed i de mange smukke ord og tanker, de i den sidste tid er fremkom met med og om, hvor elendigt Rigsdagen taklede problemerne i 1938 – 45.
Mange folketingsmedlemmer kan ikke se forskel på et frit demokratisk Danmark og et muslimsk religiøst forsøg på at opnå en form for ’selvstændighed’ og magt i vort land.
Islam er ligesom alle de 15 andre ikke kristne religioner en ganske almindelig ordinær religion i Danmark. Men mange muslimer afviger desværre fra andre troende ved ikke at ville indordne sig under danske love, orden og forpligtelser, men forsøger på at lever videre med deres medbragte og dybe kriminelle kulturer. Sover Holger Danske nu igen?

Hans H. Karlsen
Rødovre

Om undskyldninger

Orwell gav ikke Sovjetunionen en undskyldning for Kammerat Napoleon og 1984. Charlie Chaplin gav ikke Nazityskland en undskyldning for Diktatoren. Monty Python gav så vidt vides aldrig dogmatiske kristne og jøder eller paven en undskyldning for Life of Brian. På samme måde giver JP forhåbentlig ikke Saudi Arabien m.fl. en undskyldning for Muhammad-tegningerne.
Tænk over det: Hvis vi først begynder at lade visse emner være ’uden for debat’, hvor ender vi så? Kan vi så heller ikke debattere f.eks. Jehovas Vidners forstokkede modstand mod blodtransfusioner eller andre religiøst baserede dogmer og handlinger?
Jeg tror, at de fleste, der har set scenen i Life of Brian, hvor en person stenes, blot fordi han siger »Jehova«, har grint alle religiøse dogmer og tåbeligheder langt væk. Skal fremtiden være fri for den slags herlige, befriende øjeblikke? Tilsyneladende ja ifølge nogle.
Det er i sandhed en mørk vej, visse mennesker her i landet vil lede os ned ad. I århundreder har vi kæmpet for retten til at kunne ytre os frit, også på sarkastisk vis og om religiøse emner. Hvis denne frihed lige pludselig skal til diskussion, er det et enormt tilbageskridt for Danmark – og noget der virkelig kunne svække vores anseelse i udlandet.

Mikkel Madsen
Næstved

Provokations-frihed?

Vi har ytringsfrihed her i landet, men har vi også provokationsfrihed? Kan man gå hen og sige »Dumme svin« til en person, man møder på gaden?
Jyllands-Posten kunne lige så godt have skrevet »Muslimer, I dumme svin«. Virkningen er den samme. Kan man ikke hænge JP op på racisme-paragraffen?

Carl Bloch
Tåstrup

Situationsfornemmelse

Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien Hans Klingenberg optræder på tv i Mellemøsten og taler de lokale magthavere efter munden.
Han beklager i al alvor, at JP har anvendt sin ytringsfrihed. Et udtryk for dårlig situationsfornemmelse, der formentlig beror på, at ambassadøren i en for lang årrække har befundet sig i en pseudoverden befolket af åleglatte ja-sigere, der for lang tid siden har glemt, hvad det vil sige at udvise civilcourage.
På nøjagtig samme måde som den daværende danske ambassadør i Østberlin Erik Krog-Meyer i strid mod al diplomatisk sædvane udleverede 13 voksne østtyske flygtninge og fem børn til Stasi efter deres indtrængen på den danske østberlinambassade i september 1988. Også Krog-Meyer misforstod sin opgave og troede, at man kunne tilsidesætte almindelige frihedsrettigheder, bare fordi daværende statsminister Poul Schlüter stod for at rejse på officielt besøg i Arbejderstaten. Det pudsige er, at den daværende danske koldkriger Uffe Ellemann-Jensen var tavs som en østers. Det var de nuværende 22 protesterende eks-ambassadører også. Og det er de i dag.

Claus Wittenburg
Dyssegård

Både himmel og jord

Det er med stor undren, jeg ser hele kontroversen om JP’s karikatur af profeten Muhammad. De muslimske landes forargelse vil ingen ende tage. De er yderst forbistret over, at nogen, der ikke er bundet af islams dogmer, vover på at markere dette.
Jyllands-Postens barnlige provokation har fået store dele af den muslimske verden til at sætte himmel og jord i bevægelse, alt lige fra boykot til FN resolutioner er under forberedelse. Og bevar mig vel, det er de i deres gode ret til.
Men alligevel kommer jeg til at tænke på, hvad de kunne udrette, hvis de pågældende lande satte lige så meget i værk for at bekæmpe fattigdom og ikke mindst terror. Men disse ting er åbenbart ikke noget, de tager særlig notits af. Det kan i hvert fald ikke måle sig med, at der er nogle ikke-muslimer i et lille land i Skandinavien, der ikke vil indrette sig efter Koranens bud. Jeg finder prioriterigen underlig, for at sige det mildt.

Mads Munch Hansen
Slagelse

Islamisk hykleri

Hvor var den islamiske verdens vrede, da talebanerne i Afghanistan sprængte de historiske 50 m høje buddhastatuer i luften? Men nu hvor det drejer sig om et par karrikaturtegninger af Muhammed i en avis, spændes den hellige forargelse foran en kampagne mod dansk eksport og vist også danskere i den arabiske verden.
Det overlever vi nok, men samtidig står det lysende klart: Islam er ikke kun en ydmyg religion for de sagtmodige, men også en selvhøjtidelig og reaktionær politisk organisering uden den ringeste proportionsfornemmelse.

Uffe Rasmussen
Risskov

Arla er stor – men JP er vores profet

Regeringen har ingen ære, når den dukker sig og lader EU og diplomater presse på, for at vi kan sælge Arlaprodukter til modvillige forbrugere i Mellemøsten.
Regeringen tænker mere i politiske spil end at gøre det rigtige, mere i signalværdi end hvad de selv mener, og mere i kammerateri og vælgertal end i at gøre det, som de virkelig føler er moralsk rigtigt.
Anders Fogh Rasmussen har ikke en ytringsfrihed, hvis han ikke bruger den. Så brug den dog til at fortælle Dansk Industri og Hans Skov Christensen, hvad ytringsfrihed betyder i Danmark. Fuck din mor – kunne man passende sige med et nudansk udtryk

Gert Wiik
Nykøbing Falster

Muhammed og JP

Det må være et interessant skuespil, der i disse dage udspilles i JP’s redaktionslokaler. I kølvandet på avisens offentliggørelse af de famøse tegninger af Muhammed har JP’s redaktion først forsøgt at forklare bagrunden for offentliggørelsen overfor dansk erhvervsliv og nu senest overfor Saudi-Arabien i en skriftlig henvendelse – et ganske pinligt tilbagetog fra tidligere udmeldinger.
Man må spørge sig selv, hvorfor JP’s redaktion ikke i stedetfor befinder sig i en tilnærmelsesvis eurorisk tilstand? Hele historien må vel nærmest kunne karakteriseres som et af de få eksempler, hvor JP’s journalistik er blevet taget alvorligt!

Anders Johansen
Humlebæk

Psykologiske kendsgerninger

»En fjer bliver til fem høns, når den ene mufti fortæller den anden mufti om det, man opfatter som en provokation fra Jyllands-Posten«. Per Stig Møller i Jyllands-Posten.
En fjer bliver til fem høns, når den ene efterretningstjeneste fortæller den anden efterretningstjeneste om det, man opfatter som masseødelæggelsesvåben i Irak.

Ib Jensen
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her