Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Hensigten helliger midlet Den amerikanske Big-Brother-regering med kyllingehjerne-seksløber-præsidenten i spidsen går nu i fuld offentlighed ind f...
30. januar 2006

Kanonstøvet

Lilian Munk Rösings kanon-kommentar den 26. januar indeholder en genial formulering: "Fragmenter af fortiden kan vise sig at være ruiner af fremtiden". Det kunne Benjamin eller Nietzsche ikke have sagt bedre.

Men skulle det egentlig ikke være omvendt, at ruiner af fortiden kan være fragmenter af fremtiden?

Det stykvise kan jo måske blive helt, mens ruiner virker så beklageligt afbidte og udfasede; eller, host, er det mig der er sløvet af kanon-støvet...

Carl Bergstrøm-Nielsen
Humlebæk

7.000 flere ledige indvandrere

Ledigheden blandt indvandrere er steget med knap 7.000 under VK-regeringen. Samtidig har VKO indført starthjælpen, som har bragt arbejdsløse flygtninge og indvandreres indtægt ned på sultegrænsen, med et månedligt rådighedsbeløb på 1.859 kroner.

Jeg vil meget gerne glæde mig over nyheden om, at der er kommet flere indvandrere i arbejde. Men det er svært, når jeg ved, at der samtidig er blevet flere ledige - og dermed flere under Europas laveste levevilkår for flygtninge.

Da VKO overtog magten i slutningen af 2001 var der 12.645 ledige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Dette tal var resultatet af et vedholdende fald i antallet af arbejdsløse indvandrere op gennem 1990'erne. I tredje kvartal 2005 var samme tal imidlertid steget til 19.251.

Når det går godt med økonomien, så går det godt med integrationen. Derfor er det heller ikke nyt, at beskæftigelsen blandt indvandrere stiger. Tværtimod er antallet af beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med mere end 40.000 fra 1997 til 2004, og langt størstedelen af denne stigning skete under SR-regeringen. At både ledigheden og beskæftigelsen kan stige samtidig skyldes, at den samlede arbejdsstyrke er steget.

Det nye under VK er ikke stigningen i beskæftigelsen, men stigningen i ledigheden og indførelsen af starthjælpen, som medfører, at de svageste flygtninge stigmatiseres i stadig større grad.

Derfor skulle regeringen bekymre sig mere om, hvordan man sikrer et stærkt og åbent arbejdsmarked i fremtiden og mindre om, hvordan man kan straffe de allersvageste.

Morten Østergaard
integrationsordfører, Det Radikale Venstre

Så lad os dog få de racelove

Hvis der var blot en minimal chance for, at der i denne eller en af de nærmeste nabogalakser fandtes blot ét eneste væsen, der for alvor troede på at 24-års regelen, og hvad det ellers hedder, ikke havde til formål at chikanere bestemte racer, kunne disse krumspring begrundes.

Det kan umuligt være tilfældet, og som det er nu, har det en række utilsigtede bivirkninger - f.ex. at "pæne" mennesker må bosætte sig i Sverige.

Der er ikke noget som helst odiøst i at lade en borgers rettigheder afhænge af race; havde der været det, havde man jo nok ikke haft det i Israel - Danmarks og USA's nærmeste allierede. Lad os dog få de racelove i stedet for alle de krumspring, der narrer absolut ingen.

G. Petersen
Hornslet.

Økonomisk frihed og ytringsfrihed

Fredag den 27.januar, lidt over syv, så man Pia Christmas Møller tone frem på skærmen i TV 2's morgenprogram i selskab med en direktør fra Arla. Årsag:

Jyllands Postens famøse Muhammedtegninger har nu fået den konsekvens at Arlas produkter bliver boykottet i en lang række butikker i Saudi-Arabien.

Det er ret så alvorligt for mejerigiganten, som har en omsætning på tre milliarder i selv samme område og tydeligvis også alvorligt for regeringen.

Dog alt med måde, for da Møller blev spurgt, om ikke statsministeren burde have holdt et møde med de muslimske ambassadører, svarede hun krystalklart, at statsministeren hverken kunne eller ville deltage i arrangementer, der havde det formål at stille spørgsmål ved presse- og ytringsfrihed.

Man må undres over logikken i dette argument. Statsministeren må da netop have en interesse i at forklare de danske frihedsrettigheder for andre landes repræsentanter, når disse ikke har forstået dem, altså at hans magt ikke rækker til at censurere nationens dagspresse, på grund af de frihedsrettigheder, som vi nu engang har her i landet. Men nej.

Tilbage bliver en person, som stædigt fastholder en ret til at sige hvad som helst. Det kan man også med god ret kalde for fundamentalisme, som matcher Jyllands Postens lancering af de 12 Muhammedtegninger ganske illustrativt:

Her er ingen opfordring til konstruktiv dialog, som ellers er noget af det smukkeste ved ytringsfriheden. Kun en betonagtig påpegning af at i Danmark må vi sige, stort set hvad vi vil.

Det vil være skønt, hvis flere i regeringen vil overveje, om det at have ytringsfrihed ikke også bør indebære, at man af og til undlader at sige nogle ting - af respekt for andre. At regeringen først kommer på bane i det øjeblik, der er økonomiske interesser på spil, er ganske symptomatisk, ligesom det mildt sagt heller ikke er nogen større overraskelse, at det er udenrigsministeren, der skal rage kastanjerne ud af ilden, mens statsministeren gemmer sig i sit elfenbenstårn.

Nedslående er det til gengæld at konstatere, at hensynet til andre menneskers følelser rangerer lavere end resultatet på bundlinjen i landbrugsindustrien.

Steen Skou Petersen
Odense C

Dialog

Handelsboykot, som dialog? Helt rigtigt set. Det er sådan, man kan komme i dialog med os.

Jørgen Aanæs,
Roskilde

Hensigten helliger midlet

Den amerikanske Big-Brother-regering med kyllingehjerne-seksløber-præsidenten i spidsen går nu i fuld offentlighed ind for aflytning og udspionering af alt og alle inden og uden for landets grænser, uden lov og dom og uden for domstolenes kontrol.

I forvejen praktiserer man som bekendt internering og tortur i vid udstrækning under lignende vilkår, alt sammen i terrorbekæmpelsens hellige navn. Gad vidst om man i grunden gør sig klart, at man hermed helt gør sig til åndsfælle med f.eks. en Osama Bin Laden under devisen:

Med lovløshed og terror skal lovløshed og terror fordrives.

Søren Blaabjerg
Hørning

Danmarks fremtid

Tænk hvis socialdemokraterne satte sig som mål, at "Made in Denmark" var ensbetydende med, at produkterne helt igennem var økologiske.

At den forbrugte energi var alternativ, at nedslidte produkter kunne genbruges, at emballagen var minimal. At Danmark kort sagt på alle områder fungerede på et bæredygtigt grundlag.

Sagkyndige opstiller delmål for overgang til alternativ energi, til økologiske fødevarer og for alle andre produktioners bæredygtighed. Når terminen er forbi og målet nået, opstilles nye mål. En sådan vision ville appellere til brede kredse derunder ungdommen. Den ville skabe arbejdspladser.

Projektet ville forhindre gift i drikkevandet, kemikalier i en række produkter, medicinrester i flæskestegen, skader på lungerne fra bilernes udstødning. Antallet af allergikere ville svinde ind. Vi kunne rette ryggen ved at bo i et foregangsland, ikke mindst hvad dyrevelfærd angår. Vore eksportvarer ville blive efterspurgte, turister strømme til og ånde dybt ind.

En utopi? Hvad havde man mon sagt til socialdemokrater i 1930, hvis de dengang havde fablet om nutidens velfærdssamfund? Og alligevel 'sejrede de jo altså ad helvede til.' Ovenstående projekt har en lignende tidshorisont.

Hans Thomassen
Korsør

Jo, det nytter at diskutere EU

Det nytter ikke. Det bliver bare misbrugt. Det har vi prøvet før. Kender du typen? Hvis du har været forskånet for ham i lang tid, kan du genopfriske stilen ved at læse bew's lederartikel i Information den 24. januar.

Her får vi alle argumenterne for, hvorfor ethvert forsøg på at sætte gang i en EU-debat i Danmark er en forudsigelig fiasko. Det gælder også det landsdækkende samarbejdsprojekt Borgernes Dagsorden mellem JuniBevægelsen, Nyt Europa, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Folkebevægelsen mod EU, Fagbevægelsen mod Unionen, Demokrati i Europa, Folkehøjskolernes Forening og Udfordring Europa.

Og bew har ét godt råd til de aktive forenings-, bevægelses- og skolemennesker, som lige nu er i godt i gang med at forberede tænkebokse, arbejdspladsbesøg, læserbreve, dialogmøder, speed-debatter og meget andet om EU's og Europas fremtid: Lad dog være.

Vi starter et andet sted. Hver for sig har vi også gjort mange erfaringer med, hvor svært det er at skabe debat om EU uden for folkeafstemningstider. Vi vil ikke gentage de gamle forsøg, men vi vil heller ikke give op. Derfor tager vi nu - sammen - del i et projekt med nye midler og metoder:

Vi skaber en politikerfri debat. Her skal borgerne ikke lytte til konkurrerende politikere, men politikerne skal lytte til borgerne. Alle vores tiltag på nettet, i publikationer, på gader og ved møder er fokuseret på at give borgerne mulighed for at formulere, diskutere og aflevere deres synspunkter.

Selv om flere af organisationerne i Borgernes Dagsorden er skabt på grundlag af et pro- eller anti-EU synspunkt, har vi bevidst frigjort dette initiativ fra Ja/Nej-problematikken.

For første gang gennemføres et sammenhængende og landsdækkende forløb, som afsluttes med en samlet præsentation af de holdninger og tendenser, der viser sig undervejs .

Selv om nogle af vores organisationer i de fleste sammenhænge er hinandens opponenter, har vi besluttet for første gang at gennemføre en debatkampagne sammen.

Det taknemmelige ved bew's position er, at den statistiske chance for at få ret er rimelig stor og dermed også udsigten til om et halvt år at kunne udbryde: Hvad sagde jeg?

Vi starter ikke med en forkromet garanti for succes. Vi ved ikke, hvor mange der vil deltage i debatterne. Og vi kan slet ikke love noget om, hvor godt politikerne vil lytte - selv om de har bevilliget pengene til Borgernes Dagsorden.

Men demokrati bygger på, at beslutninger træffes efter folkelig debat og dialog. Det er den bedste måde, hvorpå det sikres, at emner bliver belyst fra flest mulige vinkler. Det skaber en større viden om samfundets valgmuligheder.

Samtidigt kan debatter være med til at fremme nye idéer og dermed fremskridt for vort samfund.

Vi ser nogle rigtig gode muligheder for at nå længere ud med Europa-debatten, forøge bevidstheden om grænseoverskridende problemer, forskellige internationale sammenhænge og rammer til at finde løsninger, EU's påvirkning af vores hverdag og for at kunne påvirke beslutningstagerne.

Alternativet er at lade politikerne fortsætte fuldkommen isoleret fra borgernes holdninger og den folkelige debat. Og det går slet ikke.

Lave K. Broch,
Folkebevægelsen mod EU,
Søren Winther Lundby, Nyt Europa og
Christel Schaldemose,
Dansk Folkeoplysnings Samråd

Apropos folkeskolen

Folkeskolen skal skabe hele mennsker, ikke halve eller trekvarte, derfor er brøkregningen afskaffet i den danske folkeskole.

Hans Kaas Benner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu