Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

18. januar 2006

Dum

Når børn bruger ordet 'dum' om andre, især voksne, er det ofte i en bred betydning, der dækker over voksne, som hverken ønsker eller prøver at forstå, hvad barnet udtrykker.

Når Anders Fogh i Folketinget bliver konfronteret med sagligt underbyggede kendsgerninger omkring minoriteter i Danmark, der under VK-regeringen har fået ringere levevilkår, benægter han fakta. Er det egentlig ikke det, børn mener med udtrykket 'dum'?

Stig Petersenlærer,
Kokkedal

Frihandelssværmer?

Frihandel er godt, hvis man sikrer sig international regulering, herunder minimumssatser for selskabsbeskatning. Det er SF'eren Margrete Aukens mål. (Information den 5. januar)

Vil Margrete Auken, indtil dette mål er nået, medvirke til, at den fattige verden - herunder f.eks. Tonga (jv.f Information den 4. januar) - får ret til at beskytte det lokale produktionsapparat af hensyn til områdets fødevaresikkerhed og udvikling af dets konkurrencekraft? Eller er en sådan opdragelsestold også et resultat af "sværmeriet for protektionisme" ifølge Margrete Auken? Svaret på dette spørgsmål kan netop bidrage til at afklare, om Margrete Auken er frihandelssværmer!

Søren Kolstrup
Maribo

Fru Aukens egen lille verden

Fru Margrete Auken bruger megen tid og kræfter på - både her i Information og andre medier - at kaste sig over mig personligt og Venstres politik - senest med et noget fejlagtigt, selvmodsigende, rodet og personligt frontalangreb på min og Venstres holdning til landbrugsstøtte og frihandel.

Sandheden er jo, at fru Aukens frustrationer bunder i den kendsgerning, at hun ikke kan komme igennem med sine synspunkter i sin egen gruppe i Europa-Parlamentet. Det har vi oplevet så tit. Fru Auken siger et - den grønne gruppe gør noget andet eller slet ingen ting. Hvorfor har fru Auken ikke valgt at blive medlem af landbrugsudvalget?

Margrete Auken har nu tilsyneladende opgivet kampen i Europa-Parlamentet, opgivet at arbejde med europæisk politik for i stedet at profilere sig med spredt fægtning i de danske medier. Måske derfor har fru Auken set sig nødsaget til at kaste sig over, hvad jeg f.eks. får i landbrugsstøtte.

Lad mig endnu engang slå fast, at også jeg ønsker landbrugsstøtten afskaffet - uagtet at jeg selv modtager landbrugsstøtte. Der er reformer på vej, og mere vil komme til. Landbrugsstøtten er på vej ud og det uden nogen aktiv indsats fra bl.a. fru Auken og hendes allierede i Europa-Parlamentet.

Gad vide om fru Auken fremover også vil arbejde "seriøst" for, at danske præster skal betale markedsprisen for deres boliger?

Niels Buskmedl.,
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, (V)

EU og folkedrabene

Det har i debatten om Tyrkiets folkedrab på armenierne i tiden omkring Første Verdenskrig ofte været krævet, at Tyrkiet skal vedkende sig og undskylde dette folkedrab som en betingelse for medlemskab af EU.

For min skyld gerne, men jeg må alligevel spørge: Har Østrig på behørig vis vedstået sig sit medansvar for Holocaust? Har Frankrig været nok nede på knæ efter deres folkedrab i Nordafrika i 1950'erne? Har Storbritannien undskyldt sine eskapader i kolonierne?

Eller hvad med selve Første Verdenskrig; det var en meningsløs røverkrig, hvor stormagterne sendte millioner af soldater ud for at slå hinanden ihjel. Ingen almindelige borgere i Europa havde interesse i den krig. Så skulle regeringerne i Tyskland, Østrig, Storbritannien og Frankrig ikke undskylde dette overgreb overfor deres egne befolkninger?

Jeg er enig i næsten alle krav, man kan finde på at stille til Tyrkiet. Men hvorfor stiller EU's medlemslande aldrig krav om historiske tilståelser til sig selv? En stribe af fortrydelser og undskyldninger kunne være passende. Det kunne bidrage til, at international politik fremover kunne bygge på international lov.

Men nej. I stedet bruges kravet om at anerkende egne historiske forbrydelser som en elastik til at holde Tyrkiet ude i kulden. Det er hykleri. Men ok, hykleri har altid været en væsentlig del af udenrigspolitik.

Ole Riisgaard
SF's forretningsudvalg

Regional selvbestemmelse

I den københavnske borgerrepræsentation (BR) er der bred enighed om de store miljø- og trafikmæssige fordele ved indførelse af bompenge i København. Forslaget bygger på særdeles gode erfaringer fra London og en tilsvarende ordning, der netop nu bliver afprøvet i Stockholm.

Regeringen afviser dog forslaget konsekvent uden at gå i dialog med BR. At afvise forslaget så bombastisk er et meget konkret og stærkt symbol på regeringens centralistiske politik. En politik der slet ikke giver plads til regional selvbestemmelse i en lang række regionale, men dog ganske afgørende sager.

Samme situation som den presserende kunne opleves i forbindelse med sagen om Ålholm Skole i Valby. Skolen besluttede at tilpasse kristendomsundervisningen, så den imødekom de mange muslimske elever, hvilket skete med Københavns Kommunes accept. Undervisningsministeren valgte siden at påbyde Københavns Kommune at få ordningen fjernet.

Disse to sager omhandler i høj grad Københavns problemer. Regeringen vælger desværre at handle formynderisk og kynisk over for disse progressive tiltag. Sagen om Ålholm Skole fik sat en vigtig debat i gang om fordelingen af magt.

Det er vigtigt, at BR fastholder retten til regional selvbestemmelse igennem konkrete politiske tiltag. Mest for demokratiets skyld.

Rasmus Hovedskov Hansen
København Ø

Underholdning- ikke teaterafdelingen

I artiklen om dansk tv-drama den 17.januar tillægges æren for den sagnomspundne Matador-serie den daværende tv-teaterafdeling og dens chef. Mig bekendt ville nævnte afdeling slet ikke røre ved projektet, da det ikke var seriøst nok.
Det var istedet Underholdningsafdelingen og dens chef Ifversen, der havde mod og hjerte til at realisere Lise Nørgaards og Erik Ballings risikable idé.
Resultatet blev som bekendt en både pekuniær og ikke mindst kunstnerisk succes, der vist ikke ustandselig bør sammenlignes med produkter fra den nuværende dramafabrik i DR.

Jørgen Heiner
Lolland

De glemte kriser

I Information kunne man den 13. januar læse, at Læger uden Grænser offentliggjorde listen over verdens glemte humanitære kriser. Det var sørgelig og nedslående læsning, og det er under alt kritik, at verdens øjne i så ringe grad er rettet mod de forbrydelser mod menneskeligheden, som pågår.
Desværre er der ikke meget, som tyder på, at der i fremtiden vil komme øget fokus på netop de glemte humanitære kriser. Med regeringens nedsabling af oplysningsmidlerne om forholdene i udviklingslandene og argumentation om, at det er markedskræfterne, som skal styre, hvilke oplysninger der produceres, må man forvente, at fokus i endnu højere grad bliver på de i forvejen omtalte krige og katastrofer.
Denne tendens kan vi i Mellemfolkeligt Samvirke desværre bekræfte. Her har vi som resultat af regeringens nedsabling af oplysningsmidlerne måttet lukke vores 57-årige blad Kontakt, vores minoritetsbibliotek, vores skoletjeneste, og vores butik. Fælles for disse medier var et ønske om at oplyse om andet, end det som i forvejen blev fortalt i de store medier.

Nils Brøgger Jakobsen
næstformand, Mellemfolkeloigt Samvirke.

Intellektuelle svigter igen

Thomas Mann skrev, at "tolerance bliver en forbrydelse, når den udvises over for ondskab". Ud over Ole Wivel, der var nazist under krigen, var de fleste kulturradikale kommunister, selvom de kendte til Stalins massemord.
Senere dyrkede mange intellektuelle Mao, på trods af hans diktatoriske politik, der kostede millioner af uskyldige livet. Nu opfordrer intellektuelle til, at vi ikke kritiserer islamister, når de truer kunstnere, intellektuelle og frafaldne muslimer på livet, truer Israel med udslettelse, eller vil begrænse en ytringsfrihed der per definition er ubekvem for voldsbaserede autoriteter, der forsvarer en irrationel kosmologi.
I december afviste egyptiske islamister Holocaust som en myte, og nu forbereder Iran en konference, der skal 'bevise' det samme. Samtidigt forsøger Iran at købe missiler på det sorte marked, der kan sende A-våben til Israel og Europa.
Iran fortsætter sit atomkraftprogram og har anskaffet centrifuger, der kun kan bruges til at berige uran, så det kan anvendes til A-våben. Det er svært at bevare den gode tone, når man kritiserer den slags uhyrligheder.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Fordømmelse af kommunister

Europarådet skal den 25. januar diskutere et forslag til resolution, der fordømmer "forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer".
Resolutionsudkastet kræver, at de kommunistiske partier i Europa tager afstand fra deres fortid, og det stempler begreber som klassekamp og marxismen som væsentlig årsag til begåede forbrydelser.
Resolutionsforslaget slår nazister og kommunister sammen i et. Forfatterne af resolutionen vil genskrive og forvrænge historien. Men Hitlers Tredje Rige blev knust først og fremmest ved Sovjetunionens indsat. Og kommunisterne spillede overalt i det besatte Europa en fremtrædende rolle i modstandskampen.
Hvis resolutionsforslaget vedtages, vil det betyde yderligere forfølgelser af de kommunistiske partier. Men senere vil det kunne ramme fagligt aktive og aktive krigsmodstandere, m.fl. og åbne op for et angreb på de grundlæggende demokratiske menneskerettigheder, hvilket næppe er Europarådets opgave?
Forslaget er ikke kendt for den danske offentlighed. Det findes ikke i en official dansk oversættelse. Hvorfor dette hemmelighedskræmmeri om et forslag med så vidtgående konsekvenser?
Lad os få forslaget offentliggjort, og lad os høre politikernes holdning til det.

Arne Cheller
Christianshavn

En socialdemokratisk falliterklæring?

Det er med undren, at jeg i disse dage følger Socialdemokraternes politiske udvikling.
Først kom deres accept af regeringens umenneskelige asylpolitik, og nu er der tilsyneladende endnu et knæfald for de borgerlige på vej: accept af skattestoppets præmisser.
I stedet for at udgøre en seriøs opposition til regeringen, virker det som om, Socialdemokraterne for længst har opgivet at føre deres egen politik og nu spiller på en bane, som Fogh suverænt har trukket op.
Er Danmark virkelig tjent med et Socialdemokrati, der er så blottet for visioner og mod til at gå imod strømmen?

Mikkel Beveridge Lønblad
Vanløse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu