Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
16. januar 2006

Og hvad med dig selv?

DF Ungdoms Landsformand har den 11. januar et indlæg, hvori han fremhæver betydningen af at tale pænt og dannet.

Han skriver i indlægget om "perkerdansk", og må således hentyde til vore muslimske medborgere, som altså skal lære at tale pænt og dannet.

Hvorfor gælder dette ikke medlemmer af Dansk Folkeparti, som aldrig overser en mulighed for at svine indvandrere/flygtninge til med et ordvalg, som får Der Stürmer til at fremstå som en sober og redelig publikation.

Finn Hasselström
København N

Hvilke lande må have atomkraft?

Hvilke lande har lov til at fremstille elektricitet ved kernekraft? Og hvilke lande skal bestemme, hvem der har lov til at fremstille elektricitet ved kernekraft?

Problemet er igen blevet aktuelt, idet Iran har genoptaget begrænsede forsøg med produktion af kernebrændstof. Der er ikke tale om industriel produktion - kun en forsøgs- række på laboratorie-basis. Tyskland, Frankrig og Storbritanien viser forargelse, og amerikanerne kommer som sædvanlig med slet skjulte trusler. Verdensstatssamfundet protesterer, skriver pressen. Hvilket verdensstatssamfund?

Det gælder kampen om retten til at udnytte planetens begrænsede resterende forekomster af olie, naturgas og mineraler.

Og mens det er en kendsgerning, at produktionen af olie og olieprodukter, og udnyttelsen af olie og olieprodukter er tidsbegrænsede - og til stadigt stigende priser - produceres der over hele verden en stadig større mængde af energiforbrugere, til en stadigt stigende verdensbefolkning.

Hvem skal bestemme, i hvilket omfang og i hvilken rytme de enkelte lande må skifte til kernekraftværker? Amerikanernes påstand om, at Iran vil producere atombomber, er ligeså hen i vejret, som påstanden om Iraks masse- ødelæggelsesvåben.

Intet under, at iranere og arabere føler sig klemt ved den massive amerikanske militære tilstedeværelse, - fra baser i Storbritanien til baser i Kirgistan.

K.A.Lehnsdal
Valencia, Spanien

Usagligt udfald mod perkerdansk

Dansk Folkepartis Ungdoms formand Kenneth Kristensen (KK) kalder den 11. januar perkerdansk (jvf. Information den 6. januar) for "bastarddansk" og "en utilladelig forurening af det danske sprog".

Indlægget er ikke alene udtryk for grel intolerance; det er en direkte usaglig karakteristik af et sprogfænomen, som vidner om KK's totale mangel på faglig indsigt.

KK synes at se dansk som én statisk størrelse, der degenererer ved påvirkning udefra. KK bedes bemærke, at dansk altid har haft varianter og modtaget massive påvirkninger udefra, og at et sprogs levedygtighed hænger sammen med dets evne til at indoptage ord og begreber udefra.

KK henviser til afroamerikaneres "begrænsede evne til at formulere sig formfuldendt på engelsk". Påstanden om dette hviler på den misforståelse, at African American Vernacular English (AAVE) er en degenereret afart af 'rigtig engelsk'. Den ide, at AAVE - der har sin egen grammatik - ikke er et rigtigt sprog, hviler på et synspunkt, der også lurer i KK's syn på perkerdansk: At de, der taler varianten, ikke er dannede, ligeværdige mennesker.

De sociale problemer som AAVE- og perkerdansk-talende oplever, bunder ikke i disse sprogs beskaffenhed, men i den form for ignorance og intolerance som KK's indlæg er et sørgeligt eksempel på.

Peter Juul Nielsen
dansk- og lingvistikstuderende, København S

Bertel Haarder - du er en farisæer

Mudderkastningen vil ingen ende tage. En gruppe præster tolkede Guds ord på en for regeringen uheldig måde juleaften. Jens Rohde melder sig følgende ud af kirken. Bertel Haarder kalder præsterne og en biskop for farisæere.

Samme Haarder siger, at man i Danmark har ytringsfrihed, og at man desuden må kritisere alt i dette land. Men dette gælder åbenbart ikke en religiøs kritik af landets borgerlige regerings politik.

Haarder siger, at Kjeld Holms (omtalte biskop) etik ikke er bedre end hans - det er den måske heller ikke, men den er i hvert fald anderledes. Og derfor bør Haarder ikke selv gøre sin etik bedre end Holms på landsdækkende tv ved at kalde ham farisæer.

Nu skal Holm indberettes, hvilket vil sige, at alle de liberale kirkegængere i dag kan - hvis de hører ord, de ikke bryder sig om, klage til - overraskelse: kirkeminister Haarder. Det fascistiske styre blegner. Vi står altså med et paradoks mht. moderne politik, religion i ytringsfrihedens navn: De gejstlige må ikke sige, hvad de mener om regeringen, i og med at de er gejstlige. De skal forkynde det kristne evangelium og ellers holde kæft. Præster er uddannede mennesker, lad dem dog tale. Måske skal folkekirken nedlægges nu, da de 'nye' smagsdommere er kommet på banen?

Michael Søbygge Pedersen
Aalborg

Tal pænt

Nu skal 'indvandrerdrenge' lære at tale pænt til kvindelige lære og skolepiger. Hvorfor dog det? Har de ikke ytringsfrihed? Jeg troede, det var helt iorden, at bruge ytringsfriheden til bevidst at provokere og fornærme andre mennesker.

Jeg skulle iøvrigt hilse fra den danske folkeskole og sige, at 'danske' drenge også godt kunne trænge til at lære anden sprogbrug.

Morten Andersson
Frederiksberg

Apropos Hommel-sagen

Annemette Hommel troede Geneve-konventionen var sat ud af kraft, fordi hun havde været instruktør på POWEX. Ved resten af det danske , at Geneve-konventionen stadig gælder?

Ved regeringen?

John Jakobsen,
Valby

Landsforræder

Når Dansk Folkepartis oversurmule Pia Merete Kjærsgaard går rundt og råber landsforræder efter andre, så burde hun nok først lige gribe i egen selvtilstrækkelige barm og erindre sig, at hun er den eneste nuværende folketingspolitikker, der har dom for, at vi andre må kalde hende for landsforræder.

Per Holm Knudsen,
Hammel

Politiet skal passe deres arbejde

Selvom politiadvokat Michael Jørgensen "har så stor tillid til demokratiet og tror på, at hvis det, man siger, er noget forfærdelig sludder, så bliver man heller ikke valgt", synes jeg at det er skandaløst, at politiet nu tilsyneladende opgiver at sigte Frevert for hendes forslag om at sende muslimske "kræftknuder" i russiske fængsler.

Politiadvokatens udtalelser har intet at gøre med hans funktion som politiadvokat, hvor han kun slet og ret skal forholde sig til, om der er begået en forbrydelse er eller ej. Offentligt at dæmonisere andre menneske, skal vel ikke være i orden, bare fordi det sker i tiden omkring et valg? Jeg er rystet.

Michael Miksa
Viborg

Skal skiltene ned?

Som en, der som mange andre lider af hjerte-kar-sygdomme, har det glædet at se i nogle forretninger, at man har reklameret med, at der ikke er brugt transfedt til fremstilling af wienerbrød, chips og pommefritter.

Nu har EU-kommisionen sendt et brev til den danske regering om, at begrænsningen er en handelshindring og derfor skal ophæves.

Er det ikke at gå den modsatte vej, selv om Danmark er det eneste land i verden, der begrænser transfedt i maden? Hvad med at påbyde andre lande at gå ad sundhedsvejen og indføre samme eksempel som i Danmark, så handelshindringen derved ophæves, fremfor at Danmark skal bøje sig for EU og begrænse sundheden af handelsmæssige hensyn?

Blev vi ikke engang lovet en miljøgaranti før en EU-afstemning?

Kai Dalsgaard
De Grønne, Odder

Værre og værre

Forleden kunne man i TV-Avisens magasin Penge opleve en såkaldt ernærings- og husholdningsøkonom, Inge Norus, bebrejde en familie, at den købte økologiske varer. Det var for dyrt, mente hun, og tilrådede, at man i stedet købte varer til lavpris i Lidl og Netto. Her bliver forbrugerne ikke fristet til at købe mad, der er produceret med hensyntagen til økologi og dyrevelfærd. Den slags har familien Danmark efter DR's mening åbenbart ikke råd til. I stedet bør man efter DR's mening satse på det billigste.

Holdningen er desværre udbredt. I Danmark bliver det stadigt vanskeligere at finde kød fra økologisk opfostrede dyr, som har haft et tåleligt liv. Antallet af autoriserede økologiske bedrifter er her faldet fra 3.133 til 3.029 det sidste år, ifølge fødevareministeriet.

Tilbagegangen bekymrer ikke formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhardt B. Nielsen, som i en nytårsudtalelse tvært imod efterlyser "smidigere miljøregler" af hensyn til "en fortsat dynamisk udvikling i svinesektoren", altså større svinefabrikker.

Hvor længe skal vi finde os i industrilandbrugets og dermed åbenbart også landbrugs- og fødevareministeriets uetiske og uansvarlige håndtering af fødevareproduktionen i Danmark?(fork. red.)

Hanne Ahm
Gentofte

Det palæstinensiske valg

Lotte Lund er i sit indlæg den 3. januar om Hamas og valget i Palæstina ikke helt korrekt, når hun skriver, at Hamas er ny i et demokratisk valg. Hamas har tidligere deltaget i regionale og lokale valg, men har tidligere klart taget afstand fra nationale valg.

Dette har de gjort bl.a. udfra en overbevisning om, at valg under den nuværende politiske situation (læs: besættelse) ikke vil være frie og demokratiske - Israel vil være den som sætter dagsordenen. Det vil sige, at det ikke er pga. en afstandtagen til demokratiske valg som sådan, at Hamas ikke har deltaget.

Ser man på sidste års præsidentvalg - hvor jeg selv befandt mig som valgobservatør for en NGO - kan man ikke andet end give dem ret i, at gennemførelsen af en valghandling i Palæstina er umåde besværlig. De forskellige kandidater oplevede adskillige restriktioner og overgreb i forløbet op til selve valgdagen.

Arrestationer og tilbageholdelser, manglende tilladelser til at drive kampagne i de forskellige distrikter, rigide restriktioner udi hvor plakater måtte hænges op, og tilmed vold mod en kandidat (Barghouti) var dagens orden. Dette førte bl.a. til, at kandidaterne var tilbageholdende med at opgive tid og sted for valgmøder, da de oplevede, at mobile checkpoints pludseligt blev opstillet, når de befandt sig på vejene. Særligt Østjerusalems situation var i fokus, da byens borgere først sent fik lov at stemme, og at der til det sidste ikke var klarhed over, hvem der måtte stemme i selve byen, og hvem der måtte tage længere ud på Vestbredden for at stemme. Hvilket i sig selv er grotesk og yderligere forværredes af, at det er svært for palæstinensere at tage længere ud på Vestbredden fra Østjerusalem pga. checkpoints og den forhadte 'sikkerhedsmur'.

Dette års valg ser ikke umiddelbart ud til at foregå meget bedre. Der er mindre fokus på valget da det 'bare' er et parlamentsvalg og Yassir Arafat nu længe har ligget i sin grav. En artikel i det israelske dagblad Ha'aretz den 13. januar beskriver desuden, hvordan de israelske militære styrker har afskåret den nordlige del af Vestbredden fra resten af området. De palæstinensiske jerusalemitters ret til at afgive stemme er ikke 100 procent sikker, og den stadigt voksende mur obstruerer en valghandling i at kunne foregå fair og frit.

Vi kan i den vestlige verden blive ved at 'slå' arabiske folk oven i hovedet med, hvordan demokrati skal udføres, og hvilke glæder et demokratisk samfund bringer med sig. Men vi bør så sandelig være med til at skabe de forhold, under hvilke ægte demokratiske valg bør foregå. I tilfældet Palæstina er det første og altafgørende skridt at få stoppet den israelske besættelse og rive 'sikkerhedsmuren' ned.

Gitte Rasmussen
København N

Formål og hensigter

Eksperter har udtalt, at den lave starthjælp til flygtninge/indvandrere og 24-års reglen ikke har virket efter hensigterne.

Sludder og vrøvl. Det kommer da helt an på, hvad hensigterne i virkeligheden var.

Jakob Johannsen,
Kgs. Lyngby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her