Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

12. januar 2006

Grundlov bøjer Guds lov

Moses Hansen meldte sig ind på sex-messen i Aalborg, og politisk ordfører for Venstre, Jens Rohde, melder sig ud af Folkekirken. Det første må være lidt bedre end det sidste, hvis man har samvittighed og ønsker indflydelse.

Samvittighed er, som bekendt, et tandhjul i hjertet; det drejer rundt og gør ondt på Jens Rohde, når ytringsfriheden praktiseres i kirken og ondt på Moses Hansen, når den grundlovssikrede ytringsfrihed bøjer Guds lov på sex-messen, hvis man skal tage de ti bud højtideligt.

Knud Held-Hansen
Aalborg SØ

Er antizionisme lig antisemitisme?

I Information den 4. januar på side fire i en lille tospaltet notits fra Ritzau har Information tilføjet overskriften "Antisemit vil-". Belægget for denne påstand i teksten er et citat, hvor en britisk journalist, udtaler sig kritisk om den zionistiske og israelske stat og dens forbrydelser mod kvinder og børn, palæstinensiske forstås.

Jeg troede, det var børnelærdom - i det mindste for journalister - at antisemitisme går på modstand mod, fordomme om eller had til jøder som race, mens antizionisme går på modstand mod eller kritik af den ideologi - formuleret omkring år 1900, at jøder har en særlig ret til deres egen stat. Og dernæst imod den jødiske stat, Israel - og ifølge dens egen forfatning forbeholdt jøder, som blev dannet i 1948, og mod den politik, den har ført over for palæstinenserne.

Man kan godt mene, at jøder er lige så gode som alle andre mennesker og har den samme ret til et anstændigt liv - og samtidig være modstander af staten Israels politik over for palæstinenserne, der har nøjagtig den samme ret til et anstændigt liv som jøderne og er lige så gode mennesker som dem.

I håbet om en ændret eller mere bevidst redaktionel praksis på Information.

Erling Bjerreskov
Odense M

Hvori består hykleriet?

Den 9. januar hørte jeg Bertel Haarder sige i Deadline på DR2, at de præster, der i deres juleprædiken havde kritiseret tonen i udlændingedebatten, var hykleriske, øjensynligt fordi de "ville gøre sig til dommere eller mente at vide bedre end deres menigheder" (som han vist udtrykte det).

Haarder kaldte dem ikke smagsdommere, det havde også været for tykt. Men ærligt talt, hvori består hykleriet? For i sig selv kan det at forfægte en anden holdning end flertallet eller den siddende regering vel ikke kaldes hykleri?

Jeg synes, præsternes initiativ var udtryk for civilcourage og ægte socialt engagement, samt i fuld harmoni med såvel Grundloven som det kristne forkyndelsesgrundlag. Nej, hykleri er at sige ét og gøre noget helt andet.

Det er f.eks. at påstå, at man går ind for lighed for loven, mens man laver den ene lov efter den anden, der tillader negativ særbehandling af diverse minoriteter og/eller lavtlønsgrupper. At kalde præsternes aktion for politiseren, der kan sammenlignes med kirken før reformationen, er lige så langt ude i hampen, som når Eva Kjer Hansen argumenterer for større ulighed i samfundet med henvisning til, at man i et eller andet fattigt (u)land praktiserer lighed.

Per H. Christiansen
Frederikssund

Trafikpolitik for fremtiden, tak

Det er en rigtig god ide med bompenge og roadpricing i København. Tillad mig også at pege på forholdene længere vestpå og ude i fremtiden.

For et flertal af folketingspolitikerne er i færd med at udvide motorvejen fra Frederikssund til København - oven i købet ved at skære sig vej igennem Vestskoven. I stedet for at skabe mere forurening og drivhuseffekt, skulle de hellere finde ud af, hvordan man får folk over i den kollektive trafik, tættere på hjemmet og lave en erhvervspolitik, der skaber flere arbejdspladser vest for Valby Bakke.

Hvis Vejdirektoratet ville indregne værdien af Vestskoven for brugerne (også selv om vi ikke betaler ved indgangen), omkostningerne i sundhedssektoren ved øget forurening og vores efterkommeres lyst til frisk luft og et stop for drivhuseffekten, så blev resultatet et helt andet, er jeg sikker på. Og hvis folketingsmedlemmerne kunne tænke ud over deres egen levetid, så ville de måske ligefrem træffe bæredygtige beslutninger om trafikpolitik.

"Bæredygtige" i den gammeldags betydning, hvor man ikke forringer livsvilkårene for fremtidige generationer.

Margit Kjeldgaard
sekretær i Enhedslisten

Skattestop

Hvis man søger under "skattestop" på Socialdemokraternes hjemmeside (den 10. januar), får man 27 artikler frem. Alle er de kritiske over for VK's skattestop.

De sidste dage er det dog lykkedes socialdemokraterne at melde fuldstændigt usammenhængende ud i en så vigtig debat som skattepolitikken. Debatten om skattestoppet er afgørende for oppositionen, og med den socialdemokratiske ledelses nuværende mangel på afstandstagen står det skidt til.

Enten har Anders Fogh - endnu engang - vundet en borgerlig diskurskamp, eller også er skævvridende skattepolitik blevet S's økonomiske udgangspunkt. Om det er det ene eller det andet, der gør sig gældende, ændrer ikke ved, at S-ledelsen bør melde klart ud, for at undgå at partiet i endnu en sag, vil fremstå falmende, famlende og uden ideologisk rygrad. Hvis de bifalder skattestoppet, er der en web-master, der skal på arbejde.

Jeppe Larsen
Sabro

Apropos særlove

Holocaust begyndte ikke med kz-lejre og gaskamre. Det hele begyndte med, at den offentlige debat gradvis blev mere og mere rå, samtidig med, at der blev vedtaget forskellige små særlove og regler, som nazisterne håbede, ville få jøderne til at forlade det tyske rige.

Jakob Johannsen,
Kgs. Lyngby

Credo

Køb aldrig noget som er til salg
Og hvis du vil sælge noget
så sig det ikke er til salg.

Rolf Steensig

Udlicitering ikke faldet

Information skrev den 6. januar henover forsiden, at udliciteringen i kommunerne er faldet siden 2001 - fra 11,8 procent i 2001 til 10,7 procent i 2005. Påstanden gentages i en artikel dagen efter og i en leder den 10. januar. Det ville være en god historie, hvis ellers det var rigtigt. Men det er det ikke.

Tallene taler deres meget tydelige sprog. I 2001 var udliciteringsgraden i kommunerne på 11,8 procent. I 2004 var den steget svagt til 12 procent. Der foreligger endnu ikke regnskabstal fra 2005, og det er her, at misforståelsen opstår. Information begår nemlig den fejl, at avisen sammenholder regnskabstallet fra 2001 med budgettallet for 2005.

Det skal man ikke gøre, for af tekniske årsager indeholder budgetterne ikke alle de udliciteringer, som man i virkeligheden forventer. Det skyldes, at budgettet udarbejdes på et mere overordnet niveau end regnskabet. Enhver kan forvisse sig om, at det forholder sig sådan, ved at studere de kommunale budget- og regnskabstal. Hvert eneste års regnskabstal ligger højere end budgettallet.

Budgettallene er således aldeles uinteressante i denne sammenhæng, men hvis man absolut vil sammenligne budgettallet for 2005 med noget, skal det altså være budgettallene for de tidligere år.

Her er der ikke sket noget fald. Og hvis jeg skulle kigge i krystalkuglen og gætte på, hvad de kommende år vil bringe, så er jeg enig med finansministeren i, at der med de nye, større kommuner vil komme flere udbud og mere udlicitering.

Erik Fabrin
borgmester i Søllerød (V), formand for KL's IT- og Erhvervsudvalg

Rohderi

Nogen kritiserer folkekirken, fordi 200 præster benyttede prædiken juleaften til at tale om regeringens udlændingepolitik. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, har oven i købet meldt sig ud, fordi han er imod at betale kontingent til to politiske partier, Venstre og folkekirken.

Man undres såre. I folkekirken er der forkyndelsesfrihed, lige som der i samfundet er ytringsfrihed. Historisk tyder meget endda på en gensidig sammenhæng mellem de to. De 200 præster må derfor sige, hvad de vil, når de forkynder evangeliet. Folkekirken derimod er ikke noget parti med en hovedbestyrelse bestående af biskopperne og med kirkeministeren som formand. Folkekirken har ingen politisk holdning.

Hvordan kan en politisk ordfører for Danmarks største parti være så uvidende om så basale samfundsforhold? Eller er politiske udmeldinger (konkret og i overført forstand) efterhånden bare et spørgsmål om "holdninger", uanset hvor meget i strid med kendsgerningerne de så end er.

Peter Nedergaard
Frederiksberg

Hvor gemmer politikerne sig?

Hvor bliver debatten om velfærd af? Jeg har forgæves ledt efter en politisk debat omkring velfærd, men blot stødt på økonomiske overvejelser. Hvor er de politiske betragtninger?

Jeg troede, at velfærdsdebat handlede om, hvilke mål vi som samfund skulle formulere som ønskværdige. Og så se på hvordan det økonomisk kunne lade sig gøre at arbejde os hen mod disse mål. Men hvor bliver disse konkrete formuleringer af? Hvad mener de enkelte partier, når de bruger begrebet velfærd?

Et eksempel: I talen om efterløn står politikerne i kø for at bedyre, at der selvfølgelig skal være mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt. Hvor er debatten om det argument?

Er det velfærd at trække sig tilbage, når man er slidt op, det vil sige plaget af fysiske og psykiske skavanker? Hvilken livskvalitet er der tilbage til den sidste del af livet, hvis man først kan trække sig tilbage, når man er nedslidt?

Har nogen undersøgt, hvordan det påvirker ens helbred og livslængde, hvis man kan trække sig tilbage, før man er nedslidt?

Der er andre områder, der skriger efter en debat om, hvad vi som samfund skal sigte efter. Og når det er formuleret, kunne vi så sætte økonomerne og de andre specialister til at regne ud, hvad der skal til for at nå derhen.

Ernst O. Olsen
Hjørring

Darwin og husets fede hankat

Den mere end 100 år gamle diskussion om Darwin har fremkaldt et pudsigt spørgsmål: Hvor kommer udviklingspresset i retning af højere intelligens egentlig fra?

Vi ved jo godt, at en kultur ikke skal være ret meget mere primitiv end vores, før intelligens ingen rolle spiller sammenlignet med fysisk styrke for konkurrencen på individ niveau. Skønt taktik nok spiller en rolle, kan vi jo ikke afgøre næste års verdensmesterskab i professionel sværvægtsboksning alene ved at måle kandidaternes intelligens og kåre den klogeste på forhånd.

Jamen, hvad så med partnervalg? Tja, når damerne gik ind og kiggede på Chippendales, var det vist ikke de mentale udgydelser, der trak, og når unge mænd klippede billeder af Pamela Anderson ud af ugebladene, var det næppe heller mental-fascination.

Der synes konsensus om, at fordele på artsniveau darwinistisk ingen rolle spiller, hvis de ikke også gør sig gældende mellem individerne inden for arten. Enten har nørder været på mode i urtiden, eller også er forklaringen, at vi slet ikke er klogere end dyrene, det er måske bare noget vi bilder os ind?

Da jeg skrev denne sætning faldt blikket på husets fede hankat, der - opfedet med det fineste foder - lå i husets bedste lænestol og stirrede på mig med et uudgrundeligt blik.

G. Petersen
Hornslet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu