Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

10. januar 2006

Bompenge i København nu

Nu har også Stockholm - som den tredje storby i Europa - indført bompenge for biler, der vil køre ind i byen. I både London og Oslo har bompenge været en bragende succes med et faldende antal biler i byen og deraf følgende mere plads til offentlig transport, og dem der alligevel vælger at køre i bil. Samtidig er luften blevet renere, og transporten til og fra byen er i det hele taget blevet mere effektiv. Det samme vil med sikkerhed også ske i Stockholm.

Man bliver derfor nødt til at spørge sig selv: Hvornår går det op for det Folketinget, at bompenge i København er den eneste vej frem, hvis ikke byen skal sande fuldstændig til i trafik?

Bompenge vil ikke kun holde de forurenende, larmende og pladskrævende biler ude af byen. Bompenge vil også levere en stærkt tiltrængt saltvandsindsprøjtning til en finansiering af et udbygget offentligt transportnet.

Henrik Guldborg Bøge
Charlottenlund

Intelligente bompenge

Jubiii! Hvor er det godt, at Henriette Kjær fra de konservative så varmt og utvetydigt går ind for at udbygge den kollektive transport i duellen om bompenge den 6. januar. Det troede jeg ikke var konservativ politik. Hvor er det rart at tage fejl.

Nu mangler der bare at stoppe systematisk udsultning af kollektiv trafik, tilbagerulle de konstant stigende priser og bevillige penge til de forbedringer, Henriette Kjær så klart efterlyser. Det er også rart at høre den store omsorg for de socialt dårligst stillede, så at de også kan køre i bil nårsomhelst hvorsomhelst.

Henriette Kjærs indvendinger mod bompenge i København kan let håndteres ved at tænke sig lidt om; det behøver ikke være en generel skat på at køre bil.

Bompenge bør være en trængselsafgift for at afhjælpe et ganske bestemt problem, nemlig at der på nogle bestemte tidspunkter er voldsomme spidsbelastninger. Derfor skal der kun betales på de tidpunkter, hvor der er et stort problem, nemlig at køre ind i København i morgentimerne. Ikke for at køre ud af byen, hvis morgenbompenge løser problemet. Og hvis der ikke kommer mange indtægter, som kanaliseres til kollektiv transport og parkeringspladser, så er det også fint. Så er det fordi, folk har parkeret bilen og er skiftet til tog og bus. Bompenge er ikke en skat, men brugerbetaling for at overbelaste trafiknettet på problematiske tidspunkter.

Christian Bastlund
København K

Efterløn på forskud

Kære Anders Fogh Rasmussen.

Vi er et par forfrosne selvstændige fugemænd først i fyrrerne, der er blevet lidt nervøse efter din nytårstale. Derfor dette brev: Nu skal der handles.

Du talte om, at vi måske ikke kan få efterløn, når vi bliver 62. Vi vil derfor i din liberale ånd komme med det forslag, at vi afholder vores efterløns-periode nu. Til gengæld lover vi så at stemme på dig næste gang. Altså ikke lover på nyrupsk-socialdemokratisk vis, men mere på Brixtofte-Venstre vis.

Da vi ved, hvor lidt du holder af at undersøge tingene - som f.eks hvorfor vi skulle besætte Irak - ja, måske ligefrem hader undersøgelser som f.eks Velfærdskommisionen med alle dens smagsdommere, sender vi gerne vores kontonumre. Det holder jo også admini-strationsomkostningerne nede.

Vi kunne også lave en neoliberalistisk ordning. En fleksibel rate-efterløn, hvor vi kun efterlønner de fire koldeste måneder om året. Venlige hilsner Din velfærdsarbejder og kommende venstremand

Esben Lau Kristensen
fugemand, Bogense

Statsadvokaten åd søforklaring

Statsadvokaten vil ikke sigte Louise Frevert for at have overtrådt racismeparagraffen for de propagandistiske artikler på hendes hjemmeside. Forklaringen lyder, at han ikke kan modbevise, at hun taler usandt, når hun hævder at have været ubekendt med indholdet, fordi Frevert var i London, da hun skulle svare på journalisternes spørgsmål om artiklerne.

Statsadvokaten har sovet i timen, for denne præmis er helt hen i vejret. Frevert var sandelig ikke i London hele tiden, faktisk blev hun i sin tid ikke bare interviewet af Informations Rasmus Bang Petersen, inden hun tog til London, men af flere andre efter, at hun var kommet hjem fra London. Hver gang bekræftede hun, at artiklerne var hendes egne. Freverts løgn om, at hun bare var konfus, fordi pressen ringede til hende i Londons undergrundstog, er derfor beviseligt usand.

Desuden gik der over to dage, før hun og Ebbe Talleruphuus fandt på deres usammenhængende dækhistorie. Hun har selvfølgelig selv kendt til (og dermed skrevet eller accepteret) artiklerne i detalje, fordi hun fra første færd netop kommenterede dem i detalje.

Signe A. E. Larsen
Århus C

Apropos biografreklamer

Jeg kan kun tilslutte mig Helle Breiners kritiske indlæg den 2. januar, om at man bliver plaget med en halv times reklamefilm og trailere, inden man kan begynde at se den film, man har købt billetter til. Jeg havde samme oplevelse, da jeg før jul ville se Good night and Good luck i Dagmar Bio i Kbh.

Samtidig er der skruet ekstra højt op for lyden, så man er nødt til at stikke fingrene i ørerne for ikke at blive høreskadet. Dette er tilfældet i de fleste biografer, og det er en særdeles ubehagelig indgang til en filmoplevelse. Reklameblokken må kunne indskrænkes til at vare højst 10 minutter.

Svenn Madsen
Kastrup

Danskkravet

Efter Søren Krarups svar til Bjarne Holm i lørdagsavisen den 7. januar må det da være indlysende, at det for SK drejer sig om med djævlens vold og magt at forhindre folk, der ikke i deres vildeste fantasi kunne drømme om at stemme på Dansk Folkeparti, i at få stemmeret til Folketinget. Og så er det lige gyldigt hvor megen fysisk og psykisk tortur, de har gennemgået, og om det blot drejer sig om 1.000 personer i løbet af fire år.
Det siger også lidt om, at den 'danskhed', Dansk Folkeparti i almindelighed og præstefætrene i særdeleshed henviser til, i virkeligheden er danskheden på Grundtvigs tid, hvor hverken kvinder eller tyende havde stemmeret. Det næste bliver vel, at folk på overførselsindkomst skal miste stemmeretten, som dengang stemmeretten blev frataget folk på fattighjælp, som bistandshjælp hed i begyndelsen af forrige århundrede.

Knud Børge
København SV

Privatiseringer

Iver Houmark Andersen artikel, "Udlicitering og privatisering står i stampe under VK" den 6.januar er er ikke kun oplysende, men et politisk partsindlæg, der tager udgangspunkt i den holdning, at udliciteringer og privatiseringer er et ubetinget gode. Men er det altid tilfældet?
Det bekymrer mig, hvis moster Frida på plejehjemmet bliver et investeringsobjekt. Der tales i denne tid meget om sammenhængskraften i samfundet. Én af betingelserne for denne sammenhængskraft er et minimum af solidaritet, som bl.a. kommer til udtryk ved, at vi tåler et relativt højt skattetryk, men til gengæld herigennem sikrer os, at der bliver taget hånd om vores børn, de unges uddannelse, et sundhedsvæsen for alle og en værdig behandling af de gamle.
Hvis markedskræfterne skal overtage hele butikken, forsvinder sammenhængskraften, fordi vi ikke længere vil have en solidaritetsfølelse over for resten af samfundet. Derfor må vi kæmpe for, at offentlige tjenesteydelser bliver holdt uden for markedet, uanset hvad man mener i EU og WTO.
Det handler ikke om at bekæmpe markedet generelt, men at hindre dets adgang til de offentlige tjenesteydelser, som vi alle skal have et grundlæggende ansvar for.

Jens Kimby
medlem af ATTAC, Haderslev

Bredt medieforlig

Det gamle år sluttede trods mange protester desværre med en nedprioritering af nærdemokratiet gennem et stort Folketingsflertals beslutning om at nedlægge de lokale radio/tv-nævn. Hermed fjernes den folkelige indflydelse på lokalradio og tv, og der er bestemt ikke behov for flere fejltagelser af den art ved forhandlingerne om en nye medieaftale om de elektroniske medier fra 2007.
Med den hastige tekniske og programmæssige udvikling for de elektroniske medier og den øgede konkurrence fra udenlandske kommercielle stationer, er der et stort behov for bred enighed i Folketinget om indholdet af en sådan aftale – men ikke for en hver pris.
De danske lyttere og seere har således ikke brug for flere reklameradioer som den nu nedlagte Sky Radio eller for en både unødvendig og uønsket privatisering af TV 2/Danmark. Det må heller ikke blive de kommercielle kræfter, der alene skal styre den kommende digitalisering af sendenettet.
Tværtimod bør politikerne sikre public service stationerne DR og TV 2, regionalt og centralt, bedre arbejdsvilkår fremover – fortsat i folkets tjeneste. Det gælder også for de lokale græsrodsstationer, ligesom dialogen mellem public service stationerne, lytter- og seerorganisationerne og andre folkelige bevægelser bør forbedres som led i en ny medieaftale.

Preben Sørensen
formand for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund

Rummelighed

Den politiske ordfører for partiet, der sidder på statsministeriet, Jens Rohde, har meldt sig ud af Folkekirken, fordi 7 procent af dens præster offentligt har taget til orde mod tonen og menneskesynet i flygtninge og indvandrerpolitikken.
Det begrundede han i DR1 med, at Folkekirken ikke længere repræsenterer ham (sic). Overfor hvem eller hvad? Gud, frelseren eller hvermand? At løse sognebånd til en af de 93 procent af præster, som ikke deltager i adressen, afhjælper ikke Rohdes repræsentationsproblem. Det er selve Folkekirken, det gælder, fordi bisperne ikke har kaldt præsterne til orden. I følge Rohde er det et problem mellem ham og Folkekirken og, med ordførerens knivskarpe analytiske konsekvens, "Det skal biskoppen i Århus ikke blande sig i."
Venstre er et rummeligt parti, men det har strakt sine partitropper til det yderste. Rohde trænger til orlov fra sin krævende politiske post. Hvis han så forbereder sig og aflægger en udvidet danskprøve, vil han kunne møde kommende nydanskere i sproglig-intellektuel øjenhøjde. Et tiltrængt løft i regeringens politiske repræsentation.

Carsten Heyn-Johnsen
Kongerslev

Vildledning

Statsministeren hævder, at danske muslimer har misinformeret den arabiske verden. Han ved, hvad han taler om.
I 1990 førte han Folketinget bag lyset i sagen om kreativ bogføring i Skatteministeriet og endte med at blive fyret som minister. I 2003 førte han Folketinget bag lyset i sagen om Iraqs påståede masseødelæggelsesvåben: "Det er ikke noget vi tror. Det er noget vi ved".
Vi venter stadig på, at statsministeren berigtiger sin misinformation.

Albert Jensen
Allerød

Lovlig liberal?

Et bryggeri på øen Fur og et Mærsk-ejet varehus i Horsens har Venstres billigelse til at bryde loven. 50 huse på Christianias voldanlæg kan umuligt blive liggende. Det er jo lovbrud!
Venstre ved du stadig, hvor du har. På pengenes side.

Ib Jensen,
Søborg

Landesorg

Venstreløven Jens Rohde vil udmeldes af folkekirken, fordi biskopper lader præster kritisere regeringen – for en ukristelig og umenneskelige flygtningepolitik.

Vagn Søndergård,
København K

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu