Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Seksualitet er funderet på ulighed I et indlæg om Jørgen Leth den 3. januar beskriver Jette Hansen sin modparts holdning således: "Frisindet skal ...
Debat
9. januar 2006

Vanviddets grænser?

Vi oplever i Danmark i disse dage det totale vanvid. Et yderligere statsoverskud på 15 mia. (oven i de ca. mindst 50 mia. kr.) skal bruges til afvikling af gammel gæld samtidigt med at kommunerne er ved at gå i sort og ikke kan sætte gode initiativer i gang for borgerne.

Velfærdsdanmark ude i kommuner og amter afvikler vores velfærdssamfund samtidig med at det private forbrug går amok(dog ikke for alle grupper). Vi har en regering, der er ude i et totalt ideologisk felttog kamufleret i økonomisk ansvarlighed, legitimeret af en krise oppiskede velfærdskommissionen(også nedsat af regeringen).

I virkeligheden handler hele øvelsen om at få det private forbrug til at fylde mere på bekostning af fællesskabet. Operationen lykkes (afvikling af gæld meget hurtigt), men patienten (velfærdsstaten) døde. Men er det ikke også Venstres inderste målsætning

Carsten Linding Jakobsen
tidl. byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Århus C

Armod i nord

58 procent af den færøske befolkning mener ikke, at bøsser og lesbiske skal indskrives i den nuværende antidiskriminationslov. Lever vores nordatlantiske venner i den mørke middelalder?

Undertegnede har rejst overalt i verden, men det dejlige Færøerne er i en liga for sig, en liga med de mest hard-core, snæversynede, fundamentalistiske stater. Øerne er på det nærmeste rensede for homoseksuelle.

Det gik op for mig, da jeg tilbragte fire måneder deroppe under optagelserne til filmen Barbara. Der var ingen bøsser eller lesbiske at se, ingen at skabe venskaber med. Og hvorfor? Fordi der på det nærmeste ikke er nogen. Fordi homoseksuelle er tvunget til at gå under jorden eller simpelthen forlade landet.

Hvorfor er det lige, at byer som Seattle, København, London, Oslo, Dublin og andre storstæder har stakkevis af homoseksuelle færinge boende, mens det er sværere at finde en færøsk bøsse i Thorshavn end en nål i en høstak? Det er en stor, hemmelig og ganske umenneskelig tragedie. Homoseksuelle er nogens børn, nogens søskende, nogens slægtninge.

Mit hjerte græder for de bøsser og lesbiske, jeg har mødt, der er fangede langt væk fra et hjemland, de aldrig kan vende tilbage til og få et normalt liv i. Er det nærstekærlighed? Hvordan kan man være sådan mod folk af sit eget kød og blod ?

Lars Bredo Rahbek
producer, København

Vi sætter barnet i centrum

Anna Ole Riis kritiserer den 3. januar her i avisen regeringen for ikke at være kommet med et eneste konkret forslag til, hvordan vi i fremtiden skaber nogle gode rammer for skilsmissebørn.

Den kritik er jeg helt uenig i. Det lyder som om, at Anna Ole Riis ikke har fulgt med i, hvad der rent faktisk er sket på området bare inden for det seneste års tid. Regeringen har nemlig med et bredt flertal i Folketinget sikret, at der ved strukturreformens gennemførelse den 1. januar 2007 altid skal gives tilbud om mægling til forældre, som er uenige om forældremyndighed og samvær.

Fremover skal sagerne om forældremyndighed begynde i statsforvaltningerne og ikke som i dag ved domstolene. Det betyder, at alle forældre får mulighed for at få hjælp til i fællesskab at nå frem til en god løsning. Det er ikke mindst til gavn for børnene. Jeg må derfor melde hus forbi på kritikken af, at vi ikke har mægling på dagsordenen.

Desuden kritiserer Anna Ole Riis regeringen for, at statsamterne ikke kan fastsætte såkaldte 'deleordninger'. Det vil sige ordninger, hvor børnene skal bo lige meget hos begge forældrene. Jeg er enig i, at der er behov for at se på dele af vores forældremyndigheds- og samværslovgivning. Derfor nedsatte jeg også i foråret 2005 et udvalg, der skal se på forældremyndighed og samvær.

Udvalget er bredt sammensat og består bl.a. af repræsentanter fra Foreningen Far, Børnerådet, Børns Vilkår og Mødrehjælpen. Opgaven er bl.a. at komme med forslag til, hvordan børn kan inddrages, og om der er mulighed for at fastsætte fælles forældremyndighed på trods af den ene forælders protest.

Udvalget skal afslutte sit arbejde her i foråret, og på baggrund af deres forslag vil jeg overveje, om der er behov for eventuelle lovændringer på området eller iværksættelse af andre initiativer. Så jeg kan berolige Anna Ole Riis med, at vi fra regeringens side allerede ser på de forskellige problemstillinger, der risikerer at opstå under en skilsmisse.

Lars Barfoed
familie- og forbrugerminister (K)

Gratis busser

Der tales om bompenge og road pricing, der begge kræver investeringer. Baggrunden er bl.a. et årligt værditab for samfundet pga. forstoppelse i trafiksystemet. Tallet 5,7 mia. kr. er nævnt.

Hvad koster en bus med chauffør pr. år? Eller sagt på en anden måde: hvor mange gratis-busser kan der indsættes i København for 5,7 mia. kr. plus omkostningerne til det påtænkte bom- eller andet afgiftssystem? Læg dertil det, der kan spares på andre trafikrelaterede skader på samfundet (miljø, ulykker, forurening og stress hos indbyggerne).

Der er flere steder i verden - både storbyer og småsamfund - der har opdaget fidusen med gratis offentlig trafik. Men olieselskaber og bilindustri er imod.

Hvilken holdning har politikerne? Medierne? Befolkningen? Hvorfor er der ikke for længst sat et analysearbejde i gang?

Her er for en gangs skyld noget at komme efter.

Geo Horn
Gandrup

Et tidens tegn?

Er det mon et tidens tegn, at de to udmærkede artikler den 5. januar om, at danskere kan spare penge ved at lade sig behandle på indiske hospitaler, ikke indeholdt et eneste ord om det tvivlsomme ved, at rige europæere kan forbruge plads og ressourcer fra et u-lands sundhedsvæsen?

Per Vadmand,
Ringsted

Kogetank

Tænketanken Cepos? Jamen, alt hvad den kommer med er jo opkog af gamle liberalistiske idéer. Kogetanken Cepos.

Børge Olsen,
Grundfør

Seksualitet er funderet på ulighed

I et indlæg om Jørgen Leth den 3. januar beskriver Jette Hansen sin modparts holdning således: "Frisindet skal beskyttes, herunder retten til at nyde seksualitet funderet på ulighed."

Nu er seksualitet mellem mand og kvinde jo normalt funderet på ulighed. Sådan har det været siden tidernes morgen. Man forsøgte at lave om på det omkring 1970, men det har ikke ændret sig. Mænd vil have kvinder, der rangerer laverer end dem selv, og kvinder vil have mænd, der rangerer højere end dem selv.

Nogle ting er dog ændret siden 1970. På en skala fra det mest feminine til det mest maskuline er de fleste mænd - alle de pæne - blevet skubbet ind mod den kønsneutrale midte, af hensyn til ligestilling og retfærdig fordeling af husarbejdet. Dernæst er kvinderne blevet mere bevidste om deres seksualitet; dybt i deres indre har de genfundet ur-kvindens primitive trang til at begære høvdingen.

Dermed har de flyttet deres eget begær længst muligt væk fra den kønsneutrale midte - ud til ekstremen, hvor macho-mændene står. De har altså flyttet deres begær væk fra det sted, hvor de fleste mænd - alle de pæne og fornuftige - befinder sig. Intet under at det ikke fungerer, og at skilsmisserne florerer.

Det er jo ikke godt. Mændene finder jo ud af, at for at få fat i damerne skal de være høvdinger. Men et samfund med lutter høvdinger kan ikke fungere. Hvem skal elske alle de menige, som samfundet har meget mere brug for?

Derfor går jeg lige som Jette Hansen ind for, at der sættes grænser for frisindet. Men processen må starte med, at der sættes grænser for kvinders frisind - grænser for hvem de kan tillade sig at begære.

Kåre Fog
Veksø

Det er ulovligt at true

Ahmed Akkari, der er vikar for en imam i Brabrand, skriver i Information den 6. januar følgende:

"Indtil videre har muslimerne - og deres imamer og foreninger - søgt diplomatiske, politiske og dialogprægede løsninger på en total uforståelig provokation og nedværdigelse. Lad os håbe, at de, der sidder bag styrtøjet i Danmark, får oprettet balancen igen, inden skålen tipper over og en helt anden form for bølge tager over. Nej, naturligvis er det ikke en trussel, som nogen ret forhastet kunne finde på at fortolke, men blot en påmindelse og et godt råd."

Til det er der kun at sige: Gu' er det da så en trussel. Hvilket faktisk i sig selv er på kant med loven, der forbyder trusler om vold af enhver art. Jeg synes, det taler for sig selv, når den hårde kerne af 'muslimske organisationer' og 'talsmænd' i Danmark åbenlyst flirter med tanken om, at deres ligesindede skal indlede intimideringer, voldelige kampagner og terrorvirksomhed. Det hører helt enkelt ikke hjemme i et demokratisk samfund. Og derfor er jeg heller ikke sikker på, at de pågældende yderligtgående muslimer hører til her i Danmark.

Med deres nuværende fremfærd risikerer de da også at skabe en folkestemning, der forlanger, at politikerne laver love, der sender de allerhelligste krigere hjem til Middelalderøsten, hvor de kommer fra. Nej, naturligvis er det ikke en trussel, men blot en påmindelse og et godt råd.

Kristian Ditlev Jensen
Kbh K

Krop-umulig

En af de største skandaler i dansk pædagogik er oprettelsen af den slet skjulte spareforanstaltning kaldet SFO, der skal sikre, at børn i skolealderen ikke er i vejen for erhvervslivet. Det Venstre kalder frihed - til at arbejde, forstås.

I stedet for fritidshjem med bålplads, dyrehold, årtiers veludviklede kreative, frie udfoldelsestilbud og frem for alt en klar adskillelse af arbejde (skole) og fritid, har man med orwellsk nysprog skabt den utrolige situation, at børn i dag må tilbringe deres fritid i samme fysiske og psykiske rammer, hvor de arbejder. (Hvor mange voksne ville finde sig i det?).

Dette skulle ifølge adskillige politikere, BUPL og Danmarks Lærerforening m.fl. skabe mere helhed og sammenhæng i børnenes liv! Og sammenhæng er i hvert fald nødvendig, når nu 13 - 16 børn skal deles om én voksen, hvilket skønnes at være rigeligt til også at hjælpe ungerne med lektierne, hvilket forældre i dag jo ikke har tid til, da de jo skal være frie (læs: være på arbejde).

Og hvis nu alle idræts, musik- og værkstedstimer fjernes fra skoleskemaet og henlægges til SFO'en - efter lektielæsningen, naturligvis - skabes plads til en masse dansk og regning. Det er helhed, der vil frem. På visse skoler vil det stadig være tilladt med kontrollerede klappe-bevægelser i stavetimerne.

Ib Jensen
Søborg

Ligestilling i kunst og videnskab

At videnskabsminister Sander sjofler ligestilling i forskningen er ingen nyhed (Information, d. 4. januar). Sidste år barslede ministeriets tænketank om flere kvinder i forskning med en rapport, som efterfølgende er blevet godt og grundigt syltet af ministeren.

Politiske indgreb er dog absolut nødvendige, for hverken historisk eller aktuelt er der belæg for, at forskningsverden selv er i stand til at varetage ligestilling på en fornuftig måde. At tiltag fra politisk hold ydermere virker, vidner det succesfulde FREJA-forskningsprogram om, jf. evalueringsrapport lavet af netværket Kvinder i fysik. Måske er der også behov for at tænke på tværs af faggrænserne.

Med en videnskabscafé i Århus om ligestilling i kunst og videnskab, afholdt i oktober måned sidste år, skabte vi dialog mellem kunstnere og forskere om emnet. (fork. )

Kristian Hvidtfelt Nielsen og Carina Serritzlew
Videnskabscaféen i Århus

Medmenneskelighed

Gud mig her og gud mig der -

vi trænger snart til lidt medmenneskelighed

i dette vægelsindede land.

Per Diepgen,
Halskov

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her