Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Kærlighed er blevet en omkostning Arbejde er blevet det centrale omdrejningspunkt i vores liv. Flere og flere mennesker stræber efter titler, peng...
Debat
7. januar 2006

Dunk i DSB-ryggen

Også dagens avis byder på et langt og velformuleret suk over DSB (kronik den 4. januar). Må jeg - med fuld forståelse for kritikken - trods alt komme med et lille og anderledes pip.

I forbindelse med jul og nytår har jeg tre gange krydset fjorden mod syd og igen tilbage hjem til Skagen. Trods sne, bombetrusler og juletravlhed har samtlige afgange været præcise på minuttet. Undtagen een. Da jeg skulle hjem fra Århus den 2. januar, var afgangen forsinket 35 minutter.

Efter min mening har Fanden skabt både IC-togene og ikke mindst rullekufferter størrelse-kummefryser, men ret skal også være ret. Store klap på skulderen og dunk i ryggen til DSB's personale, der bevarer smilet og den venlige omgangsform midt i kaos, konstant kritik og nedsabling i pressen.

Jovist er det en udfordring at ta ud og se med DSB.

Marianne Bindslev
Skagen

Apropos tegninger

"Your bait of falsehood takes this carp of truth". Sådan kan man læse hos Shakespeare i Hamlet.

Hvis man forestiller sig, at Jyllands-Postens famøse Muhammed-tegninger er den løgnagtige madding, så kan man opfatte reaktionen hos organisationer og en række muslimske foreninger som "the carp of truth".

Det er bekymrende, at herboende nydanskere ikke har forstået elementære principper om magtens tredeling, og at man i et demokratisk retssamfund ikke kan gribe ind over for borgerne eller avisredaktioner, efter hvad nu stemningen er til.

Ydermere giver det stof til eftertanke, at repræsentanter for de mest udemokratiske og forstenede regimer i denne verden opfordrer den danske regering at gribe ind. Det kan regeringen selvfølgelig ikke. Det viser alt om opfattelsen af pressefrihed og retshåndhævelse i disse lande.

Måske Anders Fogh alligevel skulle invitere ambassadørerne til kaffe og indlede med et power point show med titlen: Moderne Demokrati og Retsopfattelse.

Frank Klevenhaus
Kastrup

Danskkravet

Kære Bjarne Holm, Kolding. Du spørger mig den 5.januar, hvorfor torturofre ikke kan opnå dispensation fra danskkravet til opnåelse af indfødsret.

Svaret er, at nødvendigheden af at kunne dansk er så afgørende, at der kun i helt særlige tilfælde kan dispenseres fra danskkravet.

Forholdet er jo, at når man bliver dansk statsborger, får man valgret til Folketinget, og forudsætningen for at kunne stemme til Folketinget og således at være medbestemmende i Danmark er, at man kan orientere sig i den danske debat.

Det forudsætter selvsagt kendskab til dansk. Derfor er danskkravet noget uomgængeligt - som kun i netop helt særlige tilfælde kan ophæves.

Disse tilfælde forekommer i den nye indfødsretsaftale. Men psykisk sygdom, posttraumatisk stresssyndrom, falder ikke ind under dem, for sandt at sige er det for nemt at benytte denne diagnose. Jeg har siddet i indfødsretsudvalget i fire år. Jeg har læst de første 1.000 ansøgninger. Og jeg har set, hvordan den hidtidige praksis, hvor diagnosen gav automatisk adgang til statsborgerskab, alt for ofte var mekanisk, på samlebånd, utroværdig.

Derfor skal alle dispensationstilfælde nu forelægges udvalget til bedømmelse. Hermed lever Folketinget simpelthen op til Grundlovens paragraf 44, der gør Folketinget ansvarligt for tildeling af dansk statsborgerskab. Naturligvis fordi dette forhold er livsvigtigt for det danske folk. Så skal de folkevalgte tage ansvaret og gøre deres arbejde grundigt og samvittighedsfuldt og ikke lade sig spise af med samlebåndsrapporter.

Dette sker med den nye indfødsretsaftale.

Søren Krarup
næstfm. i indfødsretsudvalget, DF

Frihandel?

Margrete Auken tror, at jeg er modstander af 'markedsåbning for de fattige landes varer' (den 5. januar), men faktisk kritiserede jeg EU's landbrugsprotektionisme for blot at være støtte til den agro-industrielle kapital. Så her vil det være fint med frihandel, især hvis eksportindtægterne faktisk går til befolkningerne, f.eks. kaffekollektiver i Mellemamerika.

Hvis pengene går til mellemhandlere, eller hvis produktionen varetages af vestlige datterselskaber, er fordelen mere tvivlsom. Kapitalens frie bevægelighed tillader jo et sådant selskab straks at overføre pengene til moderselskabet i f.eks. USA, og så har det fattige land intet vundet.

Hvad siger du til en idé om, at eksport fra de direkte producenter er toldfri, mens selskabshandel fortoldes?

Jeg er helt enig i, at en fair handel, der tæmmer disse selskaber, kræver stærke internationale organisationer. Derfor skal vi også have et stærkere EU. Men at regulere disse selskabers handel er i min ordbog det modsatte af 'frihandel', så når du taler om 'regulering af frihandel,' lyder det for mig som en rund firkant.

Men skidt med ordene, hovedsagen er, at vi er enige om, at handlen skal reguleres, så selskabernes junglelov ikke gælder. Betyder det, at du vil arbejde imod, at de multinationale service-selskaber overtager vand, energi, uddannelse, sundhed mm. i de fattige lande (jf. Bolivia)?

At du vil arbejde for at disse lande får ret til regulere selskaberne, f.eks. - nu du ikke kan lide told - ved at beskatte dem eller ved at kræve at deres profit reinvesteres på stedet?

Anders Lundkvist
Klarup

Uvidenhed vs intolerance

Man kan sige meget om Dansk Folkeparti og dets præstestyre. Men de lader ikke deres uvidenhed stå i vejen for deres intolerance.

Jakob Johannsen,
Kgs. Lyngby

Tilvænning

Jens Rohde (V) savner ifølge Metroexpress (den 2. januar) originaler i dansk politik. Det siger manden, der daglig går i seng med Langballe, Krarup og Frevert.

Ib Jensen,
Søborg

Kærlighed er blevet en omkostning

Arbejde er blevet det centrale omdrejningspunkt i vores liv. Flere og flere mennesker stræber efter titler, penge og magt, som var der tale om frihed.

En sådan stræben bliver selvfølgelig ikke mindre af, at arbejde har fået en nærmest mytologisk status i forbindelse med identitet og anerkendelse, skønt meget ikke-arbejde, f.eks. sociale aktiviteter med familie og venner, kan vise sig at være lige så produktive og givende. Men disse sociale aktiviteter kan desværre ikke måles i virksomhedernes performanceskema, hvorfor de nedprioriteres.

Problemet med denne udvikling er, at vi både arbejder os væk fra fællesskabet, og samtidig i retning af et mindre og mindre rigt liv, hvilket er ganske deprimerende. Livet eller den sociale omgang med andre mennesker bliver konstant gjort til et spørgsmål om penge.

Men når relationer skal kunne betale sig, så medfører dette, at mange pludselig finder det urentabelt at elske, at få børn og engagere sig i livet, fordi det er arbejdet alene, som tæller. Resultat: Kærlighed er blevet en omkostning og livet et arbejde.

Nogle kalder denne tendens for velfærd; andre kalder det en trist færd. Skal man som arbejder hele tiden være på, være opdateret og udvise stort engagement, så ender livet med at være noget som sker, mens man sad til møde eller var på teambuildingseminar.

Finn Janning
filosof

Flere penge til universiteterne

Landets universiteter modtager samlet set flere penge i 2006 end i 2005. Ser vi alene på bevillingerne til basisforskning og andre formål, er disse steget med ca. en mia. kr. siden 2000.

Det er uden for diskussion, at universiteterne samlet set har fået flere penge. Alligevel er det relevant at slå et par ting fast omkring omkostninger pr. universitetsstuderende, de såkaldte taxameterpenge.

Ja, universiteterne er blevet underlagt effektiviseringskrav, men pengene føres direkte tilbage til uddannelserne gennem en omstillingsreserve, hvor midlerne bl.a. går til en øget færdiggørelsesbonus. Færdiggørelsesbonus blev introduceret af VK-regeringen i 2004, og den stiger i gennemsnit 34,5 procent per studerende fra 2005 til 2006.

Med regeringens politik bestemmer universiteternes rektorer og bestyrelser således selv, om de vil have del i midlerne. Såfremt de studerende har for en lang gennemførelsestid, eller hvis frafaldet er for stort, får universiteterne ikke del i pengene.

Torsten Schack Pedersen
MF(V)

Muslimer mangler ironi

Jeg er ellers en af dem, som mener at man skal passe bedre på vores borgere i Danmark. Men nu har reaktionen på Jyllands-Postens tegningerne af profeten varet i flere måneder og fortsætter nu tilsyneladende med lignende - og for mig at se uskyldige - tegninger, som blev bragt i Weekendavisen i november sidste år.

Nu må I, muslimer, altså stoppe. I flere hundred år har vi været underlagt den humorforladte kirkes højtidelige meningsdannelse i samfundet. Denne tilstand ønsker vi ikke kommer tilbage igen.

Selvfølgeligt skal man kunne ironisere over sin egen eller det som andre betragter som helligdomme. Men vi vil gerne støtte jer til at få en ordentlig plads i det samfund i er født og opvokset i.

P. Henriksen
Odense C

Mere hjernevask

Jyllands Posten har ikke vundet danskernes sympati på samme måde, som Rushdie gjorde. Dette synspunkt bringes, via Niels Barfoed, i Lotte Lund og Charlotte Aagårds artikel den 4. januar.

Er det virkelig rigtigt? Jo længere tid der går, og jo mere sagen skrider frem, jo mere synes jeg, at JP's såkaldte provokation er på sin plads.

De seneste dages offentliggørelse af danske muslimers rundrejse til far - big brother i Mellemøsten - og formanden for islamisk trossamfunds udtalelser i TVA om, at JP ikke har fornærmet danske muslimer, men 1,3 mia. muslimer i verden, er uhyggelig tale. Skal debatter, toner og værdier i Danmark nu pludselig sanktioneres af gamle mænd i Mellemøsten? Og skal jeg underlægge mig andre religioners kodekser?

Nej. Jeg holder af at læse Information, fordi avisen er god til at bringe forskellige synspunkter på en sag. Senest Jørgen Leth, men hvorfor er I så ensidige i sagen om Mohammedtegningerne?

Det er en sag med et utal af aspekter. Frederik Stjernfeldt havde i Weekend Avisens nytårsudgave et intelligent og sobert essay om "tonen" i debatten, hvor han også kommer ind på tegningerne. Jeg vil hermed opfordre Information til at bringe essayet eller invitere Stjernfeldt til at skrive et nyt til Information. I lover jo læserne en daglig hjernevask.

Birgitte Stahl
København

Hul retorik - hul politik?

Når Ritt Bjerregaard siger bompenge i København, så siger Venstre, at det ikke kan lade sig gøre på grund af skattestoppet.

Når Venstre sparer på uddannelsessystemet, må der gerne indføres skjult brugerbetaling for at redde uddannelsessystemet

Når forskerne siger roadpricing som bedste middel til at regulere trafikken, så siger Venstre at man ikke kan acceptere øget overvågning.

Når Venstre snakker bekæmpelse af terror er øget overvågning ( uden offentlig kontrol ) den bedste løsning.

John Jakobsen
stilladsarbejder, Valby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her