Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

3. januar 2006

Jyllandspesten

Er Fogh fej, lider Danmark af jyllandspest ? Eller er det blot for svært at forsvare en ytringsfrihed, der giver nogen ret til at tilsvine uhæmmet, hvorimod Jørgen Leth og andre bliver offentligt stenet for en enkelt sætning?

Frihed for Loke såvel som for Thor eller lallende inkonsekvens? Som den jyllandspest, der breder sig over landet med et sjællandstillæg, hvorimod Politiken ikke udgiver et jyllandstillæg (samme firma).

Jylland holdes i et stramt højrehåndsgreb af Jyllands-Posten. Bortset fra Informationslæsere og eks-københavnere læser hele Jylland JP (annoncemæssigt er der intet alternativ).

Seidenfaden udtaler, at "der er ingen økonomi i det." Der er helt sikkert ingen ideologi i det, og det bør oppositionen tænke på.

Pernille Schiøtz
Ry

Dumpingpris til lederskribent

På bagsiden af Information d. 30. december uddeles tre velfortjente dumpingpriser. Der burde være uddelt en fjerde af slagsen til lederskribenten Peter Nielsen (pn) på side to i samme nummer af bladet. Hvorfor skal vi arme læsere udsættes for en sådan samling af upræcise klicheer og absurde påstande på årets næstsidste dag i landets mindst ringe avis?

Hvem er de kulturradikale, som lægges i graven, og hvilke af deres recepter har mistet deres gyldighed? Så vidt jeg ved har de kulturradikale aldrig haft nogen 'recepter'. Hvilken kulturradikal har haft svært ved at finde sine ben i forhold til den ulovlige Irak-krig? Peter Nielsen synes at mene, at Søren Krarups rablerier og Fogh Rasmussens skattestop udgør "tidens stærkeste fortælling", og at der ikke findes noget alternativ.

Læser Peter Nielsen slet ikke sin egen avis? Her findes mange gode forslag til begavede og visionære alternativer.

Niels I. Meyer
Hørsholm

Bent Bendtsen-gate?

For halvandet år siden fik Bent Bendtsen gennemført lukningen af Maritimt Uddannelsescenter Vest på Fanø uden forudgående demokratisk debat eller høringsfase og til trods for, at Søfartsstyrelsen har påpeget, at MUV ubestridt var landets bedste maritime skole.

For at styrke sit valgområde på Sydfyn og Ærø tilbageholdt Bent Bendtsen oplysninger for Folketinget og tilsidesatte ikke blot sit eget partis, men også regeringens og de fleste øvrige partiers vækststrategi for de små samfund og den søfartspolitiske vækststrategi.

Spillet om at opnå tilstrækkelige mandater er nu afdækket i bogen MUV-affæren - Bent Bendtsens torpedo mod Fanø af journalist Ann Bilde, som har gennemgået samtlige partsoffentlige papirer samt fået advokat Erling Krog, ekspert i forvaltningsret, til at foretage en juridisk udredning af forløbet, der bekræfter autenciteten af bogens indhold.

For Fanø er det en katastrofe.

Fanøs navigationsskole har i 144 år været en dynamo for hele øen. MUV var landets næststørste maritime center med en omsætning på 40 millioner årligt, 400 studerende og 3000 kursister årligt. Ved lukningen har Fanø mistet erhverv, bosætning, indtægter og vores søfartskultur, -tradition og -identitet, som er enestående. Søfarten hentede 160 mia. kr. til Danmark i 2005, men mangler p.t. 2oo officerer og 128 studerende.

Det vil derfor gavne Fanø, Sydvestjylland, Søfarten og Danmark, hvis ansvarlige politikere vil genåbne MUV, Maritimt Uddannelsescenter Vest, på Fanø.

Torben Marner
Fanø

Bechs kvindeforskrækkelse

Slå Jørgen Leth, pædofilipanik og prostitutionsdebat sammen med feminisme og få en rigtig god historie: Seksualforskrækkelsen hærger. Historien er så god at Henning Bech i weekendens Information må konkludere at "seksualiteten er blevet overtaget af feministerne".

Bechs feministforskrækkelse påvirker tydeligvis hans evne til at skille tingene ad. Har feminister overtaget seksualiteten i et samfund, hvor teenagepiger sulter sig og får foretaget brystforstørrende operationer?

Hvor hver eneste reklame, musikvideo og Hollywood-film indprenter piger, at de er deres udseende? Har feminister overtaget seksualiteten i et samfund, hvor bagmænd lader østeuropæiske kvinder leve som slaver for at sælge dem til prostitution til danske mænd?

Henning Bech har givetvis ret i, at en slags nypuritanisme er manges svar på en skræmmende globalisering.

Men nypuritanisme er ikke kvindekampens svar. Kvinder må mere end nogensinde kæmpe med sig selv og omgivelserne for at få lov til at overleve og udleve deres seksualitet som subjekter og ikke seksualobjekter. Den klart mest effektive måde at lukke munden på dem på er ved at kalde dem seksualforskækkede. Det burde en professor i sociologi dog holde sig for god til.

Pia Quist
Christianshavn

Fanmails til DF

I et indlæg om Cafepræsterne skriver Birgit Horn fra Gandrup den 2. januar i Information, at min mailadresse ikke fremgår af Dansk Folkepartis hjemmeside - og at det nok er fordi, jeg ikke vil have sendt en strøm af protester mod mine politiske holdninger. Jeg tror ikke, Birgit Horn har kigget ordentligt efter, for min mailadresse fremgår tydeligt af hjemmesiden - og Dansk Folkeparti får blandt andet af den grund masser af begejstrede fan-breve hver eneste dag. Keep them coming!

Søren Espersen
MF for Dansk Folkeparti

Krarup og debatten

Flere indlæg på Informations debatsider anbefaler, at Søren Krarups indlæg afvises af redaktionen. Men alvorligt talt, det går jo ikke. Vores ytringsfrihed, som giver os lov til at fornærme andres menneskers religiøse følelser, bør naturligvis også komme Krarup til gode. Det problematiske opstår, når Krarups får lov til at optræde på debatsiderne. Vi taler normalt om debat, når meninger, synspunkter og holdninger brydes imellem debatdeltagerne. Og her er Krarup oftest fraværende. Han forkynder, proklamerer og reflekterer om blandt andet Grundtvig og Ebbe Kløvedal Reich. De svarer ikke igen. Når vi gør det, er Krarup tavs. Det synes svært at udfordre ham til debat. Lad det følgende være endnu et forsøg fra min side:
Hvilken udstrækning har Krarups sammenhængskraft? Hvor mange af denne jords indbyggere er omfattet af begrebet? Kunne vi få nogle geografiske, etniske og religiøse afgrænsninger?
Hvilke genetiske, kulturelle og religiøse forhold indgår i Krarups definition af danskheden? – Hvordan gør man sig fortjent til at blive dansker?
Hvor befinder Krarup sig i forhold til Bibelens barmhjertige samaritan, når det drejer sig om de mindre heldige, som har været ramt af deres medmenneskers vold?
Har Krarup en næste, og hvordan har vedkommende det med det?

Kurt Jonas
Holbæk

Om forudsigelighed

Som en af dem, der "sågar ikke går af vejen for at kræve Søren Krarup fjernet fra avisen" jævnfør bagsidelederen af 31. december, kan jeg erklære mig enig i bemærkningen om, "at uden modsigelser, anfægtelser og modsætninger ender dialog meget nemt som udtørret monolog".
Jeg er også ganske enig i lederens bemærkninger om "det betænkelige i for stor forudsigelighed", for netop her er vi ved sagens kerne i relation til Søren Krarup, nemlig hans synspunkters ulidelige forudsigelighed. I al deres hæslige, ofte groft injurierende iklædning er der – som af mig tidligere anført – ikke andet i pastorens ordgyderier end opkog og gentagelser, blottet for nye synspunkter eller i det hele taget for noget af interesse for typiske Informationslæsere.
Derfor bør det være slut med at bruge Informations kostbare spalter som kolportør for Søren Krarups synspunkter.

Niels Henning Klausen
direktør

Hvilke svar?

Lederen den 30. december er meget underlig, synes jeg. Den handler om, at Fogh besidder svaret på tidens udfordringer, medens "de kulturradikale" (hvem de så er) ikke længere kan levere noget svar.
Men teksten indeholder ikke et eneste bud på, hvad det er for svar, Fogh er så leveringsdygtig i. Jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om et enkelt svar fra Fogh: "der er ikke noget at komme efter". Resten er tavshed og mørke. Debat om væsentlige spørgsmål finder ikke sted. Visioner om hvor vi skal hen (når vi er blevet trætte af forbrugsfesten) foreligger ikke. Da slet ikke fra Fogh. Hvordan dette er udtryk for noget som helst svar på tidens udfordringer, går over min bette forstand.

Bo Carstens
København V

Lovligt vildt

Dansk Folkeparti vil forbyde afbrænding af Dannebrog, kunne vi forleden læse. Vil vi nu se Jyllands-Postens chefredaktion gå forrest i kampen for ytringsfriheden og afbrænde et Dannebrog for åbent kamera?
Eller er dens kamp for ytringsfriheden begrænset til en hyklerisk kamp for retten til at håne og smæde anderledes tænkende, som i forvejen er 'lovligt vildt'?

Carsten Agger
Viby J

Magtens medløbere

Niels Carl Lilleør vender den 30. decembersig mod Præsteinitiativet – præster skal udlægge dagens tekst og dermed basta. Lilleør afskærer sig dermed fra at komme i godt selskab: I begyndelsen af juli 1941 tog den katolske kirke i Det Tredje Rige i et hyrdebrev forsigtigt afstand fra Hitlers eutanasiprogram; en måned senere vendte biskop von Galen i Münster sig åbent mod både drabene og de etiske og moralske konsekvenser af dem. I nazitoppen overvejede man at retsforfølge von Galen og dømme ham til døden ved hængning. Propagandaminister Goebbels frarådede det, fordi han frygtede, at mange kristne så ville vende sig mod styret. I 1941 satte Hitler officielt en stopper for eutanasiprogrammet (som dog fortsatte i det skjulte). Han var lige så sikker som Søren Espersen på, at det politiske pendul var holdt op med at svinge.
Hvor er det kvalmende med folk som præsterne Niels Carl Lilleør, Jesper Langballe og Søren Krarup. De og deres meningsfæller ville i 1941 formentlig have vidst at holde skæg og snot adskilt. Deres menigheder ville ikke være blevet udsat for en utilbørlig sammenblanding af politik og religion, og de selv ville ikke have været i fare for domfældelse og galge, for præster må fra prædikestolen ikke gøre andet end at udlægge dagens tekst.

Henrik Okkels
Hornslet

Flabet afsked

Dette var Egon Clausens sidste udsendelse. Egon Clausen forlader nu DR på grund af alder. Sådan afmeldte speakeren på Program 1 programmet [Kursiv]Læst og påtalt [Normal]nytårsaftensdag. En flabet afskedssalut til et menneske, der har besluttet at gå på pension.

Jan krag Jacobsen
lektor

Krarup og format

Søren Krarup mener, at kulturradikalismen er afgået ved døden. Gad vist om han han format til at forestå jordfæstelsen?

Hans Børsting,
Birkerød

Sammenhængskraft

Hellere hænge ud sammen med indvandrere end hænge sammen med danskere, som hænger indvandrere ud.

Ralf Andersson,
Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu