Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

24. januar 2006

Skinhellige politikere

Jens Rohde erklærer den 19. januar, at "når man [det er vist de etniske danskere] ikke føler sig overhørt og ignoreret af skinhellige politikere, er man ikke tvunget til yderligheder for at blive hørt".

Jamen, kan det så være så svært for ham og hans parti at forstå, at når f.eks. indvandrere her i landet ofte må føle sig totalt overhørt og ignoreret af skinhellige politikere, kan det være uhyre fristende for dem at gå til yderligheder for at blive hørt? Og f.eks. som ung lave ballade eller hærværk eller som ældre prøve at påkalde den arabiske verdens opmærksomhed, når en dansk avis provokerer ved at latterliggøre den islamiske religion?

Hanne Willert,
Frederiksberg

Vidensfjendsk angreb på lingvistik

DFU-formand Kenneth Kristensen forsøger i Information den 20. januar at afmontere min kritik af hans udfald mod perkerdansk ved at kalde det "studentikost sludder", fordreje mine synspunkter og komme med klicheagtige påstande om, at jeg sidder afsondret og forsøger at undvige den virkelige verdens kendsgerninger.

Ifølge Kenneth Kristensen er sagkundskab åbenbart en hæmsko, der forblænder mere, end den gavner, en dybt problematisk holdning til viden. Jeg har ikke påstået, at perkerdansk og sorte amerikaneres engelsk kan anvendes på samme præmisser som standarddansk og -engelsk og heller ikke, at der ikke sker stigmatisering af sprogbrugerne.

I min omtale af sådanne problemer pointerede jeg, at de har samfundsmæssige og ikke grammatiske eller ordforrådsmæssige årsager, hvilket Kenneth Kristensen åbenbart misforstod. At jeg skulle påstå, at de, der taler standardsprog, er "galt på den", er pure opspind for Kenneth Kristensens regning.

Hvis Kenneth Kristensen har andet skyts til sit angreb på min og lingvistikkens faglighed end fordrejninger og generel uvilje over for sagkundskab, håber jeg, at han vil fremlægge det.

Jeg beklager mig absolut ikke som påstået over lægfolks deltagelse i en lingvistisk debat, men jeg forventer, at alle tilstræber argumentation på et sagligt grundlag. Hvis dét er studentikost, så er jeg studentikos.

Peter Juul Nielsen,
dansk- og lingvistikstuderende, København S

Væk med bornholmsk og sønderjysk?

Kenneth Kristensen fra Dansk Folkepartis Ungdom forsvarer den 20. januar igen sin holdning over for den variant af dansk, som er blevet kaldt 'perkerdansk'.

I følge Kenneth Kristensen er det en "omgang studentikost sludder", at 'perkerdansk' skulle have eksistensberettigelse og være lige så egnet til kommunikation som rigsdansk.

At Kenneth Kristensen tidligere er blevet modargumenteret af en lingviststuderende, ser han mærkelig nok nærmest som en bekræftelse af sin holdning. Man spørger sig selv, om han generelt mener, at folk, der vælger at bruge flere år af deres liv på at studere et givet fag, automatisk bliver uvidende om netop dette; det sætter i så fald DFU's evt. uddannelsespolitik i et pudsigt lys.

Jeg kunne imidlertid som ikke-lingvist tænke mig at vide, om Kenneth Kristensen som konsekvens af sin holdning ønsker en udryddelse af regionale dialekter som bornholmsk og sønderjysk, der jo også tales af bestemte grupper og ikke er umiddelbart forståelige for alle?

Argumentet om, at perkerdansk indeholder fremmedord, er i hvert fald ingen forskel. Dansk indeholder som helhed i følge min ordbog ca. 90 procent ord fra andre sprog. Hvis ikke kunne det være interessant at lade Kenneth Kristensen argumentere for, hvad der adskiller disse forskellige slags dansk.

Daniel Henschen,
stud. mag., Roskilde Universitetscenter.

Fejl i Krøniken

Morten Piil har den 16. januar skrevet en pæn omtale af DR's store satsning Krøniken. Dog bør det tilføjes, at Krøniken har et væsentligt problem. Seriens tidsbillede er ikke særlig sikkert tegnet. At personerne i fiktionen omgiver sig med ting, som endnu ikke fandtes, er ærlig talt for dårligt.

I afsnit 17, da vi forestiller os at være i 1967, har Bo pyntet sit værelse med en række plakater. Den ene viser et billede af Bob Dylan, lavet på basis af coveret til hans album Nashville Skyline. Men dette album udkom i 1969, og billedet var endnu ikke taget i 1967. I afsnit 18 er vi stadig i samme årstal, og det er sommer. På et tidspunkt hører vi i baggrunden et af soundtrackets kopibands fremføre Otis Redding's 'Dock Of The Bay', men pladen udkom først i januar 1968.

I samme afsnit i 1967 ser vi Bo ligge sørgmodigt på sofaen, mens en plade på grammofonen kører i udløbsrillen. Denne plade af plademærket RCA har forkert label, idet pågældende label og logo først blev introduceret i 1969. I 1967 benyttede RCA endnu sorte labels med sølvtekst og et lille rød/hvidt RCA-logo.

Når nu Krøniken er en af DR's største og dyreste satsninger, bør man ikke spare på konsulentbistanden angående så basale ting.

Kim Ingemann,
Valby

Bak op om Metz

Med de politisk korrekte englevinger fast monteret på begge skulderblade - dette ment helt uden sarkasme - vil jeg opfordre alle danskere med blot et minimum af anstændighedsfølelse til at bakke op omkring Georg Metz' vedholdende og nødvendige angreb på den siddende regering og dens ufatteligt primitive indvandrerpolitik. Sidst udtrykt i Information weekend den 21.-22. januar: "Hampen brænder."

Stig Petersen,
Kokkedal

Mit hjemland bløder

Kan vi bare acceptere, at et demokrati i EU knuser et demokrati i Afrika?

Det spørgsmål er aktuelt igen. Jeg tænker på, hvad der lige nu sker i Elfenbenskysten. Mit hjerte bløder. Ikke fordi jeg har dårligt hjerte, men fordi alle mennesker i mit hjemland er på gaden. De kæmper for at undgå at blive re-koloniseret af deres tidligere koloniherrer, og de kæmper for deres demokratisk valgte præsident, der vil gøre landet frit og uafhængigt af fransk indflydelse, en præsident som Frankrig gør alt, hvad der er i deres magt for at vælte.

Folk gør en fælles indsats, nogen bringer mad, alle er ude i en fredelig, massiv demonstration og sover på gaden alle steder i hovedstaden Abidjan. Frihed er blodig alvor, også for Frankrig som tjener mange penge i landet.

Derfor fik præsidenten kun to-tre år, før Frankrig stoppede indførelsen af fri skoleuddannelse, sygesikring og initiativer til decentralisering. Initiativer som sandsynligvis kunne betyde mindre fransk indflydelse. Frankrig støtter oprørere, så landet er splittet i to dele i en borgerkrig, med alt hvad det medfører af kaos.

Udover at være fuld af sorg, bekymring og vrede, undrer jeg mig over, hvordan det kan ske, uden at det tages op i EU-regi. Dansk bistand bliver skåret eller fjernet, hvis et land ikke opfører sig demokratisk og ikke har respekt for menneskerettighederne.

Hvordan kan vi så se på, at et land indenfor EU-kredsen i den grad prøver at destruere et spinkelt afrikansk demokrati med en stærk folkelig opbakning på en så udemokratisk og magtfuld måde? Jeg bliver bange - vi er vel ikke bare ligeglade?.

Théodore Gbouablé,
landbrugsuddannet, dansk ivoirianer

Diffus gymnasiereform

I duellen i Information den 13. januar mellem lektor Thorkil Smitt og rektor Karl Henrik Jørgensen gentages de argumenter omkring gymnasiereformen, som har været fremført i snart halvandet år.

Jeg er helt enig med Thorkil Smitt, og det er karakteristisk, at modstanderne af reformen er lærere, som arbejder på gadeplan, mens tilhængerne er pædagogiske teoretikere, som befinder sig bag skriveborde på universitetsinstitutter, ministerier og rektorkontorer.

Selv om indvendingerne ofte går på lærernes arbejdsbyrde, det groteske bureaukrati og evalueringsvanviddet, så er det mere dystre aspekt nok den helt åbenlyse forringelse af den gymnasiale uddannelse, som reformen er et udtryk for.

Reformen har byttet de objektive akademiske kundskaber ud med et stærkt ideologiseret gymnasium, hvor modellen er kopieret fra RUC, og hvor faglige kundskaber har mindre betydning i forhold til de pædagogiske søjler. Med gymnasiereformen har man afskaffet begreberne viden, indsigt og kundskaber og erstattet det med 'læring, samarbejde og kompetence'.

At være underkastet en pædagogisk ideologi, der baserer sig på disse tre almene og meget diffuse begreber, er omtrent lige så betryggende, som at være underkastet en marxistisk ideologi båret af begreberne 'frihed, lighed og solidaritet.'

Ole Witt-Hansen,
gymnasielektor, Greve

Hvad venter politikerne på?

Den nye gymnasiereform, som fandt sted sidste år, har ændret mange lærers og unges synspunkt, på hvordan det er at gå i gymnasiet.

Gang på gang brokker gymnasielærere sig over reformen, og man skal ifølge mine egne oplevelser være heldig at finde nogle elever, som ligefrem nyder den hurtige og overfladiske gennemgang af mange emner i fagene på gymnasiet.

Desuden er de forskellige fag-pakker ikke gennemtænkt, og i stedet for at hjælpe eleverne videre på videregående uddannelser, bremser det dem.

Hvorfor bliver der ikke gjort noget ved dette problem? Vil politikerne sidde og sondere terrænet, mens vi kaster flere årgange af vores unge mennesker ud i et uddannelsesforløb uden ende?

Politikerne må skride til handling nu; dette kommer til at ramme ikke bare elever og lærere men også resten af samfundet.

Bastian Hvid Jensen,
gymnasieelev, København S

Minimale odds

Bush forgår, men Fogh består. Anders Fogh Rasmussen er den mindste længstslidende statsminister, Danmark nogensinde har haft.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Valgfrihed

Gad vide, om det i Løkke-land er muligt at fravælge éns hjemmehjælper, hvis vedkommende er hvid og stemmer på Venstre eller søsterpartiet Dansk Folkeparti? Jeg vil så nødig blive bange.

Ib Jensen,
Søborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu