Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Min indre Søren Krarup Efter lang og påfaldende tavshed dukker Søren Krarup op af rævehulen i kronik den 25.-26. februar, denne gang med et smil, ...
28. februar 2006

Katastrofekurs

En ægtemand, der ikke kan indse, at den begåede hustruvold kan føre til, at hans kone reagerer, er behandlingskrævende.

En person, der puster og puster til gløderne for bagefter at undre sig over, at bålet blusser op, vil man næppe karakterisere som specielt kløgtig.

I årevis har Dansk Folkepartis koryfæer, Frevert, Camre og Kjærsgaard slynget om sig med generaliserende modbydeligheder mod muslimer. I årevis har Anders Fogh Rasmussen undladt at bruge sin ytringsfrihed kritisk i forhold til disse folk fra regeringsgrundlaget.

Scenen er således sat til, at Jyllands-Posten kan bruge Grundlovens 'frie kvajeret' og dermed tegne løs. At ignorere de mulige konsekvenser af sine handlinger kan altså bringe dronningeriget i fare på mange niveauer.

Øjensynligt kommer det bag på deltagerne i denne dance macabre, at der reageres. Med himmelvendte øjne undrer de sig. Man har næret den ekstremisme, man angiveligt søger at begrænse.

Behandlingskrævende eller dumme, døm selv. Er vi trygge ved at have dem ved roret ?

Finn Gunst
Brønshøj

Fogh Rasmussens skuffelse

Kære forfattere, intellektuelle, kunstnere og mediefolk.

Af hjertet tak, fordi I klart og modigt har udtrykt jeres forståelse for, at ytringsfrihed og omsorg for medmennesket nødvendigvis går hånd i hånd. At ytringsfrihed netop er så vigtigt for at beskytte og nære de medmenneskelige relationer i samfundet.

Det er mit inderlige ønske, at I aldrig vil lade jer intimidere og underkaste jer samfundsmæssige forhold, hvor principper står over mennesket. Ytringsfriheden kun opfattet som princip har mistet sin oprindelige funktion og sit indhold. Herved bliver det en villig tjener for enhver ideologi og et tomt redskab for det bagvedliggende værdigrundlag.

Anders Fogh Rasmussen er skuffet over, at I ikke har gennemgået den sindelagsændring, han har brug for til at styre os ind i den neoliberale ideologi. Hvor principper går forud for mennesker. Også princippet om ytringsfrihed.

Nadja U. Prætorius
Præstø

En om'er til A4

En fejlbehæftet analyse i Ugebrevet A4 om danske universitetsbestyrelser har desværre startet en misvisende debat. Senest ønsker flere partier at se på sammensætningen af universitetsbestyrelserne (Information den 17. fenruar). Derfor vil jeg påpege fejlene i A4's analyse.

Ifølge A4 ses kulturlivet næsten ikke i bestyrelserne. Men hvad kalder man så f.eks. medlemmer med en baggrund fra Louisiana, Gyldendal, Folkekirken og en række danske aviser? Samlet kan man tælle til 10 bestyrelsesmedlemmer med relation til kulturlivet. Det giver selvfølgelig ikke én kulturrepræsentant på alle 12 universiteter. Men det kan også være svært at se kulturens store bidrag på Farmaceutisk Universitet.

A4 påstår også, at over 60 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kommer fra private virksomheder. Det er heller ikke rigtigt. Det totale antal bestyrelsesmedlemmer på universiteterne er 125, og maks. 35 pct. kommer fra private virksomheder - heri er Louisiana, Brandts Klædefabrik og Kræftens Bekæmpelse endda medregnet.

Det er trist, at det står så sløjt til med kuglerammen på A4. Især hvis A4 får held til at gøre politikere bekymrede for, om universiteterne nu også selv med dygtighed kan sammensætte deres bestyrelser. For medlemmer af bestyrelserne skal selvfølgelig repræsentere universiteternes omverden - herunder ikke mindst det erhvervsliv, der i dag udgør 2/3 af det samlede arbejdsmarked.

Charlotte Rønhof
forskningschef, Dansk Industri

Skammeligt Dannebrog

Som forhenværende ulveunge har det smertet mig dybt, at de såkaldt danske flag, som pt afbrændes over den ganske verden, ikke er korrekte ifølge det danske flagreglement. Proportionerne af de røde felter og det hvide kors er helt forkerte. De er skammeligt sjusket syede og den røde farve er ikke den reglementerede pantone 186 C.

Det vil vække tilfredshed langt ind i Dansk Folkeparti, hvis stats- og udenrigsministeren vil gøre opmærksom på dette problem næste gang, de optræder i arabisk tv.

Jan Krag Jacobsen
Farum

Hvad mon der er indeni Enhedslisten?

Politiet har stoppet salget af t-shirts, hvor overskuddet går til FARC og PFLP. I den forbindelse udtaler Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfoed:

"Hverken PFLP eller FARC har tilstrækkeligt rene hænder til, at Enhedslisten kan støtte konkrete indsamlinger til disse organisationer. Heller ikke gennem salg af T-shirts."

Det er virkelig positivt, at Enhedslisten på denne måde lægger luft til de to terrororganisationer. Det er imidlertid en kendt sag, at det er Venstresocialisterne (VS), der ejer firmaet Fighters and Lovers - det firma, som har stået for salget af de famøse t-shirts. Alle de syv sigtede i sagen er VS'ere ifølge VS's egen hjemmeside.

Mens Line Barfoed så glimrende slår fast, at FARC og PFLP ikke har "rene hænder", er der tilsyneladende andre i Enhedslisten (nemlig VS'erne), der har hænderne godt og grundigt fedtet ind i indsamlingen til de to terrororganisationer, og som således er ansvarlige for at medvirke til finansiering af terror, kidnapninger, død og ødelæggelse.

Peter Andreas Bredsdorff
højskolelærer, Helsingør

Minister for staten Danmark

Han vil så gerne det bedste for alle, men han har problemet med sin ærekærhed.

Det er helt arabisk.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Ny Jantelov

Når alt er sagt og gjort, må vi alle være enige om, at Danmark har fået en ny Jantelov:

"Du skal ikke bilde dig ind, at du ikke er racist."

Herbert Rosenbaum,
Gentofte

Min indre Søren Krarup

Efter lang og påfaldende tavshed dukker Søren Krarup op af rævehulen i kronik den 25.-26. februar, denne gang med et smil, triumferende går jeg ud fra, og demonstrerer endnu engang sine hadefulde forenklinger og sin populistiske behændighed ved at fratage anderledes følende og tænkende deres evne til at tænke - og dennegang også til at læse. Som om etik var et bogligt anliggende.

Efter at have set og hørt hans indlæg i Folketingsdebatten om Indfødsretslovgivningen og læst (så godt jeg nu kunne) hans seneste kronik, har det foruroliget mig, at hvad der skræmmer mig mest ved Søren Krarup, er hans evne til at vække det værste i mig.

Som gudsbenådet repræsentant for den herskende regeringsmagt får han mine humanistiske forestillinger om tolerance og medmenneskelighed og demokrati til at blegne bag de blodtåger, han kalder frem for øjnene af mig, når han med sin dæmoniserende demagogi frister djævelen i mig til i glimt at forstå terrorismens vanvittige had og hævntørst.

Det er dybt forstemmende at måtte erkende et hidtil uanet slægtskab med dét, man bildte sig ind, var det værste man vidste. Men da jeg ikke er overtroisk, vil jeg på hedensk vis stole på min frie vilje til selv at kunne vælge det fra og derved frigøre mig fra Søren Krarup og det værste af hans væsen, og fra illusionen om, at man kan udskille 'det onde' uden at tage sig selv med.

Frederik Dessau
forfatter

Krarup vrøvler

Søren Krarup stiller i Information den 25.-26. februar spørgsmålet: Læser de kulturradikale bøger? Den umiddelbare anledning synes at være Jesper Langballes udtalelse om islam som en pest over Europa.

Langballes fine intertekstuelle reference til Hartvig Frischs bog fra 1930'erne er ifølge Krarup blevet overset af kritikerne. Det er imidlertid svært at se, hvordan denne reference skulle gøre Langballes udsagn mindre horribelt eller alarmerende.

Pest er som bekendt en sygdom, en epidemi, og beskrivelsen af islam som en pest er - uanset hvor Langballe så i øvrigt har hentet inspiration til sammenligningen - blot endnu et eksempel i den efterhånden uendelige række af generaliserende og fordummende kategoriseriger, som præger DF's retorik.

Krarup fortsætter imidlertid ufortrødent sin kritik af de kulturradikale, som bl.a. anklages for ikke at have sat sig tilstrækkeligt ind i Krarups eget forfatterskab.

Jeg vil dog tillade mig at påstå, at der findes en hel bunke af vigtige bøger, som jeg og andre interesserede i 'åndshistoriske' spørgsmål bør nærstudere, før vi overvejer at konsultere Søren Krarups skriverier. Og den anstrengte retoriske stil, den udprægede mangel på logisk stringens og de slet og ret usympatiske holdninger, som præger hans kronik, fremskynder ikke just processen.

Inge Poulsen
Kjellerup

Fej for egen dør

Endnu engang lykkedes det Søren Krarup den 25.-26. februar at skrive en kronik, hvis stærkeste punkt er dens egen selvmodsigelse.

Allerede inden jeg har læst to spalter undrer jeg mig over, hvorledes manden kan opfatte sig selv som en saglig debattør - hvis han da gør det - og midt i min forundring sætter han ord på præcis det, hvis kroniske mangel jeg undres over:

"Argumenter! Jeres foragelse og fornærmelse siger så lidt".

Kronikken er bygget op på en af de simpleste retoriske kneb. Gentagelsen. Søren Krarup gentager igen og igen spørgsmålet om, hvorvidt de kulturradikale virkeligt læser bøger?

Dette, samt påstande om at islam er en totalitær ideologi, bakkes op af Søren Krarups mest eminente sprogbeherskelse, ved at tilføje et lille naturligvis. Nå ja, det understøttes vist også af, at det modsatte ikke er bevist. Jeg som så naivt gik og troede på uskyld til det modsatte var bevist.

Nej, et indlæg der i så stor grad understreger, at saglighed ikke længere er relevant i den danske debat, skal man lede længe efter. Den danske debat lader til at stoppe her:

"Eller er det nok at stemple sin modpart som et udtryk for 'ikke at læse bøger'?" Desværre tror jeg, han har ret.

Asger Sams Granerud
Frederiksber C

Krarups tautologier

Læser de kulturradikale bøger, spørger Søren Krarup (SK) inkvisitorisk flere gange i sin kronik den 25.-25. februar. I givet fald mener han ikke, de kan tænke.

I kronikken kritiserer SK bredt andre for at se stort på argumenter og udelukkende anvende fordomme, når de fremfører synspunkter, SK og ligesindede ikke bryder sig om. Så det er jo yderst interessant, at se SK uden argumentation fremføre påstande om overensstemmelse mellem islam, nazisme og kommunisme. Endda med henvisning til Hartvig Frisch, der i sin bog Pest over Europa ikke forholder sig til religionen.

SK fremfører det som noget naturligt, at islam er nutidens totalitære trussel, og at vesten i den sammenhæng med naturnødvendighed må foranstalte et opgør hermed. Alt sammen uden nogen form for argumentation, udover den type sure opstød og fordomme SK beskylder andre for at anvende.

At SK og ligesindede stort set udelukkende anvender tautologier, når de fremfører deres ofte absurde påstande, er SK vel ikke klar over. Så indgroet er anvendelsen i langt de fleste religioner, når de religiøse befalingsmænd og kvinder udlægger teksten. Så lidt befriende var det at læse interviewet den 11. februar med Katrine Winkel Holm, der klart beskriver, at religionerne nødvendigvis må stemple hinanden som løgn. Altså ingen tolerance, men ren og skær totalitær tankegang.

Martin Christensen
Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu