Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
27. februar 2006

Relativisme i mellemtiden

Lederen "Skyld og uskyld i mellemtiden" den 22. februar er en interessant, men problematisk konstruktion.

Synspunkterne på verden i Muhammedkrisens lys kan, hævdes det, kondenseres til to antagonistiske positioner: "Den klassiske venstreorienterede" og "den anden", højrefløjens. Modellen, der i sig selv repræsenterer en vild overforenkling, munder ud i en karakterisering af begge positioner som narcissistiske, uhensigtsmæssige og dermed lige dårlige - hvad de imidlertid ikke er.

Det bør vække til eftertanke, at efter lederens beskrivelse placerer "venstre" skylden for alle ulykker først og fremmest hos de magtudøvende (Vesten, 'os'), mens "højre" placerer skylden hos dem, som magtudøvelsen først og fremmest går ud over ('de andre', muslimerne f.eks.) Til yderligere eftertanke anbefales genlæsning af Huntington:

"Vesten vandt ikke verden i kraft af sine ideers, værdiers eller religions overlegenhed, men snarere i kraft af sin overlegenhed i brugen af organiseret vold" (efter citat i Information den 4. februar). Eller gå ind og se filmen Syriana.

Lederen har bestemt en pointe og kan i en positiv ånd opfattes som et behjertet forsøg på at bygge bro til de synspunkter på forholdet mellem danskere og udanskere, som i al deres ukristelighed mere eller mindre deles af en voksende del af fædrelandets befolkning fra Dansk Folkeparti til et godt stykke ind over midten.

Tilbage står, at hvis begge de beskrevne positioner er lige dårlige, er vejen åben for en værdirelativisme, hvor muligheden for at opstille kriterier for at dømme mellem ret og uret og uret fortoner sig. Vejen ender, hvor magt er ret.

Ralf Andersson
Frederiksberg

Fine tanker fra Stampe

Zenia Stampe tilskriver mig den 23. februar den vurdering, at borgerne vil "strømme til debatmøder om EU" fordi der fra disse møder refereres tilbage til Borgernes Dagsorden.

Jeg må skuffe Stampe. Års arbejde med debatskabende virksomhed har lært mig en mere ydmyg tilgang. Borgernes Dagsorden er et forsøg på at lave noget, der er bedre ,end det vi plejer at lave i EU. Vi forsøger at stable et sammenhængende forløb på benene, som gør det klart for flere borgere, at der her er en mulighed for indflydelse.

Hvorvidt forsøget vil lykkes i første runde, ved jeg ikke. Vi bliver nødt til at forsøge og så gøre det endnu bedre i anden runde. Det glæder mig i denne forbindelse, at Stampe har taget godt hul på ét af projektets fem spørgsmål, som netop handler om, hvordan vi skal styrke borgerdeltagelsen i EU. Jeg håber, at Stampe vil uddybe sine tanker om at "sende folk ud i Europa". Ansigt-til-ansigt mødet er vejen frem.

Perfekt er det, hvis Stampe også lige husker detaljen med finansieringen. Inden for de eksisterende rammer er grænseoverskridende ansigt-til-ansigt-møder nemlig stort set umulige. Så måske har vi her en sag, som vi i fællesskab kunne kæmpe om på Borgernes Dagsorden, så vi i næste runde også kan "sende folk ud i Europa".

Søren Winther Lundby
Nyt Europa, medl. af Planlægningsgruppen for Borgernes Dagsorden

Svineriet i Øst

I sidste uge dokumenterede DR1 danske svinefabrikanters fremfærd i Polen. Reportagen genudsendtes den 20 februar i DR2 uden et pip fra det officielle Danmark.

Der var ellers nok at komme efter. Ikke blot sviner danskerne i Polen uden hensyn til simple miljøkrav, etik og dyrevelfærd, skønt farmene er rejst for danske skattekroner. Svinene får også vækstfremmere i foderet med risiko for resistens overfor antibiotika hos mennesker, der spiser kød fra de plagede dyr. Og det gør Brugsens kunder. Her bugner kølediskene nemlig med antibiotikaholdigt polsk svinekød - ifølge tv med livstruende konsekvenser for alle.

Når Sundhedsstyrelsen ikke har forbudt kødet i Danmark, får man en mistanke om, at det skyldes de magtfulde folk bag svineriet. Ganske vist siges forsvarsminister Søren Gade (V) at have trukket sig fra ejerkredsen, men man forstod på tv, at gemalen til vor udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) stadig fører an i svineriget i Øst. Alt har således en forklaring. Eller hvad?

Hanne Ahm
Gentofte

Dialog - ej forhånelse

Naser Khader, Fatih Alev m.fl. har på det seneste gjort deres for at vise, at en moderne islam er fuldt forenelig med demokrati og nutid.

Alligevel tordner Dansk Folkeparti nu frem i meningsmålingerne. Er det sådan, vi bygger bro og undgår "civilisationernes sammenstød"? Næppe. For selvom krisen muligvis har lært DF at kende forskel på en 'muslim' og en 'islamist', så er den brobyggende retorik ikke ligefrem partiets varemærke.

Så kære medborgere: Nu må vi danskere (uanset hudfarve og/eller religion) vise, at vi har lært noget af miseren. Vi må vælge dialogen frem for forhånelsen. Slut med at betegne mennesker som "kræftceller" eller "pest".

Vi har jo langt mere alvorlige ting at bruge vores energi på end indbyrdes strid i religionens eller den krænkede forfængeligheds navn. Vi har f.eks. en global opvarmning, global ulighed og truende globale epidemier. Skal vi så ikke se at få udryddet denne epidemi, "pesten" i vores hjerter og sind, så vi kan komme i gang med det egentlige arbejde?

Jonas V. Thomsen
religionshistoriestuderende Rødovre

S og folkeskoleforliget

Når nu politikerne og Christine Antorini godt ved, at mange af de unge, der har problemer i uddannelsessystemet, er af anden etnisk oprindelse end dansk, så kan det undre, at der i det nye folkeskoleforlig ikke er et eneste tiltag til at hjælpe denne gruppe.

I stedet er partierne blevet enige om en række forslag, der allerede i dag bliver praktiseret ude i folkeskolerne. Hvis Socialdemokratiet virkelig ville gøre en forskel (og arbejde for noget som gør en forskel), så skulle partiet arbejde for indførelse af modersmålsundervisning og mulighed for undervisning på modersmålet.

Ikke nok med at den positive virkning er videnskabelig bevist og meget veldokumenteret, det er også et ledigt politisk projekt (noget som partiet åbenbart savner).

Steen Nielsen
folkeskolelærer, medl. af S og medl af sammenlægningsudvalget i Stevns kommune

At tage fra de fattige og give til de rige

Så er den der igen. Den med at skære i overførselsydelser, men kun for en lille gruppe, for man skal jo ikke risikere oprør. Nu er det den lidt ældre gruppe af kontanthjælpsmodtagere fra 25-29 år, der skal ned på halv kontanthjælp i følge geschæftighedsminister Claus Hjort Frederiksen.

Lur mig, om ikke det blot er endnu et skridt på vejen mod at beskære alle overførselsindkomster - skive for skive. VK-regeringen er jo godt i gang med Dansk Folkeparti som frelsende checkengel, når beskæringer rammer partiets kernevælgere. Man fjerner den ene kontanthjælp fra et par på kontanthjælp, hvis de ikke inden for to år har arbejdet 300 timer. Og man indfører kontanthjælpsloftet, der rammer, når man har været på kontanthjælp i et halvt år. For ikke at tale om starthjælpen til flygtninge og familiesammenførte (de få, der trods alt får lov at komme ind) eller beskæringen af ulandshjælpen.

Som Ghandi i sin tid sagde: "Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste". Danmark står til dumpekarakter. Sæt regering og Folketinget på starthjælp, så kan det måske være, at de vil begynde at tage fra de rigeste og give til de fattigste.

Jo Falk Nielsen
Højbjerg

Anstændighed - tak

Det er svært at gennemskue, om borgmester Erik Nielsen fra Rødovre bevidst taler mod bedre vidende, eller om han bare er uvidende, når han i Information den 23. februar benægter, at kommunerne har skåret ned i daginstitutionerne. Borgmesteren præsenteres som medlem af Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg og burde som sådan være klogere.

For i et samarbejde mellem netop dette udvalg og de faglige organisationer på børneområdet blev det for nogle år siden klart dokumenteret, at der op gennem 1990'erne og henover årtusindskiftet er skåret voldsomt ned. KL og fagforeningerne var således enige om, at enhedsomkostningerne (en enhed er i denne sammenhæng et barn.) var markant reduceret. Og at der således var indskrevet et betragteligt antal tusinde børn uden medfølgende personale.

Det er derfor noget overraskende, at Erik Nielsen som repræsentant for KL nu søger at formidle den stik modsatte opfattelse. Jeg gætter på, at Erik Nielsen vil kunne få den nævnte undersøgelse ved henvendelse til KL's sekretariat. Og jeg tillader mig at forvente, at han efterfølgende anstændigvis beriger offentligheden med sin opdaterede viden.

Finn Danielsen
forbundssekretær FOA-Fag og Arbejde

Fagbevægelsen og ytringsfriheden

I et essay i Information den 21. februar "Danmark år nul" skriver Professor Ove Kaj Pedersen blandt andet, at fagbevægelsen har forholdt sig helt tavs i den aktuelle debat om profeter og tegninger. I konteksten fremstår det som en svaghed, at fagbevægelsen ikke har noget at byde på i så alvorlig og skelsættende en sag.

Dansk Magisterforening (DM) har også forholdt sig tavs, selv om DM gennem det seneste halve år har sat ytringsfriheden på dagsordenen. Vi har gjort opmærksom på de barrierer for ytringsfrihed, som DM's medlemmer jævnligt støder ind i. For mange offentligt ansatte har det traditionelt givet sig udslag i selvcensur, mens der for privatansatte viser sig direkte barrierer i loyalitetsforpligtelsen og manglende beskyttelse i forvaltningsloven. Men udliciteringer og markedsorientering sætter i stigende grad også offentligt ansattes ytringsfrihed under pres.

DM kunne derfor være fristet til at bidrage med et par nuancer i debatten, når statsministeren udtaler, at "ytringsfriheden ikke kan gradbøjes", eller når beskæftigelsesministeren til Information den 22. februar udtaler, at "jeg får kvælningsfornemmelser af, at vi overhovedet diskuterer, om vi skal lægge begrænsninger for vores ytringsfrihed". For DM har ikke kunnet hente aktiv støtte hos regeringspartierne, når vi har henvendt os for at få sikret privatansatte mod sanktioner fra arbejdsgiveren, når de gør brug af ytringsfriheden. I stedet har vi sammen med oppositionspartierne planlagt et sådant Folketingsinitiativ. Det må nu afvente roligere tider.

DM's faglige interesse i spørgsmålet om ytringsfrihed er således uomtvistelig. Sagen har helt sikkert påvirket nogle DM-medlemmers muligheder for internationalt samarbejde negativt. Alligevel er den aktuelle sag et område, der bedst overlades til det enkelte medlems samvittighed, viden og engagement. Når sagen er faldet til ro, vil vi tage statsministeren og beskæftigelsesministeren på ordet og søge støtte til et lovinitiativ, der sikrer ansatte mod afskedigelse, hvis de benytter sig af den grundlovssikrede ytringsfrihed.

Ingrid Stage
formand for Dansk Magisterforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her