Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

15. februar 2006

Forbyd

At der agiteres her

og i andre lande,

når enhver kan indse, der

på de rørte vande

olie må gydes.

Det skal da forbydes!

Er man tolerant til sinds

imod syndens huler,

finder snart man hver provins

fuld af spillebuler.

Jeg skal ikke snydes!

Det skal da forbydes!

Det er dog oprørerisk,

piger klædt i læder

giver eller selv får pisk.

Gabestok og kæder

- tænk, at det kan nydes?

Det skal da forbydes!

De moderne malere,

som vist ingen fatter,

bliver stadig galere.

Det er bare klatter.

De kan ikke tydes.

De skal da forbydes!

Ledighed er ikke sundt

- i min ungdom turde

ingen bare drive rundt:

Nyde ej man burde,

når der ikke ydes.

Det skal da forbydes!

Folk der bare laver støj,

nassere, poeter,

folk i lak og gummitøj,

folk i minareter

burde alle skydes.

De skal straks forbydes.

Derfor er der i vort land

kun en ting at gøre

- alt, hvad der er tilladt, kan

til fortræd kun føre.

Det, som man forbyder,

aldrig man fortryder!

Erwin Neutzsky-Wulff forfatter

Apropos imamer

Under overskriften "Imamerne" forfattede den ansvarshavende chefredaktør Palle Weis en ledende artikel den 9. februar. Man kan sige, at der var tale om lidt spredte betragtninger, men artiklen afsluttedes med et par krav eller konstateringer, som kunne fortjene lidt nærmere uddybelse. Der stod følgende:

"Men samfundet har krav på at have imamer, der ikke er blevet fløjet ind fra Mellemøsten til lejligheden, men har forståelse for demokrati og danske samfundsforhold".

Jeg ved, at integrationsministeriet fører en ganske nøje kontrol med arbejds- og opholdstilladelser til imamer. Hvilket jeg i øvrigt finder meget rimeligt. Derfor ville det være interessant at høre, hvad der menes med, at de bliver "fløjet ind - til lejligheden". Hvilken lejlighed? Og hvornår og hvor mange gange er det sket? Er det måske sket i strid med de gældende regler? Konkrete eksempler ville være velkomne.

Dernæst kræves det, at de skal have "forståelse for demokrati og danske samfundsforhold".

Det er jo blevet mere og mere almindeligt at kræve, at udlændinge har bestemte holdninger til os og til vores samfund. Det er der jo ikke noget galt i at håbe på eller forvente, men når det ligefrem er en opfordring til myndighederne om at sikre dette (hvad jeg går ud fra, det er), må man jo være mere præcis. Hvad vil det sige at have "forståelse - for danske samfundsforhold"? Betyder det indsigt? Accept? Medfølende holdning? Hjælp til at løse vore problemer?

De åbne spørgsmål er mange og en holdningskontrol kan vel blive svær.

Men lad os først og fremmest få en klargøring af, hvad lederskribenten egentlig har forestillet sig, og hvilke eksempler der måtte være på indflyvninger til lejligheden.

Ole Espersen
dr. jur., København K

Ikke længere mit PEN

Som gammelt medlem af Dansk PEN er det med dyb beklagelse, at jeg må erkende, at denne bestyrelse - der betragter det som et udtryk for ytingsfrihed, som er værdigt til at blive forsvaret, at nogle provokatorisk bruger deres magtstilling til at udsætte et magtesløst mindretal for "hån, spot og latterliggørelse" - ikke repræsenterer mig.

Bestyrelse for Dansk PEN kan efter min mening heller ikke repræsentere den internationale PEN-organisations idealer og formål, som jeg vedkender mig, og som er og altid har været at forsvare de magtesløse mod magthavernes undertrykkelse.

Maria Giacobbe
forfatter

Selvgodhed gør blind

På en pressekonference en måned efter den 11. september 2001 stillede den amerikanske præsident George Bush et vigtigt spørgsmål:

"Hvordan skal jeg reagere, når jeg ser, at der i visse islamiske lande er et giftigt had imod USA?

Hans svar lød: "Jeg er forbløffet. Jeg kan ikke tro det, fordi jeg ved, hvor gode vi er."

Anders Fogh følger Bush i tykt og tyndt og er ligeså forbløffet over muslimernes sårede følelser og vrede i forbindelse med Muhammed-provokationen. Derfor holder han kun møde med dem, der kan bekræfte glansbilledet af hans egen godhed og ufejlbarlighed.

Naser Khaders nye netværk, der også støtter besættelsen af Afghanistan og Irak, kommer derfor som en gave fra himlen.

Frank Johannesen
Valby

Informations svigt

Trykkefrihedsselskabet forsvarer det frie ord, hvor som helst, det er truet og uanset hvem, der truer det. Men det passer slet ikke, lyder beskyldningen mod Trykkefrihedsselskabet i Informations leder "Ondt i ytringsfriheden" den 11.-12. februar.
Beskyldningen, som jeg vender tilbage til, leverer substans til lederens konklusion: At der ikke findes en "ren" ytringsfrihed, og at man derfor – pu ha, hvor heldigt – ikke behøver at forsvare ytringsfriheden og Jyllands-Posten i Muhammedsagen. Det hele handler nemlig om noget så delikat som "ytringspli", hvor hensynet til de pæne manerer er hovedsagen.
Det er interessant at følge alle de sofistiske krumspring, Information foretager, for at forsvare sit manglende forsvar af Jyllands-Posten. Beskyldningen mod Trykkefrihedsselskabet skyldes imidlertid enten uvidenhed eller mangel på vilje til at læse indenad.
Når selskabet slår fast, at det ikke er en bred, politisk bevægelse, "slår det ikke sig selv for munden", som hævdet af lederskribenten. Tværtimod understreges det blot, at det er ytringsfriheden, og ikke alle mulige andre i øvrigt prisværdige sager, selskabet er sat i verden for at forsvare. Her mødes folk på tværs af politiske skel med forskellig religion og konfession om én ting: Forsvaret for det frie ord. At der er brug for et sådant forsvar, viser både Muhammedsagen og Informations reaktion på den.
Alene det, at Jyllands-Posten ikke følger Koranens billedforbud, fører til bål, brand og mordtrusler, og hvad der er temmelig beskæmmende: Det fører til, at Information vælger at please imamerne og dermed afskærer sine læsere fra selv at tage stilling i denne alarmerende sag.
Jo mere avisen skriver om tegningerne, des mere grotesk bliver det, at avisen ikke har trykt dem. Om det skyldes angst, almindelig ressentiment mod Jyllands-Posten eller bare udslag af Informations særlige fornemmelse for "ytringspli", er svært at svare på. Kønt er det i hvert ikke at se den gamle modstandsavis flinkt bøje af overfor islamisternes krav.
Når en avis som Information ikke vil gå i brechen for ytringsfriheden, må andre gøre det. Det er bl.a. derfor Trykkefrihedsselskabet eksisterer.

Katrine Winkel Holm
næstformand i Trykkefrihedsselskabet af 2004

Ytringspli – ja tak

Kristian Ditlev Jensen forstår ikke begrebet ytringspli (den 14. februar). Det er ellers ikke så svært.
Det er f.eks. ikke ulovligt ved en mands begravelse at fortælle enken og de efterladte børn, at man synes, at afdøde var det mest usympatiske menneske, man nogensinde har mødt. Men sådan noget gør vi i hvert fald ikke der, hvor jeg kommer fra. Det kunne ikke falde os ind.

Preben Hammer Jensen
Lille Egede

Borgerliges begreb om ytringsfrihed

Når man trykker nogle tegninger i en dansk avis, er man en helt, der forsvarer ytringsfriheden.
Når man viser de samme tegninger frem for folk i Mellemøsten, er man landsforræder, der skal landsforvises.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten, Odense SV

Fri min religion for politisk kapring

Hvis jeg ikke er fanatisk muslim, hvad er jeg så? Så må jeg være moderat muslim! Nej, det er jeg ikke, og jeg er overbevis om, at mange andre muslimer har det på samme måde. Nasar Khadar fremstår i medierne som repræsentant for alle os muslimer, som ikke løber rundt med bomber i hovedbeklædningen. Med sit initiativ, som sikkert er sat i værk ud fra de bedste intentioner, blander Nasar Kahdar religion og politik sammen. Han optræder som både radikal politiker og som repræsentant for en gruppe såkaldt moderate muslimer på samme tid.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil nu i dialog med denne gruppe, som derved blåstemples. Men er det politikeren eller pseudoimamen Nasar Khadar, som statsministeren forhandler med?
Jeg vil gerne have lov til at være en demokratisk dansker af anden etnisk herkomst og dyrke min religion privat og i fred. Uden at jeg derved bliver koblet på en bestemt politisk gruppe eller retning. Jeg vil derfor råde statsministeren til at være opmærksom på alle de faldgrupper, der ligger i at sammenblande religion og politik.
Jeg er ikke moderat muslim, jeg er bare muslim.

Maher Khatib
Ringsted

Vi er alle lige for loven

Som personlige forvaltere af de demokratiske frihedsrettigheder og dermed medansvarlige for at sikre, at alle tør udtrykke deres holdninger uden at frygte at blive intimiderede eller marginaliserede, er vi alle udfordrede af reaktionerne i kølvandet på tegningerne af profeten Muhammed.
Vi skal turde samtalen på tværs af sociale, religiøse og kulturelle skel og derigennem skabe grundlaget for gensidig forståelse og ikke gemme os bag fordomme over for dem, som er anderledes. Fordomme og skræmmebilleder generaliserer og ænser ikke, at også muslimer udgøres af forskellige grupper.
De seneste ugers forløb har med al tydelighed understreget, at politik og religion ikke udgør to adskilte systemer – de indgår i et balanceret samhørighedsforhold. Den politiske proces skal derfor finde demokratiske løsninger, der tager sit udgangspunkt i denne virkelighed. Målet er at sikre lighed for loven i et frit demokrati med ytringsfrihed og religionsfrihed.

Bodil Kornbek
formand for Kristendemokraterne

Kulturkamp på halv stang

Mens danismen bliver pustet op herhjemme, fjerner danskere i udlandet symboler og skjuler sin danske oprindelse.

Helgi Breiner
København Ø

At høste en orkan

Ritt Bjerregaard blev skældt ud for at være udemokratisk, da hun i efteråret sagde til regeringen og dens støtteparti, at "den der sår vind, høster storm". Hun tog også fejl. De høstede ikke storm. De høstede en orkan.

Jakob Johannsen
Kgs. Lyngby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu