Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

6. februar 2006

Tyv tror hver mand stjæler

Ud over fornøjelsen ved Kenneth Kristensens blomstrende sprogbrug er det trættende at se, at KK igen den 31. januar undlader at argumentere for sine synspunkter og i stedet kalder mig for den "halvstuderede røver," der praktiserer "studentikost sludder".
For KK er det "ørkesløs teoretisering" i "faglige elfenbenstårne", når jeg ikke-lingvist påpeger mine erfaringer fra cykelture i det danske sommerland (det er for en københavner svært at forstå sønderjysk) og opslag i en af Gyldendals røde ordbøger (dansk består af 90 procent ord fra andre sprog).
KK's besynderlige sammensværgelsesidé om at udtale og ordforråd blandt efterkommere af indvandrere skabes "i et bevidst forsøg på at forvanske vort modersmål" vidner mere om isolerede tårne langt fra den levede virkelighed. Nej: Jeg har ikke sagt, at 'perkerdansk' skal på nogen "piedestal". Ja: 'perkerdansk' er som alle sprog, der tales af minoriteter med lav status i samfundet, socialt stigmatiserende (KK's forrige indlæg); det viser KKs indlæg jo tydeligt.

Daniel Henschen
Valby

Kristensens vidensresistens

Idioter, kaldte man i de gode gamle dage folk som Kenneth Kristensen. Udtrykket indikerer noget negativt – såsom at man er fagligt ufunderet.
Det forhindrer dog ikke Kristensen i den 31. januar at fremture, endskønt Peter Juul Nielsen og Daniel Henschen har vist, hvad de kan bruge deres uddannelser til – nemlig at indgå i en debat med Kristensen, hvor de korrigerer hans sludder.
Men det er jo svært at diskutere med folk, der er resistente overfor viden. Man kan så blot glæde sig over, at det danske sprog ikke er så resistent, men altid har modtaget påvirkninger udefra, således at dansk er et sprog, hvor man kan diskutere på højt fagligt niveau.

Jon Rostgaard Boiesen
studerende, Århus C

Besættelsesmagt skal ikke belønnes

Det er sjældent, at Enhedslisten lader sig inspirere af USA's regering. Men ikke desto mindre er det lige præcis tilfældet i forhold til den fiskeriaftale, som EU er ved at indgå med Marokko.
Denne aftale vil – hvis den bliver vedtaget – omfatte farvande i det af Marokko besatte Vestsahara. En besættelse som omfatter 150.000 soldater og en mur på ikke mindre end 2.400 km befæstet med verdens største minefelter. Siden Marokko i 1975 besatte Vestsahara og fordrev flertallet af befolkningen, har Danmark sammen med FN's store flertal fordømt invasionen.
EU skal ikke belønne stater, som forbryder sig imod folkeretten og menneskerettighederne. Enhedslisten stiller derfor forslag om, at en fiskeriaftale skal undtage de besatte områders farvande. Dermed følger Enhedslisten USA's eksempel, idet USA's handelsaftale med Marokko specifikt undtager produkter fra det besatte Vestsahara.

Rune Lund
MF, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten

Danske børn er glade for at gå i skole

Nu ændrer regeringen folkeskoleloven, man vil have mere alvor, elevernes skoleglæde virker mistænkelig.
Lærerne gider man ikke høre på. Undervisningsministeren, som aldrig selv har gået i folkeskolen – eller ladet sine børn gå der – ved jo præcis hvad der sker i skolen – og det dur ikke.
I Finland er det meget bedre, siger han, børnene er rasende dygtige. Derfor må vi i Danmark indføre kontrolsystemer, test, indberetninger, skriftlige elevplaner osv. At Finland aldrig har haft statslige test og skriftlige elevplaner, statslig kontrol af skoler, kommuner og lærere er ligegyldigt. Glem bare, at man i Finland uddanner lærerne langt bedre og har tradition for et stærkt samarbejde mellem skole og hjem.
Finsk skole misunder Danmark de skoleglade elever, kreative og fyldt af gåpåmod. Norge har efter et års kaos opgivet statslige test. I England advarer pædagogiske forskere mod egen skoleudvikling. Der er erfaringer med rigid statslig anvist undervisning og skoletrætte børn.
Skolerne har ganske enkelt mistet både engagement og humør under statens kontante mistillid. Vore nabolande, PISA og OECD beundrer den danske skole. Internationale forskere, erhvervsliv og industri priser de danske unges gåpåmod og kreativitet. Hvorfor dette bitre angreb på den danske skole? Nu er det sidste udkald. Den sorte skole med central styring, ligeglade elever og udmattede lærere er på vej. Den 11.februar gider undervisningsministeren ikke mere bøvl, da er det for sent.
Alle vil have bedre undervisning – så uddan dog lærerne noget bedre, giv eleverne nogle flere timer til læring og put ikke for mange elever i klasserne. Lyder det for enkelt?

Mogens Clausen
Glesborg

Bevar Christania som hidtil
Vi mener, at normaliseringen af Christiania vil ødelægge stedets grundværdier som fristad, i og med at det vil udvikle sig til en normal københavnsk bydel.
Christiania er ikke kun et sted for christianitter, men et sted for hele Danmark som bestemt er værd at bevare. Det er godt at huske på, at Christiania har en vigtig betydning for en stor gruppe af mennesker, som gerne vil leve og opholde sig i et anderledes samfund.
Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved, at regeringen har brug for at normalisere et sted, som gør en dyd ud af at være anderledes og unormale.

Rebekka Blomqvist og Olivia Kretzschmar
Vanløse

Nærmest lykkelig læser

Med statistisk sikkerhed fremkalder journalister – også på Information – billedet af den eentydige klichee om social arv: Akademikerbørn med ( belånt ) ejerbolig klarer sig bedre. Nå!
Er den økonomiske tænkning trængt ind i journalistens kritiske evne for gode historier og har den gennemsyret ordvalg på avispapir når det gælder fortællingen om menneskers trivsel? Måske har folk, der arbejder deltid, andre ressourcer end de økonomiske? Trods gamle køkkener og mindre krav til økonomisk formåen (lån for eksempel).
En god lang uddannelse i Danmark kan sagtens munde ud i ufaglærte jobs. Er det en mulighed at disse mennesker, arbejdsløse eller deltidsansatte, har andre ressourcer end belånte mursten og stressende karrierearbejde (trædemølle)? Skriv flere artikler om velfærd og trivsel baseret på fravigelse af den statistisk sikre kliche om den sociale arv.

Sidsel Katlev
København V

PFLP er ikke en terrororganisation

Peter Andreas Bredsdorff kritiserer mig for at "fortrænge" et selvmordsangreb i Tel Aviv i 2004, som PFLP angiveligt stod bag. Og han er uenig med mig, når jeg mener PFLP fører en legitim kamp mod besættelsen og derfor ikke hører hjemme på EU's terrorliste. (den 1. februar).
PFLP – Folkefronten til Palæstinas Befrielse – blev dannet i 1967 og deltog omkring 1970 i en række flykapringer. Men allerede i 1972 tog PFLP's leder, George Habash, afstand fra flykapringer og terror. Fremover skulle PFLP's væbnede kamp alene være rettet mod militære mål.
Dette er stadigvæk erklærede PFLP's politik. At der i løbet af PFLP's snart 40-årige eksistens er begået enkelte brud på denne politik, gør ikke PFLP til en terrororganisation. På samme måde som de fejl den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig begik, ikke gør modstandsbevægelsen til en terrororganisation. Og på samme måde som ANC i Sydafrika begik fejl og i mange år blev anklaget for terror, hvilket ikke har forhindret ANC i nærmest at opnå heltestatus i dag.

Irene Clausen
København SV

Citatfusk

Kaj Lund Sørensen (KLS) beskylder mig den 25. januar for at polemisere imod Margrete Auken, fordi, som KLS skriver, "der er fodslæbere i den grønne gruppe, som vil bevare landbrugsstøtten".
Margrete Auken svarer den 26. januar, "... men Busk har desværre ret i, vi ikke er enige om, hvor stor kagen skal være".
KLS benytter lejligheden til at påstå, at jeg ikke arbejder for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og bruger citater i anførselstegn, således læserne tror, det er et citat fra den tale, jeg holdt til Plantekongressen i 2005.
KLS'citater er ikke fra min tale, men er hans egne postulater, hvilket ikke er en fin måde at debattere på. Derfor skylder jeg ikke yderligere svar.
Alle kan møde op, når der er udvalgsmøder i Europa-Parlamentet eller plenarsamling, også KLS. Jeg ved, at jeg uden sammenligning, som landbrugsordfører for Den Liberale Gruppe, er den, der har talt mest og varmest for en liberalisering af landbrugspolitikken, senest sukkerreformen.

Niels Busk
MEP

Send Rejseholdet rundt i Europa

Så kom Danmarks svar på den europæiske tænkepause. Borgernes Dagsorden er overskriften, og med 17,5 mio. kroner i halen håber man én gang for alle at kickstarte en bred og folkelig debat om EU.
Men hvad taler for, at denne gang er lykkens gang? Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Borgernes Dagsorden blot en ekstra pose penge og en ny platform for Tordenskjolds soldater. Tør vi derfor vente os andet end endnu flere glittede pjecer, som ingen gider læse, og endnu flere debatmøder, som ingen gider gå til?
Tænkepausen burde ses som en chance for at gå helt nye veje i EU-oplysningen. Vi ved fra vores egen lille verden, at kulturen er velegnet, når det handler om at skabe sammenhængskraft. Således samler DR halvdelen af nationen om sine internationalt prisbelønnede dramaer. Hvorfor ikke tilsvarende sende et europæisk Rejsehold rundt i Europa? Lave Kongekabale i Europa-Parlamentet? Eller arrangere Grøn Koncert på europæisk?
Langt ude? Måske. Men bestemt værd at gøre sig tanker om i en tænkepause.

Zenia Stampe
landsformand for Radikal Ungdom

Fjern forældrekonflikterne ved lov

Morten Schmidt mener den 2. februar ikke, at tvang kan hjælpe forældre i konflikt. Idag tvinges den ene forældre til at forlade forældremyndigheden. Familieministerens udfordring er altså at sikre barnets tarv – uden at tvinge forældrene.
Det er konflikten, der skal tvinges væk – ikke far. I Danmark belønnes konfliktskabende mødre med forældremyndigheden og en anseelig sum penge. Motivation til konflikt er ikke 'barnets tarv'. Sverige, Norge, Holland, Island m.fl. kan og vil. Hvorfor ikke Danmark?
Er forældrene i udgangspunktet ligestillede ved lov og i praksis, så bliver parterne automatisk motiverede til selvrensagelse snarere end at være konfliktskabende, derved langt mindre konflikter. At tvinge samvær eller fælles forældremyndighed væk fra ellers egnede forældre er ikke 'barnets tarv'. En af fremtidens udfordringer består altså i en reel individuel forældre-evnevurdering hvilket ikke er praksis idag.

Dennis Johansen
formand for Foreningen Dadman

Hellig krig

Profet vs. Profit.

Ib Jensen
Søborg

En risiko

Hvis man behandler andre på samme måde, som man selv ønsker at blive behandlet, risikerer man jo, at de tror, de er noget.

Leif Grage
Valby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu