Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

2. februar 2006

PH og pornografidebatten

Georg Metz roser den 28. januar de kulturradikales indsats "indenfor kønslivet, hvor de frisindede kæmpede imod snerpethed, uvidenhed og hykleri." Og det lyder nærmest som om han mener, at de mål virkelig er opnået i dag.

Jeg vil påstå, at disse fremskridt i løbet af de sidste 15 år systematisk er blevet rullet tilbage af den pornoficering, som oprindeligt var en del af blandt andet Poul Henningsens "befrielseskamp". Jeg mener, at PH tog fejl, når han troede, at han på samme tid kunne være forkæmper for kvinders rettigheder og for pornografi. Han erkendte selv, at i et mandsdomineret samfund definerer manden, hvad der er mandligt og hvad der er kvindeligt.

I pornografien definerer mandlige producenter af filmene den kvindelige seksualitet uden hensyntagen til, hvordan kvinder naturligt er. Disse har magt til at fremstille kvinden, som om hendes natur var at være mandens slave. Og denne magt bruger de kynisk.

Men slaveri var humanisten Poul Henningsen inderligt imod. Han skrev: Det er karaktermæssigt farligt for et menneske at skulle byde og uværdigt for det at skulle lyde. Men pornografien og vor generelt forringede seksualkultur skaber en ny generation af unge, hvor pigerne er unaturligt underdanige og hvor drengenes moral tenderer det gangsteragtige. Få syn for sagn i pornografidebatten på P1-Debat på DR's hjemmeside.

Nanna Gersov,
cand.scient.soc. og medlem af Kvindeligt Selskab

Det hjælper ikke at tvinge

Som svar på Kenneth Taul's indlæg den 28. januar kan jeg kun sige, at hvis det er sådan, at domstolene pr. automatik giver forældremyndigheden til det ene køn (og det er synd for barnet) - er løsningen så ikke netop at føre diskussionen væk fra kønnet på forælderen og tage udgangspunkt i barnet?

Tabet af forældremyndigheden er ikke det samme som tabet af forældrerollen. Det er kun i ydest sjældne til fælde, at en forælder af systemet bliver frataget muligheden for et liv sammen med sit barn. Det, der derimod meget ofte fratager barnet et givende forhold til begge dets forældre, er konfliktniveauet dem imellem. Det skal de have hjælp til at få løst. Det kan vi håbe, at der bliver lavet endnu bedre muligheder for fremover. Kan man ikke finde ud af det sammen, hjælper det ikke at blive dømt til at skulle. Det er i hvert fald et eksepriment med kun en sikker taber - barnet.

Morten Schmidt,
formand for Landsforeningen Børn og Samvær

Kulturministerens loppemarked

Står man overfor at skulle sælge ud af arvesølvet, laver man en liste over det, man helst vil beholde. Når kulturministeren har haft kloge folk til at lave en sådan liste over stort set alt indenfor hans ressort, kan man frygte, vi står overfor et større udsalg af resten.

Jens Frydendal,
Tjele

Reaktionært vrøvl

Faktum nr. et er, at Jyllands-Posten (fred være med den) har aftrykt nogle tegninger lavet af en halv snes forskellige ophavsmænd. Faktum nr. to er, at denne handling på ingen måde er en overtrædelse af dansk lovgivning eller af internationale konventioner tiltrådte af Danmark.

Når der er grund til at sige både Jyllands-Posten (fred være med den) og dens kulturredaktør tak for avisens happening, så skyldes det, at situationen på meget lærerig vis har understreget, at visse dele af jordkloden, ikke mindst i Mellemøsten, regeres af folk, hvis idioti og infantile hysteri er uomtvisteligt. Påstanden om, at det skulle være 'forbudt' at lave eller publicere billeder af en for længst afdød religionsstifter og politiker, er grebet ud af luften.

Hele balladen handler om, at nogle mennesker, der af en eller anden grund føler trang til at bekende sig til den muslimske tro, gerne vil gennemtrumfe, at de 'har ret'. Altså at deres ideologi ikke blot er en gang reaktionært vrøvl med fascistoid hældning (ringeagt over for kvinder og jøder samt den slags), men udtryk for en metafysisk sandhed. Der er ingen grund til at nære forståelse for sådan noget intellektuelt bræk.

Jens Juhl Jensen,
København SV

Uetisk fortolkning af ytringsfriheden

Engang i fremtiden når denne samfundstragedie forhåbentlig har fået et ikke-ulykkeligt udfald, vil man refere til 'Muhammad-sagen' som et tilbageslag for mere end 10 års arbejde imod integration, gensidig respekt og tillid imellem alle danske borgere.

Jyllands-Posten har igennem sin uetiske fortolkning af ytringsfriheden, som retten til konsekvensløst at sparke på den næststørste religiøse minoritets efter forgodtbefindende, formået at skabe en stor tvivl om mediernes etik i brugen af ytringsfriheden.

Avisen var jo ikke tvunget til at såre den største religiøse minoritet i Danmark. Danske muslimer kunne fristes til at tro, at de danske mediers henvisning til ytringsfriheden, egentlig blot dækker over en trang til at vise foragt for islam. Denne mistillid vil det formodentlig tage flere års integrationsindsats at vende til fornyet tillid.

Hvordan skal man kunne insistere på sin gode vilje til at indgå i en fremadrettet dialog om en fælles dansk fremtid efter dette?

Jyllands-Postens redaktion erklærede, at sagens udgang var et stort tab for ytringsfriheden. For nu ville der ikke være nogen, som turde tegne Muhammad langt ud i fremtiden. Sikkert ikke - men det tager ytringsfriheden heller ikke skade af. Men vores fælles fremtid tager skade af en lemfældig omgang med ytringsfriheden.

Tallat Shakoor,
Hillerød

Hvor dybt kan man synke?

At Louise Frevert (DF) sender en besked videre rundt til alle sine venner med en opfordring om at boykotte de muslimske butikker i Danmark, er nok noget af det mest infantile et folketingsmedlem længe har gjort. Hvis hun på nogen måde tror, at primitiv gengældelse kan nedtrappe konflikten, så vid, at det kun eskalerer situationen.

Axel Frederik Møller,
skolelev, København NV

Find andre eksportmarkeder

Eksportvirksomheder har ofte i tidens løb af den ene eller anden årsag været nødt til at forlade et eksportmarked - og til gengæld finde nye eksportmarkeder.

Da vi jo selvfølgelig ikke vil ændre vores folkestyre og demokrati for at glæde muslimske ekstremister i arabiske lande, må vi stille og roligt acceptere, at vi ikke længere kan samhandle med disse lande. Sådan har dansk erhvervsliv jo mange gange i ro og orden måttet omstille sig til nye virkeligheder. Sådan gør ordentlige danske erhvervsfolk i stedet for - som den pinlige Hans Skov Christensen - at jamre og forlange, at vi ændrer vores demokrati.

Herbert Pundiks forslag om at vi skal bygge en stormoské for at fedte for araberne - for så ændrer de nok adfærd - svarer til at give en to-årig dreng en cykel, hvis han lover aldrig mere at tisse i sengen.

Søren Espersen,
MF (DF)

En ansvarlig statsminister, tak

Er det ikke på tide, at den halvdel af det danske folk, der ønsker en ny statsminister, og en regering der ikke er livsfarlig for vort land, nu står sammen og forklarer muslimerne, at vi hele tiden har været trætte af både tonen og politikken i vort land? At både præster, læger, forfattere og læserbrevskrivere længe har sagt fra.

Således at den halve verden, der nu hader os alle, forstår, at en demokratisk valgt regering kan vindes af en halv befolkning med blot få stemmer.

Vi er mange der ikke ønsker denne regering, og som sagde undskyld her i bladet i oktober. (fork. af red.)

Pernille Schiøtz,
Ry

Skam dig, Skov Christensen

Hvis jeg var Hans Skov Christensen, så ville min samvittighed godt nok være belastet. Tænk sig at sætte hensynet til eksporten højere end hensynet til vores ytringsfrihed. Skammeligt. Jeg ser frem til en officiel beklagelse fra Dansk Industris side.

Mads Brandsen,
næstformand for Radikal Ungdom Odense

Om Gud vil

Ytringsfriheden er ukrænkelig - InshArla.

Bjarne S. Bendtsen,
Århus C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu