Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
21. februar 2006

Tåbelig borgfred

Det foreligger efterhånden ret klart belyst, at statsministeren i Muhammed-sagen har handlet uansvarligt egenrådigt og på en for Danmark og Danmarks internationale anseelse særdeles skadelig måde.

Og hvad gør manden så? Han forlanger minsandten harmdirrende "borgfred", altså at være hævet over politisk kritik så længe krisen står på (hvilket - forunderligt nok -akcepteres - officielt da - af Socialdemokratiet).

For mig at se er det da lige præcist det dummeste, man i denne situation kan gøre: Ikke at tage så meget som muligt afstand fra statsministerens håndtering af sagen, ikke af småligt indenrigspolitiske partiegoistiske grunde naturligvis, men for at demonstrere udadtil så klart som muligt, at nationen Danmark altså ikke alene tegnes af Jyllands-Posten og Fjogh & Co.

Søren Blaabjerg
Hørning

Det er din skyld, Fogh

Fogh og andre medlemmer af regeringen har pålagt de danske imamer hovedansvaret for, at krisen med den muslimske verden opstod. En ædruelig udlægning af forløbet viser dog klart, at det ikke var imamernes rundrejse, der udløste protesterne.

Denne rundrejse har været helt ubetydelig sammenlignet med den debat om tegningerne, der har fundet sted i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), der består af 57 muslimske lande. Denne debat blev rejst af Ægypten, der tog sagen op som reaktion på Foghs arrogante afvisning af et møde med landets ambassadør.

Meget tyder altså på, at krisen kunne have været stoppet i opløbet, hvis statsministeren havde mødtes med de 11 ambassadører. Spørgsmålet er, om en statsminister uden troværdighed og med hovedansvaret for Danmarks ødelagte omdømme er den rette til at føre Danmark ud af den aktuelle krise og genskabe respekten og dialogen mellem Danmark og resten af verden.

Jeg har ikke svært ved at besvare dette spørgsmål.

Rune Lund
udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten

Dem og os

Tegningerne af Muhammed er en ting - det såkaldte grove sprogbrug er en anden ting. Men der er ingen af disse to ting, der deler befolkningsgrupperne så meget som delingen i 'etniske danskere' og 'danskere af anden etnisk herkomst.'

Det minder enormt meget om opdelingen i racer, der var så populært i 1930'erne f.eks. i Tyskland. Alle eller næsten alle ved jo, hvordan det endte.

Jeg føler mig, som såkaldt etnisk dansker, stemplet. Gad vide, hvordan mindretallet føler sig, de har ikke fået jødestjerne på eller halvmåne, men det er tæt på.

Det værste er, at ordene bliver brugt, som det naturligste i verden i officielle sammenhænge, af politikere osv.

Der er kun én slags danskere, der så kan være kristne, muslimer, buddhister eller hvad som helst. De som bor her og ikke er danskere må enten være svenskere, afghanere, iranere, tyskere osv.

Leif Høybye
Rødvig Stevns

Missionæren Høy

Missionæren Ulrik Høy mener, han har "ytringspligt" (Information den 14. februar ). Så bliv os da fra livet med den selvfede tanke. Vi er en del, der gerne fritager dig for din mission gående ud på "at udtale dig på det skarpeste, mest impertinente".

Vi har ikke brug for mere dumsmarthed i den offentlige debat, ikke mere cementering af den fuldstændig lallende opdeling i 'os' og 'dem', som startede med Ekstra Bladets hadkampagne i 1990'erne.

Så lad os da droppe begrebet respekt, som du kun vil anvende i forbindelse med din gode hvide slagters dygtige udskæring af ikke halal-kød. Lad os tale om anerkendelse af andre menneskers kulturelle/religiøse rum og deres frihed for din dumsmarthed i nedladende bemærkninger som, "man vinder ikke respekt ved at sige, at man er en dygtig troende. Og at man er meget, meget dygtig, hvis man har slør på og ekstra dygtig, hvis man beder fem gange om dagen og spiser halal-kød."

Det er overflødig sarkasme og viser, at du ikke forstår en dyt af problematikken. Vi gider ikke høre på dig, Ulrik Høy.

Mette Plesner
Frederiksberg C

Nu gælder det følelser

Enhver forberedelse til krig starter med at gøre den tiltænkte fjende dæmonisk og truende. Det viser adskillige eksempler fra den nutidige historie, hvor særlig jøderne i Nazityskland blev skildret som en nation indenfor nationen p.g.a. deres internationale og åndelige sammenhold med jøder andre steder.

Er det den samme udvikling, der nu sker med muslimer i Danmark? Er mange ikke begyndt at føle sig utrygge, fordi de fremmede er let kendelige og er en del af et større internationalt fællesskab, der tilstræber overherredømme over verden? Som en af Jylland-Postens personlige kilder i USA, Daniel Pipes, direktøren for Mellemøstkomiteeen, udtaler, ønsker det radikale islam nu et ideologisk opgør med Vesten.

Derfor kan Muhammed-tegningerne nu bruges til at udstille Vestens ytringsfrihed med islams fanatisme som et led i opbygningen af en ny front mod muslimerne. Og derfor tegnes Muhammed med en bombe i turbanen, så muslimerne kan opfattes som skjulte terrorister. Nu gælder det om at vinde folks følelser, så de kan samtykke, når krigen kommer.

Kai Dalsgaard Odder

Khaders uskyld

Naser Khader "afvæbner med sin uskyld", skriver David Rehling den 17. februar, og det er rammende for det billede, vi plejer at få af Khader. Politisk skiller han sig ikke ud fra mængden af mainstream-radikale, men hans facon går lige ind hos mange majoritetsdanskere og har gjort ham til en mediedarling.
Nu profilerer han sig så som muslim. Det overrasker, bl.a. når man tager i betragtning, at førsteudgaven af hans bog Ære og skam indeholder mange faktuelle fejl om islam. Nogle af fejlene rettede han i andenudgaven, men plagierede ved samme lejlighed sine kritikere, hvilket gav lidt røre i medierne.
Det gled han af på, ligesom han gjorde, da hans eget parti dæmoniserede og udrensede nogle unge muslimer. Radikale fra Khaders eget bagland var ellers tæt involveret i den interne smædekampagne, men Khader selv hørte man meget lidt til.
Khader vil tilsyneladende hellere holde sig på afstand af de politiske konflikter og i stedet please etablissementet med sin tilsyneladende uskyld. Det gør ham populær, men det er et rigtig skidt udgangspunkt for det ny netværk, der kalder sig Demokratiske Muslimer, hvis det ønsker at gøre op med den hetz mod muslimer, der har haft vind i sejlene det seneste årti.
Jeg håber derfor, at netværket vil træde ud af Khaders skygge og markere sig markant i samfundsdebatten. Ikke mindst forpligter navnet til demokratisk handlemåde: Åbenhed, dialog og vilje til at inkludere i stedet for at ekskludere. Det gælder ikke mindst i forhold til andre muslimer, såvel de mere ortodokse som de andre netværk af demokratiske muslimer, der allerede findes.

Niels K. Petersen
Køge

Tak, Khader

Søndag udtalte MF Naser Khader følgende til TV2-nyhederne: "Det, vi måske har manglet i Det Radikale Venstre, er en større kompromisløshed i forhold til de intolerante, chauvinistiske antidemokrater, der ikke ønsker integrationen."
Jeg mener, at Naser har en pointe. Vi radikale har med rette kritiseret regeringen for at have strammet kursen for meget over for de mange helt uskyldige udlændinge (og danske ægtefæller) med tiltag som tilknytningskravet, den lave starthjælp og den lange ventetid på statsborgerskab.
Men vi har måske ikke altid gået tydeligt nok imod de antidemokratiske og intolerante, fundamentalistiske kræfter. Vi har i en vis udstrækning været for pæne og for forsigtige. Men det har da aldrig været meningen med radikal udlændingepolitik, at vi skal holde hånden over folk, som bestemt ikke fortjener det.
Jeg vil derfor sige tak til Naser for at have startet netværket Demokratiske Muslimer og opfordre til en radikal udlændingepolitik, der fortsat er åben, tolerant og imødekommende over for de – heldigvis mange – positive kræfter, men til gengæld mere kompromisløs over for de – heldigvis få – negative kræfter.

Tomas Bech Madsen
folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem (R)

Tegninger maner til eftertanke

I de seneste månder har det voldt os danskere store kvaler at blive enige om, at vi ikke er enige om, hvor meget ytringsfriheden skal gradbøjes i respekten for islam. I de muslimske trossamfund har tegningerne også givet anledning til debat om betydningen af billed-forbuddet, og om man kan kræve, at ikke-muslimer skal overholde forbudet.
Alle ikke-muslimer, og dem er vi nu flest af i Danmark, har været nødt til at tage stilling. Det har været sundt. Den offentlige debat om islam og muslimer har alt for længe været præget af stereotypificeringer. Sagen har fået åbnet alles øjne op for pluraliteten i synspunkter hos muslimer. Der er dem, der har brændt konsulater ned, men der er også dem, der har forsvaret ytringsfriheden og andre menneskers ret til at more sig efter behag.
I den muslimske verden har tegninger vakt vrede, men også foranlediget dialog og interesse. Det er ikke hver dag, at en statsminister får lov til at forklare et af de mest basale principper, der regulerer et sekulariseret demokrati i prime time. Vi er mange ,der har bekymret os i januar og februar, men vi er også mange der er blevet klogere

Signe Kjær Jørgensen
Skovlunde

Fakultetets fatwa

I disse tider hvor religion og astrologi flommer over i aviser og ugeblade kunne det være rart med lidt jordbunden naturvidenskabelig tænkning.
Det skal åbenbart ikke være i Information, hvor Fakultetet kun søger indlæg fra samfundsvidenskabelige og humanistiske specialer.
Klart tale, men desværre beskæmmende for Information, at de hopper med på den fatwa, der i nogle kredse er udstedt overfor naturvidenskaben.

Jørgen Wind Willassen
lektor, fysik-geografi, Rødovre

Forbyd rygning i børnefamiliers hjem

Simon Espersen angriber (Information den 20. febaruar) den politiske tendens i Venstre, som vil forbyde rygning på offentlige steder. Problemet ifølge SE er, at adskillige af stederne, hvor røgen skal forbydes, er private.
Men landets lovgivningen gælder vel i forvejen for private foreninger og firmaer. Hvorfor skal passiv rygning, som koster samfundet milliarder i sygedage og mange menneskeliv, ikke forbydes? Egentligt burde man gå endnu længere. Man kunne f.eks. forbyde røg i børnefamiliers hjem på samme måde som det er forbudt at slå sine børn. Børnene har jo ikke nogen mulighed for at fravælge røgen.

Helgi Breiner
København Ø

Frem med kost og spand

Apropos Muhammed – vi må se at få gjort stuerent.

Rebekka Krarup,
Holstebro

Omkring ytringsfrihed

Ingen Rose uden torne.

Uwe Max Jensen,
Egå

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her