Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
11. marts 2006

Bendtsens nationalnarcissisme

Det er intet andet end usaglig og kujonagtig propaganda, når Bent Bendtsen beskylder oppositionen for at gå ekstreme muslimers ærinde ved at ønske en uvildig undersøgelse af Muhammedsagen. Regeringens modvilje over for en sådan hviler ene og alene på, at en den naturligvis vil udstille, hvad flere journalister allerede har dokumenteret: Nemlig at statsministeren manipulerede ordlyden af ambassadørernes brev, at han overhørte gentagne advarsler om en mulig optrapning af sagen. At Bendtsen nu forsøger at gøre en samlet opposition til noget nær landsforrædere viser blot, at han og regeringen stadig
sidder fast i den provinsielle nationalnarcissisme, hvoraf hele denne krise netop udsprang.

Niklas Steffensen H.,
studerende

Regeringens verdensbillede

For nylig så Bendt Bendtsen sig nødsaget til at skyde det lille spørgsmål om en uvildig undersøgelse af forløbet omkring tegningerne af profeten Mohammed ned. Den konservative formand var rystet over kravet og mente, at ønsket fra oppositionen var at gå de ekstreme muslimers ærinde.

Det udstiller regeringens forsimplede verdensbillede, hvor opdeling og en voldsom retorik er det eneste bidrag til debatten om, hvordan Danmark havnede i den nuværende krise og hvordan, vi kommer videre.
Vi, der har været kritiske over regeringens håndtering af sagen, er altså på lige fod med ekstreme islamister, og regeringen er den eneste og sande forsvarer af ytringsfriheden.
Meget mere vanvittigt kan det danske politiske klima forhåbentligt ikke blive!
Regeringens linje er ødelæggende. Ikke blot for Danmarks muligheder for at føre en aktiv udenrigspolitik baseret på vores holdninger og værdier men i høj grad også for den indenlandske politiske diskussion.

I den forbindelse er der også brug for, at andre kræfter i regeringen træder i karakter. Der er brug for, at også det borgerlige Danmark smider berøringsangsten væk og deltager i en fremadsynet og udviklende politisk dialog. Desværre ser det ikke ud til, at kræfterne er til stede, eller at man har modet til at bryde med Fogh Rasmussens og Bendtsens forsimplede verdensbillede.

Peter Strauss Jørgensen,
medlem af DSU’s Forretningsudvalg

Kvindernes dag

Det var af flere grunde interessant at læse Informations 12 siders 8. marts-sektion om indvandring og kvindefrigørelse. Tonen slås an iden første artikel, hvor tre piger præsenteres som »kønne«. Mon ikke det har fået en og anden feminist op af stolen, at det at være køn skulle være en speciel kvalitet. Derefter følger en artikel om vold mod kvinder – uden korancitater, som I ellers bruger meget i denne tid. I kunne dog have nævnt Sura 4, hvor det fastslåes, at »mænd står over kvinder« og senere hedder det : »og dem, for hvis opsætsigheder I nærer frygt, skal I formane og undgå dem i sengelejerne og slå dem.«

I artiklen om at slå kvinder ihjel nævnes det, at jalousidrab findes i Danmark blandt danskfødte i større omfang end blandt indvandrere. Det havde måske været på sin plads at nævne, at jalousidrab herhjemme ikke betragtes som acceptabelt af nogen, hvorimod æresdrab er en almindeligt accepteret foreteelse i mange andre kulturer.
Det havde måske også været på sin plads at komme ind på kvindlige læreres og sagsbehandleres oplevelser i forhold til mange muslimske mænd (og endda små drenge), som ikke kan acceptere at skulle bede en kvinde om noget eller vise hende respekt.

Endelig havde det måske været på sin plads at gå lidt tættere på Ahmed Akkari efter de udmeldinger han i tidens løb er kommet med om kvinder.

Kim Øllgaard,
Varde

Bliv landsforræder!

Meget kan vi være uenige om, men det er netop en styrke ved demokratiet, at der er plads til uenighed, diskussion og debat. Men de tider er ved at være forbi. Stats-, udenrigs- og skatteministrene siger det. Enten er du med os, eller også er du imod os. Selv mild kritik af regeringens håndtering af Muhammed-krisen er upatriotisk.

Staten er under angreb, og i en sådan situation bliver dem, der benytter ytringsfriheden til at lægge afstand til de herskende, betragtet som en slags indre fjende. Hvis nogen er i tvivl om, hvad det er, ministrene mener, kan de kaste et blik til højre for dem. Der skærer regeringens fremmedfjendske støtteparti det ud i pap: De, der formaster sig til at ytre kritik af landets ledere, bedriver ganske enkelt ’landsforræderi’ og ’landsskadelig virksomhed’, lyder det skråremssikkert fra partidronningen Pia Kjærsgaard. Og derfor er der kun landsforræderiet tilbage. Hvis det, du forråder, vel at mærke er den blinde opbakning til Dansk Folkeparti og dets støtteregering; den ukritiske indordning; den tavse medskyld.

Hvis den indædte insisteren på nuancer, dialog, nysgerrighed, forståelse og medmenneskelighed er forræderi, så lad da for eftertiden landsforræderiet blive det adelsmærke, der skilte de passive får fra de oprørske bukke.

Martin Lindblom,
redaktør af lokalavisen På Gaden

Andedammen – nu med frygt

Konspirationsteori nr. 117 i anledning af torsdagsavisens frygt-tema: Al-Qaeda har beordret og ad uransagelige kanaler ladet rundkaste, at Danmark ikke må udsættes for terrorangreb. Landet er i stedet udvalgt til at demonstrere, hvordan den rene frygt kan få et dekadent og gudløst vestligt demokrati til at gå i total opløsning.

Ralf Andersson,
Frederiksberg

Carsten Jensens præmisser

Manipulation og citatfusk er normalt noget, man forsøger at dække over, men Carsten Jensen vælger i kronikken Fogh, gå af (Information den 3. marts) at stille sine bedrifter i denne disciplin helt åbent til skue. Forfatteren præsenterer os for en række argumenter for, at statsministeren bør gå af, men mærkeligt nok gendriver han selv flere af dem i løbet af artiklen.

Hans overordnede formål er at vise, at statsministeren taler med to tunger. Et af de eksempler, han fremdrager, lyder således: "Til de internationale medier, siger han, at han som privatmand aldrig ville have trykt Muhammed-tegningerne. Til dansk fjernsyn siger han i tv-programmet Profilen, at de fleste danskere nok finder tegningerne uskyldige." Ud fra de to præmisser alene kan Carsten Jensen godt selv se, at statsministeren ikke kan kandidere til tvetungethed. Derfor laver han præmis nummer to om og siger, at statsministeren nok også selv har ment, at de var uskyldige.

Nu passer det lidt bedre. Men det er stadig ikke nok. Derfor ændrer han i næste sætning også præmis nummer et. Den lyder nu således: "Over for udenlandske medier finder privatpersonen Anders tegningerne krænkende". Nu kan alle se, at statsministeren taler med to tunger. Problemet er bare, at det ikke er det, statsministeren siger. Og Carsten Jensen har selv lige vist det.

Karsten Lieberkind,
mag.art. og forfatter

Nordtyskland og Krarup

Dansk Folkepartis Søren Krarup har i den forgangne uge gentagne gange udtalt offentligt, at formålet med den danske stats understøttelse af det danske mindretal i Sydslesvig er at arbejde hen imod en "genforening". Samtidig beskylder Krarup mindretallets spidser for at være "afstumpede" og "illoyale", fordi de i samlet flok afviser den absurde tanke at indlemme Nordtyskland i Danmark.

Imidlertid er Søren Krarup Dansk Folkepartis repræsentant i Folketingets Seksmandsudvalg, der står for fordelingen af de 400 millioner kroner, som den danske stat hvert år yder som støtte til mindretallet. Derfor vil det være oplagt at spørge: Repræsenterer Søren Krarup Dansk Folkepartis officielle holdning?

Går Dansk Folkeparti ind for en "genforening" mellem Sydslesvig og Danmark? Udtalelserne har vakt stor opstandelse blandt de slesvig-holstenske delstatspolitikere, der ligesom os andre må være interesseret i at høre, om Krarups holdning er repræsentativ for Danmarks tredjestørste parti.

Jan Eiffert,
Odense C

Afskrift?

Følgende udtryk fik alle (positiv) omtale inden for de blot 13 sidste linjer af weis' bagsideleder den 7. marts: 'kompetence', 'skærpede krav til gennemførelse', 'plads til de, der er elite', 'førende land' og, særligt populært i tiden, 'innovation'. 'Ideologikritik' er (desværre?) gået af mode, og pladsen tillader ikke en 'diskursanalyse'.

Har weis eventuelt et bud på, hvor mange modeord, der kritik- og/eller refleksionsløst kan overtages direkte fra den siddende regerings farvestrålende salgskataloger, uden at læseren får en til vished grænsende mistanke om ren afskrift, ubesmittet af utidig, smålig kritik?

A. Sonne,
København N

Bunden nået

Vel vidende at I på Information lægger vægt på at give rum for mange (alle?) forskellige meninger og ikke vil fremstå som et menighedsblad, må man alligevel spørge sig selv - og jer - om ikke der er en bundgrænse for, hvad I vil optage?

Spørgsmålet er foranlediget af dagens avis - Information den 9. marts. Det er ikke Søren Krarups indlæg, der har ophidset mig - ham gider jeg ikke bruge energi på - men læserbrevet fra Søren Espersen, om Banedanmarks uheldige optræden i forbindelse med Jørgen Bæk Simonsens bog om islam.

Denne har tilfældigvis studeret islam og skrevet en bog herom. Det får Espersen til at beskylde ham for leflen for islamisme.

At Søren Espersen udtrykker sig sådan, kan næppe komme bag på nogen, men jeg spørger: Er det - ytringsfrihed eller ej - ikke tilladt en avis at returnere læserbreve med besked om, at indholder simpelthen er for lavt?

P.S.: Jens Rohde vil rejse en forespørgselsdebat i folketinget om muhammed-krisen for at imødegå en uvildig dommerundersøgelse. Var der nogen der sagde Tamil-sag?

Erik Jørgensen,
Århus V.

Politisk/Korrekt forskning

Den 8. marts meddeler Karen Syberg om voldtægter i Danmark, at "gerningsmanden i tre ud af fire tilfælde" er "af dansk herkomst." Hvilke statistikker bygger hun det tal på?

Henning Bech,
Kbh. K.

SVAR: Fra voldtægtsundersøgelsen udgivet af Rigspolitichefen 1998: "Voldtægters omfang og karakter i Danmark" - En undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i 1990, 1991 og 1992 og Voldtægtsudviklingen i Danmark, side 25 f. ks

Information og tegningerne

Hvis de berømte tegninger var blevet vist i Information, havde alle de danske kulturpinger klappet i deres hænder.

Sjovt at tænke på.

Michael Knudsen,
København Ø.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her