Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

28. marts 2006

Marilyn Mazur-filmen

I sin kritik af min jazzfilm om percussionisten Marilyn Mazur synes jeg, at Christian Munch-Hansen burde have skelnet mellem film og leksikon. Han bebrejder filmen, at den ikke rummer oplysninger om, at Mazur fik Jazzpar-prisen samt har turneret med Wayne Shorter og Gil Evans og skabt værket Jordsange.

Disse og mange andre oplysninger kan man til gengæld finde i ethvert leksikon. En film skal i mine øjne ikke dynge leksikalske oplysninger i hovedet på folk, men give dem en kunstnerisk oplevelse. Det er på det plan, at Marilyn Mazur-filmen skal vurderes - og der står den sig i de flestes øjne og øren ganske glimrende.

Christian Braad Thomsen
filminstruktør og forfatter

DR, kunst og bundesliga

Et kig på Danmarks Radios tv-program i denne uge er noget deprimerende for den, som måtte have blot en smule kunst- og kulturinteresse. Musikken er repræsenteret i ungdomsprogrammet Liga.dk (rock og pop), pornografiske videokavalkader i Boogie og DR2's musikprogram, der vistnok mest handler om rockstjerners madlavning. Klassisk musik, jazz, folkemusik, ny musik og verdensmusik er tilsyneladende ikke-eksisterende fænomener for DR TV.

Man kan se meget langt efter alle former for billedkunst - historisk som nutidigt - ligesom kunstprogrammet Vita og filmorientering i Bogart heller ikke længere er at finde på programoversigten. Teatret er, til trods for de mange originale premierer og den stigende folkelige interesse, også bortprioriteret - sådan som også dansen er reduceret til kendte (interessante?) menneskers pinagtige udfoldelser i den ene mere afsindigt ynkelige fredags-show-variant efter den anden. Litteraturformidlingen behøver jeg vel efterhånden ikke også kommentere...

Når vi nu hver eneste aften i TV-Avisen(!) åbenbart er nødt til at beriges med den tyske bundesligas fodboldresultater samt derefter erfare hvorledes de kendte spiser middag sammen, ville det vel være et kærkomment supplement også at få et indblik i hvad der går for sig af udstillinger, koncerter, film, bøger, danse- og teaterforestillinger. Er jeg mon den eneste der savner dette?

K. S. Larsen
Århus C

En uforståelig filmanmeldelse

Jonas Varsted Kirkegaard anmelder den 24. marts Niels Arden Oplevs film Drømmen ved blandt andet at anvende vendingen-"en frustrerende konfus film."

Vi vil anbefale Informations læsere totalt at ignorere hans lunkne, rodede vurdering og bare se filmen, der handler om meget andet end "den sorte skoles sidste krampetrækninger." Det er efter vores mening en udmærket, ærlig og velspillet film om mange vigtige emner. Vi følte os hverken frustrerede eller konfuse ved premieren. Frustrerende nok fremgår det ikke af anmeldelsen, hvorfor Jonas Varsted Kirkegaard har haft disse følelser over for filmen.

Lis & Per Hellung-Larsen
Birkerød

Sproglig præcision er en fornøjelse

Klaus Lynggaard anmelder i weekendens Information (den 25.-26. marts) Peter Sommers nye CD og henviser i den forbindelse til hittet Valby Bakke fra Sommers debutplade. Sangtekstens kredsen om forskellen på at snakke og at tale er en sand fornøjelse, og det er dejligt at Lynggaard henleder opmærksomheden på dette sproglige kunstgreb. I forlængelse af Sommers pointering af snakke/tale-forskellen er det værd også at bemærke forskellene mellem at høre, at lytte og at høre efter. Lynggaard har ikke blot hørt Valby Bakke, han har også lyttet til sangen; men måske har han ikke helt hørt efter. Snakke er ifølge Sommer det man gør vest for Valby Bakke, mens der tales øst for bakken - ikke omvendt som Lynggaard har fået det til. Lynggaards "Tag den, København!"" virker helt berettiget, men grunden er vist nærmest den modsatte.

Peter Juul Nielsen
danskstuderende, RUC

Skjult kamera

Maskerne er faldet, hedder det i Informations leder den 25-26. marts. Chefredaktøren skriver, at de danske imamers sidste rest af troværdighed er forsvundet efter den franske journalist Sifaouis 'grundige dokumentation' af, at der blandt danske muslimer findes et "fællesskab for fundamentalister af værste skuffe". Om Ahmed Akkaris omdiskuterede udtalelser hedder det dog, at "Mange ville betakke sig for at være overvåget af et skjult kamera og siden blive holdt ansvarlig for det, de havde sagt".

Ja, mon ikke! Det er forbløffende, at Information og resten af den danske medieverden kritikløst har viderebragt udsagn, som er fremkommet på denne måde. Udtalelsen er fremsat i en lille privat kreds, og Akkari har ikke haft nogen mulighed for, at kommentere, før den blev udbasuneret i offentligheden. Både medierne og politikerne har efterfølgende behandlet udtalelsen, som om den var blevet fremsat bevidst i offentligheden. Det er vildledende.

Og Sifaouis dokumentarfilm er mere præget af manipulation end af grundig dokumentation. F.eks. bliver ikke kun Akkaris udtalelser i en bil, men også andre samtaler gengivet via lyd og billeder fra skjult kamera. Mange af udtalelserne er harmløse, men gengivet med skjult kamera kan de fremstå som suspekte. Det køber Information tilsyneladende også.

Palle Rasmussen
professor

Espresso og døde grønthandlere

Trine Ørberg reagerer den 22. marts på Tina Splidsboels indlæg Har du talt med din grønthandler i dag (den 18. marts). Her berettede denne om sin trang til at være ekstra venlig over for sin lokale, etniske grønthandler nu hvor krisen mellem »vores og deres verden« tordner. Tina Spliedsboel bekender sig som radikal, blå Kings-ryger etc., hvilket får Trine Ørberg til blandt andet at beklage det triste ved, at en rigtig cafe latte-person ikke kender andre af etnisk herkomst end grønthandleren.
Der er et par ting i læserbrevet, som kræver opklaring: Tina drikker vel ikke nødvendigvis cafe latte frem for espresso – men det er måske en (fordomsfuld) henvisning til de ‘radicoole’? Videre skriver Trine: »De findes faktisk derude, rigtig levende mennesker, som man også kan være uenige med. »Hvis man tør...«. Tina, grønthandleren og de, som ikke har boet sammen med en fra Mellemøsten og/eller i socialt boligbyggeri – ja, deres mening tæller åbenbart ikke, men de er tilsyneladende heller ikke »rigtig levende menesker«.
Og hvem udgør »resten af befolkningen,« når de nu ikke er velmenende danskere? I øvrigt udtaler Tina Splidsboel sig ikke om indvandrer- og flygtningeproblematikken (Hvorfor ‘problematik’ fremfor ‘debat’?). Der tillægger Trine Ørberg Tina egne meninger. Som socialrådgiver skulle man mene, at Trine ikke ønskede at bidrage ydermere til grøftegravning baseret på egne fordomme om ‘cafe latte-Tina’ frem for at forholde sig til det, Tina faktisk skriver.

Anne Cathrine Wolsgaard Iversen
kunsthistoriker

Ros til Akkari

Når man beskæftiger sig med et fremmed lands kultur og sprog, er et af de sidste elementer, man tilegner sig, den lokale form for humor. Og Ahmed Akkari bør have ros for sit forsøg på at integrere sig i Danmark, når han nu begynder at fortælle vittigheder.
Fint, Akkari, vi griner sammen med dig af din vits om en ægte ‘radikal’ løsning på dine politiske uoverensstemmelser med Naser Khader, HVIS du til gengæld vil grine sammen med os af Jyllands-Posten og dens latterlige, barnagtige tegninger, der (med en mulig undtagelse) er lige så anstødelige, som når Hella Joof siger ‘prut’, hvilket ikke er anstødeligt, blot anstrengende.
På den anden side: Hvis nogen krummer et hår på Khaders hoved, må Akkari holdes ansvarlig. I så tilfælde ville det være passende, om en Sharia-domstol dømte ham til at få skåret tungen af.

Karl Bech-Larsen
organist

Opskriften på destabilisering

Vil man forstå ideen med den nuværende radikalisering i islam, bør man læse ayatollah Khomeinis bog Islamisk styre, som giver opskriften på, hvordan man destabiliserer et demokratisk (såkaldt vantro) land: »En vantro regering må ikke have frie hænder...Vi må skabe den rette atmosfære, hvor vi kan opdrage en loyal generation, som vil rive de falske guders troner ned og tilintetgøre de vantro regeringers ulovlige magt. Vi har ikke noget alternativ end at arbejde på at ødelægge de fordærvede systemer. Dette er en pligt, som er betroet alle muslimer, hvor de end opholder sig – pligten at skabe en sejrrig og triumferende politisk revolution for Islam...Vi må uophørligt propagandere, afsløre den uærlighed og de forbryderiske planer, som findes hos vantro myndigheder. Hele den store islamiske masse, bliver på denne måde gradvist sat op imod dem, og da er vort mål nået. (s.34-35,108).

Rolf Slot-Henriksen
Vejle Ø

Farlig forvandling

Den nye ‘terorpakke’ varsler en fortsat stigning i andelen af hemmelige procedurer i retsplejen. Det er netop sådanne, der kendetegner de før-demokratiske retstilstande, som den demokratiske retsstat er opstået i opgør med.
Den nye ‘terrorpakkes’ tilsidesættelse af domstole og retskendelser vil bevirke en indskrænkning af offentlighedsprincippet, af den demokratiske indsigt og kontrol, som en retsstat bør hvile på. Civile rettigheder vil blive undermineret. Ikke mindst ytringsfriheden og pressefriheden, der må hvile på et højt informationsniveau om myndigheders handlinger. I sin egen selvforståelse er den danske stat fortsat en demokratisk retsstat, men denne selvforståelse synes i lyset af de offentliggjorte forslag at være under farlig forvandling.
Hvis et samfund vælger et vidtgående sikkerhedshensyn frem for den udvidelse af de demokratiske rettigheder, der alene kan løse både globale og interne konflikter, vil dette sikkerhedshensyn før eller senere vende sig mod samfundet og de rettigheder, der hidtil har kendetegnet det. I et sådant samfund vil netop ingen til syvende og sidst kunne vide sig sikker.

Patrick Mac Manus og Arne Lund
Foreningen Oprør

Der kommer en dag
Hvor Fogh er fortid
Aviserne vil skrive:
Nu er han borte
Hans magt forsvandt

Han vil sidde på en bænk
Ved en sø med en sol
Stirre gennem tiden
Utilpas kold

Jeg rækker ham et tæppe
Og går lettet videre

Martin Riel
radioinstruktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu