Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Bryd ind, indvandrermænd I artiklen "Bryd ud" (Information den 28. februar) og lederen "Indvandrerkvinder" (den 1. marts) gøres traditionelt tænke...
Debat
6. marts 2006

Mangel på rollemodeller

Længe leve ytringsfriheden. Men hvad med alle de “uvorne unger” der ytrer sig ret så frit på nettet. De mobber deres lærere. Må de det?
Eller skal man prøve på at opdrage dem til at opføre sig ordentligt og lære at bruge ytringsfriheden med respekt?
Men det kan måske knibe med voksne rollemodeller.

Kirsten Lund
Købemhavn K

Bier forfører med tarvelige tricks

Melodrama: Film med forskruet og følelsesladet plot, om personer, der kæmper mod sygdom, død, utroskab, fortabt kærlighed, familietragedie, forældreløshed, fattigdom osv. Hov, nej, det er jo en beskrivelse af Susanne Bier seneste film, Efter brylluppet! Det er nemlig som om Bier har bestræbt sig på at inkorporere så mange melodramatiske elementer som overhovedet muligt i filmen, og resultatet er et følelsespornografisk orgie, der skamløst manipulerer tilskuerne med de billigste tricks. Det undrer mig såre, at selv Informations anmelder ret ukritisk lader sig forføre af sådan et udmajet monstrum (Inf. 24. feb.). Og jeg spekulerer uvægerligt på, om filmen ville have fået samme jublende modtagelse i de danske medier, hvis den havde været amerikansk. Jeg tror det ikke.

Pernille Flensted-Jensen
Nørrebro

På vej mod nordkoreanske tilstande

Helgi Breiner ræssonerer den 21. februar, at eftersom den private ejendomsret i forvejen krænkes, kan vi roligt krænke den noget mere. Som følge af det synspunkt søger han at overtrumfe Venstres planlagte krænkelser af ejendomsretten, der følger af partiets rygepolitik. Med sit ønske om forbud mod rygning i børnefamiliers hjem illustrerer Breiner med al ønskelig tydelighed, den proces, der handler om at gøre politikere til vogtere og frie mennesker til slaver. “Børnene har jo ikke nogen mulighed for at fravælge røgen” skriver Breiner. Men det har forældrene trods alt stadigvæk. Han undlod dog til min forundring at forslå en national kostplan, fælles uniformering samt andre lignende nordkoreanske tiltag. Ville de ikke også styrke sammenhængskraften og “folkesundheden”? Med sin indstilling til det, vi andre kalder for privatlivet, må Helgi Breiner i grunden mene, at forældre helt bør fratages ansvaret for børneopdragelse.

Simon Espersen
cand. scient. pol., Copenhagen Institute

Smøg vs bus

Rygning er aller tiders store svøbe, især i den offentlige debat, i særdeleshed for Kræftens Bekæmpelse. Såvel rygning generelt, som rygning i det offentlige rum, og helt overvejende passiv rygning overalt. Tillad mig som bruger af det offentlige rum at påpege, at det bekymrer mig ulige mere, at jeg, når jeg bevæger mig i trafikken på min cykel, i og omkring København, hvor jeg bor, rent faktisk er voldsomt generet af privatbilernes, bussernes og vare- og lastbilernes udstødningsgasser, og de deri indeholdte mikropartikler. Som – om jeg er korrekt orienteret – alene i København er skyld i ligeså mange faktiske dødsfald, som passiv rygning på landsplan er mistænkt for at være skyld i. Tænk at andres ubegrænsede frihed til at vælge bilen frem for for eksempel cyklen således begrænser min personlige frihed og griber begrænsende ind i mit liv, ved at forkorte det med op til flere år. Og tænk, at de forældre, som er så uendeligt optagede af deres børns ve og vel, er med til at forkorte deres egne børns liv, ved at handle så egoistisk og mageligt, som tilfældet er.

Claus Nielsen
Frederiksberg

Terrorpakke og landsforrædere

Pia Kjærsgaards voldsomme angreb på personer med andre holdninger til ytringsfrihed og Muhammed-tegninger end hendes bør være den ultimative advarsel til alle besindige politikere mod at bevæge sig længere ud af den demokratiske glidebane ved at vedtage den ny terrorpakke. Det faktum, at Pia Kjærsgaard som formand for regeringens støtteparti Dansk Folkeparti karakterisere de mennesker, hun er uenig med, som landsforrædere, burde være grund nok til, at alle folketingspolitikere bør træde et skridt baglæns og spørge sig selv, om terrorlovene er det vi har brug for og om de i virkeligheden ikke åbner mulighed for personer som Pia Kjærsgaard til at misbruge lovene mhp. at eliminere modstandere af den »rette lære«, hvilket i dette tilfælde er holdningerne i Dansk Folkeparti. Var det ikke i 1900-tallets Europa, vi så en lignende udvikling?

Kurt Loftkjær
Lyngby

Debat om religion

Religion handler, hvis begrebet overhovedet skal have mening, mest af alt om værdier. Det samme gør politik eller burde gøre det. Derfor er det absurd at hævde, at religion og politik ikke må have noget med hinanden at gøre.
Imidlertid er det meget velkomment, hvis den aktuelle situation kan give stødet til en egentlig religiøs debat – gerne på verdensplan – mellem forskellige religiøse standpunkter og fraktioner inden for samme.
Hvad er det i grunden for værdier vi skal tro på og anse for at være hellige og ukrænkelige, og hvorfor så det? Lad os diskutere dette åbent i stedet for som vanligt at grave os ned i diverse skyttegrave og beskyde hinanden med usaglige og fordomsfulde argumenter af mere eller mindre hårdtslående art. Dogmatisk ortodoksi, ufejlbarlige hellige mænd og damer samt religiøs overtro af enhver art derimod. Disse ting har Fanden skabt med et listigt grin, en dag, da han var i særligt ondt lune.

Søren Blaabjerg
Hørning

Bryd ind, indvandrermænd

I artiklen "Bryd ud" (Information den 28. februar) og lederen "Indvandrerkvinder" (den 1. marts) gøres traditionelt tænkende indvandrermænd til det store problem for indvandrerkvinder, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet.

Men kunne det tænkes at indvandrerkvinder også er totalt paniske bare ved tanken om at deres mænd skal skifte ble på fælles barn eller tage ansvar for fælles hjem?

"Det er sin sag at vende en udvikling, når der kæmpes mod traditioner, vaner og forstokkede" - øh kvinder. Kommunerne skal f.eks. være bedre til at hjælpe kvinderne at ud på arbejdsmarkedet. Men er der nogen, der hjælper eller opfordrer mændene til et "opgør" med matriarkatet om familien og hjemmet?

Helgi Breiner
København Ø

Hvad er opskriften?

Skal vi ikke bekæmpe islamismen og det forhold, at nogle bliver truet eller slået ihjel for at have kritiseret islam, spørger Jens Rohde i Debatten på DR2 den 2.marts. Nærmest som forventede han, at nogen i studiet ved deres fulde fem ville svarede "nej, vi skal ikke bekæmpe islamismens terror". Selvfølgelig skal vi det.

Hvordan gør vi så det på bedst mulig måde, kunne man modsat spørge Jens Rohde. Er det ved at trykke en række tegninger, der ikke bare langer ud efter ekstremismen, men en hel religion? Er det ved efterfølgende at håndtere krisen, så respekten omkring Danmark nu ligger i ruiner? Er det klogt? Er vi et skridt nærmere sejren over fundamentalisterne nu, Jens Rohde?

Det er mig en gåde, hvordan folk som Carsten Juste og Jens Rohde i deres barnagtige forsvar for fri ytring kan fortsætte ud i det uendelige med deres skrydende hoveren og pegen fingre af alt og alle, der ikke retter ind og følger trop.

Hvordan opretholder man en sådan skråsikkerhed, når man har kastet landet ud i en international krise og såmænd lige samtidig har formået at trampe på en i forvejen stigmatiseret minoritet? Historieskriverne vil forhåbentlig med tiden kunne levere opskriften på så opblæste egoer og måske endog frikende dem for deres ugerninger: Det skyldtes i bedste fald snæversynet provinsialisme, i værste fald ren idioti.

Michael Søby Andersen
studerende, København N

Fogh truer ytringsfriheden

Fogh beskylder dem, der diskuterer, om det var en god idé, at Jyllands-Posten brugte sin ytringsfrihed til at bringe Muhammed-tegningerne, for at svigte ytringsfriheden. Fogh forsøger at forhindre en debat om betimeligheden eller hensigtsmæssigheden af, at Jyllandsposten valgte, som den gjorde. For diskuterer man det, så knægter man ifølge Fogh ytringsfriheden. Men hvis vi ikke - helt frit - kan drøfte fornuften i, hvad en politiker udtaler eller en avis bringer, så er ytringsfriheden virkelig i fare.

Ole Thorbek
Værløse

En stivnakket mand

Det er ganske utroligt, at vi gang på gang skal høre Jens Rohde (V) pointere, at Muhammedsagens kerne er ytringsfrihed. Det er for længst bevist, at ambassadørerne ikke ønskede at indskrænkede Jyllands-Postens presse- eller ytringsfrihed, men blot ønskede en dialog med statsministeren for et land, der på det seneste har udvist stribevis af faresignaler i forhold til den offentlige og stadigt mere nedladende behandling og omtale af muslimer. Vores ytringsfrihed er ikke under pres, vores statsminister er ikke en mand med "stolte demokratiske principper", men en stivnakket mand, der hellere vil klamre sig til en løgn og skyde med spredehagl mod erhvervs- og kulturlivet end anerkende sine egne åbenlyse fejltagelser.

Spørgsmålet er, om Danmark virkelig er bedst tjent med sådan en karakter ved roret?

Signe Alma Engelbreth Larsen
Århus C

Der er brug for tvang

Som bostøtte i lokalpsykiatrien i Århus vil jeg gerne knytte et par kommentarer til Karl Bach Jensens kronik den 28. februar. I al sin opremsning af tvangsmedicineringens ulykkesagligheder og sammenligning med tortur og zombietilværelse, vil jeg sige, at han fuldstændig overser noget.

Efter min mening og erfaring gjort med arbejdet med svært psykisk syge mennesker, er den gældende og for den sags skyld også den nye Psykiatrilov, alt for hensynsløs. Vi har i den grad brug for at kunne tvangsmedicinere. Hvis man ikke har en dom kan man ikke tilbageholdes på et hospital. Dvs., at hvis et ragende psykotisk menneske ikke vil have medicin eller øvrig behandling, ja så kan vedkommende forlade hospitalet. Det gør de ofte og også ofte, fordi hospitalet ikke har kapacitet til alle psykisk syge. Disse mennesker rager bogstaveligt talt rundt i byen og skaber kolossale problemer for sig selv og ikke mindst for deres omgivelser. Det er meget syge mennesker, som vi ikke kan hjælpe.

De er frie og kan selv vælge, mener du. Det mener jeg ikke. En person der er i psykosens vold er ikke fri. Det viser sig gang på gang, at når disse mennesker efter megen tumult bliver behandlet, er de taknemmelige og skal derefter til at betale omkostningerne for de ting de lavede, medens de var syge. Det kan være gæld, forliste ægteskaber og venskaber. Det er domme for vold, hærværk og tyveri. Overfald på uskyldige mennesker. Ja det sker og problemet er stigende. Det er da totalt misforstået omsorg, er det ikk?

Finn Gregersen
socialrådiger/bostøtte, Århus V

Verdens Folkeparti

Islamismen er folkets alternativ til udbytning, ulighed og diktatur, som kommunismen var det for 100 år siden.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Tak til Carsten Jensen

Tak til Carsten Jensen for i klart sprog at ridse op, hvorfor Fogh ikke er værdig, endsige ansvarlig nok til at være Danmarks statsminister. Du blev den første til at sige det, men er ikke mere den eneste.

Søren Roepstorff
Kokkedal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her