Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
25. marts 2006

Akkari og pinlige sideskift

Hvad enten Ahmed Akkaris herostratisk berømte bemærkning om "de to gutter med sprængstof" var ment som spøg eller ej, så har vi nu i Danmark fået et helt nyt politisk klima. Naser Khader overvejer at forlade politik, og andre politikere kunne finde på at gøre ligeså. Er det akceptabelt?

Elsebeth Gerner Nielsen har fuldstændig ret, når hun siger, at demokratiet ikke kan eksistere, når folk er kuet til tavshed, og netop i tegninge-sagen ville man tro, at folk, der før er gået i brechen for demokratiet og dets tvillingebror ytringsfriheden, ville træde i karakter, som de gjorde under Salman Rushdie-krisen. Dengang var der som bekendt ingen vaklen.

"Den engelske forfatter Salman Rushdie (...) var ikke kun det første offer for en ny form for religiøs forfølgelse. Han er også et blivende symbol på Europas manglende vilje til at forsvare sine egne frihedsidealer. Man trykker hånd med hans forfølgere i feta-ostens hellige navn og taler det stille diplomatis hykleriske og nyttesløse sprog i stedet for at trække en grænse." Sådan skrev Carsten Jensen i Ekstra Bladet den 1. januar 1995. I dag siger han nærmest det modsatte.

Endnu mere kontant var Politikens leder den 13. februar 1994 "Vi har været utrolig heldige med symbolet Rushdie. De principper, hans situation aktualiserede, havde været de samme, hvis forfatterskabet havde været ordinært, blasfemien plump og mennesket personligt og politisk problematisk." Uffe Ellemann-Jensen og Klaus Rifbjerg var lige så kry.

I dag siger de noget andet. De har vel ikke skiftet side?

John Gade
Søborg

Propagandistisk fransk tv

Man må være TV 2 enormt taknemmelig, fordi stationen øjeblikkeligt genudsendte den på forhånd berygtede reportage, som France 2 havde lavet om danske imamer. Udsendelsen var et skoleeksempel på journalistik i propagandaens og hadets tjeneste.

I virkeligheden sagde nogle imamer ikke andet end pæne og ordentlige ting om det at være muslim i Danmark. Men journalisten var uafladeligt klar med sin egen forklaring, der skulle få os til at tro, at de havde sagt eller ment noget mistænkeligt. Vi skulle forstå, at de nok viste deres 'glatte ansigter' udadtil, men hemmeligt havde ondt i sinde.

Selv den amerikanske stjerneprædikant, der var kommet til Danmark for at prædike forsoning, kunne bruges i det spil. Han kom nemlig med en alvorlig advarsel til danskerne. Altså 'truede' han! Og Abu Laban 'truede' også, når han krævede en loyal behandling af journalisten. Og muslimernes onde hensigter var i alt fald - efter journalistens mening - klart afsløret, da Abu Laban for skjult kamera (eller var det virkelig skjult!) gav udtryk for sit ærlige ønske om at vinde danskerne for islam. Dér havde han rigtig fanget ham!

Jamen, kære venner! Hvis Abu Laban mener det alvorligt med sin tro, så er det da en selvfølge, at han ønsker at dele den med os allesammen. Det skulle ikke gerne være anderledes. At vi så er nogen, der mener, at vi har et budskab, der overgår hans, er en helt anden sag. Det gør ikke ham til en svindler.

Johannes Lind
Esbjerg V

Mere dansk blod i USA's oliekrig

Endnu en dansk soldat er blevet dræbt i Irak. Det er den anden på et halvt år. I oktober blev den blot 21-årige Bjarke Kirkmand ligeledes dræbt af en vejsidebombe. 'Oprørerne', den irakiske modstandsbevægelse, kæmper en legitim, væbnet befrielseskamp med støtte fra flertallet af irakere.

Regeringen påstår, at danske soldater er i Irak på mandat fra FN og inviteret af Iraks regering. Det er forkert. Angrebskrigen foregik i strid med FN's Charter, og derfor er besættelsen også ulovlig, uanset hvad FN's Sikkerhedsråd efterfølgende har blåstemplet. Den irakiske 'regering' er et resultat af den ulovlige krig og dermed også illegitim.

De danske besættelsestropper er del af en forhadt, amerikansk ledet besættelsesmagt, hvis krig har gjort et ellers fredeligt land til et slagtehus. Danskerne er i skudlinjen, og flere tab er det mest sandsynlige.

Hvor mange flere danskere skal ofres for USA's olieinteresser og Foghs krigsløgn?

Carsten Kofoed
København N

Fej terror og ussel retorik

Igen kan man høre vores statsminister kalde et angreb på danske soldater i Irak for et "usselt og fejt terrorangreb". Nej, nej og atter nej! Uanset hvilken definition, man vælger, må det slås fast, at et terrorangreb er rettet mod et civilt mål. Det er beskæmmende, at vores statsminister ikke kan skelne militære aktioner fra terroraktioner, når nu han har ført landet ind i en krig mod netop terror.

Det gør naturligvis ikke drabet på den danske soldat mindre tragisk, men det gør også hans død meningsløs, hvis man selv i den øverste ledelse ikke har nogen anelse om, hvad man er oppe imod. Men måske slår statsministeren bare politisk plat på en tragisk begivenhed med en 'ussel og fej' retorik! Hvis statsministeren virkelig gerne vil demokratiet, må han også acceptere en af de vigtigste forudsætninger for et 'virkeligt' demokrati: hæderlig og redelig information til det folk, som på et tidspunkt skal stemme for eller imod den førte politik. Lad os se det i øjnene: spin er 'udemokratisk' og 'udansk', for at bruge nogle af regeringens egne paroler.

Morten Oxenbøll
København Ø

Til Skatteministeren!

Hvad er forskellen mellem skattefri frynsegoder og sort arbejde?

Herbert Rosenbaum
Gentofte

Flexicurity og flexploitation

Titusinder franskmænd demonstrerer, strejker og besætter imod en ny arbejdsmarkedslov, der i al sin enkelhed vil muliggøre, at virksomheder med over tyve ansatte uden videre og uden varsel kan fyre unge under 26 år, hvis de har været ansat mindre end to år.
Lovforslaget er udtryk for en generel europæisk udvikling på arbejdsmarkedet. En eksplosiv vækst i antallet af midlertidigt ansatte, der ikke er omfattet af samme rettigheder og sociale ordninger, som de fastansatte.
Såvel regeringen som Socialdemokraterne påstår, at det ikke har noget at gøre med Danmark, fordi den såkaldte flexicurity-model med rimelige overførselsindkomster til gengæld for korte opsigelsesvarsler sikrer fleksibiliteten. Men det holder ikke. Mens såvel beskæftigelsesministeren som LO-formanden berømmer ‘den danske model’ krakelerer den langsomt.
Det økonomiske grundlag for de dårligst stillede i Danmark er under stadig beskydning. Bag mantraet om, »at det skal kunne betale sig at arbejde« gemmer sig en politik, der fremmer den økonomiske ulighed. Samtidig presser arbejdsgiverne på for at opnå mere fleksibilitet på arbejdspladserne. Flere og flere arbejder på ubekvemme arbejdstider samt presses til ubetalt overarbejde og brugen af vikarer eksploderer.
Det er nødvendigt, at fagbevægelsen bryder med accepten af den nyliberale politik, hvis ikke flexicurity skal blive til flexploitation. I den forbindelse vil det ikke skade at lade sig inspirere af de unge franskmænd.

Jørgen Arbo-Bæhr
Enhedslisten

Ud af osteklokken

Rune Lykkebergs interview med den tyske professor Wolfgang Engler den 23. marts er fremragende formidling af nye kritiske stemmer i Europa, der er med til at skabe en ny fælles europæisk politisk offentlighed. Wolfgang Engler er en ledende repræsentant for den nye og stærke græsrodsbevægelse Netzwerk Grundeinkommen i Tyskland (http://www.archiv-grundeinkommen.de/), der igen er led i det verdensomspændende forsknings- og græsrodsnetværk BIEN (Basic Income Earth Network) (http://www.etes.ucl.ac.be/bien/Index.html), der formulerer en helt ny velfærdspolitisk dagsorden set i forhold til den danske provinsielle velfærdsdiskussion, der totalt mangler et europæisk perspektiv. Information og danske aviser generelt har normalt en tendens til at prioritere provinsielle politiske småskænderier i forhold til analyser og interviews med nye kritiske stemmer, der kan være med til at skabe en ny europæisk politisk offentlighed. Derfor fortsæt med interview af denne type, gerne med stemmer fra de nye EU lande som let glemmes efter at de er blevet EU medlemmer.

Erik Christensen
lektor, Aalborg Universitet

Kaffeklub ingen erstatning

I USA har man et ordsprog: »If it ain’t broken, don’t fix it!« Ordsproget er åbenbart ukendt i Københavns kommune. Jeg er stofbruger og får metadon fra ambulatoriet Stæren i København. Stæren har eksisteret ti år og har hele tiden været et progressivt sted, hvor man aldrig har været bange for at prøve nye ting. F.eks. var det her, man udførte de første forsøg med injektionsmetadon. Medarbejderstaben har – i modsætning til de fleste lignende steder – ikke været præget af udskiftninger, med det resultat at der nu er en velfungerende personalegruppe.
På Stæren behandler man os ikke som nummererede eksemplarer af underracen narkomaner. De fleste af os er gamle stofbrugere der har haft misbrug i 20-30 år, og/eller har karantæne andre steder. Vi oplever ofte, at folk blomstrer op, når de kommer her. De begynder at interessere sig for andet end det, de fylder i årerne, og mange holder op med kriminalitet.
Nu har man så besluttet at lukke Stæren. I stedet oprettes en ’kaffeklub’ med samme navn. For mange af os vil dette være en katastrofe eller en dødsdom. Jeg er ikke nervøs for mig selv, men hvad med dem, der er ældre, mere syge og mere marginaliserede end jeg? Hvordan skal de klare sig med samlebåndsbehandling og ingen tid til den enkelte?
Kommunens plan er at etablere store enheder som skal tage sig af alle uanset alder, sociale problemer osv. Jeg mener at man burde bevare det, der virker, suppleret med nye tilbud til de unge. Man prøver at lulle os i søvn med ord som: »Jamen, Stæren kommer fortsat til at eksistere.« Nej, det gør den ikke! Der kommer en kaffeklub, som plagierer navnet.

Niels Collin
København

Luk ikke stæren

I årevis har jeg hustlet for at skaffe penge til at tilfredsstille min trang. Jeg har fået mange skavanker ud af det, men den største er, at jeg er blevet dybt ensom. Der er dog et lyspunkt i mit liv. Jeg kommer på ambulatoriet Stæren, hvor jeg kan få min metadon. Her bliver jeg lukket ind i et univers, hvor jeg ikke bliver dømt ude. Her er personalet ikke bange for at være nærværende over for mig såvel som for andre narkomaner, der kommer der. Her findes en ganske særlig rummelighed som giver mig et lille håb om, at der måske også er en fremtid til mig. Det har jeg aldrig prøvet før.
Men omstrukturering i Københavns Kommune betyder, at Stæren skal lukke. Jeg og alle de andre skravlede ’stæreunger’ skal omstruktureres. Når kommunen nu får placeret os alle i deres nye kasser og systemer, ser det sikkert meget flot ud på papiret, men for mit vedkommende kan det gå hen og blive det største nederlag i mit liv. Jeg mister nemlig de eneste, der nogensinde har formået at finde ind til mig.

Michael Jørgensen
København

Urimelig sammenligning

Det er godt nok stærkt, at man har sammenlignet Fogh med Hitler. Hitler havde, så vidt mig bekendt, ikke lavet kreativ bogføring i sin ministertid.

Hans Bredahl
Roskilde

Dumsmarte bemærkninger

Apropos dronningens nytårstale i sin tid ...og så kom imamen der med sine dumsmarte bemærkninger...Jamen vil idiotien dog ingen ende tage?

Kjeld Madsen
Århus C

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her