Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
23. marts 2006

Spild ikke penge på Kam

Dansk Folkeparti vil genoptage Søren Kam-sagen fra 1943. De vil have denne gamle
forstokkede nazist udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Vorherre bevares. Helt ærligt! Har DF ikke noget mere fornuftig at give sig til? De penge, som det koster at føre sådan en sag, kunne med rette bruges mere fornuftig andre steder.

Jeg sympatisere ikke på nogen måde med Søren Kam, men jeg mener dybets set, at man skal lade sådan en gammel sag ligge. Hvad nytter det at få ham buret inde? Søren Kam kommer vel ikke uden for en dør alligevel på grund af alderen! Så skulle man også
til at retsforfølge de bønder, som solgte svin til tyskerne under krigen og flere andre, som arbejdede for tyskerne samt alle de gamle SS-soldater, som stadig lever.

Dansk Folkeparti påberåber sig at være et parti, som foretrækker kristendommen, hvor et hovedpunkt er tilgivelse. Hvor er den henne? Er DF blevet til et hyklerisk, småborgerligt, populistisk parti, som i det skjulte huser gamle griske hængerøve med fascistiske tendenser? Er det for at skjule råddenskaben i DF, at man sætter fokus andet sted?

Anden Verdenskrig sluttede den 5. maj 1945 – til orientering.

Peter Bregenov,
Horsens

PEN og islam

Man siger, at man kan slå to fluer med et smæk, men hvis disse nu flyver i hver sin retning, er det svært. For at kunne forholde os til islamisme og islamofobi bliver vi nødt til frit at kunne drøfte den religion, nogle ønsker ophøjet til at bestemme politisk. Det er derfor mere end uheldigt, når PEN melder ud, at foreningen vil bruge kræfter på at bekæmpe islamofobi.

Ikke kun dårlig timing, men meget uheldigt, for vi har tværtimod al mulig brug for at kunne diskutere islam indgående og kritisk, så vi får erfaret, hvad den siger til kønnenes ligestilling, til religionsfrihed, homoseksualitet, ateister osv. Hvis vi vil udtrykke bekymring, bør vi have lov til det.
Muslimerne må så forstå, at saglig, seriøs debat og kritik af islam ikke er det samme som kritik af muslimer.

Den iranske eksilforfatter Maryam Narmizie udtalte i forbindelse med Rushdie-manifestet, som hun medunderskrev: »Det er ikke racisme, at kritisere en religion.« Hun har helt ret.
Debat og kritik, også af religioner, er en hjørnesten i demokratiet, og netop det har gennem tiden udgjort et effektivt værn mod, at religionerne fik en politisk magt. De, der faktisk ønsker islamismen, må ønske at bekæmpe islamofobien.

Har Anders Jerichow og PEN forholdt sig til dette? Eller kom de ikke længere end til at overveje medlemspleje og udvise pænhed?

Lene Kattrup,
dyrlæge

En cafe er privat

Helgi Breiner skriver i Information den 15. marts, at han ønsker et opgør med forbuddet mod visse former for røgfri tobak. En ophævelse vil give »rygerne mulighed for at forgifte sig selv med nikotin uden at påføre« deres »omgivelser skade«.
Ønsket om forbudsophævelse er glædeligt. Den logiske følge af Breiners tanker er samtidig, at man modsat Breiners krav om rygeforbud, fortsat tillader rygning på private områder herunder barer og cafeer. For disse lokaliteter er netop kendetegnet ved at være private omgivelser.

En privatejet restaurant eller en anden privat virksomhed er lige så privat, som en privatejet bolig. Ingen er tvunget til at frekventere en bar eller en restaurant. I lighed med de rygere, som frivilligt vælger at forgifte sig selv, vælger gæsterne på barer og cafeer frivilligt at gå ind i de røgfyldte lokaler. For personalets vedkommende er der ingen ansættelsestvang.

For det andet skriver Helgi Breiner, at rygere, dvs. tobaksbrugerne, skal have lov til at forgifte sig selv med nikotin. Imidlertid er nikotin trods Breiners skingre retorik ufarligt og kan sammenlignes med koffein. Dette er forklaringen på, at nikotintyggegummi eller nikotinplastre idag ikke er receptpligtige.

Chresten Anderson,
direktør, Copenhagen Institute

Op på jarlens klaphat

Veldrejet og med på den værste synes at være DR’s motto, når den udvælger unge håbefulde talenter til sin underholdningsmaskine. Normalt udklækkes sådanne i diverse mere eller mindre tåbelige ungdomsprogrammer. Men der er selvfølgelig også dem, der uddanner sig selv inden for brancher, der, hvor forunderligt det end kan lyde, overgår selv DR i plathed. Så intet under, at Katja K, som ligefrem profilerer sig på sin fortid i pornobranchen, er blevet en af dem, som flittigt genbruges i det ene tomgangsprogram efter det andet. Senest i Jarl Friis Mikkelsens ugentlige dilettantkomedie fredag aften, hvor han gang på gang demonstrerer sin egen åndelige deroute. Fra at være det lyse hoved med takt, charme og underholdningstalent til at være en bøvet og middelmådig klaphat.

Nanna Gersov,
cand.scient.soc.

Hvilshøjs omgang med sandheden

I et læserbrev den 20. marts kalder integrationsminister Rikke Hvilshøj min kommentar 'Rikke Hvilshøjs uhellige udhængning' her i bladet den 15.ds. for 'En røst fra fortiden'. Den beskrivelse er jeg helt enig i. Rikke Hvilshøj tilhører derimod en tid og et parti, hvor man gerne fremfører usandheder, som kan bruges til udhængning af andre - her mændene til indvandrerkvinder på kontanthjælp og de sociale sagsbehandlere. Jeg dementerer i min artikel en påstand i medierne fra Rikke Hvilshøj om, at der er 'en uhellig alliance' mellem de to parter, der begge er interesserede i at indvandrerkvinder sygemeldes, så sagsbehandlerne slipper for at gøre noget i sagerne og mændene får en hjemmegående kone.

Det er Rikke Hvilshøjs konklusion ud fra et projekt Odense kommune er i gang med. Jeg gjorde mig den ulejlighed at få projektet og dets resultater nøje beskrevet af funktionsleder Connie Nør Larsen fra Centret for Integration i Odense, der er leder af projektet. Der er i projektet ikke dokumentation for den uhellige alliance. Connie Nør Larsen finder tværtimod, at det er bisset at politikerne bliver ved med at pukke på sagsbehandlerne. Deres problem er deres 'socialfaglige ensomhed' i meget komplicerede danske som indvandrersager. Det er det man i Odense og heldigvis også i andre kommuner nu ved at råde bod på.

Gunvor Auken,
socialrådgiver

De positive sider

Georg Metz' kritik af Cepos (den 18. marts) er lidt for ensidig, idet han totalt ignorerer tænketankens positive sider:

Hovedkvarteret kan fremvise et meget pænt kontorlandskab og er velforsynet med alle de moderne virkemidler.

Meddelelserne til medierne er skrevet på højkvalitets papirark leveret i flotte konvolutter.

CEPOS-folkene fremtoner altid venlige og smilende, passende velklædt og nydelige.

Deres grundliggende besked er enkel og letforståelig, også for dem, som ikke er eksperter i tekstanalyse: "Væk med topskat."

Tænketankning på højt niveau.

Herbert Rosenbaum,
pens. fysiker

Uddannelse i verdensklasse?

Videnskabsminister Helge Sanders topstyring af universiteterne har haft succes ud fra et rent styringsmæssigt perspektiv. Trods skepsis over fusioner ligger rektorer fra universiteter og sektorforskningsinstitutter nu i forhandlinger om at overtage hinanden.Midt i dem mangler vi stadig svar på spørgsmålet, om store, centraliserede universiteter overhoved skaber forskning af en højere kvalitet? Til dato findes en sådan undersøgelse ikke! Til sammenligning kan tværtimod påpeges, at førende universiteter som Harvard har cirka 19.500, Oxford 22.500 og Massachusetts Institute of Technology 10.000 studerende (København har 35.000 og Århus over 22.000 studerende).

Til gengæld har disse universiteter en højere andel af professorer per studerende end de danske. Men hov, sådan noget koster jo penge, og vores regering har jo sat sig for at forbedre alle dele af vores samfund udelukkende gennem effektiviseringer og konkurrence - vi har jo skattestop. Det bliver heller ikke i år, at universiteterne gives det økonomiske grundlag for at øge andelen af højtuddannede, som regeringen efterspørger i sit seneste oplæg til Globaliseringsrådet.

Morten Svenningsen,
stud.scient.adm., RUC

Tak til Johann Hari

Tak til Johann Hari for så rammende at beskrive (Information den 21. marts) sindstilstanden i den båd, som også jeg befinder mig i - båden med venstreorienterede demokrater, der støttede USA's angrebskrig mod Saddam Hussein, og som nu må sande at det, der kunne og burde have været enden på irakernes mareridt, i stedet har udviklet sig til et nyt. Også jeg troede - på trods af mit kendskab til amerikansk udenrigspolitik i det 20. århundrede - at denne krig var anderledes, at Iraks (og måske Mellemøstens) hæslige status quo nu kunne brydes, fortidens diktatorer smides på porten. I stedet har nye uhyrer sat sig på irakerne, og amerikanernes ledere har til fulde levet op til deres globale ry for kynisme, politisk dekadence og dobbeltmoral.

Hvor irakerne før måtte tåle diktaturets utålelige løgne, overgreb og drab, befinder de sig i dag i en situation, hvor de må affinde sig med atter at stå afmægtige, denne gang midt i løgnen om frihed, midt i amerikanernes Abu-Ghraib. Er irakernes situation i dag - i al dens fortvivlelse - bedre eller værre end under Saddam Hussein? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at drømmen om et moralsk modent Vesten, et moralsk ansvarligt Amerika, er bombet mange år tilbage - her og hisset. Hvilken dyb, dyb skam.

Martin Butler,
lærer

Mobning og børn

En 39-årig kvinde har fortalt mig, at hun som 4-årig blev bundet op af lygtepælene, mens drengene stod og kyssede hende. (Og så er der dem, der siger, at sexchikane kun finder sted blandt voksne!) Hun turde efterfølgende knapt nok vise sig i sit vokse-op kvarter, før hun var i midten af 20'erne. Mobning går ganske enkelt ud på at fratage mennesker deres værdighed ved at projicere sin egen elendighed over på andre. Det kan jeg selv bekræfte - som 14-årig var jeg med til at mobbe en dreng, der mindede en del om mig selv.

Jeg håber, at der kan skabes bevidsthed om betydningen af netværk og forståelse og empati mellem børn, så børn kan opnå en lille fornemmelse af, at fremtiden vil blive bedre.

Sean Ryan Bjerremand,
Esbjerg

Sort og hvidt

Når Pia Kjærsgård slår fast over for FN's racismerapportør, at vi er et godt og venligt folk, tænker jeg på Danmarks nationalfugl svanen, der har hvide fjer, men sort skind.

Birgit Horn,
Gandrup

Kom frit frem, sortseere

Alle sortseere, der mente, at den globale opvarmning var skyld i de sidste par års varme vintre, er helt forsvundet her i et koldt forår - hvor er I?

Lars Schrøder,
København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her