Læsetid: 8 min.

LÆSERDEBAT

22. marts 2006

Rigsadvokatens studenterstil

Rigsadvokaten, en enhed under Justitsministeriet, har besluttet ikke at rejse sag mod Jyllands-Posten. Hans afgørelse har umiddelbart mødt generel accept hos 'the establishment' (politisk, juridisk, journalistisk). Også fra statstjenestemanden, biskoppen i København. Så er den sag vel slut - i det mindste her i landet!

Jeg er ikke imponeret over rigsadvokatens afgørelse og dens sproglige iklædning. Afgørelsen baserer sig - traditionelt juridisk - på at kigge indad og bagud og ikke hverken til siden eller fremad. Og passager i afgørelsen er sprogligt besnærende, men i realiteten indholdstomme eller banale.

I sin konkluderende afslutning skriver han f.eks.: "I det omfang, offentligt fremsatte tilkendegivelser er omfattet af disse bestemmelser (dvs. straffelovens regler om blasfemi eller rascisme), er der derfor ikke en fri og ubegrænset adgang til at ytre sig om religiøse emner".

Læs den sætning igen. Den siger i realiteten, at hvis loven overtrædes, så handles der ulovligt. Ja, hvad ellers. En sådan sprogblomst optræder hos rigsadvokaten, men ville næppe have overlevet i en studenter-opgave eller i et normalt ministerielt notat. Der må derfor være basis for, at sprogfolk, lingvistikere og retorikere i opgaver og aviser analyserer rigsadvokatens sproglige præstation. Det ser jeg hen til.

Peter Arnborg
jurist

Tina og grønthandleren

Tina Splidsboel spørger den 18. marts, om jeg har snakket med min grønthandler i dag, for det har hun i hvert fald. Trist, at det er blevet sådan her i landet, at det kun er grønthandleren, som en rigtig cafe latte-person kender, når det kommer til folk af anden etnisk herkomst. Men flot, at hun indrømmer det og kan se det ironiske i det. Samtidig er det netop disse velmenende mennesker, der mener, de kan udtale sig så skråsikkert om indvandrer- og flygtningeproblematikken i Danmark og om resten af befolkningens indstilling til nydanskere. Måske kender resten af befolkningen faktisk flere nydanskere, end de velmenende danskere gør? Andre end den grønthandler, som ligesom Tina sikkert føler sig mere eller mindre tvunget til at smile kæben af led.

Nej, jeg har ikke snakket med min grønthandler. Jeg har til gengæld boet sammen med en mand fra Mellemøsten i 18 år. Og 20 år i almennyttigt byggeri. Tæller det? De findes faktisk derude, rigtig levende mennesker, som man også kan være uenig med. Hvis man tør...

Trine X
(læserbrevskribentens fulde navn er fjernet i den digitale version efter skribentens ønske, men er redaktionen bekendt. webred 21. november 2008)

Anja - uden stop

Dommerne og DHF og Danmark og hele verden er ond og led ved Anja Andersen og misundelig når man ikke vil finde sig i alle hendes geniale indfald når hun nu har opfundet håndboldspillet og har vunde OL-guld til Danmark og helt alene har skabt verdens bedste håndboldliga og er bedst når hun bare får lov til at te sig som hun vil og give fingeren til alle dem der ikke kan fatte det for hvis Anja ikke får lov til at gøre som hun vil dør håndbolden og Slagelse og det hele bliver bare så kedeligt og Jantelov og sådan noget som danskerne og de tykke mænd i DHF og dommerne har fundet på fordi ingen må tro de er noget hvis de er Anja og har opfundet håndbold og er genial og det går bare ud over dem selv for Anja behøver ingen andre end sig selv og sit Dream Team og kan heldigvis skide på det hele og spille med sig selv og sit Dream Team hvis det skal være på den måde... Så ka' de lære, ka' de!!! Hilsen og tak for kaffe.

Kjeld Madsen
Århus C

Faneflugt og frygt

Der ser minsandten ud til at være gået sport i at deklarere tilhørsforhold til den rigtig store verden, når Helen Hajjajs (13. marts) og Anne Zeeberg (15. marts) i kor erklærer sig som berlinere og londonere - og i hvert fald slet ikke danskere som dem af kategorien 'fiskere fra Esbjerg'. Jeg kender ellers en af slagsen fra Esbjerg, ja, vi er oven i købet naboer og på fornavn og har drukket kaffepunch. Det har været fornøjeligt hver gang, sku' jeg hilse og sige. Også selv om han ikke ligesom jeg 'browser nyt' til hverdag, foretrækker Mac, eller jævnligt tumler med tanken om at rykke pælene op. Og så var det, det slog mig, at der i disse tider må være god grund til at være på vagt overfor fladtrykt kategorisering både på de indre og ydre linier. Flaget kan man for min skyld gerne sende på revalidering på ubestemt tid, men ikke gerne akkompagneret af fingerpegning og fremmedfrygt. Dertil er antallet af mulige tværkulturelle møder heldigvis alt for stort!

Allan Kofoed-Enevoldsen
St. Darum

Advokats propaganda

En afghansk muslim, der er konverteret til kristendom, står til en dødsdom, fordi det ifølge Sharia er forbudt for muslimer at konvertere til en anden religion. Så det ikke er tilfældigt, at en fjerdedel af tyske muslimer, der er nogle af de mest moderate og europæiserede muslimer, mener, at islam ikke er forenelig med menneskerettigheder og demokrati. Sharia er en lang oplistning af påbudte overtrædelser af menneskerettighederne.

Både Hamas og Irans præsident Ahmadinejaf mener, at det er en hellig pligt for alle rettroende muslimer at udslette Israel, og selvom Orhan Pamuk blev frikendt, står flere tyrkiske forfattere stadig tiltalt for at omtale det folkemord på armenerne, som inspirerede Hitler til Holocaust.

Derfor er det propaganda af goebbelske dimensioner, at flygtningeadvokat sammenligner Fogh med Hitler.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København

Ikke-skydning og ikke-ledelse

I en påtale af min kronik Hommel, Flach og krigens tåge konkluderer major Kenneth Pedersen, at »Dogmet, hvorunder en soldat aldrig kan tøve, og hvor handling altid er bedre end ingen handling, er under pres og gælder derfor kun, når der skydes«. Det er noget vrøvl. For det første er en ikke-handling jo også en handling. For det andet ligger implicit i en ikke-handling, at resultatet af handling ikke haster eller er vigtig, hvilket kan være svært for den indsatte soldat at afgøre. For det tredje forudsætter ikke-handling, at den tøvende soldat (senere) fra sine foresatte modtager de nødvendige direktiver, sådan at en rigtig beslutning kan tages.
Uanset om der skal skydes eller ikke-skydes, handles eller ikke-handles, spørges eller ikke-spørges, direktivgives eller ikke-direktivgives, er der tale om valg, hvor af nogle til tider vil være forkerte. Jeg argumenterer i min kronik for, at ikke alle de forkerte valg skal prøves i byretten eller på anden måde straffes. I hvert tilfælde ikke uden at soldatens chef eller dennes chef har vurderet de vilkår, hvorunder den ene eller anden beslutning blev taget – uanset om det skete i krudtrøg eller i fraværet af direktiver.
Det virker da også en smule selvmodsigende, når Pedersen, på den ene side, beskriver hvorledes krig er blevet betydelig mere kompleks og, på den anden side, peger på, at fejl kun kan accepteres, »når der skydes«. Selv vil jeg konkludere, at mulighederne for fejl generelt er stigende.
Pedersens afslutter sit indlæg med at rose »forsvarets øverste ledelse for handlekraft og konduite« i forbindelse med hjemtagelsen af oberst Flach fra Irak. Heri er jeg helt enig. Ledelsen i Irak havde jo vist sig at være en ikke-ledelse. Det hjalp desværre ikke Annemette Hommel og militærpolitisergenterne, da manglende direktiver og mangel på ledelse i Irak blev vekslet til en dom i Københavns Byret.

Nicolas Teodors Veicherts
major, DIIS

Ikke bare en ’fix’ ide

Udenlandske erfaringer viser, at narkomaners livskvalitet øges betragteligt ved at have adgang til sundhedsrum: Bemandede lokaler, beregnet til at indtage stoffer i på forsvarlig vis. SAND går af princip ind for tiltag, som kan forbedre livskvaliteten for udsatte grupper. Københavns Borgerrepræsentation er klar til at gøre et forsøg, men regeringen forhindrer dette under henvisning til, at det »klart [er] udtryk for en legaliseringstendens« (Kampen mod narko – handlingsplan mod narkotikamisbrug). Vi mener tværtimod, at det ville være udtryk for en modig og visionær narkopolitik, hvor man tager udgangspunkt i de individer, det rent faktisk handler om. Regeringen har indført behandlingsgaranti på narkotikaområdet, men behandlingssystemet formår slet ikke at komme i kontakt med en stor del af narkomanerne. Regeringen mener at »hensynet til skadesreducering [får] absolut forrang«. Men netop gennem skadesreducering vil det være muligt at skabe dialog, tillid og en kontakt til ’systemet’ samt eventuelt overskud til behandling – eller gøre tilværelsen lidt mere værdig. En klog mand har i narkodebatten sagt: »En død narkoman kommer i hvert fald ikke i behandling«. Vi tilføjer: Det gør en stresset person uden en eller anden form for overskud heller ikke.

Ask Svejstrup
landssekretær i SAND

Fuglesyge medier

Med rædsel fulgte jeg nyhederne om fundet af en højpatogen H5-virus i en død fugl. Min rædsel drejede sig dog ikke om fuglen, men den unuancerede nyhedsdækning. Laveste fællesnævner var, da DR1 lod en kvinde spørge: »Hvad hvis jeg får en fugleklat i hovedet?«
Danske medier har formidlet denne sag, som var der tale om verdens undergang – mens sygdommen i virkeligheden har været beskrevet siden 1880. (I 2003 blev der fundet otte slags fugleinfluenzavirus i Danmark, i 2004 syv). Dansk Fødevareforskning har tidligere konkluderet: »de smittemæssige forudsætninger for udbrud af højpatogen AI er til stede i Danmark«. H5-virus er altså en gammel nyhed! Det nye er blot, at den fundne virus er højpatogen.
Den kritiske læser (og journalist?) tænker nok nu: Måske har der været andre tilfælde af højpatogen H5 ’ude i den farlige natur’, som blev overset – fordi hysteriet ikke havde nået de højder, det har i dag?
Fakta er, at vi længe har levet med risikoen for, at fjerkræ kunne blive smittet med fugleinfluenza. Og i al den tid har hønsene gået uden for – uden at være blevet smittet.
Så hvad er grunden til at gå i panik nu? Udover danske mediers ufatteligt dårlige evne til at anskue sagen fra andre sider end den sensationelle.

Mette Nygaard
Stege

Forårskådt sjap
I fredagens Information (den 17. marts) efterlyser Karen Syberg digtere, der lovpriser snedriver i marts, og jeg vil i den forbindelse forsøge at komme hende til undsætning. Selvom en egentlig lovprisning heller ikke for mig har ladet sig finde, synes jeg dog alligevel at Ludvig Holsteins digt Martssolskin gør sit bedste for at vende sjap til sol – en omvendelse, der gør digteren ikke så lidt forårskåd:
»Nu er Sneen næsten færdig med at smelte./ I Alléen er et frygteligt Ælte./ Se, hvor Solskinnet leger mellem Stammerne/ og paa Barnevognskalecherne og Ammerne!/ Aa, det kildrer mig, det kysser mig i Nakken!/ Og det brænder paa min Ryg igennem Frakken./ Saa! der tabte jeg min ene Galosche!/ Unge Damer! Haha! I aaben Drosche.«

Jonathan Nielsen
studerende

Hykleri?

Har muslimer i Danmark det ikke betydeligt bedre, end kristne og for den sags skyld demokrater har det i muslimske lande?

P. Henriksen,
Odense C

Ytringsfrihed og flagafbrænding

Er flagafbrænding en ytring? spørger Lars Mondrup den 16. marts. Svaret er: ja, flagafbrænding er en ytring.

Rasmus Graff,
Aalborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu