Læsetid: 2 min.

Polske paradokser

Debat
23. marts 2006

To venstresfløjskvinder med en fortid i Europaparlamentet gjorde forleden status over EU's østudvidelse ved et debatmøde i København. Den ene var Justina Lukasik, der var praktikant i Europaparlamentet i perioden lige før, Polen kom i EU. Den anden hendes tidligere arbejdsgiver som Europa-parlamentariker, Pernille Frahm, SF.

Begge var aktive i debatten i Polen før folkeafstemningen. Der var stor polsk skepsis over for EU-medlemskab før østudvidelsen og alligevel et særdeles klart ja i folkeafstemningen.

Nu kan Justyna berette: Befolkningen er blevet meget mere positiv overfor EU. Men befolkningen har valgt et parlament, der er mere skeptisk overfor EU.

De polske valg har haft en systematik som et pendul lige siden systemskiftet. Regeringspartierne er nærmest blevet udraderet - i 1997, 2001 og 2005. Sidst tabte den socialdemokratiske alliance, Justynas lille venstrefløjsparti med fortid i Solidaritet Unia Pracy røg ud, og de højreorienterede i borgerforum og det yderligtgående konservative parti vandt stort.

Før valget advarede konservative præster mod, at EU-medlemskab ville betyde, at Polen ville blive "undergravet af farlige tendenser" såsom fri abort, homoseksualitet og kvindelige præster. Befolkningen valgte EU, men valgte altså lidt senere nye konservative ledere, der er aktive imod abort, intolerante over for homoseksuelle og støtter en tilbagerulning til gamle kønsroller.

I det økonomiske liv er billedet mindre sort-hvidt. Der er ganske mange EU-tilhængere i landbruget, fordi en del af bønderne får del i landbrugsstøtten. Arbejdsmarkedet integreres, men kun langsomt. Fagforeningerne er fortsat svage og organisationsprocenten lav. Justyna nyder godt af at arbejde i en franskejet koncern med god løn og barselsordning. Hun forstår godt, at danske fagforening kæmper for, at deres rettigheder fastholdes, og mod, at polakkerne bruges til dumpning af løn og arbejdsvilkår.

Ind i Polen fra øst

Omvendt er Pernille Frahm modstander af den østaftale, Danmark har lavet, en særaftale, der regulerer arbejdskraft-tilstrømningen fra nogle EU-lande, men ikke fra andre. Forudsætningen bør være, at når man arbejder i Danmark sker det efter dansk lovgivning, i Tyskland efter tysk - og så fremdeles.

Men de vigtigst arbejdskraftvandringer i Polen er ikke ud af landet til EU, men ind i Polen fra de østlige naboer. Fordi lønniveauet er meget højere i Polen end i Ukraine og Hviderusland. Det forhindrer dog ikke et stort flertal i den polske befolkning i at ønske EU udvidet også med disse lande. Dette ønske er i høj grad sikkerhedspolitisk motiveret.

Også her står Polen i et dilemma mellem befolkningen og det nye højreregime. Den ny højreregering og den ny polske præsident satser mere på alliance med USA og mindre på EU-samarbejdet. Samtidig med, at det er Polen, der kunne blive omdrejningspunkt i en aktiv naboskabspolitik inden for EU. For mere integration østover i en civil sikkerhedspolitik i forhold til Rusland, Hviderusland og Ukraine.

Efter gensynsdebatten i København suser Justyna af sted til spædbarnet hjemme i Gdynia. Her har mormor på traditionel polsk vis taget over, mens mor debatterer og far passer arbejdet i sit tyske firma i Gdansk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her