Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
10. april 2006

Agressiv klassekamp

Elisabeth Geday hylder i Information den 5. april på de radikales vegne regeringens officielle holdning: Er der arbejdsløshed, når arbejdsgiverne påstår, at de mangler arbejdskraft, så må skylden ligge hos de arbejdsløse.

Påstanden forsvarer hun kækt med: Sættes dagpengene ned, "viser erfaringen", at der kommer flere i arbejde. Mig bekendt kan man kun konstatere, at nedskæringerne fører til færre registrerede arbejdsløse - men det er jo så yderst praktisk for de 'velfærdsrevolutionære', at vi kun fører ordentlig statistik over dette tal, og ikke over antallet af beskæftigede.

Denne muntre form for logik bruger Geday også til at forsvare en forkortet dagpengeperiode: Det er jo først, når dagpengeperioden nærmer sig enden for den enkelte ledige, at der kommer fokus på en seriøs indsats i form

af f.eks. bevillinger til nødvendig uddannelse eller løntilskud.

De radikale har måske nok læst det gamle eventyr om landsbyen, der kun havde én smed, men to bagere, men de har ikke rigtigt fattet pointen. Nok har vi flere ledige end arbejdsgivere, men at tage penge fra de svage (ved nedskæringer i dagpengeperiode, halvering af dagpenge for de svage unge, etc.) og give dem til de stærke i form af løntilskud er ikke bare blottet for humanisme, - det er agressiv klassekamp.

Sven Karlsen
Brøndby

Jelveds troværdighed forduftet

De radikale undsiger samarbejdet med socialdemokraterne og peger nu på Marianne Jelved som statsministerkandidat. Den borgerlige fløj hos de radikale har sat sig igennem, og partiet viser nu sit sande liberalistiske ansigt.

Sidste år gik Marianne Jelved til valg på at vælte Anders Fogh, og nu bakker hun reelt op om den borgerlige liberale politik, der inddeler os i de svage og de stærke. Marianne Jelved har flyttet blok og meldt sin mandatfremgang under Anders Foghs faner. Dermed fordufter hendes troværdighed, og vi efterlades med udsigten til fortsat blokpolitik under et VKR-flertal.

Bodil Kornbek
formand for Kristendemokraterne

De forsvarsløse hjerner

Angående Jakob Aahauges kronik "Tv er som en hul planet" den 5. april: Hos alle højerestående pattedyr findes hjerneceller, som ikke blot træder i funktion, når individet udfører en handling, men også når individet blot ser en artsfælle udføre handlingen - de såkaldte spejlneuroner.

Menneskets spejlneuroner er afgørende for dets empati, dvs. evnen til med større eller mindre fejlmargin at kunne aflæse medmenneskets tanker, følelser og hensigter (mind reading). At spejlneuronerne er kilden til denne evne hos det normalt udviklede menneske er indirekte blevet påvist i et forsøg med autister. Autisters typiske mentale deficitter er netop pauver aflæsning af andre bevidstheder. Ved anvendelse af EEG-teknikken er det lykkedes at påvise, at autisters hjerner har stærkt nedsatte spejlneuronfunktioner.

I alle såkaldt normale men ved flimmerkassen ganske forsvarsløse hjerner udfører spejlneuronerne uafladeligt deres mind reading - de kan slet ikke lade være. Desværre sker det på de globale købmænds, de åndsformørkede tv-værters og de politiske demagogers præmisser. Jovist, vi har god grund til at dele Jakob Aahauges bekymring.

Tommy Bergstein
fysiker, Odder

Radikale for atomkraft?

Hvad har de radikale gang i med atomkraft? Første gang jeg så Anders Samuelsen (AS) stemme for a-kraft, troede jeg det var en fejl, men da han ved afstemningen om Lissabonprocessen både stemte imod vores forslag om kraftig satsning på vedvarende energi og imod et forslag om at stryge a-kraften fra listen over miljøvenlige energikilder, blev det klart, at han som Venstre helt bevidst stemmer for atomkraft (ikke til Danmark, forsikrer de, men det er jo EU's energifremtid, vi stemmer om).

Venstre og RV taler i takt med atomlobbyen, der bag en ordflom om miljøvenlige energiformer også lige har a-kraft med. Men man kan ikke vælge begge veje. A -kraften (og senere, måske, hvis det lykkes nogensinde, fusionsenergien) koster helt vildt, affaldsproblemet er uløst, sikkerheden ligeså, og uranen er en begrænset ressource (ca. 50 år med det nuværende forbrug).

Man kan ikke på samme tid skaffe midler til forskning, udvikling og investering til en seriøs satsning på energieffektiviseringer og en mangfoldighed af vedvarende energiformer. Det er der ikke ressourcer til.

Jeg troede så, at AS blot var en enlig skade i flokken af radikale sangfugle. Men den 31. marts melder Stefan Seidler fra RV's hovedbestyrelse sig på AS's linje. Kan det passe at de radikale ikke længere er med ved fronten i kampen mod atomkraft i EU?

Margrete Auken
medlem af Europa-Parlamentet for SF/De Grønne

Systemet Søren Krarup

Systemet Søren Krarup har endnu engang været ude med en kommentar (Information den 6. april).

Hans system består udelukkende af gentagne systemiske kommentarer langt væk fra systemisk tænkning i psykologisk forstand.

Det kunne være interessant at få blotlagt systemet bag systemet Søren Krarup.

Hvad er det for et familiemæssigt system og samfundssystem, der kan fostre et system som Søren Krarup?

Til sidst en rettelse til Søren Krarups artikel: Det hedder ikke Systemet Politiken, men Dagbladet Politiken

John Ib
Hjortshøj

Muslimer mod dialog?

I artiklen »Muslimer: Khader sætter os i bås«, den 3. april udtrykker to muslimske talsmænd deres kraftige afstandstagen fra foreningen Demokratiske Muslimer.
Zubair Butt Hussain slår især på, at navnet Demokratiske Muslimer er med til at stigmatisere alle dem, der ikke er medlem af foreningen. En besynderlig, forvredet logik. Jeg kender flere personer, som elsker naturen, men ikke er medlem af Danmarks Naturfredningsforening, eller som ikke er medlem af nogen sangforening, men synger udmærket. O.s.v., o.s.v.
Zubair Butt Hussain burde selv se, at han med denne logik skyder sig selv i foden. Bør han ikke overveje navnet på sin egen forening,Muslimer i dialog? Foreningen tæller kun et meget lille mindretal af de ca. 200.000 muslimer i Danmark. Er det ikke et problem for os alle, at over 190.000 muslimer i Danmark åbenbart ikke går ind for dialog?
Kunne man i øvrigt ikke slippe for ustandseligt at blive præsenteret for den pt. mest brugte undvigemanøvre i det danske debatforum: »Det her spørgsmål vil jeg ikke besvare. Det er en fornærmelse at du spørger mig. Det spørger I aldrig en kristen om!«
Uzma Ahmed Andresen viderebringer den igen igen for os, uden at tænke på at netop denne uvilje mod at besvare et simpelt spørgsmål giver andre det indtryk, at spørgsmålet er berettiget.

Lars B. Nielsen
Hornbæk

Lad karavanen køre videre, Poul Holm

Reformen på RUC er en stor chance for en genetablering af RUCs tradition for projektorientering, tværfaglighed og samfundsrelevans. Det er også en nødvendig saltvandsindsprøjning for en fornyet styrkelse af forskningen på RUC.
Når Information den 3. april refererer til »en bred kritik af RUC-rektors reformplaner«, er der tale om et ensidigt valg af udtalelser fra de kræfter på RUC, der mest energisk har søgt at modarbejde reformplanerne. Men generelt er rektors reformforslag blevet positivt modtaget blandt medarbejderne.
Vi sætter stor pris på vores fag, men vi anser den fremkomne kritik af den tværvidenskabelige institutorganisering for ikke blot at være vildt overdrevet, men også grundlæggende forkert. Fagdiscipliner er ikke statiske størrelser, men ændrer sig ustandselig, og her spiller ikke mindst tværfagligheden en stor rolle.
Det er afgørende, at forskningen kan følge sin egen dynamik og til stadighed også forfølge de problemstillinger som rejser sig i samfundet. Derigennem kan det forskningsmæssige grundlag for undervisningen blive styrket betragteligt. Vi ser frem til den nye tværfaglige institutstruktur, som vi er overbevist om vil tilføre RUC megen tiltrængt dynamik og fornyelse. Så lad blot karavanen køre videre, Poul Holm. Det går den rette vej.

Jesper Brandt,professor i geografi, RUC,
Valery Forbes, professor i miljøbiologi, RUC
Bent Sørensen, professor i fysik, RUC

Foragt for kolonihavefolket

Den selvudnævnte kristne smagsdommer, Søren Krarup, har endnu engang ladet pennen flyder over med, hvad hans hjerte indeholder (den 6. april). At stille krav til dansk Folkeparti og Venstre om at opføre sig ordentligt, rimer for Krarup på had.
Præsten ser tilsyneladende det, han kender. Er det mon samme indre logik, der får ham til at kalde Anders Fogh for »karakterfuld«, velvidende at selv samme person bevidst har svindlet med regnskaber og vildledt Folketinget flere gange? Og er det samme troldsplint, der får pastoren til at affærdige læserbreve til ham som uværdige til hans svar? En eklatant, men sigende foragt for dialog med folket. Må jeg som kolonihaveejer bede pastoren om finde sig et andet folk at bruge som gidsler for sine aparte politiske og religiøse forestillinger. Han finder ikke dækning for dem i vores forening.

Ib Jensen
Søborg

Hvad med naturvidenskaben?

Information har nu i godt en måned som en del af Fakultet indbudt kandidater til at sende deres speciale ind med mulighed for at få det bragt i avisen. I løbet af den måned er min begejstring for initiativet gået over i først forundring og nu forstemmelse.
For hvorfor et det lige, at det kun er »specialer inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske område«?. Dette udsagn gengives uden nogen forklaring eller uddybning, som om det var en selvfølge, at naturvidenskab da ikke kan formidles til eller har interesse for avisens læsere.
Jeg går ud fra at tanken bag Fakultet er at åbne et vindue fra forskningsverdnen og ud til ’virkeligheden’. Netop derfor virker det tilfældig og ugjort at sortere tusinder af danske studerendes arbejde og studier fra som uinteressante i formidlingssammenhænge, fordi de hører under det naturvidenskabelige område.
Det ville klæde Information at tage konsekvensen af sit eget tiltag og bringe naturvidenskabelige specialer og også åbne horisonten for humaniorastuderende, der ellers skal kigge langt i det danske medielandskab efter nyt fra den naturvidenskabelige verden.

Daniel Henschen
historiestuderende RUC

Hvad fatter gør

Ifølge Ritzau den 6. april ytrer den forsinkede frihedskæmper, statsministeren, fuld af raseri, mod dem der ikke er med ham og kritiserer hans håndtering af Mohammed-krisen, at sådanne vildfarne bukke er deprimerede, fordi far ikke vil give dem ret, og har brug for lykkepiller. Han bekræfter dermed den gamle tese, at nok bliver man vred, når man får skældud med urette, men man bliver meget mere vred, når man får skældud med rette. Pas dog på blodtrykket, Fogh.

Finn Holten Hansen
København N

Til absolutisterne

Nogle herrer – Hans Hauge, Lars Hedegaard, og Claes Kastholm – har meddelt, at de hylder den absolutte ytringsfrihed. Måske husker jeg forkert, men jeg lagde ikke mærke til, at de var var på barrikaden, da Frank Grevil blev idømt fire måneders fængsel for at afsløre, at vort land er i krig på et et pinligt grundlag.

Jens Bak-Andersen
Stouby

Økologisk religion

Man kunne ønske sig religioner uden moralisme.

Helgi Breiner
København Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her