Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
7. april 2006

Hår

Hvis Asmaa Abdol-Hamids tørklæde er udtryk for kvindeundertrykkelse, så er det dog roligere for øjet end nogle af de fuglereder, andre kvindelige programledere foreviser.

Og apropos hår- og andre modeudtryk: De er naturligvis ikke kvindeundertrykkende?

Karsten Sand Iversen
Næstved

Stor hykleriet

De kalder sig selv for kvindeforkæmpere, men det er værd at bemærke, at de står i spidsen for hetzen mod DR2's nye tørklædeklædte kvindelige studievært, Asma Abdol Hamid, der har ridset det ellers så fordomsfulde, undertrykkende billede, man havde indgraveret i det menige danskeres forestillingsverden om muslimske kvinder.

DR2's beslutning om at ansætte en tørklædeklædt kvindelig studievært side om side med Adam betegner ligestilling. Ligeværd. Og ikke mindst mangfoldighed og rummelighed. Det er tankevækkende, at denne studievært blot har vakt opsigt på foranledning af sit tørklæde, og det undrer undertegnende, at man i visse kredse anklager muslimer for ikke at respektere ikke-tørklædebærende kvinder - mens man samtidig udviser samme intolerance over for kvinder, der ser anderledes ud i deres beklædning og hetzer mod hende og kræver at hun skal fjernes fra DR2 som studievært.

Sikke et hykleri at røvrende sine 'medsøstre', som det hævdes på bedragerisk vis, at man kæmper for at 'befrie' fra mørkekræfter. Asma Abdol Hamid virker som en befriet, fritstående kvinde. At hun bliver bekæmpet af indre kredse, af kvindeforkæmperne, er hykleri.

Gülay Kocbay
feminist, København NV

Stik piben ind, fruer

Når jeg står op med morgenhår, kigger mig i spejlet og ved, at jeg snart skal ud ad døren, kan jeg da ligefrem misunde Asmaa, at hun kan kaste et flot klæde om hovedet og så se både smuk, påklædt og selvkørende ud. Hun ligner på ingen måde en undertrykt, men en stærk og overbevisende kvinde.

For mig ligner Manniche og co's fremturen ikke frisind, men snerperi. Stik lige piben ind fruer - og giv plads til os alle.

Længe leve mangfoldigheden.

Lise Mannstaedt
kunstmaler og underviser, Hundested

Talentudvikling for de svage

Det er muligvis en ideologisk konflikt, men Bertal Haarder må da indse, at de svage i samfundet har brug for hjælp til deres uddannelse.

I sin tale til receptionen hos Carlsberg, hvor deltagerne i de naturvidenskabelige olympiader blev udnævnt, gav han udtryk for, at der skal satses mere på eliten blandt de studerende. Han havde sat 10 millioner kroner af til talentudvikling, men er det hvad vi har brug for i Danmark?

25 procent af Danmarks unge falder i dag fra i løbet af deres ungdomsuddannelse, og det tal skal ned for at vi kan klare os i den eskalerende globalisering. Det hjælper jo ikke at give flere penge til talentudvikling i eliten, når det er de svage der falder fra.

Mange af de elever, som er den egentlige elite, kan også sagtens tage hånd om dem selv og klare deres talentudvikling. Jeg vil lige tilføje, at jeg selv er blevet udtaget til de baltiske olympiske lege i datalogi, men at jeg hellere så pengene doneret til de svage i uddannelsessystemet.

David Kofoed Wind
gymnasielev, Nærum Amtsgymnasium

Sharia - eller så kan de lære det

Det er en god ide, når medierne afkræver muslimske politikere, imamer og journalister en stillingtagen til barbariske straffemetoder i visse arabiske lande.

Var det ikke rimeligt at gå videre og bede vore egne politikere, præster og mediefolk om en begrundet stillingtagen til det meget voldsomme straffesystem, som ifølge de seneste numre af Information kendetegner USA (f.eks. med risiko for livsvarigt fængsel for pizzatyveri), og som åbenbart er ved at påvirke retsplejen her i landet?

Gunnar Colding-Jørgensen
Odense

Kærlighed er aldrig fundamentalistisk

"Kristendommen er desværre lige så fundamentalistisk som alle andre religioner," skriver Per Bilde den 3. april.

Næh den er ikke, for så er den ikke kristendom, lissom kærlighed ikke kan være det, for så er den ikke kærlighed. Ingen danske er kristne. Fordi det at ville være kristen kræver det umulige og samtidig nødvendige - at skulle elske næsten (ville det godt) som dig selv. Og at skulle lade kærligheden være højeste værdi og sammenhængskraft i alle forhold. Det kan vi ikke. Gider for sjældent.

Han, Jesus Josefsen, stillede disse to krav som essensen i sit livsværk. Det var den umulige og nødvendige sag, han levede og døde for i evig kamp mod ethvert tilløb til fundamentalisme, fundamentalisme han var omgivet af i det jødiske samfund, der var som alle samfund må være, baseret på love, regler og traditioner. De har bare ikke først at gøre med kærlighed og kan derfor ikke være kristne.

Love og regler medfører fundamentalisme. Derfor undsagde han den traditionelle jødedom, der var og er en lovreligion. Af den undsigelse og kamp udsprang med tiden kristendom, baseret ikke på lov men på kærligheden som højeste instans ( læs Gud).

Islam er (?) en lovreligion og har det følgelig svært med kristendom. Tror man Jesus må man opgive at ville skille og skubbe får fra bukke, muslimer, jøder oma. fra. Ingen er fuldkomne - og slet ikke i kærlighed.

Hanne Wilian
præst og psykolog

Kampen om ytringsfriheden

Kampen om ytringsfriheden er nu så forbitret, at man føler sig tvunget til at propagandere for kvinders indlysende frihed til at ytre sig i det offentlige rum – med eller uden tørklæde.

Jørgen Aanæs
Roskilde

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her